De positive historier, skal der også være plads til.

[Snøffe]

Jeg er paranoid skizofren og er lige blevet førtidspensionist uden ressourceforløb og som 35-årig, jeg er blevet job prøvet, men blev psykotisk af at arbejde. Kommunen var meget forstående og ville ikke sende mig ud igen, så er meget tilfreds med forløbet og gode historier er der skam også.

Hilsen Snøffe

[Akvamarin]

Tillykke med pensionen

[phhmw]

http://www.handivid.dk/job/mennesker/

Handicapidrættens Videncenter.

Inspirerende at læse disse portrætter.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.k10.dk/showthread.php?t=34735

"Der har været mange dårlige erfaringer med Københavns Kommune. Jeg vil beskrive en sag også fra Københavns Kommune som til sidst fik en lykkelig afslutning.

Jeg var bisidder i sagen."

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.k10.dk/showthread.php?p=351353#post351353

Så røg man i mål!

Røg på sygedagpenge for 9 måneder siden, rehabiliterings måde for halvanden uge siden, skulle ikke med op til mødet, i dag blev jeg tilkendt pension, så det gik hurtigt!!!
Er super glad :-)

Man bliver helt forvirret med de hurtige afgørelser, som vi ikke er vant til.

Mon en ny udvikling er startet?

Vi får se.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/soc.mariann...863?__tn__=K-R


Marianne Stein, Socialrådgiver oplyser:

I går lavede jeg et opslag, hvor Aalborg kommune langt fra har gjort det godt nok.

Men ret skal være ret. For når selvsamme kommune også kan lave rigtig god sagsbehandling, så fortjener det sørme også spalteplads her på siden.

Min erfaring siger, desværre, at der er stor forskel på, om man som borger er endt i syltekrukken, Job og Aktivhuset ( kontanthjælpsmodtagere), eller om man er tilknyttet sygedagpengehuset på Vesterbro.

Denne sag, som jeg nu vil beskrive, hører til på Vesterbro - og det gør i øvrigt alle mine successager i Aalborg kommune.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.k10.dk/showthread.php?p=374714#post374714

Hej,

Jeg har netop fået tilkendt førtidspension som 33-årig i Aarhus Kommune grundet psykisk sygdom. Sagsbehandlingen gik gnidningsfrit (andet end nogle måneders ventetid til rehabiliteringsmødet) og alle involveret har været overraskende rare.

I halvandet årti har jeg været løst tilknyttet psykiatrien grundet mine to diagnoser, Skizoid Personlighedsforstyrrelse og Angst, og gået nogle år i ambulant terapi og prøvet 12-15 slags psykofarmaka, 3 slags antidepressiva og 2 slags benzoer. Alt sammen uden virkning.

Terapeuten og jeg håbede begge på at terapien ville kunne stabilisere min tilknytning til arbejdsmarkedet da jeg brænder for mit fag og er særdeles kompetent i de korte, arbejdsdygtige perioder mellem svære depressioner og månedlange angstudfald.

August 2021 tog jeg kontakt til kommunen og forhørte mig om mulighederne for bl.a. kontanthjælp da mine udfordringer var for store til at kunne forsørge mig selv ved arbejde.

Sagsbehandleren, en ældre herre, var fantastisk nysgerrig og engageret i mig og min sag fra begyndelsen. Han aktiverede kontanthjælp og spurgte om jeg var interesseret i at tale om flexjobmuligheder eller sågar førtidspension. Få dage efter kom en arbejdsmarkedskonsulent på min sag, en enormt kærlig kvinde, der hurtigt fandt ud af at selv deltidsarbejde på en håndfuld timer om ugen var mere skadeligt end gavnligt.

Til et fællesmøde blev vi enige om at førtidspension var det rigtige for mig, baseret på halvandet årtis psykisk sygdom og mine gældende udfordringer, og sagsbehandleren begyndte straks at indhente alverdens papirer, journaludskrifter, osv.

Januar 2022, efter 4-5 måneders papirindsamling og telefonsamtaler med fælles udfyldning af skemaer, blev jeg kaldt til lægesamtale for lægeattesten (LÆ 265).

Juni 2022 blev måneden for det planlagte rehabiliteringsmøde. Mødelederen tog ordet efter en kort introduktion og ridsede min sag meget groft op og spurgte om det var korrekt hvorefter hun sagde at min sag var klokkeklar - førtidspensionen var 100% den rette løsning såfremt jeg ønskede den. Mødet tog 5-10 minutter alt i alt.

Siden starten af rejsen har jeg været fast læser på K10 og været rundt i samtlige kringelkroge for at aflure tips, tricks og generel information, og jeg må sige at stemningen herinde gjorde mig MEGET nervøs. Ja ligefrem urolig og usikker på min sag.

Jeg har ikke bedt om aktindsigt, læst nogle af mine papirer eller skulle holde nogen som helst i ørene; det hele har kørt glidende og alle parter i sagen har været lyttende, engagerede og fast besluttede på førtidspensionen.

10 måneder fra start til slut. Førtidspension. 33 år gammel. Aarhus Kommune fortjener en pris for håndteringen af min (og sandsynligvis de fleste andres) sag.

Tak, til Aarhusmand

Hilsen Peter