K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-01-2023, 21:55   #121
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommune ville tvangsfjerne nyfødt, inden personalet skulle på juleferie

https://web.24syv.dk/audio_clips/302...6TP6TGB5EO0j4s

En socialrådgiver fra Frederiksunds Kommune bad Hillerød Hospital om at sætte en gravid kvinde i gang med fødslen, så kommunen kunne nå at tvangsfjerne den nyfødte, inden personalet gik på juleferie.

Anna Munch

Endnu en grotesk børnesag udfolder sig - denne gang i Frederikssund Kommune.
En sagsbehandler har forsøgt at få hospitalet til at sætte en mors fødsel i gang, så de kunne tvangsfjerne barnet inden de gik på juleferie.

Men det havde de slet ikke lovhjemmel til, så nu er mor og barn sammen og bor hos en plejefamilie.

Jeg har læst hele kommunens indstilling til Børn og Unge-udvalget i morgen. Det er skræmmende læsning, fyldt med diffuse anklager, fejl og lovbrud.
Vi følger sagen tæt - så følg med!


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-01-2023, 11:18   #122
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Åh ja, det er selvfølgelig for Sofies skyld

https://www.facebook.com/photo/?fbid....1175287499035

Den undersøgende journalistik går ofte, og med rette, op i systemer, FE, ministerier, ansvar, mink, men måske sjældent menneskers liv.

Dette er ét af de mest opsigtsvækkende dokumenter fra en offentlig forvaltning, jeg nogensinde har set.

Hold nu fast:

Personalet i Frederikssund Kommune skal på juleferie. Kommunen har lukket. Men der er et problem. En kvinde skal føde et barn. Det barn vil kommunen gerne fjerne ved fødslen. Men desværre skal fødslen ske, mens vi har ferie. Mens kommunen er lukket.

Så hvad gør vi?

Vi skriver en mail om det mest følsomme, grænseoverskridende, indgribende, der findes - at tage et barn fra sin mor - og vi beder om, at ét hospital giver de medikamenter, der kan igangsætte en fødsel, så tvangsfjernelsen kan se, uden at det går ud over vores juleferie.

Jeg håber, at mennesker med ansvar i dette land tager disse ting alvorligt.

Læs. Lyt. 24syv. Anna Munch har historien. Se mindre


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-01-2023, 16:44   #123
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
»Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn«

https://www.berlingske.dk/kronikker/...HVkvlIZ3FOdMbA

Anna Munch Heydorn, undersøgende journalist, 24syv

Tilliden til vores retssamfund forsvandt med whistleblowerens indrømmelse: »Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn«

»Jeg troede kun, at man fjernede børn fra deres familier, hvis de blev omsorgssvigtet. Et år senere står det klart, at ingen er beskyttet mod statens ultimative indgriben i familielivet,« skriver undersøgende journalist på 24syv Anna Munch Heydorn om sit arbejde med tvangsanbringelser i Langeland Kommune.

Omkring en måned inde i min afdækning af alvorlige lovbrud i tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune på 24syv, modtog jeg en besked, der ikke har forladt mig siden. En kvindelig læge skrev til mig, at hun selv havde oplevet Langeland Kommunes sagsbehandling på nærmeste hold. Ikke som fagperson – men som genstand for kommunens ulovlige forvaltning.

Kommunen mente, at en underretning fra den eksmand, hun var i konflikt med, skulle udmønte sig i månedlange pædagogiske observationer af hende og hendes tre måneder gamle spædbarn. Beslutningen blev taget på baggrund af en times hjemmebesøg, hvor sagsbehandlerne synes, at spædbarnet, som ifølge den kvindelige læge sov under stort set hele besøget, »virkede passivt i kontakten«.

Nægtede moren de pædagogiske observationer, var næste skridt tvangsfjernelse, blev det antydet. Hun fik efterfølgende tilkendt fuld forældremyndighed i retten og bor i dag i Nordsjælland med sin søn, hvor hun også praktiserer.

»Det er fire år siden nu, men jeg tænker dagligt på sagsbehandlerne,« skrev hun. »Selv som veluddannet og uden problemer med økonomi, misbrug eller lignende, var jeg ved at miste mit barn.«

For flere af de langelandske familier, hvis historier vi har bragt på 24syv, blev det ikke kun ved truslen om tvangsfjernelse. https://24syv.dk/episode/langelands-...oGkv01bT3SCFPA Min forestilling om, at man selv som ressourcestærk samfundsborger er effektivt beskyttet mod statens indgriben i familielivet, er for længst bristet.

Falske diagnoser og journalfusk

Det hele startede med Sandie Hansen og hendes nu otte-årige tvillingesønner. https://24syv.dk/episode/fejlagtige-...geland-kommune I 2021 fik Sandie Hansen en belastningsreaktion og bad derfor kommunen om midlertidig hjælp med sine børn. Langeland Kommune kvitterede ved at tvangsfjerne dem. Sandie Hansen var ikke i tvivl: De var tvangsfjernet ulovligt, og hun havde dokumentationen, der beviste det.

Så jeg gik i gang med at sammenligne kommunens journaliseringer med lydoptagelser, dokumenter fra tidligere kommune og lægefaglig dokumentation, og det bekræftede, hvad Sandie Hansen påstod: At sagsbehandlerne konsekvent ikke blot ændrede, men forfalskede oplysninger i hendes sag.

Sandie Hansen, som af alle omkring sig blev beskrevet som en kompetent og omsorgsfuld mor, blev af Langeland Kommune portrætteret som en svært psykisk syg kvinde med skizofreni, panikangst og personlighedsforstyrrelsen borderline. Det passer bare ikke. https://24syv.dk/episode/fejlagtige-...geland-kommune Den fejlagtige skizofrenidiagnose var for længst blevet afkræftet. Prædikatet panikangst erkendte kommunen senere er decideret »urigtig«.

Tilbage stod en knap 15 år gammel borderlinediagnose, hvis symptomer ifølge en psykiater var milde og aftagende, men det var Langeland Kommune uenige i. I en lydoptagelse fortæller en daværende sagsbehandler Sandie Hansen, at hun virker »meget borderline«, fordi hun »ikke helmer, før hun får et svar« på, hvorfor kommunen træffer beslutninger, som den gør. Afgørende møder stod noteret i sagen, men havde aldrig fundet sted. Jeg fandt sågar positive beskrivelser af hendes forældreevner fra en tidligere kommune, som var udeladt i sagsmaterialet om børnenes tvangsfjernelse.

Sagen var langtfra enestående. Sebastian Jensen, der havde fået tvangsfjernet sin søn på grund af skolevægring, havde også fået indskrevet fejlagtige psykiatriske diagnoser i sin sag. https://24syv.dk/episode/langeland-k...ringelsessager I Christina N’s tilfælde byggede hele sagen på en børnesamtale med hendes mindreårige søn, som borgmesteren senere erkendte var opdigtet. https://24syv.dk/episode/langelands-...rud-i-bornesag Og i Marianne Madsens sag måtte hun ikke få udleveret sin fem-årige søn efter en tvangsundersøgelse på et børnehjem. I stedet blev politiet tilkaldt, og hun måtte forlade stedet uden barnet, i strid med loven vurderer en uvildig advokat.

I midten af marts 2022 udkom det første af over 40 radioindslag på 24syv om det, der af sagkyndige siden er blevet kaldt en af de største socialretlige skandaler i nyere tid.https://24syv.dk/episode/den-hvor-an...geland-kommune

Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen, nægtede, at kommunen havde et problem med forvaltningen og afslog derefter i flere måneder at stille op til interview med 24yv. https://24syv.dk/episode/langeland-b...in-forvaltning

Men til lokalmedierne fastholdt han, at lovbrud i børnesagerne var »en skrøne«, og at kommunen ikke ville genåbne de børnesager, vi løbende kunne dokumentere, var forvaltet så ulovligt, at eksperter mente, der i flere tilfælde var tale om embedsmisbrug. https://www.tv2fyn.dk/langeland/borg...jernelsessager

Fra Langeland til resten af landet

Så snart de første programmer ramte æteren, eksploderede min indbakke med henvendelser fra forældre og organisationer i hele landet. Der tegnede sig et mønster:

1) Enlige forældre er særligt i risiko for at få anbragt deres børn, viser en forløbsundersøgelse fra VIVE. Det er ofte i forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse, fremgår det af flere af de sager, jeg har indsigt i. For eksempel når en tidligere partner underretter kommunen, ofte ubegrundet, om den andens forældreevner.

2) Tre gange så mange børn med autisme bliver tvangsfjernet som børn uden. Det viser Socialministeriets egne tal. Ofte efter i årevis at være blevet nægtet relevant hjælp, specialskoleplads eller udredning fra kommunen, ifølge Autismeforeningen. Her beskytter hverken social status eller beskæftigelse. Både juristen og førtidspensionisten er udsat, hvis deres barn har en diagnose.

3) Har du selv været i kontakt med psykiatrien, kan og vil det erfaringsvist blive brugt imod dig i en anbringelsessag. Uagtet at diagnosen er forældet, eller man ingen symptomer har. Som en af Ankestyrelsens whistleblowere sagde til 24syv: Hvis du har den »forkerte« diagnose, og din sag kommer for Ankestyrelsen, så får du ikke dine børn hjem igen.

4) Har man selv været anbragt som barn, har kort skolegang, eller står udenfor arbejdsmarkedet, er man i særlig risiko for at få anbragt sit barn, viser forskning fra VIVE. https://www.vive.dk/media/pure/15215/4503480

5) At børn primært bliver fjernet på grund af forældres overgreb eller misbrug er en myte. Udtræk af data fra Danmarks Statistik viser, at seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene blev angivet som anbringelsesgrundlag i 5,6 procent af alle iværksatte anbringelsessager i 2021, mens misbrug hos forældrene stod for godt 4,8 procent. https://www.statistikbanken.dk/ANBAAR10

Kendsgerningerne gjorde dybt indtryk på mig. Over foråret 2022 begyndte jeg at få hjertebanken, hver gang der lå en samtykkeerklæring eller forældrekursusinvitation i min søns garderobeskab i børnehaven. Jeg fik tilknyttet en krisepsykolog, men jeg kunne ikke stoppe afdækningen. Der måtte findes et svar på, hvordan det her kunne ske, uden at myndighederne greb ind.

Det store myndighedssvigt

Svaret fandt jeg hos borgernes vigtigste klagemyndighed, Ankestyrelsen, der har som selverklæret mål at »styrke retssikkerheden for borgerne« i kommunalsager. https://ast.dk/om-ankestyrelsen/visi...on-og-strategi I sommer kunne vi så dokumentere, at Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse i 99 procent af de tusindvis af anbringelsessager, de behandler. Samtidig har Ankestyrelsen, selvom den har beføjelserne, ikke sanktioneret én eneste kommune i over ti år, hvor de har behandlet cirka 500.000 af borgernes klagesager. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...e-i-alle-sager

I november stod tre whistleblowere fra Ankestyrelsen så frem på 24syv og forklarede, hvordan fejlbehæftede anbringelsessager kan slippe forbi Ankestyrelsens kontrol. Som tidligere beskikkede medlemmer gennem sammenlagt 20 år havde de truffet afgørelse i tusindvis af tvangsanbringelsessager. https://24syv.dk/episode/den-hvor-an...angsfjernelser

De oplevede, at Ankestyrelsens jurister konsekvent forkastede forældres dokumentation som værende »partisk«, uanset hvor legitim den var. Kommunens udsagn var til gengæld »uvildige«. Desuden blev mange af de tvangsfjernede børn beskrevet med det, som whistleblowerne kalder »klokkeklare« symptomer på autisme eller ADHD.

Men de måtte ikke bede kommunerne om at udrede børnene for at vurdere, hvorvidt forældrene overhovedet var skyld i børnenes mistrivsel, for »Ankestyrelsen må ikke være udgiftsdrivende for kommunerne«. http://www.nb-social.dk/2022/11/24/w...ngsfjernelser/

»Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn,« konkluderede Peter Halager Nielsen, tidligere næstformand i Landsforeningen for Autisme og beskikket medlem af Ankestyrelsen gennem otte år. Han bekræftede dermed det, som forældre, advokater og interesseorganisationer har vidst i årevis.

Anbringelser som socialpolitisk eksperiment

Nu, knap et år efter vi indledte vores afdækning af Langeland Kommunes lovbrud, er de første uretmæssigt tvangsfjernede børn genforenet med deres forældre. Ankestyrelsen konstatede i november, at kommunens sager var så behæftet med lovbrud, at de alle skal genåbnes. Imens efterforsker politiet kommunens og SF-borgmesterens ageren i sagerne, efter Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, politianmeldte begge parter. https://24syv.dk/episode/langelands-...-politianmeldt

Afdækningen har resulteret i flere samråd, understøttet lovforslaget om en forvaltningsdomstol og ført til en række partiers løfte om at kulegrave området. Men spørgsmålet er, om de initiativer vil ændre på det, landets politiske ledelse allerede har vidst i årevis.

For Rigsrevisionen har senest i 2020 kritiseret Social- og Indenrigsministeriet for siden 2006 at have vidst, »at en betydelig andel af anbringelsessagerne ikke levede op til lovens centrale krav til sagsbehandlingen«. Ministeriet har heller ikke undersøgt, om anbringelser overhovedet lever op til det politiske mål om at give børnene et bedre liv.

I Sverige har man til gengæld sammenlignet børn, der bliver anbragt permanent i plejefamilie med deres søskende, der vokser op hos de biologiske forældre. Konklusionen var klar: Børn, der bliver fjernet fra familien, begår mere kriminalitet, er hyppigere på førtidspension og har en fire gange så høj dødelighed som deres søskende.

Den kendsgerning har tilsyneladende ikke påvirket vores statsminister, Mette Frederiksen, der i nytårstalen 2020 udtalte, at »flere udsatte børn skal have et nyt hjem, tidligere end i dag«. I dag er antallet af tvangsadoptioner mere end tredoblet på tre år, skrev Jyllands-Posten i december. Næsten dobbelt så mange børn er tvangsanbragt i dag som for ti år siden.

Regeringen er nu på vej med det storstilede initiativ »Barnets Lov«, som den juridiske tænketank Justitia har advaret om vil forringe børns retssikkerhed yderligere. For nylig tiltrådte en ny socialdemokratisk socialminister, der i et radioprogram med det gamle 24syv har sagt, at hun godt kan forestille sig at anbringe tre gange så mange, som er anbragt i dag, eller et sted mellem 40.000 og 50.000 børn.

Hvorfor gør myndighederne det her? Forskellige eksperter har forskellige svar. Men én ting har der været bred enighed om: Når landets øverste politiske ledelse ønsker flere anbringelser, så bliver der lyttet. Ikke mindst ude i landets familieafdelinger.

Kun tiden vil vise, om også de langelandske familiers historier bliver hørt.

Anna Munch Heydorn er undersøgende journalist ved 24syv

Langeland Kommune har fået mulighed for at svare på den kritik, der rejses i kronikken, hvilket kommunen har takket nej til.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-01-2023, 19:43   #124
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Åbent brev om Barnet Først: Derfor er det en ommer!

Bør læses i sin helhed med meget fakta

https://www.mikaelhertig.com/aabent-...3g0Lk1JO7u3Okc

Mikael Hertig

Privat seniorforsker, cand. scient., pol Aarhus University 1982

orcid.org/0000-0002-0533-0231

Published: "Kommuner, Regressionsanslyser og Bloktilskid 1982
Fuldmægtig, Ribe Kommunes Borgmesterkontor 1982-83
Fuldmægtig, Arbejdsmiljøinstitutrewt 1983-85
Fuldmægtig, Privatbanken 1985-87
Budget- og Planlægningschef Aktivbanken i Vejle 1987-90
DSB- Økonomikonttoret 1990-92
IT-sikkerhedsmedarbejder og -leder, 1992-1999
IT-revisor ISACA 1999-2000
Stifter og medejer af Nensome Security 2000-2003
Diskettedrevslås
Opfinder af metode til sikker sletning afdata på harddiske, patent
Fuldmægtig, Grønlands Selvstyre 2013-15
Konsulent i Persondatasikkerhed 2015-17
Timelærer i forvaltningsret ved Grønlands Universitet Nuuk 2015-17
Underviser i forvaltningsret ved Ledelsesakademier Nuuk 2016
Folkepensionist

Jeg har skrevet et langt brev til Socialminister Pernille Rosenkrantz Theil og til Folketingets Socialudvalg.

Du kan læse teksten her.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialministeriet
Sendes per mail
&
Folketingets Socialudvalg

Sønderborg, 24. Januar 2023

Vedr. Barnets Lov / Børnene Først

Generel Indledning

Hermed opfordrer jeg til, at den berammede gennemførelse af lovprocessen vedr. Barnets Lov udsættes, indtil udformningen af fremtidens familieadskillelser kommer i bedre overensstemmelse med anerkendt videnskabelig viden og et kommende systems overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 6 og 8 om retten til et familieliv og fair rettergang i forbindelse med tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen.

Nedenfor følger nogle nedslagspunkter, som jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på.
Dette brev har – af hensyn til dokumentationen – snarere karakter af en lang artikel. Havde jeg været artig, ville jeg have vedlagt dokumentationen som et bilag A. Når jeg ikke gør det, skyldes det formodningen om, at indholdet er kontroversielt, samtidig med, at det ligger mig i den grad på sinde at få dette budskab frem.

Resumé

Dette lange brev til dig, Pernille Rosenkrantz-Theil er ment som en indtrængende opfordring til at stoppe arbejdet med at få vedtaget “Barnets Lov” lige nu. For mig virker den som et hastværksarbejde, udarbejdet af en kerne af kustoder og embedsmænd – alle sikkert med en slags gode viljer, men uden den indsigt og viden, som ser på verden fra familernes side. Som jeg ser det, lider hele projektet af store mangler. Dels – hvilket jeg ikke kommer nøjere direkte ind på senere, – præges det af den tendens til individualisering af alting, de senere år har været plaget eller præget af, dels kastes væsentlige retsgarantier og garantiforskrifter over bord til ære for, hvad der til tider opleves som en nulfejlskultur, der har forplantet sig op igennem hele systemet, inklusive den afkortede behandling af tvangsfjernelsessager ved byretterne.

Den første hovedanke handler om alle de systemfejl, der skyldes et meget stort svælg mellem videnskabeligt indhentet og dokumenteret viden på den ene side og administrativ praksis, inklusive fx. autoriserede psykologers deltagelse som rekvirerede i forældrekompetenceeksperter på den anden.

Et godt eksempel på den manglende viden og indsigt består i, at konceptet “barnets tarv” som det eneste hovedtema. Det går igen i slogans som “Barnets Lov” og “Børnene Først” Det blev forladt i flere amerikanske stater for omkring 30-40 år siden, fordi det overskygger lige så relevante andre aspekter. Populært sagt kan “Barnets Tarv” bruges som en spar fem, der på et hvilket som helst tidspunkt rydder bordet for alle andre hensyn. I USA ændredes praksis, da ledende psykologer på universitetsniveau forlangte, at alle de traumer, som en anbringelse uden for hjemmet under alle omstændigheder påfører både barn og dets forældre, altid skal indgå som den første vægt i regnestykket, og at der kun skal anbringes, hvis en risikovurdering tegner til, at barnet vil lide væsentligt mindre under en anbringelse end ved at blive i hjemmet.

Vi fjerner i i Danmark i gennemsnit dobbelt så mange børn som vore skandinaviske broderlande. Det gider ingen diskutere.
Uvidenheden på området ser ud til at fortsætte ufortrødent. Således har ingen hæftet sig ved, at en kendt forsker på området har beteg-net systemet som et “ukontrolleret eksperiment”.

De for de fleste berørte borgere uforståelige styringssystemer ICS og DUBU har indarbejdet direkte fejlspecificerede påstande på videnskabeligt nveau, idet systemerne i deres teknik lægger vægt på, om en moder eller fader selv har lidt under en hård opvækst eller ej. Vi ved, at der ingen sådan kausalitet er. Enpige med en hård opvækst bliver som regel til en god og kærlig mor. Der er en ubetydelig overhyppighed, men intet belæg for, at en mor bliver dårligere som mor af selv at have været anbragt som barn. (Sjov logik, iøvrigt. Man kunne jo vende argumentet modsat.)

Der er slet ingen analyser i Danmark, der sammenligner de børn, der underrettes om, med alle andre børn. Kort sagt ved vi ikke, om der er børn udenfor populationen, der måske burde have været anbragt, og om det ikke som i de andre nordiske lande ville have været bedre at undlade at anbringe omkring halvdelen af dem, der bliver anbragt. Det ligner en selvkørende mekanisme, der frikender sig selv, fordi de folk, der er interessenter i systemet, jo selv oplever sig som drevet af gode viljer.

For det andet er systemet og dets indretning præget af betydeligt svækkede retssikkerhedsgarantier. De såkaldte garantiforskrifter, der i et demokratisk samfund navnlig er til for at beskytte borgerne mod vilkårlig forvaltning, lever i realiteten slet ikke op til de grundprincipper og normer, der gælder i et demokratisk styret samfund, funderet på magtens tredeling og beskyttelse af borgeren mod vilkårlig selvtilstrækkelig forvaltning. Borgeren efterlades ubeskyttet.

Tvangsfjernelse er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, Men samtidig gælder i vid udstrækning også her artikel 6 om fri rettergang, der sidestiller forældrenes retsstilling overfor forvaltningen med en tiltalt i en straffesag. Det vil indebære, at der stilles betydeligt flere ressourcee til rådighed for forældre og børn, end vi gør i Danmark.
Jeg opfordrer dig til at se på forholdene i Tyskland, hvor tvangsfjernelser (der arbejdes ikke med “frivillige” anbringelser) afgøres ved uafhængige domstole, og hvor reglen om, at den samme dommer eller domsmand ikke må sidde og forsvare sine gamle afgørelser i et væk. Reglen om dommeres inhabilitet gælder.

Jeg bemærker, at “friviilig anbringelse” i den danske udgave ser ud til i 90% af tilfældene er afgivet under trusler og derfor bør erklæres ugyldige. Derfor bør systemet lægges om, så alle sager behandles i organer, hvor sagkundskaben, både juridisk og psykologisk, i ligeligt omfang stilles til rådighed for parterne .

Endelig overhoder ingen af de kommuner, jeg har besøgt, på noget tidspunkt GDPR’s bestemmelser om berigtigelse.

Tværiimod benægter de, ophæver simple påstande til vurderinger eller undlader at svare på henvendelser.

Jeg beder dig og Socialudvalget se nøje på enne henvendelse, der også vil blive publiceret.

Venlig hilsen

Mikael Hertig


Hilsen Peter og TAK til Mikael Hertig
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-01-2023, 23:00   #125
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tak, til Tante Berlingske for deres interesse for et sygt system

https://www.berlingske.dk/ledere/ber...-boernesagerne

Berlingske mener: Opdigtede diagnoser og fejl på fejl. Nu må børnesagerne tages fra kommunerne

Klare lovbrud og grove fejl i massevis præger kommunernes tvangsfjernelser af børn. Retssikkerheden for både børn og forældre skal styrkes, og opgaven med at afgøre sagerne skal fjernes fra kommunerne og lægges over til familieretssystemet.

Da Sandie Hansen i 2021 fik en belastningsreaktion og henvendte sig til Langeland Kommune for at få midlertidig hjælp til sine tvillingesønner, reagerede kommunen ved at tvangsfjerne børnene på ulovligt grundlag: Kommunen forfalskede oplysninger i hendes sag, opfandt psykiatriske diagnoser og henviste til møder, der aldrig havde fundet sted. Langeland Kommune har også i flere andre sager indskrevet fejlagtige psykiatriske diagnoser og opdigtet børnesamtaler. https://www.berlingske.dk/kronikker/...istleblowerens

Mange andre kommuner har brudt loven og begået grove fejl i behandlingen af børnesager. Senest bad sagsbehandlerne i Frederikssund Kommune om at få sat en fødsel i gang, så de kunne nå at tvangsadoptere barnet, før de gik på juleferie, og Frederiksberg Kommune måtte sidste år sige undskyld til 363 familier, der havde været udsat for grove lovbrud i deres tvangsfjernelsessager. https://24syv.dk/episode/kommune-vil...e-pa-juleferie samt https://www.berlingske.dk/metropol/e...-born-nu-siger

Antallet af tvangsbortadoptioner er mere end tredoblet på tre år, og andelen af tvangsanbragte blandt de anbragte børn er i stor stigning. https://jyllands-posten.dk/indland/E...giske-familie/ samt https://www.berlingske.dk/politik/me...este-ti-aar-er

Naturligvis er der børn, der har bedst af at blive fjernet fra deres forældre. Det er der ingen, der bestrider. Men for langt de fleste børn og forældre er netop forholdet til hinanden det allervigtigste i deres liv, og derfor bør de offentlige myndigheder være meget varsomme, når de stiller sig imellem. Retssikkerheden for både børn og forældre bør være lydefri.

Sådan er det desværre langtfra i dag.

Både Rigsrevisionen, Ankestyrelsen, Advokatsamfundet og den retspolitiske tænketank Justitia har kritiseret retssikkerheden i tvangsfjernelsessager. Adskillige kommuner er blevet afsløret i klokkeklare lovbrud og meget grove fejl i sagsbehandlingen, og alligevel er der ingen konsekvenser: Ankestyrelsen stadfæster 99 procent af kommunernes afgørelser i anbringelsessager, og styrelsen har i over ti år – hvor cirka 500.000 af borgernes klagesager er blevet behandlet – ikke én eneste gang sanktioneret en kommune. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...e-i-alle-sager samt https://web.24syv.dk/audio_clips/293745

Regeringen er på vej med den længe ventede »Barnets Lov«, som dog ifølge flere høringssvar ikke vil løse problemerne.

I stedet bør man gøre op med det helt grundlæggende dysfunktionelle system. Kommunerne lever tydeligvis ikke op til deres ansvar og bærer samtidig så mange forskellige kasketter, at man som borger aldrig rigtig ved, om socialrådgiveren er ven eller fjende. Har man som forælder brug for hjælp, må man vide, at kommunen både kan bevilge støtte til dit barn og fjerne det fra dig med tvang. Kasketterne flyver også rundt i luften, når kommunen både behandler sagen, laver indstilling og træffer afgørelse.

Vi bør simpelthen fjerne opgaven med at afgøre sager om tvangsfjernelse og tvangsbortadoption fra kommunerne og i stedet lægge den i hænderne på dommerne i familieretssystemet – en løsning, som Justitia længe har anbefalet.

Emnet vedrører os alle, både konkret og principielt.

Konkret, fordi tvangsfjernelser ikke kun sker i familier med vold og misbrug – det er kun tilfældet i cirka ti procent af sagerne – og fordi antallet af underretninger med den skærpede underretningspligt er steget eksplosivt de senere år. Flere og flere forældre er altså i risikozonen.

Principielt fordi det handler om forholdet mellem borger og stat. Vi taler ofte om det trygge velfærdssamfund, men vi glemmer, at det også kan være utrygt med så enorm en stat som den danske, hvis man som borger kommer i klemme og står alene over for det svimlende offentlige system.

AMALIE LYHNE


Tak til Anna Munch, Amalie Lyhne og Tante Berlingske

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-01-2023, 18:56   #126
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Barnets lov

Facebook

UllaElisabeth Folmer

“Som en tyv om natten…”

Anna Munch har begået en utrolig journalistisk, juridisk og etisk bedrift; hun har kritisk belyst borgerens manglende retssikkerhed i mødet med det offentlige/kommunen/Staten.

Men vi er langt fra i sikkerhed!

For mens danskerne gør klar til at samles på pladsen foran Christiansborg for at kæmpe for Store Bededag

- Så er der i baggården gang i en voldsom eskalering af tvangsfjernelser; ikke af arbejdsdage, men af børn.

Og hvilke børn, tror du?

Mens vi påråber vores tilkæmpede rettigheder på den danske model for arbejdsmarkedets parter og Børnenes Statsminister har sendt en Væbner ud, der lover at se på hele socialområdet og sågar at vende det på hovedet
- Ja, så har Børnenes Statsminister gang i, ganske stille, at åbne en helvedesport for retssikkerheden:

Børnenes Lov

Et helvede for børn, forældre og familien som institution, hvor kommunerne (smukt pakket ind i fin retorik) anspores og gives magt til tidligere og flere tvangsfjernelser af spædbørn og børn og samtidig reduceres barnets, forældres og familiens retssikkerhed uhyggeligt.
⚖️ Der er AKUT behov for en Forvaltningsdomstol ⚖️
#retssikkerhed
#retsstat
#forvaltningsdomstol
#nejtilbarnetslov
Du kan læse udkastet til behandling ‘Barnets Lov’ i linket

https://sm.dk/Media/6375633659765546...gnm-YGH3zLWjFs

Aftaletekst Børnene Først

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige om reformen ”Børnene Først”.

Alle børn har ret til en god start i livet. Derfor skal vi hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre. Vi skal sørge for, at hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før problemerne vokser sig for store, og barndommen er gået. Og så vi husker, at det betaler sig at investere i mennesker. For det enkelte barn, der får en tryg start og en kærligt opvækst, for familierne, der får den hjælp, de har brug for, og for samfundet.

Aftalepartierne er enige om, at vi vil hjælpe flere af de mest udsatte børn og unge tidligere og bedre end i dag. Der er i dag rigtig mange familier, der får forebyggende hjælp. Den hjælp skal vi holde fast i, men der er behov for, at vi bliver langt bedre til at hjælpe de mest udsatte børn.

For udsathed skal ikke gå i arv, og vi vil sikre, at færre udsatte børn bliver udsatte voksne. Det kræver, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og hjælpes ud fra princippet om den rette hjælp til den rette tid. En anbringelse er i den sammenhæng ikke sidste udvej, men kan være den rette forebyggelse for de mest udsatte børn.

Med en ny Barnets Lov ønsker partierne at stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats.

Udsatte forældre skal have bedre og tidlig hjælp, og de forældre, der får anbragt deres barn og kan spille en god rolle i barnets liv, skal have støtte til det.
Aftaleparterne er enige om følgende centrale temaer:
 Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
 Færre skift og mere stabilitet
 Barnets Lov – flere rettigheder til børnene
 Bedre kvalitet i anbringelserne
 Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
 Godt ind i voksenlivet
 Fra aftale til virkelighed

Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier

Aftalepartierne er enige om, at ingen børn i Danmark skal vokse op i hjem med omsorgssvigt.

Alle forældre elsker deres børn og ønsker det bedste for dem, men ikke alle forældre er i stand til at give deres børn den tryghed og basale omsorg, som deres børn har brug for. Vi svigter som samfund børnene, når vi ikke hjælper dem og deres familier og stopper omsorgssvigt, misbrug og vold.

Børn har kun én barndom. Den kan ikke gøres om. Aftalepartierne vil give alle børn ret til at vokse op i en tryg og kærlig familie.

Aftalepartierne konstaterer, at kommunerne de seneste år har haft et stort fokus på den forebyggende hjælp til udsatte børn og familier.

Således er kommunernes forbyggende hjælp til børn ml. 0-22 år steget med over en tredjedel fra 2013-2019. Vi skal fortsat sætte ind med en tidlig og forebyggende indsats til familien, når det er det rette for barnet.

Men det kan ikke stå alene. For at vi sikrer de mest udsatte børn i Danmark, hvis forældre ikke kan varetage omsorgen, kræver det, at vi styrker indsatsen for de mest udsatte børn, der i dag hjælpes for sent og for dårligt. Flere børn og unge skal have den rette hjælp og for de mest udsatte et nyt hjem, og de skal have den tidligere end i dag.

Den rette hjælp i tide til hele familien

Aftalepartierne er enige om at sikre en bedre og tidligere indsats til de mest udsatte børn og familier. Familiens problemer, ressourcer og støttebehov skal belyses grundigt, så børn og forældre får den rette indsats i tide og kvaliteten i sagsbehandlingen styrkes.

Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, så skal vi sørge for en bedre og mere helhedsorienteret screening, udredning og indsats til hele familien – også søskende og forældre.

Når et barn anbringes, fordi forældrene ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet, vil barnets søskende i udgangspunktet også være i en sårbar situation i hjemmet. Vi skal sikre, at søskende til anbragte børn ikke risikerer at ’gå under radaren’, ligesom vi skal støtte forældrene bedre. Så forældre, der med den rette hjælp og støtte kan blive i stand til at varetage omsorgen for deres børn, eller som har behov for hjælp til at håndtere deres situation, også får bedre hjælp.

Obligatorisk søskendeundersøgelse

Hvis et barn anbringes, fordi forældrene ikke kan tage ordentligt vare på det, skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle hjemmeboende søskende under 15 år med henblik på at vurdere, hvorvidt de også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i. Unge over 15 år har en alder, der gør, at de lettere selv kan bede om hjælp, hvis de har brug for det.

På baggrund af det grundige arbejde med de hjemmeboende søskendes sager kan der igangsættes familiebehandling eller anden støtte i hjemmet, ligesom der også vil kunne være søskende, hvor der vil være behov en anbringelse.
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis det er åbenlyst, at barnet trives og ikke har behov for støtte, men så skal kommunen begrunde sin vurdering.

Følg-og-forklar princip

Aftaleparterne er endvidere enige om at indføre et følg-eller-forklar-princip i sager om anbringelse uden samtykke med baggrund i omsorgssvigt fra forældrene, som indebærer, at hvis kommunen vælger ikke at anbringe alle børn under 15 år i en søskendeflok, skal den forklare hvorfor. Ligesom det vil være afgørende, at der her redegøres for hvilke andre forebyggende indsatser, der i så fald tages i forhold til såvel barn som familien. Det skal altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov.

Børn og unge-udvalget kan alene sige ja eller nej til kommunens indstilling og ikke fx bede forvaltningen om at oplyse sagen yderligere, hvis barnets behov ikke er oplyst godt nok. Det kan i sidste ende betyde, at barnet ikke får den støtte, der er brug for.

Børn og unge-udvalget skal derfor underrette Ankestyrelsen, hvis begrundelsen for ikke at anbringe én eller flere søskende giver anledning til en bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte.

Børn og unge-udvalget får dermed en klar handlemulighed i sager, hvor de er bekymrede, i modsætning til i dag, hvor de alene kan afvise sagen.

Ankestyrelsen kan vælge at benytte sin kompetence til at gå ind i sagen af egen drift og beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, eller at en kommune skal tage andre initiativer over for barnet eller den unge – og familien.

Obligatorisk forældrehandleplan

Aftalepartierne vil samtidig sikre støtte til forældrene i sager, hvor et barn er anbragt uden samtykke pga. omsorgssvigt, og hvor der er søskende, og dermed flere børn i familien, der potentielt er i en sårbar position. Her er behovet særligt stort for at sætte målrettet ind med hjælp til hele familien og til at arbejde målrettet med forældrene, herunder også for at understøtte et bedre samarbejde om indsatsen og tryggere og mere stabilt samvær. Handleplanen for forældrene eller begrundelsen for ikke at iværksætte den skal vedlægges indstillingen til børn og unge-udvalget.

Kommunerne skal således forpligtes til altid at fastsætte en forældrehandleplan for støtten til forældrene i disse sager om meget udsatte børn og familier. Kommunen kan dog undlade at fastsætte en forældrehandleplan, hvis det er åbenlyst, at det er unødigt, men så skal det begrundes og fremgå af sagen.

Med den nye samlede indsats for hele familien sikres bedre og tidligere indsatser til børn og forældre med støttebehov i familier, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet, fordi forældrene mangler forældrekompetencer eller har andre alvorlige udfordringer. Samtidig sikrer forslaget den ekstra tid til sagsbehandlingen omkring familien, så socialrådgivere og psykologer har mulighed for et grundigt fagligt arbejde rundt om hele familien. Aftalepartierne bemærker, at forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager jf. afsnit nedenfor:

Gode relationer til anbragte børns forældre, søskende og bedsteforældre.
Styrkelse af børns retssikkerhed ved second opinion, når anbringelser afvises eller ændres

For at styrke børns retssikkerhed i sager om anbringelse uden samtykke er aftaleparterne enige om at indføre en second opinion, hvor Ankestyrelsen altid skal underrettes, når der ikke er enighed i børn og unge-udvalget om at igangsætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke.

Ankestyrelsen kan så tage sagen op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for det. Der skal være opsættende virkning i forhold til opretholdelse af anbringelser, mens Ankestyrelsen behandler sagen, med mindre særlige forhold taler imod, fx mistanke om vold eller overgreb m.v. på anbringelsesstedet.

Udbredelse af familiehuse i hele landet skal give udsatte forældre bedre støtte i forældrerollen og give anbragte børn og unge adgang til en tryg børnebase
Forældre, der med den rette støtte og vejledning kan blive gode forældre, skal have bedre hjælp.

Derfor er aftalepartierne enige om at understøtte udbredelsen af familiehuse i hele landet, så der i familiehusene kan gives støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, derer usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.

Det gælder særligt de forældre, der selv har været anbragt, og som mangler gode rollemodeller i forældreskabet. Familiehuset kan med fokus på det tidligt forbyggende arbejde rumme indsatser fra sundhedsområdet, såsom fx jordemoderkonsultation, men også gruppebaserede indsatser som fx sorggrupper, netværksgrupper og forældrekurser ved fx familieterapeuter eller psykologer.

Endelig kan der bygges bro til andre indsatser i kommunen fx jobcenteret, civilsamfundsorganisationer mv.

Der etableres ansøgningspuljer til kommunerne, hvor kommunerne kan søge om at få støtte til etablering eller udvidelse af familiehuse. Puljerne betyder, at der er penge til at oprette familiehuse i hele landet, og aftalepartierne lægger vægt på en geografisk spredning. Kommunerne skal som en del af ansøgningen beskrive, hvordan de – i det omfang det er relevant – vil samarbejde med civilsamfundsorganisationer på området.

Aftaleparterne vil efter den første puljes udmøntning årligt få forelagt en status på udbredelse og geografisk dækning, indtil alle puljer er udmøntet.

Herudover kan der, som led i puljen til familiehuse, også søges midler til at etablere eller udbygge en social døgnvagt som en del af kommunernes generelle sociale arbejde, jf. afsnit om én indgang nedenfor.

Derudover skal der være mulighed for at få støtte til at tilknytte ”børnebaser” til familiehusene for anbragte børn og unge, så disse børn og unge understøttes i at skabe relation og netværk, med inddragelse af civilsamfundet.

Børnebaser kan være fysiske mødesteder, hvor anbragte børn kan mødes med andre anbragte børn. Her skal de have mulighed for, at skabe faste relationer til voksne, danne netværk og opleve genkendelighed sammen med børn og unge i samme situation.

Vi skal forebygge omsorgssvigt og give den rigtige indsats fra start

Vi skal stå på børnenes side, så snart vi opdager svigtet.

Det gør vi ikke, hvis vi starter nederst på ”indsatstrappen” fremfor at give den rigtige indsats fra start. For eksempel ser nogle kommuner en anbringelse som absolut sidste udvej og et tiltag, der først tages i brug, når alle andre muligheder er udtømte. Aftaleparterne er enige om, at udsatte børn skal have den rigtige hjælp fra start – også når en anbringelse er dét, der vurderes at være det bedste for barnet. Der er allerede i den eksisterende lovgivning, som bl.a. udspringer af Barnets Reform, en intention om at sikre barnet både en tidlig og tilstrækkelig indsats, og vægte barnets tarv over hensynet til forældrene. Det skal indskærpes.

Derfor vil parterne tydeliggøre i lovgivningen, at en anbringelse for nogle børn kan være den nødvendige indsats til at forebygge mistrivsel, og at anbringelse dermed kan være den rettidige indsats.

Støtte for hele familien – flere og bedre familieanbringelser

Indsatsen til børn i meget udsatte familier skal starte langt tidligere. Allerede under graviditeten kan det sundheds- og socialfaglige personale ofte identificere, hvilke forældre der vil få svært ved at drage omsorg for deres nyfødte barn. Med en familieanbringelse støttes familierne i deres konkrete udfordringer – eksempelvis fremme børnenes trivsel, understøtte relationen mellem forældre og børn og styrke forældrenes forældrekompetencer – til gavn for både børn og forældre.

Derfor giver aftalepartierne støtte til, at fem til seks kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen kan udvikle én indsats for familieanbringelse af hele familien. Udviklingen sker i regi af Social- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser, mhp. at målrette og systematisere udviklingsarbejde på det sociale område samt sikre vidensdeling så alle kommuner kan få gavn af de deltagende kommuners erfaringer.

Fordi vidensgrundlaget om familieanbringelser er begrænset, er der desuden behov for at foretage en afdækning af eksisterende viden på området forud for udviklingen.

Bedre muligheder for fleksibel støtte og ophold for udsatte børn
Vi skal blive meget bedre til at sikre fleksible muligheder for udsatte børn og unge, der kan få brug for en pause hjemmefra i perioder. På den måde kan udsatte børn og unge blive boende i deres biologiske familie, men samtidig få den nødvendige støtte, når sådan en fleksibel model er bedst for barnet. Det skal være tydeligt, at et fleksibelt ophold både kan være i en plejefamilie eller på en døgninstitution, og kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger af gangen, ofte i forbindelse med weekender og ferier.

Ordningen skal sikre, at kommunerne kan fastsætte de nærmere rammer i samarbejde med barnet, så opholdet tilpasses den enkelte og løbende kan justeres. Samtidig skal formålet med ordningen vendes om, så det ikke handler om at aflaste familien eller plejefamilien, men at det i stedet er barnets behov, der er udgangspunktet for ordningen. Derudover er parterne enige om at gøre op med stigmatiserende sprogbrug, og derfor ændres navnet fra et aflastningsophold til et ”støtteophold”.

Osv osv osv.

Hilsen Peter med 3 børnehjem 3 plejefamilier og 7 skoleskift bag mig på 2 år og dermed en erfaring, som siger mig at kun en konsekvens via en Forvaltningsdomstol med sanktioner vil virke.

I dag bruges der trusler om fjernelse af dine børn hvis ikke du indordner dig

Trusler om fjernelse af børn
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Ankestyrelsen Tilsynet er stoppet med at bruge deres sanktioneret, dagbøder ved ulovligheder fra 2013

Det kommer ikke til at virke, kære politikere.

Lad os aldrig glemme historien:

Slagelsepigerne
Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne
Mern-sagen
Odense-sagen

Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført.

Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde.

Efterfølgende så vi den private rådgivningsforening KL Kommunernes Landsforening rådgivning til sine 98 medlemmer, når misbrugte, svigtede børn, nu som voksne anlagde sag imod de berørte kommuner, for at få oprejsning.

Her var ansatte klar i mælet i sin rådgivning til kommuner der groft svigtede, de udsatte børn. Samme private forening Kommunernes Landsforening, som nu skal være med i Høringsrunden til Mette Frederiksens nye politiske projekt .

CITAT” Kommunerne Landsforening`s rådgivning til de stakkels kommuner:

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«” CITAT slut
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Igår, 17:30   #127
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
»Det er dyrt at anbringe et barn i 18 år.Det er stort set gratis at bortadoptere det

Jamen, det kører præcis, som Mette Frederiksen kræver det.

https://jyllands-posten.dk/indland/E...R4bsry3poSv51w

Antallet af tvangsbortadoptioner er steget markant på få år, og Institut for Menneskerettigheder og en juraekspert i social- og familieret kritiserer lovgivningen samt kommunernes praksis. Børnene og forældrenes ret til familieliv tilsidesættes, lyder det.

Lille Mathias fødes til en svær start på livet. Som barn af en mor med misbrug og perioder som hjemløs – og tre ældre børn anbragt uden for hjemmet. Og en meget ung far.

Kun en uge gammel bliver han anbragt i familiepleje, men hvor skal han tilbringe resten af sin barndom? Og skal han have kontakt til sine biologiske forældre?

Institut for Menneskerettigheder bruger lille Mathias som eksempel på, at et stigende antal helt små børn tvangsbortadopteres og dermed afskæres fra kontakt til deres ophav. Og det er meget problematisk, mener instituttet.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Igår, 18:50   #128
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Frederikssund Kommune bruger fejlagtige diagnoser til at tvangsfjerne et barn

Anna Munch

https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo

Sofie Dalgaard fra Frederikssund blev chokeret, da hun fandt ud af, at kommunens sagsbehandlere i en mail til Hillerød Hospital bad om at få igangsat hendes fødsel, så de kunne nå at tvangsfjerne hendes barn INDEN sagsbehandlerne gik på juleferie.

Et alvorligt lovbrud og dybt uetisk, sagde eksperter til 24syv, da vi bragte historien forrige uge.

Nu viser det sig, at Frederikssunds sagsbehandlere også har givet Sofie forældede og fejlagtige psykiatriske diagnoser i indstillingen om at få tvangsfjernet hendes barn. Et et “misbrug” af psykiske diagnoser, potentielt brud på Menneskerettighedskonventionen, handicapkonventionen og serviceloven, siger eksperter i dagens program.

Gæster:
Per Vendsborg, overlæge i psykiatri og fagkonsulent i Psykiatrifonden
Trine Schultz, professor i sociralret ved Juridisk Institut hos Aalborg Universitet
Sofie Dalgaard, mor til tvangsfjernet barn.

Vært: Ida Gaunø

Tilrettelæggere:
Anna Munch Heydorn
August Stenbroen
Camilla Michelle Mikkelsen

Producer: Maria Asmine Dam

Redaktør: Mille Ørsted




https://www.facebook.com/photo/?fbid...=a.55190966189

Først forsøgte Frederikssund Kommunes sagsbehandlere at få hospitalet til at sætte Sofie Dalgaards fødsel i gang, så de kunne tvangsfjerne hendes barn, inden kommunen skulle på juleferie.

Det lykkedes ikke.

Til gengæld lykkedes det at få tvangsfjernet hendes nyfødte søn en måned senere.

Men i dag kan vi afsløre, at kommunen har brugt forældede psykiske diagnoser og fejlagtige psykiatriske konklusionen i indstillingen om få tvangsfjernet hendes søn - helt uden lægefaglig evidens.

Blandt andet skriver kommunen hele otte gange i den børnefaglige undersøgelse, at Sofie har ADD.

Men den diagnose er blevet afkræftet så sent som i 2022.

Jeg har bedt både en overlæge i psykiatri, professor i socialret og Institut for Menneskerettigheder om at vurdere sagen.

Og det ikke blot et brud på loven, men i strid med Menneskerettighedskonventionen og ligebehandlingsloven at misbruge fejlagtige diagnoser.

Kommunen er gået i flyverskjul, og borgmesteren vil ikke stille op til interview.

Lyt med - det her har betydning for alle mennesker, der har oplevet at blive diskrimineret på baggrund af gamle diagnoser.

Lyt med - på Reporterne, 24syv:


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:28.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension