K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-09-2022, 21:13   #281
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fremragende dokumentar om tvivlsomme smerteoperationer

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...erationer.html

Skrevet af Maria Cuculiza d. 15. september 2022

DOKUMENTAR. TV2´st nye dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et skoleeksempel på, at public service-dokumentarer fortsat har en vigtig rolle at spille i ved at tilbyde befolkningen betydningsfuld og redelig information om væsentlige forhold, som sundhedsvæsnets aktører måske ikke altid selv er så hurtige og villige til at kaste kritisk lys på.


Når man lancerer ny medicin, skal man vise, at medicinen er sikker og virker, men det skal man ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer. Så selv om videnskaben for eksempel mangler evidens for gavnlig effekt af stivgørende, men smertereducerende rygoperationer, bliver tusinder af danskere opereret hvert år. Også selvom indgrebene kan skade de smerteramte mere, end de gavner.

Det fremgår af TV2’s nye, super interessante dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ med den stadigt dygtigere og kompetente journalist Morten Spiegelhauer i front.

Hvor mange andre dokumentarer i disse år måske har en tendens til at jage det eksotisk marginale tilsat bling og kulørte effekter, så går Morten Spiegelhauer i stigende grad efter det alment vigtige, hvorefter han stille og roligt går til benet for at finde frem til sagens kerne.

Denne gang handler det så om sundhedsvæsnets mulige kirurgiske overbehandling af mange, mange tusinder af smerteplagede danskere hvert år. Og en af dem, som i programmet kritiserer Danmarks måske alt for flittige brug af de stivgørende operationer, hvor kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen for således at lindre eller fjerne vedvarende og betydelige ryg- og især bensmerter, er Karsten Juul Jørgensen, professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som indsamler og analyserer sundhedsvidenskabelige data:

”Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger,” siger Juul Jørgensen og slår hermed tonen an i programmet, som er et fremragende eksempel på, hvorfor public service-TV er så vigtigt i et samfund som vores.

Jan Hartvigsen, der har beskæftiget sig med sygdomme i muskler og led i 25 år og er professor på Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet, er enig i, at sundhedsvæsnet har et problem. Han kritiserer, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin og opfordrer til, at danske smertepatienter i langt højere grad bliver tilbudt systematiseret og evidensbåren kognitiv og fysisk træning fremfor operationerne.

”Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation,” siger Jan Hartvigsen, der ikke er i tvivl om, at han selv ville vælge genoptræning fremfor den stivgørende operation, hvis han fik valget.

Karsten Juul Jørgensen fra Cochrane supplerer og bekræfter, at undersøgelser har vist, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Én af de patienter, som har måttet betale en høj pris for sin stivgørende rygoperation i form af fatale bivirkninger, er Gitte Stein, der i 2015 døde på grund af operationsfejl kort efter, at hun var blevet opereret for rygsmerter.

Og ifølge Morten Spiegelhauer, der har været med sit hold i Norge for at besøge den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox, som står bag et af de mest omtalte og anerkendte studier (fra 2009) om stivgørende rygoperationer, så viser Brox’ studie, at rygpatienter, der fik en operation, ikke klarede sig spor bedre end studiets øvrige patienter, som fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.



Af programmet fremgår desuden, at selvom videnskabelige studier altså således igennem en årrække har sat spørgsmålstegn ved effekten af smertereducerende rygoperationer, så udfører danske hospitaler mange flere smerteoperationer end vores nabolande. Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stents i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark. Og programmets eksperter mener desuden, at selv om undersøgelser tyder på, at nogen kan have gavn af operationerne, så er antallet af operationer for højt i lyset af de potentielle skadevirkninger og den ringe evidens for gavn.

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, er mindre kritisk og forsvarer sine medlemmers mange årlige stivgørende rygoperationer efter bedste evne og henviser blandt andet til, at operationerne kan være til gavn for patienter med kræft i rygsøjlen. Men erkender også, at der foregår en debat om værdien af disse operationer til især patienter som eksempelvist har rygsmerter på grund af aldersbetinget slitage og isolerede rygsmerter.

Det er svært ikke at aflæse Mikkel Mylius Rasmussens kropsprog samt i øvrigt meget velovervejede, forsigtige og udglattende udtalelser, som at han godt er klar over og sådan set også enig i, at nogle af hans medlemmer nogle gange kan være for ivrige med kniven, men også at han ikke ved, hvad han skal stille op med det så længe, at det ikke er en kontraordre fra væsnets top.

En anden, der tilsyneladende heller ikke ved, hvad hun skal stille op, men som i stedet vælger at sige ting, der notorisk ikke er i overensstemmelse med Gitte Steins forløb, er Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital, der for åben skærm forsøger at bilde Morten Spiegelhauer ind, at nu afdøde Gitte Stein blev anbefalet operation på grund af smerter i benene samt en ryg, der havde brug for at blive afstivet.

Cheflægens forklaringer er forkerte fremgår det af såvel Gitte Steins journal som fra nærmeste familie. Og da flere internationalt anerkendte eksperter i programmet herefter fastslår, at Gitte Stein netop hørte til dem, der aldrig skulle have været opereret, forsøger Lonnie Froberg sig blot med nye og endnu mere usammenhængende bortforklaringer, som Spiegelhauer får dygtigt afdækket ved hjælp af sin altid venlige, men i virkeligheden også altid meget skarpe og præcise måde at interviewe sine medvirkende på.

Hvorfor det er Lonnie Froberg så meget imod, at hospitalernes flere end 3.000 årlige rygafstivende operationer bliver set efter i kortene i lyset af Danmarks nordiske rekord, at evidensen er tvivlsom, og at eksperter og undersøgelser vifter med de røde flag, virker besynderligt og forbliver uafklaret.

Men programmet giver et muligt fingerpeg til forståelse af cheflægens ageren, for filmholdet har været i England, hvor en britisk forsker og hjertekirurg, Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London, har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme. Rasha Al-Lamee fortæller nemlig, at hun blev udsat for stærk vrede fra kolleger efter, at hun havde påvist, at indopereringer af små metalstents hos patienter med smerter i brystet for at smertereducere ved at øge gennemstrømning i forsnævret blodåre, ikke mindskede patienternes smerter sammenlignet med en placebogruppe af patienter, som blev snydeopereret. Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

Resultat var et massivt personligt chok fortæller Rasha Al-Lamee, der selv havde troet på, at hun hjalp sine patienter, når hun gav dem en stent.

”Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat,” siger hun og fortæller om læger, der har råbt ad hende i det offentlige rum, efter at studiet udkom.

Karsten Juul Jørgensen forklarer om reaktionerne:

”Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet,” siger han.



´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et dybt troværdigt, dygtigt gennemarbejdet og mere end almindeligt relevant dokumentarprogram, som der er al mulig grund til at se, inden man kaster sig op på et operationsbord, for måske er der andre, billigere og bedre veje til smertehåndtering.

Og hvis vi vitterligt udfører for mange smertereducerende operationer, som blot medfører, at patienter i bedste fald ikke har gavn heraf eller i værste fald, at de får det værre, end de havde inden, så argumenterer programmet overbevisende for, at sundhedsvæsnet og dets politikere bør tage sig en seriøs og fordomsløs diskussion af, hvad der tjener de berørte smerteramte patienter bedst samt herefter muligvis anvise nye og mere præcise retningslinjer, bedre patientinformation og alternative behandlingsstrategier.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´blev sendt 15. september på TV2 og kan nu streames på TV2 Play


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-09-2022, 18:23   #282
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen oplyser..........

Hvad sker der når du får en hjerneskade?

Skriv dine egne diagnoser, skader og fjern "hjerneskade"

Hvad er en GOP Genoptræningsplan?

Er du lægefagligt erklæret "Stationær"?

Når du bliver ramt af sygdom og skader skal du kunne navigerer i systemet og forstå hvad dit næste skridt bliver.

Kommunen bør du betragte som din juridske modstander, man ikke taler med uden "Bisidder" men SKRIVER sammen med.

Stol på din egen dømmekraft
Tak, til Hjerneskadeforeningen

https://hjerneskadet.dk/raadgivning/...ehabilitering/

Hvad sker der når du får en hjerneskade eller anden diagnose?

Mange forskellige sygdomme og ulykker kan give en skade på hjernen, og blandt andet derfor er ikke to forløb helt ens. En hjerneskade er i sig selv ikke en sygdom, men en konsekvens af noget andet som er hændt dig. Hjerneskaden kan imidlertid give mange forskellige følger. For at gøre det yderligere kompliceret kan følgerne opstå i mange forskellige grader og i øvrigt indbyrdes påvirke hinanden.

Det er naturligvis vanskeligt at tegne et præcist billede af det forløb du kan forvente at skulle igennem. Og vanskeligt at sige præcist hvilken genoptræning du skal have, og hvor du ender henne. Mange har forsøgt at opstille diverse flow diagrammer, patientrejser m.m. Nogle mest med ord, andre mere illustrativt med grafikker og animationer. Men fælles er at hvis forløbet skal vises som andet end et meget forsimplet og generelt billede, bliver det let forvirrende og uoverskueligt at se på.

Der findes altså ikke en fælles kasse man kan putte mennesker med erhvervet hjerneskade ned i – og alligevel vil meget at det de oplever i forløbet, være det samme.

Vi forsøger på disse sider at give dig et billede af hvad du kan forvente at skulle igennem. Informationerne er baseret både på hvordan diverse love siger det skal foregå, og på hvad ramte og pårørende fortæller os at de har oplevet.


osv osv osv.......... Læs og forstå

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-09-2022, 10:18   #283
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne transport - egenbetaling - fysioter

Ankestyrelsens principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne - subsidiær - befordringsudgifter - transport - egenbetaling - fysioterapeutisk behandling

"Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130971725

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling hos fysioterapeut uden for hospital efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-11-2022, 09:35   #284
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kend din muligheder, Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan Stil krav

Alt hvad du skal bruge af viden er beskrevet i denne tråd phhmw

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...ng-var-lig-nul

I foråret 2019 fik Allan Lundbye fra Silkeborg en hård dom:
Resten af livet skulle han sidde i kørestol, selvom han kun var 55 år gammel.
Et halvt år før konstaterede lægerne, at et sår på benet ikke kunne hele, og derfor var der ingen vej uden om amputation.
- Jeg ringede til min mor, og så havde vi fem minutters tudetur, og det var så det. Og så skulle jeg videre, siger Allan Lundbye.
Men trods et positivt sind fik forløbet efter amputationen af hans ben ham op i det røde felt.

På et kommunalt genoptræningscenter konkluderede fysio- og ergoterapeuter hurtigt ifølge Allan Lundbye, at en benprotese var udelukket.
- De sagde, at det ville koste for meget af min energi at give mig en protese, fordi mit ben er taget i knæleddet. Så var det bare sådan, det var, siger Allan Lundbye.

Herefter begyndte et fem uger langt genoptræningsforløb på centret, hvor tilbuddet ifølge Allan Lundbye lød på tre gange ti minutter om ugen med forskellige øvelser. Det var 'lig nul', siger han.
- Det er skræmmende, at det er så ringe. Hvad jeg skulle være der for, forstod jeg ikke. Jeg kunne lige så godt være herhjemme, siger Allan Lundbye, der i perioden med genoptræning betalte 150 kroner i døgnet for opholdet på centret.
Store geografiske forskelle

I foråret begyndte den såkaldte amputationssag at rulle i Region Midtjylland, efter at en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.
De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Men også tiden efter amputation bør komme under lup, mener Ulla Riis Madsen, der er forsker på Videnscenter for Rehabilitering og Palliation og står bag en stor undersøgelse på området.
Den viser blandt andet, at der er store geografiske forskelle i tilbuddene om genoptræning til amputerede borgere.

- Langt de fleste kommuner har så få patienter, de genoptræner efter en benamputation, at de ikke har muligheden for at blive dygtige til det, siger hun.
Det betyder, at fysisk træning, holdtræning og fokus på de psykiske og sociale forandringer, en amputation fører med sig, ifølge hende kommer til at mangle.

- Alle kan sætte sig ind i, at det må være virkelig svært at få et ben amputeret. Når genoptræningen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, betyder det jo, at vi lader nogle i stikken. Det er ikke godt nok, siger Ulla Riis Madsen.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark.
Videnscentret foreslår, at der oprettes særlige centre i hver region, som så kan give den specialiserede behandling til de benamputerede.
- Hvis de her centre er få og større, så kan de opbygge og vedligeholde erfaring og kompetencer på det specialiserede niveau, der skal til for at sikre de her borgere den kvalificerede genoptræning, siger Ulla Riis Madsen.
Undersøgelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation viser meget tydeligt, at det nuværende system er langt fra optimalt, mener også lektor Elisabeth Bomholt Østergaard, der forsker i livet med amputation på VIA University College i Aarhus.

- Det er ikke optimalt, som det er nu. Forskningen anbefaler livslang adgang til et tværfagligt rehabiliteringsteam, men folk får ikke den specialiserede genoptræning, de har brug for, og måske mister de funktioner, siger hun.
Forening besøgte Folketinget

Det kan Allan Lundbye i hvert fald skrive under på.
I dag tænker han over, om han mon var for autoritetstro, da fysio- og ergoterapeuterne konkluderede, at han ikke skulle have en protese – og tilbød ham genoptræning i ti minutter tre gange om ugen.

- Jeg kunne jo også godt have sagt, at vi skulle bruge noget mere tid på det. Men jeg går ud fra, at når de siger, at det er sådan, det er, så er det rigtigt, siger Allan Lundbye.
Silkeborg Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag om Allan Lundbye, men meddeler i et skriftligt svar, at de hvert år er i kontakt med 10-15 nye, benamputerede patienter, der udskrives med en genoptræningsplan til kommunen på baggrund af en lægefaglig vurdering.

- Vi har samlet kompetencerne hos nogle specialister, som foretager en individuel, sundhedsfaglig vurdering af den enkeltes fysiske formåen for at vurdere, om for eksempel benproteser er en løsning, som patienten kan få gavn af, eller om det er anden form for genoptræning eller rehabilitering, der vil gavne patienten mest, udtaler sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb.
I foråret var Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, og Ulla Riis Madsen på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg i et forsøg på at råbe politikerne op.

- Man skal ikke kun træne ti minutter tre gange om ugen. Man skal træne mange timer hver dag. Så vil man også få folk ud gladere i det almindelige liv, så de kan passe deres arbejde og familieliv, siger Marianne Palm, der understreger, at det er ”meget sværere at lære at gå på en protese, end de fleste kan forestille sig”.

Det lyder også meget dyrt at lave decideret specialiserede centre?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det ville være. Hvis alle fik et intensivt forløb på tre til seks uger efter amputation, ville vi komme ud og blive gode samfundsborgere. Mange af os er jo i fuldtidsarbejde, siger Marianne Palm.
Besøget i Sundhedsudvalget mundede ud i, at der blev stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om muligheden for at etablere specialiserede centre til genoptræning.

I et svar til Folketinget i slutningen af september lod sundhedsministeren dog forstå, at han ikke ser et behov for at lave om på reglerne.
- Nuværende regler giver mulighed for, at benamputerede patienter tilbydes genoptræning på specialiseret niveau, såfremt dette efter en konkret vurdering vurderes at være rette niveau. Derfor har jeg ikke aktuelle planer om at ændre i reglerne om genoptræning på sundhedsområde, lyder det.
DR Østjylland har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil uddybe sit svar, men det har ikke været muligt.

Det viser undersøgelsen

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige regionale og kommunale forskelle i de offentlige tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der får amputeret ben i Danmark.

Opgaven med genoptræning er i langt overvejende grad lagt ud til kommunerne (78 procent af dem har deltaget i undersøgelsen).
90 procent af kommunerne, der deltog, fortalte, at de havde færre end ti patienter til specialiseret protesegenoptræning i 2019.

I 61 procent af de kommuner, der svarede, varetages genoptræningen i proteseforsyningsforløbet af fysioterapeuter, som kun i mindre grad har denne patientgruppe som deres ansvarsområde.

36 procent af kommunerne havde højest fysioterapeutkompetencer på generalistniveau, og også mulighed for kompetenceudvikling mangler.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-11-2022, 15:53   #285
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Så starter et gammelkendt problem op igen, ingen penge til fysioterapi

https://www.tv2east.dk/holbaek/kasse...n5P4U6MmDwxnFc

Trods :

Problemstilingen er ikke ny og vil gentage sig år for år i fremtiden

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372634&postcount=250 og https://www.ft.dk/samling/20191/spoe...2096/index.htm

En patientrettighed

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.


https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373484&postcount=256

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373574&postcount=257




Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal følges slavisk. Skal kendes og forstås

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx


Kassen er tom: Slut med gratis behandling til kronisk syge

Der er næsten ingen penge tilbage i den pulje, der skal give kronisk syge gratis fysioterapi - så nu sætter klinikker behandlinger på pause.

Hvis jeg fik medicin på en recept, ville de jo ikke tage den fra os. For os er motionen vores medicin. Hvis de tager den fra os, er det som at tage medicinen fra os.

Sådan lyder det fra Dorthe Nakskov Ilsfort Ugerløse. Hun lider af den kroniske sygdom parkinson, og ligesom mange andre borgere med kroniske sygdomme som gigt, cerebral parese og sklerose får hun regelmæssig behandling hos en fysioterapeut.

En behandling, som er nødvendig for at holde sygdommen nede, og som de får gratis, fordi det offentlige betaler regningen.

Behandlingen risikerer dog at blive sat på pause for mange syge. For den pulje penge, der skal sikre gratis behandling hos fysioterapeuter til kronisk syge, er nemlig så godt som opbrugt.

Derfor ser foreningen Danske Fysioterapeuter sig nødsaget til at bede deres medlemmer om helt at stoppe med at yde gratis behandling fra 1. december.

- Alle klinikker opfordres kraftigt til at sætte alle vederlagsfri patienter på pause fra behandling med tilskud i to uger sidst på året ud over normal ferielukning, lyder det i et brev til medlemmerne, som TV2 ØST er i besiddelse af.

Ifølge foreningen er de forpligtet til at overholde den økonomiske ramme med det offentlige, og derfor føler de sig nødsaget til at lukke for behandlingerne.

Syge har svært ved at betale selv
De kronisk syge kan vælge fortsat at få behandling, men de vil i så fald skulle betale hele behandlingen selv. Det kan være en stor udgift for kronisk syge som Dorthe Nakskov Ilsfort, der er på førtidspension.

- Det er et kæmpe problem, hvis økonomien skal være en bestemmende faktor for, om man kan kæmpe mod sin sygdom, siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der også er formand for Parkinsonforeningen Vestsjælland.

Mange andre kronisk syge er også på for eksempel førtidspension, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Derfor kan midlerne til fuldt egenbetalt træning være tæt på umuligt at finde i en en dyr julemåned, der også bærer præg af energikrise og inflation.


phhmw

Vi tales ved i december 2023 med samme historie trods:

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”[I]Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.[/I


Thorkild Olesen DH starttråd: https://www.facebook.com/photo/?fbid...61002342506399

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 28-11-2022 kl. 15:58.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2022, 11:55   #286
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
”Få nu styr på den vederlagsfri fysioterapi!”

phhmw

Selv Scleroseforeningen forstår ikke, at når det 100% private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening sidder ved forhandlingbordet, kommer der naturlivis ingen løsninger til de ramte patienter.

Vi tales ved i december 2023 med samme overskrift


https://www.scleroseforeningen.dk/ny...H5JEvvSAbpj2Dc

KORT FORTALT
”Det er simpelthen ikke i orden, at patienterne igen bliver taget som gidsler!,” lyder det fra vores rådgivningschef, Nadia Buchard. I fredags opfordrede Danske Fysioterapeuter til at sætte behandlingen af alle patienter, der får vederlagsfri fysioterapi, på pause i december måned. Læs mere her og se, hvad du kan gøre, hvis det rammer dig.

Det er ikke første gang, at det sker. På nær corona-året 2020 har der de sidste fire år været uro om den vederlagsfri fysioterapiordning, og i fredags skete det igen. Årsagen er denne gang, som de tidligere gange, at budgettet for den vederlagsfri fysioterapi her mod årets slutning er i fare for at overskrides.

Overskrides den årlige budgetmæssige ramme for ordningen, vil det medføre en tilsvarende modregning af fysioterapeuternes honorar det følgende år, ifølge Danske Fysioterapeuters overenskomstaftale med Regionernes lønnings- og takstnævn. Sådan har det været siden 2019, hvor der på grund af stigende udgifter til den vederlagsfri fysioterapi blev indført en økonomisk ramme for ordningen, som betyder, at udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi i løbet af et år ikke må overstige et fastsat beløb. Vederlagsfri fysioterapi er reguleret via Sundhedsloven, og det er kommunerne, der betaler for ordningen, og som har pligt til at sørge for, at patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi får deres behandling.

For at undgå en takstnedsættelse det kommende år opfordrede Danske Fysioterapeuter i et særskilt nyhedsbrev ”kraftigt” deres medlemmer til at sætte alle behandlinger af patienter, der har ret til vederlagsfri fysioterapi, på pause – eller opkræve fuld egenbetaling for behandlingen af patienterne. Du kan læse meddelelsen fra Danske Fysioterapeuter fra fredag den 25. november 2022 her.
https://klik.fysio.dk/mail/OBS/61y70...6aDg-560551484

Ikke i orden!
Det er patienter med svære funktionsnedsættelser, der har ret til den vederlagsfri fysioterapi. Og det har de ikke for sjov. Det mindede rådgivningschef Nadia Buchard om i medierne i weekenden: ”Det er livsnødvendig behandling. Det kan have store konsekvenser bare at stoppe for den, og det er ikke i orden,” advarede hun:

”Det kan betyde, at der er mennesker, der ikke længere er i stand til at stå ud af deres seng og gå på arbejde.”

Og her i Scleroseforeningen er vi med rådgivningschefens ord ved at være ”pænt trætte af, at vores medlemmer tages som gidsler og ikke kan vide, om de er købt eller solgt – selv om de rent faktisk har ret til at få deres behandling og er visiteret til at få den.”

Derfor lyder hendes opfordring til aftaleparterne bag den vederlagsfri fysioterapiordning: ”Få nu styr på den vederlagsfri fysioterapiordning! Det er helt uacceptabelt, at det år efter år skal blive ved med at gå ud over patienterne, der fra den ene dag til den anden mister den behandling, de har recept på. Man tager jo heller ikke lige pludselig medicin fra folk!”

Du kan læse hendes reaktion over for TV2 Øst i en artikel her og se indslaget 5 minutter inde i nyhederne fra i går her. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...er-stoppet-for

En klokkeklar patientrettighed

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling. Det fremgår ordret af et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke fra 2020. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-...er-stoppet-for

Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen. Det vil sige, at det påhviler kommunerne at sørge for, at patienterne får den behandling, som de har ret til. Det præciseres ligeledes i sundhedsministerens svar:

Kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning (…) Hvis det ikke er muligt at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en privatpraktiserende fysioterapeut må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.” Du kan læse sundhedsministerens fulde besvarelse vedrørende stop af lægeordineret vederlagsfri fysioterapeutisk behandling her.

Det er kort sagt en klokkeklar patientrettighed, vi har at gøre med,” opsummerer Scleroseforeningens rådgivningschef, der opfordrer alle medlemmer, der oplever pludselige ændringer i deres vederlagsfri fysioterapi til at bede deres fysioterapeut om en skriftlig afgørelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne og en klagevejledning.

"Folk har krav på en ordentlig vejledning om, hvad de kan gøre, og også hvordan de kan klage, når tæppet lige pludselig rives væk under dem. Og det har jeg i dag anmodet Danske Fysioterapeuter om at opfordre deres medlemmer til at tage ordentligt hånd om."

Se rådgivningschefens øvrige råd til, hvad du som patient kan gøre, hvis du oplever ændringer i din vederlagsfri behandling i boksen herunder.

Hvad kan du gøre som patient?

Nedenfor kan du se rådgivningschef Nadia Buchards råd til, hvad du skal gøre, hvis du oplever at få pauseret eller beskåret den vederlagsfri fysioterapi, du plejer at få:

Bed fysioterapeuten om en skriftlig sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne i din vederlagsfri fysioterapi. Det giver dig de bedste muligheder for at klage. Hvor du skal klage, og hvad tidsfristen er for at klage skal alt sammen også fremgå af den skriftlige afgørelse.

Henvend dig til kommunen, der har pligt til at sørge for, at du får den vederlagsfri fysioterapi, som du har krav på. Få efter behov oplyst, hvilken enhed du skal henvende dig til i kommunen ved at kontakte kommunen på dens hovednummer.

Tag fat i os i Scleroseforeningen! Husk vi er her for dig. Skriv til
[email protected]
eller til Nadia Buchard på
[email protected]
eller 21151350.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er i målgruppe for vederlagsfri fysioterapi,
se reglerne her https://www.scleroseforeningen.dk/de...ng/fysioterapi eller her https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8A289B3B02D746 og forstå det juridiske udtryk "Svært handicappet"


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-12-2022, 20:17   #287
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vederlagsfri behandling skal sættes på pause dec 2022

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users

Danske Fysioterapeuter har fredag orienteret de praktiserende fysioterapeuter om, at rammen for vederlagsfri fysioterapi ser ud til at blive overskredet i 2022. Derfor opfordres fysioterapeuterne til at sætte alle patienter i den vederlagsfri ordning på pause i en periode i december måned.

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...ehandling.html

Tusinder af patienter står til at miste vigtig behandling i december
Skrevet af Redaktionen den 1. december 2022. Skrevet i Sundhedspolitik.
76.000 danskere risikerer at miste fysioterapeutisk behandling i december, heriblandt patienter med sclerose, muskelsvind, gigt eller Parkinsons sygdom.


https://www.cpdanmark.dk/nyheder/fle...i-fysioterapi/

30. november 2022
Flere har nu fået frataget deres vederlagsfri fysioterapi
En del af CP Danmarks medlemmer må se frem til en jul med stive led og muskler - og et stærkt reduceret funktionsniveau.


Hilsen Peter

Vi tales ved december 2023 med samme problemstilling

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/spoe...2096/index.htm

Svar:

""Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvfølgelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne således tilbyde–og afholde udgifterne til–vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efterlægehenvisning. Og kommunerne kan–hvilket samtidig er svar på underspørgsmål bog c–selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning imedfør af sundhedslovens § 140 a.Kommunerne kan her etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller vedindgåelse af aftaler med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er således en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter har her som udgangspunkt også frit valg mellem tilbud i praksissektoren og de tilbud, som kommunalbestyrelsen selv har etablere""


Sundhedsminister Magnus Heunicke Socialdemokratiet

Sidst redigeret af phhmw; 01-12-2022 kl. 20:24.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-12-2022, 20:35   #288
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal kende og forstå din "Genoptræningsplan"

Du skal forstå hvad det betyder, hvilket niveau du skal behandles efter.

Ifølge lægerne og ikke tilfældige kommunale embedsmænd

En GOP Genoptræningsplan er særdeles vigtig for dig. Sæt dig ind i din GOP

Som skal udarbejdes i samarbejde med dig og hvis du er indlagt skal den udleveres til dig, FØR du forlader hospitalet, klinik eller andet behandlingssted.

Hvis ikke DU forstår, sker dette, med store konsekvenser for dig:

https://www.tv2east.dk/kalundborg/st...TxRJKioqkFkgRo

Styrelse giver Kalundborg Kommune kritik - genoptræningstilbud er ikke godt nok

(phhmw, desværre en kommune hvor borgmesteren også sidder i den private forening, som formand, KL Kommunernes Landsforening, Martin Damm)

I januar i år fik Jan Søborg Herforth, der bor i Føllenslev i Kalundborg Kommune, en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en udførlig genoptræningsplan, der anbefalede rehabilitering på specialiseret niveau.

På et møde med sin hjemkommune i foråret blev han anvist en plads på Odinscentret i Høng, selv om han selv anførte, at han gerne ville visiteres til et neurorehabiliteringscenter, hvor de kan tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau, som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering.

På Odinscentret kunne både Jan Søborg Herforth og hans kone, Anette Søborg Herforth, allerede fra dag ét konstatere, at tilbuddet ikke levede op forventningerne, og ret hurtigt herefter valgte de at klage over tilbuddet til Styrelsen for Patientklager.

- Visitationen og vurderingen af mig var på ingen måde individuel, de så ikke mig som person, men blot at her var der én, der ikke kunne klare sig selv hjemme, og så skulle jeg puttes i en bestemt kasse, fortæller Jan Søborg Herforth.

Som et eksempel nævner Jan Søborg Herforth, at centret ikke har det rette udstyr til genoptræningen, som f.eks. en skinne i loftet, der kan sikre ham mod fald. Det betød, at han i april var ude for en faldulykke i forbindelse med sin fysioterapi-træning, hvor han slog højre albue og hofte.

- Jeg blev sat til at gå langs en massagebriks uden en faldline, selv om det fremgik af mine udskrivningspapirer, at jeg har ”faldrisiko”, fortæller han.

Nu har Jan Søborg Herforth fået medhold i sin klage over Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune, som Odinscentret organisatorisk hører under, fra Styrelsen for Patientklager.

I afgørelsen skriver styrelsen blandt andet, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

- Da jeg modtog afgørelsen, tænkte jeg, at hvis jeg var myndighed, så ville jeg sidde med meget røde ører og få dårlig samvittighed. Det er dårligt udført af forvaltningen, men der er også et politisk ansvar, siger Jan Søborg Herforth.

Patientforeningen Hjernesagen har flere gange klaget til Kalundborg Kommune, fordi de ikke mener, at Kalundborg Kommune leverer et tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau, fordi Odinscentret ikke opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De siger blandt andet, at medarbejderne i et sådant tilbud skal have omfattende rutine og erfaring, at de skal arbejde ud fra nyeste evidens og medvirke til forskning.

Hjernesagen er tilfredse med, at Jan Søborg Herforth nu har fået medhold i sin klage.

- Vi har været engageret i Jans sag i over et halvt år og har i flere måneder været i dialog med kommunen, hvor vi gang på gang har pointeret, at kommunens tilbud om rehabilitering ganske enkelt ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Så for os er der egentlig ingen overraskelser i afgørelsen. Men det er naturligvis en stor tilfredsstillelse, at den øverste myndighed på området giver Jan medhold i sine klagepunkter, siger formanden for Hjernesagen, Tue Byskov Bødkjær.

Ifølge Tue Byskov Bødkjær har afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betydning på to punkter:

- Den betyder, at Kalundborg Kommune på den lange bane retter op på forholdene og tilbyder deres borgere med erhvervet hjerneskade en rehabilitering, som lever op til myndighedernes retningslinjer. Og på den korte bane håber vi, at kommunen vil finde en løsning for Jan og de andre borgere, som lige nu er visiteret til rehabilitering på specialiseret niveau på Odincenteret, siger Tue Byskov Bødkjær.

Han understreger, at Hjernesagen kommer til at følge situationen tæt.

- Den her sag er et skræmmende godt eksempel på, hvorfor vi har brug for en lovændring på området i Danmark. I dag er det sådan, at der ikke er nogen bindende krav til kommunerne om, hvordan de skal løfte den specialiserede rehabilitering. Først når man, som i Jans tilfælde, rejser en patientklage og har både tålmodighed og helbred til at vente på en afgørelse, så får kommunen besked på, at de faktisk skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger Tue Byskov Bødkjær.

Alvorligt syge har ikke overskud og kræfter til klage
Samtidig ser man i Hjernesagen ofte, at det er svært for borgerne og de pårørende at finde overskuddet til at klage.

- Sagsbehandlingen er af mange gode årsager grundig og derfor desværre også langsommelig i Styrelsen for Patientskader, og man skal huske på, at det er alvorligt syge mennesker, vi har med at gøre. Det er langt fra givet, at de har overskud og kræfter til at klage over det åbenlyst utilstrækkelige. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og derfor håber vi i Hjernesagen på en snarlig lovændring med helt fast definerede og bindende krav til den kommunale rehabilitering, siger Tue Byskov Bødkjær.

Foruden Jan Søborg Herforth har Hjernesagen kontakt til pårørende til to andre borgere, der også bor på Odinscentret for at få genoptræning på specialiseret niveau, og Hjernesagen har rådgivet dem i forhold til klagevejene over den mangelfulde genoptræning.

Den ene pårørende er Camilla Larsen, der tidligere har medvirket i et indslag på TV2 ØST, fordi hun er utilfreds med den behandling hendes far har fået.

- Jeg har under hele forløbet følt, at jeg løb panden mod en mur. Jeg som almen borger har kæmpet imod et stort og indviklet system. Min far fik fra begyndelsen ikke den rette træning, de konsekvenser ser vi nu senere i hans forløb, siger hun.

Vil nu klage
Camilla Larsen har ikke haft overskud til at klage over forløbet, men vil nu indgive en klage til Styrelsen for Patientklager.

- Alt det, vi har kæmpet for, kommer ikke min far til gavn, men forhåbentlig kan det hjælpe de næste, der kommer på Odinscentret, siger Camilla Larsen.

I afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager fremgår det, at styrelsens afgørelse vil være tilgængelig for det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører med behandlingssteder og sundhedspersoner. Afgørelsen kan eventuelt begrunde, at der vil blive indledt en tilsynssag.

Direktøren for Ældre- og Sundhedområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt TV2 ØST et skriftlig svar.

- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientklager til efterretning og er naturligvis ærgerlige, når der er en opgave, vi ikke har løst inden for de rammer, Styrelsen forventer, står der i svaret.

- Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud, oplyser han.

Jan Søborg Herforth kæmper stadig med lammelse i højre arm, han har besvær med at tygge og benene driller stadig.

Den 30. november i år har han derfor henvendt sig til direktøren for Ældre og Sundhed i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, hvor han igen beder om at blive at flyttet fra Odinscentret og i stedet modtage et genoptræningstilbud på et neurorehabiliteringscenter som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering. Der er efterfølgende blevet holdt et møde og Jan Søborg Herforth afventer nu et svar.

- Jeg håber, at jeg bliver omvisiteret, og jeg er ked af, at de har frataget mig muligheden for en hurtig genoptræning. Kurven for forbedringer flader ud jo længere tid, der går. Min påstand er, at havde jeg fået det rette tilbud fra starten, så sad jeg ikke her, men var allerede hjemme igen og kunne klare mig selv, siger han.

Læs alle kritikpunkter i afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager her:

At der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

At der burde være foretaget test og udredningsmetoder for at kunne vurdere ressourcer og begrænsninger, som kunne bidrage til at differentiere i valg af øvelser og at der kun var træning mod simple aktivitetsproblematikker som træning af standfase (at stå op), flytninger og at rejse sig.

At der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jans behov.

At uden test og udredning af Jans udgangspunkt, har det heller ikke været muligt at mål og evaluere på genoptræningen, hvilket betød at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

At der ikke var nogen neurofaglige overvejelser bag det træningsprogram til fysioterapeutisk selvtræning med plejen, som blev udleveret ved startsamtalen i april og programmet var ikke individuelt tilrettelagt.

At der ikke blev arbejdet tydeligt med terapeutisk koordinering af Jans hjerneskadeforløb, da der ikke var fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning, dvs. hvor meget Jan har energi til i løbet af en dag.

At der var en meget sparsom praksissupervision af plejen, hvilket betyder, at plejen ikke blev instrueret i at understøtte Jans genoptræningsforløb

At der ikke var overvejelser eller tiltag omkring stillingtagen til Jans kognitive udfordringer, herunder svækket evne til problemløsning, lettere vanskeligheder med at fastholde struktur og tidvis forceret arbejdstempo, nedsat mentalt fleksibilitet og omstillingsbesvær.


Se hele det skriftlige svar fra Kalundborg Kommune her

Skriftlig kommentar til sagen fra Søren Ole Sørensen, direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune:

”Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed til efterretning, og er naturligvis ærgerlige når der er en opgave vi ikke har løst inden for de rammer styrelsen forventer. Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Der er senere i forløbet knyttet neuropsykolog/specialister på fra Cervello (en privat virksomhed, som yder rådgivning om neurorehabilitering, red.), der er vores samarbejdspartner".

Til yderlige info, så har vi det seneste halve år i Kalundborg Kommune arbejdet med at forbedre vores indsatser jvf. ovenstående. Det har medført, at:

Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud.

Vi har haft Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen forbi Ældre- og Sundhedsudvalget med deres input til en fremadrettet handleplan, der skal arbejdes videre med.

Vi har haft vores leverandør på specialfunktioner på området – Cervello – forbi med deres input.

Vi er i dialog med CNN i Næstved, for at sikre en klar forventningsafstemning parterne imellem i forhold til udskrivningsprocedurer og samarbejde.

Vi undersøger hvad andre aktører har af tilbud til borgerne.

Vi er i færd med at afklare om der er dele af denne opgave, som kan løses i samarbejde med andre kommuner (sundhedsklyngen) – eller det kan være en del af et kommende nærhospital

Vi konkret har indgået aftale med Cervello om fast tilknyttet neuropsykolog og gennemførelse af kompetenceudvikling – og en særlig opmærksomhed omkring journalisering/dokumentation.


phhmw

Bemærk venligst at det er embedsmænd der skal tale problemet ned.

Ikke et eneste ord fra Borgmesteren Martin Damm, Venstre og formand for den 100% PRIVATE broderloge KL Kommunernes Landsforening


Hilsen Peter

Bilag

GOP Genoptræningsplan

https://pri.rn.dk/Sider/21829.aspx
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-01-2023, 17:21   #289
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
Uheldigt indlæg der kan fejltolkes!

CITAT FRA INDLÆG NR. #231,
FRA 12-09-2020, 08:49
AF phhmw
Moderator


"Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader

https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i

Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Her er svaret.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi."



Dette indlæg er utrolig svært at gennemskue motiv for postningen af - ikke mindst fordi der fortsat ikke sættes anførselstegn, når det er citat fra andre skribenter, samt det sære valg af gennemført fed-type-skrift, der normalt bruges til at fremhæve enkelte ting af speciel vigtighed.

ANDERS OTTAR JENSEN er i dén grad systemets/kommunens mand
, og blev herostratisk berygtet og behørigt hadet, da han i 2003 , i et interview på radioens p1, bramfrit udtalte, "at han skam jævnligt gik over sine beføjelser som LÆGEKONSULENT, og hvis hans kolleger ikke indrømmede det samme, løj de - " HAHAHA!".

Manden har været inde over flere sager jeg kender til - incl. min egen! - og i aktindsigter så jeg, hvordan han manipulerede GROFT, skrev bagom systemet med en sagsbehandler for at aftale hvad han skulle skrive i 'oversættelsen' af flere fagfolk udtalelser, og på alle måder gik LANGT over stregen, i hjælpen til kommunen, for at kunne afvise borgernes ansøgninger.

Han har også fået en dom for at krænke en borger - vedhæftet som pdf-fil, og da retssager/domme i DK er offentligt tilgængelige, er det intet brud på noget at poste den her.

MANDEN ER GAL!

Han er født i1946, og må nu (gudskelov!) ikke længere 'virke som selvstændig læge' pga. 75 års reglen, men så kan han jo hyres til at hjælpe kommunerne på andre måder!

Han kendte for 6 år siden ikke ordet 'Optometrist' i en fagattest, som er den internationalt anerkendte fagbetegnelse for en optiker, og udbredt i DK også.

Han er med største sandsynlighed kommunalbestilt til at sidde der, under sin officielle lægetitel, og bræge op igen i avisen, så de kan spare på tilkendte behandlinger efter §102 - 'behandlinger udenfor det sædvanlige behandlingssystem'.

Som jeg erindrer PWWh, er du selv stor fan af Øfeldt, som præcis er den slags Ottar og Kommunerne hader, fordi det er penge ud af lommen til dem, uden refusion fra staten.

INTET, absolut INTET der kommer ud af munden på den fagligt U-opdaterede olding, er troværdigt, INTET!

Så håber det kan tydeliggøres lidt bedre i opslaget, at det IKKE er troværdig info fra Ottar og Co.
Vedhæftede filer
Filtype: pdf DOM AOJ 18.10.2016.pdf (271,6 Kb, 76 visninger)
__________________
"Hunden løber efter kæppen - løven går efter manden der svinger den."

Din kontakt med Det Offentlige: ALT hvad man ikke har PÅ SKRIFT eksisterer IKKE.
Få kvittering på alt afleveret, og acceptér ingen telefonsamtaler, eller møder uden bisidder/optagelse af samtale.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-02-2023, 08:47   #290
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom: Træning

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL i fælles front: Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL lancerer nu et fælles udspil til fremtidens behandling af de mange borgere, der lider af en kronisk sygdom. Syv principper og to eksempler på konkrete behandlingsforløb skal vise vejen.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...ronisk-sygdom/

PRESSEMEDDELELSE
Behandlingen af kronisk sygdom hænger ikke godt nok sammen, patienterne får ikke altid den fagligt rigtige indsats, når de har brug for den, de bliver ikke involveret nok i behandlingen og de møder for tit pressede medarbejdere.

Det kræver handling og omstilling. Ellers bliver problemerne kun værre i de kommende år i takt med, at antallet af borgere med kronisk sygdom stiger, og manglen på arbejdskraft vokser.

Derfor danner Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL nu fælles front med et nyt udspil til, hvordan fremtidens behandling af mennesker med kronisk sygdom skal se ud.

I udspillet står parterne sammen om syv fælles principper for behandlingen af kronisk sygdom. Blandt andet skal der være langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer inde på sygehuset. Og de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb.

”Det dur ikke, at vi bliver ved med at gøre mere af det samme, når patienterne oplever problemer, og hele sundhedsvæsenet samtidig er under kæmpe pres. Der skal forandringer til, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere et fælles og fremsynet bud på, hvordan vi kan sikre borgere med kronisk sygdom en bedre behandling – samtidig med, at vi gør sundhedsvæsenet robust til at modstå fremtidens udfordringer,” siger næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Michael Fenger.

Udspillet indeholder også to konkrete forslag til, hvordan behandlingsforløbet for to udvalgte kroniske sygdomme skal se ud fremover. Den ene kroniske sygdom er hjertesvigt, som over 60.000 danskere lider af. Alligevel oplever hver 5. patient i dag, at de ikke får nok hjælp og støtte.

Derfor foreslår Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL, at hjertesvigtspatienterne får et digitalt tilbud, hvor de kan holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning. Desuden skal de tilbydes rehabilitering og træning i lokalområdet.

”Det er vigtigt hele tiden at have patienternes perspektiv for øje, og vi har derfor store forventninger til udbredelsen af hjemmemonitorering, da det i samspil med individuel træning har potentiale til at lette dagligdagen for patienterne og højne livskvaliteten. Det er samtidig en løsning, der kan være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet, så der rent faktisk vil være tale om en win-win,” siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

Den anden udvalgte kroniske sygdom er slidgigt i knæet. 270.000 danskere lider af sygdommen og 8-10.000 personer bliver hvert år opereret. Kun en tredjedel af de patienter, der var henvist til sygehusbehandling, blev dog først tilbudt træning hos en fysioterapeut. Noget, Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, og som kan udskyde eller helt overflødiggøre en operation.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL foreslår derfor, at alle borgere med slidgigt i knæet fremover skal have information og tilbud om træning og patientuddannelse, før de bliver henvist til operation. Derudover skal kommunernes forebyggende tilbud styrkes.

”Når alle landets 98 kommuner tilbyder træning og patientuddannelse for artrosepatienter, skriver vi historie. For de 270.000 danskere, der lever med knæartrose, vil det betyde færre smerter, mindre sygefravær, mere livskvalitet og større selvhjulpenhed. Vi kan hjælpe tidligere, forebygge flere operationer og forkorte ventetiden for de tusindvis af danskere, der allerede nu står i kø i måneds- eller årevis pga. mangel på personale,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Udspillet bliver præsenteret i nærmere detaljer i dag kl. 13.00 på Nationalmuseet, hvor der også vil være sundhedspolitisk debat og ekspertoplæg.

Fakta: Syv principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom

Borgernes forløb skal have et langt større fokus på at forebygge udviklingen og forværringen af kronisk sygdom. Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalg, før man opererer.

Alle de borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb sammen med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv med kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til at tage hånd om egen sygdom(me).

Vi skal lave differentierede indsatser, så alle borgere ikke bare pr. automatik får det samme tilbud. Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv.

Teknologi kan gøre livet med kronisk sygdom mere fleksibelt, selvstændigt og trygt. Og mange borgere efterspørger teknologi som led i deres behandling. Nogle teknologier kan fx frigøre medarbejdere eller flytte fokus til tidlig indsats frem for akut behandling. Det giver plads til at tage hånd om borgere med færre ressourcer.

Kvalitet for patienten skal ses som flere ting: Den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en god oplevelse af sit forløb og løsningen skal være realistisk at gennemføre med de medarbejdere, økonomi mv., der er eller kommer til at være til rådighed.

Data er et vigtigt element i at udvikle og samarbejde om kvalitet i borgernes forløb. Deling af data skal sikre, at relevante aktører har adgang til oplysninger på tværs af sektorer.

Opgavefordelingen skal være klar og aftalt nationalt. Der skal være en tydelig og forpligtende opgavedeling for kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og de nødvendige kompetencer skal være til rådighed på tværs.



https://www.kl.dk/media/53964/udspil...gen-010223.pdf

Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom

Derfor skal behandlingsforløbene nytænkes

I dag hænger borgernes behandlingsforløb ikke godt nok sammen, de mødes ikke altid med den fagligt rigtige indsats, de bliver ikke involveret nok i egen behandling og de møder ofte pressede medarbejdere, der mangler kollegaer.
Problemet går ikke væk af sig selv. Tværtimod bliver det kun værre i de kommende år, når antallet af ældre og borgere med kronisk sygdom stiger, og arbejdskraftudfordringen vokser. Virkeligheden er, at kommun- er, hospitaler og almen praksis kun kan levere kvalitet som i dag, hvis alle parter gør noget radikalt anderledes.

I dag behandler vi alt for mange borgere på sygehusene. Det har vi brug for at lave om. Ved at omstille sundhedsvæsenet skal der skabes plads til, at langt flere borgere kan få indsatser i det nære sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på patienter med de mest specialiserede behov. Det kræver, at hele sundhedsvæsenet handler på en ny måde.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL er enige om, at omstillingen skal ske ud fra syv fælles principper.

phhmw

Med mine 52 års erfaring med optræning af børn og voksne med problemer i bevægelsesapparatet skal der ske noget med fysioterapien, som sjældent kan hjælpe særligt meget, med patienter i bevægelsesapparatet og er juridisk "Svært handicappet"

Min tillid til KL er desværre ikke eksisterende, som oftes har skjulte dagsordner

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension