K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-09-2022, 20:56   #221
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL bør stoppes i deres fremfærd

KL er blevet for magtfuld kære borgere.
Hvem er Ankestyrelsen?

"Kunne du forestille dig, at en uafhængig domstol, der før den fremsagde en dom der kendte en kommunes afgørelse ulovlig, lige skulle konsultere kommunen først for at spørge, om den kunne lide den? Dommeren spørger den mulige taber i sagen, om vedkommende kan lide, hvis afgørelsen ser sådan og hvordan ud, og hvordan den nu passer bedst.? Det er lige præcis, hvad man gør i dette dialogforum. Det kan handle om tvangsfjernelser af børn. Det kan handle om sanktioner overfor en borger."

Man bliver klogere og klogere af, at læse Mikael Hertig betragtninger og synsvinklinger

https://www.aquut.com/2020/08/01/ank...#comment-17830

KL og Social- og Indenrigsministeriet er blevet enige om, at før Ankestyrelsen udsender principafgørelser, så skal kommunerne kunne udtale sig om ønskeligheden af dem. Det ligger i Kommuneaftalen mellem KL og regeringen.

phhmw

En Principafgørelse er den øverste myndighed, som alle skal følge.

En Principafgørelse skulle gerne udsendes uvildigt, uden indblanding af den eventuelle "skyldige"

Noget er rivende galt, hvis den private interesseforening skal høres FØR en Principafgørelse udsendes.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2022, 22:01   #222
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er det kommunale chefer ikke forstår?

"Du har jo dit udseende imod dig"(sagsbehandler til borger)

Sagsbehandlerens selvopfattelse

"Hvordan har jeres sexliv det, når du har så dårlig ryg?"


Når du kan tage dig af din dødssyge hjemmeboende handicappede datter har du ressourcer nok"

Du er for klog til førtidspension"

Når sagsbehandleren leger doktor:

"Jeg tror, du lever dig lidt for meget ind i rollen som syg. Der er jo mange, der bliver syge, men de bliver raske igen efter noget tid. Tror du ikke, det er blevet en identitet, du påtager dig?"

“Du har smerter fordi du er tyk...Det kan heldigvis arbejdes væk” (Diana)

Du ser jo ikke syg ud, så derfor må du jo være arbejdsparat" (Sarah)

" Du ser jo godt ud. Du kan da ikke fejle noget" (Jeanne)

Beskyldning for at være sindssyg: "Hører du stemmer og ser ting ingen andre ser? (Kirsten)

"Jeg ville aldrig komme i din situation, jeg ville bare gå ud og tage hvilket som helst arbejde"

"Du kan da bare tage dig sammen
“Så må du fanme se at komme i omdrejninger” (Trine)

"Du har jo dit udseende imod dig"

Jeg kan se her du er 37 år , kan vi så ikke godt være enige om at du burde kunne styre din økonomi selv ?"

Ja, men du kan jo ikke blive ved med at gå og være ked af at være blevet voldtaget" (Hannah)

"Du skal bare tabe dig så du kan få er job". (Heidi)

Naval Billie "Det vil være egoistisk og uansvarlig af dig at blive gravid nu, mens du er på kontanthjælp ! "

Jeg har prøvet at straffe dig så meget jeg kan, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere” (Trana)

"Måske sku du have din søn i aflastning så du havde kræfter til at arbejde" (Lotte)

Zara: "At jeg burde forlade landet da jeg ikke hørte til her"

https://www.aquut.com/2019/07/07/de-...#comment-20580



HVORFOR følger kommunale chefer ikke hvad den private interesseforening Kommunernes Landsforening gode råd til ledelse?

https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id..._G6uZWHx8zPME0

CITAT”
Som leder er det dit ansvar at sikre, at også dine medarbejdere møder borgerne og brugerne med respekt og at de lytter til deres ønsker og behov samt at I har fokus på, hvordan I kan efterkomme dette i videst muligt omfang.

God service handler om, at borgerne oplever, at kommunen gør, hvad den kan for at håndtere borgerens situation på en respektfuld og anerkendende måde. Det handler ikke nødvendigvis om at kunne give borgerne præcis, hvad de beder om.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.bt.dk/samfund/brian-ydmy...SbKIT6Fot5XsaU

Brian ydmyget på jobcentret: »Vis os hvordan du tørrer dig i numsen«

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

Vis os hvordan du tørrer dig i numsen

»På et tidspunkt siger min sagsbehandler: 'Det er bemærkelsesværdigt, at du ikke kan mere.' Inden jeg når at svare, siger virksomhedskonsulenten: 'Hvordan børster du dine tænder?' Og så kommer spørgsmålene sådan - bum bum bum - lige oven i hinanden.«

»'Hvordan drikker du af et krus'?' Og så: 'Hvordan tørrer du din numse?',« siger en tydelig berørt Brian Larsen til B.T., der besøger ham i hans sirligt julepyntede hjem i Løsning.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-01-2023, 20:31   #223
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL er et PRIVAT konsulentfirma, ej lovgivende, magtfuld...

.... sidder med ved bordet, før Ankestyrelsen udsender nye "Principafgørelser" og udsender Vejledninger til sagsbehandlerne.

Mon Ankestyrelsen er 110% uvildig?

https://frederiksbergliv.dk/artikel/...pg5g3TtKoXUAOo

Kommunernes Landsforening bør betale Frederiksberg Kommune over 100.000 kroner tilbage

Sine Heltberg (S), gruppeformand

Debat: Det er for længst dokumenteret, at Frederiksberg Kommune har begået alvorlige fejl i 363 børnesager, og der er sendt en undskyldning til de berørte borgere.

Nu har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at borgerne på Frederiksberg Kommunes hjemmeside skal kunne se, hvilke muligheder de har for at få deres sag afprøvet med henblik på erstatning.

Blandt andet skal der oplyses om muligheden for at få bistand hos Børns Vilkår.
Vi har også besluttet, at rådgivere i kommunens familieafdeling skal oplyse borgerne om muligheden for at søge erstatning.

Undervejs i dette sagsforløb blev Frederiksberg Kommune rådgivet af Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunen ikke måtte åbne sager af egen drift.

Indenrigs- og Boligministeriet har efterfølgende afvist denne vurdering.


Med andre ord: Frederiksberg Kommune har lovhjemmel til at gennemgå tidligere børnesager for egne fejl og et muligt erstatningsansvar, hvilket vi nu har gjort.

Men tilbage står, at kommunen har betalt over 100.000 kroner til KL for et juridisk notat, der viste sig at være fejlbehæftet.

De penge vil vi nu rette henvendelse til KL for at få refunderet.

Endelig har vi besluttet, at der nu skal gennemføres en uvildig undersøgelse af det politiske og ledelsesmæssige ansvar i hele denne sag. Det er på høje tid, at hele dette uværdige forløb bliver kulegravet, så vi kan lære af fejlene og sikre, at det ikke gentager sig.


phhmw

KL Kommunernes Landsforening med ca 400 ansatte jurister, kontorchefer er vist adskillige gange, hvordan de råder kommunerne, i en grad, der er usmagelig

Vi, borgerne er tvunget til at betale KL livslang kontingent, trods disse urimelige rådgivninger, som KL tager sig godt betalt

Usmagelig råd, som her, hvor misbrugte børn, nu som voksne anlægger sag imod groft sviget at kommunen, nu som voksne:

"KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt
«
.

https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

samt

https://mail.k10.dk/showthread.php?t=17409&page=17

Tak, til Sine Heltberg (S), gruppeformand


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-01-2023, 12:54   #224
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL har en formåls§, at de ønsker politisk indflydelse

Er den politiske mangt blevet over tålegrænsen?

https://www.kp.dk/nyheder/nyt-kl-not...oguddannelsen/

Nyt KL-notat skaber problemer på meritpædagoguddannelsen
Kommunerne må ikke længere udbetale løn til pædagogmedhjælpere, som begynder på meritpædagoguddannelsen. Dekan Annegrete Juul frygter, at det får konsekvenser for optaget.

10. JANUAR 2023

Københavns Professionshøjskole og kommunerne i hovedstadsregionen har i årevis haft et stærkt samarbejde om meritpædagoguddannelsen, hvor dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere får et fagligt løft.

En del af de studerende vælger en studiemodel, hvor de studerer fuldtid det første år og derfor ikke kan arbejde samtidig. I denne periode har mange kommuner valgt at lønne deres studerende, da muligheden for at have et forsørgelsesgrundlag det første år, for mange er forudsætningen for at kunne påbegynde uddannelsen.

Nu har et nyt notat fra Kommunernes Landsforening (KL) dog skabt problemer på denne del af meritpædagoguddannelsen, for ifølge KL må kommunerne ikke betale løn til pædagogmedhjælperne, mens de uddanner sig til pædagoger på Københavns Professionshøjskole. I notatet skriver KL bl.a.:

”Forudsætningen for udbetaling af løn i henhold til KL’s overenskomster er, at lønnen betales for medarbejderens udførelse af arbejde mv. i den stilling, hvori medarbejderen er ansat. Der er ikke i de gældende overenskomster på det pædagogiske område hjemmel til at yde løn for deltagelse i meritpædagoguddannelsen, hvor den ansatte uddanner sig ud af den stilling den pågældende er ansat i”

KL NOTAT
https://www.kp.dk/wp-content/uploads...022.pdf?x41299

KL skal samtidig understrege, at aftaler, der måtte være indgået i strid med ovenstående regler, ikke er gyldige og som udgangspunkt ikke kan oprethol- des.
KL er opmærksom på, at det kan give store problemer for de kommuner, som allerede måtte have indgået sådanne uhjemlede aftaler. KL vil derfor snarest muligt søge dispensation i Kommunernes Lønningsnævn til bagud- rettet lovliggørelse af individuelle aftaler indgået før d.d. om løn under ud- dannelse til meritpædagog. Det gælder både individuelle aftaler, hvor 1) ud- dannelsen allerede er gennemført, 2) individuelle aftaler, hvor uddannelsen er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet samt 3) individuelle aftaler, hvor ud- dannelsen endnu ikke er påbegyndt, men er nært forestående. Det er natur- ligvis op til Kommunernes Lønningsnævn, om og i hvilket omfang dette kan imødekommes.

Uhjemlede aftaler indgået efter datoen for denne mail kan ikke forventes godkendt – og de falder dermed bort.

KL vil i løbet af december vende tilbage med nærmere information om, hvor- når Kommunernes Lønningsnævn forventes at behandle sagen og om sa- gens udfald.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-01-2023, 16:27   #225
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL`s 100% private konsulentfirma KLK

""[I]KLK er de kommunale ledelsers betroede rådgiver, når det gælder udfordringer af styringsmæssig, organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter. Vores konsulenter har masser af erfaring fra kommunerne – både som chefer
og specialister – og masser af erfaring med rådgivning. KLK er en selvstændig konsulentvirksomhed, men vi står samtidig på hele KL’s viden og kompetencer, når vi løser opgaver for landets kommuner.

Vi tilbyder rådgivning inden for følgende områder[
/I]:

https://klk.kl.dk/media/17071/klk-pj...darbejdere.pdf

Hilsen Peter

Bilag

Kommunernes Landsforening bør betale Frederiksberg Kommune over 100.000 kroner tilbage

https://frederiksbergliv.dk/frederik...kroner-tilbage

Debat: Det er for længst dokumenteret, at Frederiksberg Kommune har begået alvorlige fejl i 363 børnesager, og der er sendt en undskyldning til de berørte borgere.
Nu har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at borgerne på Frederiksberg Kommunes hjemmeside skal kunne se, hvilke muligheder de har for at få deres sag afprøvet med henblik på erstatning. Blandt andet skal der oplyses om muligheden for at få bistand hos Børns Vilkår.
Vi har også besluttet, at rådgivere i kommunens familieafdeling skal oplyse borgerne om muligheden for at søge erstatning.

Undervejs i dette sagsforløb blev Frederiksberg Kommune rådgivet af Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunen ikke måtte åbne sager af egen drift. Indenrigs- og Boligministeriet har efterfølgende afvist denne vurdering.
Med andre ord: Frederiksberg Kommune har lovhjemmel til at gennemgå tidligere børnesager for egne fejl og et muligt erstatningsansvar, hvilket vi nu har gjort. Men tilbage står, at kommunen har betalt over 100.000 kroner til KL for et juridisk notat, der viste sig at være fejlbehæftet. De penge vil vi nu rette henvendelse til KL for at få refunderet.
Endelig har vi besluttet, at der nu skal gennemføres en uvildig undersøgelse af det politiske og ledelsesmæssige ansvar i hele denne sag. Det er på høje tid, at hele dette uværdige forløb bliver kulegravet, så vi kan lære af fejlene og sikre, at det ikke gentager sig.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-01-2023, 13:27   #226
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL om "Danmarkskortet"

KL`s Høringssvar som alle bør følge med i.
https://www.k10.dk/showpost.php?p=362319&postcount=636



http://www.kl.dk/Social-service/KLs-...&section=31275

Forslaget indeholder følgende:

Sagsbehandlingsfrister skal omfatte hjemviste sager: Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen i forvejen har pligt til at fastsætte, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister: Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængeligt.

Danmarkskortet gøres permanent og skal behandles politisk i kommunalbestyrelsen: Det foreslås at det lovfæstes, at børne- og socialministeren en gang om året offentliggør et danmarkskort over kommunale omgørelsesprocenter inden for servicelovens område, samt at danmarkskortet en gang om året skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde.

Danmarkskortet over fejl i klagesager på socialområdet

http://socialministeriet.dk/nyheder/...ocialomraadet/

KL har afgivet et foreløbigt høringssvar den 18. januar 2018. I det foreløbige høringssvar har KL bl.a. tilkendegivet følgende:

KL er imod, at børne- og socialministeren årligt skal offentliggøre et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven

KL mener ikke, at offentliggørelse af danmarkskortet fremmer læring i kommunerne og forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Danmarkskortet giver borgerne et misvisende indtryk af, at kommunerne begår mange fejl i sagsbehandlingen. Dette fremmer ikke den gode dialog og samarbejdet mellem borger og kommune

KL anbefaler, at servicelovens regler forenkles, så det bliver tydeligere for borgerne og kommunen, hvordan reglerne skal forstås og kommunens socialfaglige skøn skal udøves. Det vil kunne medvirke til, at færre sager påklages og omgøres

KL anbefaler, at Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed fastholdes, forbedres og udvikles så den i højere grad bidrager til, at kommunerne kan forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen på det sociale område og kan drage læring ud af de klagesager, der behandles i Ankestyrelsen

phhmw.

Hvis interesse varetager den private interesseorganisation KL?

Borgerne eller de kommunale ansatte ledelser, som vægter kommunens budget højt?

Høringsvar generelt fra KL:

http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/arkiv/64897

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-01-2023, 21:00   #227
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL har krav til Ankestyrelsen Principafgørelser 2023

HVAD ØNSKER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL Kommunernes Landsforening med ANKESTYRELSEN, før de udsender Principafgørelser?


KL Kommunernes Landsforening privat interesseforening ønsker, at drøfte nye “Principafgørelser” før den uvildige Ankestyrelse med Tilsyn udsender disse “Principafgørelser”

Hvordan er den faktiske situation?. Sidder KL med ved bordet sammen med Ankestyrelsen under forberedelser og senere udsendelse af den øverste myndighed “Principafgørelser” FØR de er udsendt?


HVAD ØNSKER KL KOMMUNERNES LANDSFORENING?:

https://www.altinget.dk/artikel/kl-s...se-og-kommuner

KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens Principmeddelelser

DEBAT: Ankestyrelsens principmeddelelser er afgørende for kommunernes arbejde med socialt udsatte. Men styrelsen tolker loven vidtgående, skriver KL's socialformand, Thomas Adelskov (S).
Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Odsherred Kommune

Kommunernes afgørelser på det specialiserede socialområde har stor betydning for de 180.000 udsatte børn og unge, børn med handicap og deres familier, voksne med nedsat funktionsevne samt socialt udsatte voksne, som hvert år får bevilget hjælp fra kommunen.

Reglerne i serviceloven er komplekse og vanskelige at administrere, blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons livssituation og behov. Det er nødvendigt, at reglerne er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik.


Derfor er det godt, at borgere, som ikke oplever at få den hjælp, som de har behov for, kan klage til den uafhængige klageinstans Ankestyrelsen. Ankestyrelsens jurister ser på borgerens sag igen og skal forsøge at vurdere, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse.

Ankestyrelsen træffer konkrete afgørelser i borgernes sag. Derudover udsender de også principmeddelelser, som sammenfatter, hvad der er gældende praksis på et område. Principmeddelelserne er bindende retskilder for kommunerne på lige fod med Folketingets love og ministeriernes bekendtgørelser.

I økonomiaftalen for 2021 har vi aftalt med regeringen, at vi har brug for en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen for at sikre en drøftelse af indhold og rækkevidden af de principmeddelelser, som Ankestyrelsen sender ud. Det handler ikke om at antaste Ankestyrelsens uafhængighed, tværtimod.

Hvor skal ressourcerne komme fra?
Formålet med Ankestyrelsens principmeddelelser er at hjælpe kommunerne med til at tydeliggøre, hvordan reglerne skal forstås og administreres. Det kan være guld værd for kommunerne, ikke mindst på de mest komplekse områder.

Men det er et problem, når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis.

Dermed fastsættes et serviceniveau af jurister i Ankestyrelsen, uden at der følger økonomi med til at håndtere opgaven i kommunerne.

Resultatet er, at vi ikke kan leve op til de forventninger, der skabes. Samtidig kan vi blive nødt til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på dette område den indsats, som Ankestyrelsen fastsætter. Det, mener vi ikke, er rimeligt.


HVAD MENER FORENINGEN LIGEVÆRD?
https://www.ligevaerd.dk

https://www.altinget.dk/artikel/fore...til-diskussion
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sager. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.
Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.


Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.

HVAD DRØFTER FOLKETINGET?

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...1888/index.htm

Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2020 - 6539
Doknr.
269632
Dato
17-08-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 576 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 576:
”Vil ministeren kommentere artiklen

KL: Vi er nødt til at drøfte
rækkevidden af Ankestyrelsens principafgørelser


www.altinget.dk den 22. juni
2020 og redegøre for sine forventninger til konsekvenserne for Ankestyrelsens
principafgørelser som følge af en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen,
som aftalt i økonomiaftalen for 2021, og vil ministeren desuden oplyse, hvordan denne
dialog i praksis skal foregå?”

Svar:
Som det fremgår af artiklen fra Altinget af den 22. juni, er reglerne i serviceloven
komplekse og kan være vanskelige for kommunerne at administrere. Blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers livssituation og behov. Som det også fremgår af artiklen, er det nødvendigt, at reglerne i serviceloven er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik. Serviceloven er med andre ord en rammelov, og kommunerne skal træffe skønsprægede afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering i hver sag.
Derfor kan der opstå tvivl om, hvornår en afgørelse ligger inden for lovens rammer, og netop derfor er Ankestyrelsens principmeddelelser vigtige rettesnore for kommunernes afgørelser.

Borgere kan klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsen træffer afgørelse i borgernes sag. Principmeddelelser er afgørelser, som Ankestyrelsen offentliggør i anonymiseret form med henblik på at koordinere praksis på landsplan - fordi de har principiel betydning eller almen interesse (principielle afgørelser). De er bindende retskilder - det vil sige, at kommunerne skal anvende dem som rettesnor i tilsvarende sager. Formålet med principmeddelelserne er at fortolke og vejlede om gældende regler og således hjælpe kommunerne med at omsætte reglerne i serviceloven i praksis. Det har vist sig, at Ankestyrelsens principmeddelelser i nogle tilfælde har givet anledning til usikkerhed i kommunerne om, hvordan reglerne skal
administreres, hvis Ankestyrelsen melder en praksis ud, som ikke er i overensstemmelse med den måde, som en kommune har håndteret et givent område på.

Principmeddelelserne er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed.
Ankestyrelsen har på det kommunale område pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed har Ankestyrelsen løbende fokus på vejledning af og dialog med kommunerne.

Det ses blandt andet i Ankestyrelsens strategi, ved Ankestyrelsens udvalg af kursustilbud og andre formidlingsaktiviteter for kommunale sagsbehandlere, gennem resultatplanen mellem Ankestyrelsen og departementet og gennem den økonomiaftale, som hvert år indgås mellem regeringen og kommunerne.

Også i aftale om kommunernes økonomi for 2021 har KL aftalt med regeringen, at der skal være fokus på dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen. Konkret er det aftalt, at der skal etableres et permanent underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, hvorKL og kommunale praktikere deltager. Underudvalget vil, med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed, kunne drøfte allerede offentliggjorte principmeddelelser på social-og ældreområdet, herunder hvordan principmeddelelserne skal forstås, og hvordan formidlingen kan styrkes til gavn for kommunernes implementering af den retstilstand, der fremgår af principmeddelelserne.

Jeg håber, at underudvalget kan bidrage til, at kommunerne får den hjælp og vejledning, de har brug for med henblik på at kunne træffe rigtige afgørelser på social- og ældreområdet, og at der opnås en gensidig forståelse, så de bliver brugt rigtigt og efter hensigten i kommunerne.

Dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen er essentielt for at sikre, at borgerne får den rigtige afgørelse i første instans, og at ensartede sager resulterer i ensartede afgørelser på tværs af landet. Min forventning er, at det permanente underudvalg er endnu et skridt på vejen til at sikre den gode dialog.

Med venlig hilsen
Astrid Krag


HVAD OPLYSER ANKESTYRELSEN?
https://www.ft.dk/samling/20201/almd...4387/index.htm




HVAD OPLYSER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL KOMMUNERS LANDSFORENING?

https://sekretariatmidtjylland.vibor...g-kommuner.pdf

Kommissorium for dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner

Baggrund

I kommuneøkonomiaftalen for 2019 aftalte regeringen og KL, at KL og Ankestyrelsen i samarbejde vil etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne.

På baggrund heraf har KL og Ankestyrelsen besluttet at etablere et fælles dialogforum mellem kommunerne, KL og Ankestyrelsen.

Formål

Formålet med dialogforummet er at drøfte kommunale problemstillinger, udfordringer og muligheder med henblik på at bidrage til at styrke kvaliteten i kommunernes myndighedsarbejde på social- og beskæftigelsesområdet.

Dagsorden for møderne sammensættes ud fra følgende:

– Ønsker fra kommunerne, KL og Ankestyrelsen til drøftelse af aktuelle principielle og/eller generelle problemstillinger vedr. sagsbehandling i

kommunerne eller i Ankestyrelsen

– Ankestyrelsens systematiske registreringer i såvel

klagesagsbehandlingen som ved diverse læringsbesøg, Task Force-

forløb, undersøgelser, webinarer og lokale dialogmøder

– Andre aktuelle politiske emner og initiativer, der berører Ankestyrelsens

og kommunernes virksomhed

Forummet har ingen afgørelseskompetencer, men dialogen mellem parterne kan danne grundlag for bedre dialog om større udfordringer og tendenser og give anbefalinger til fremadrettede initiativer.

Forummet skal ikke behandle konkrete klagesager eller afgørelser. Eventuel dialog om disse skal fortsat tages bilateralt mellem den enkelte kommune og Ankestyrelsen.

Medlemmer

Dialogforum etableres af Ankestyrelsen og sammensættes således:

– Fem kommunale direktører eller centerchefer, udpeget af den

administrative styregruppe i hvert af de fem kommunekontaktråd (KKR)

– En repræsentant fra Børne- og Kulturchefforeningen

– En repræsentant fra Socialchefforeningen

– Tre repræsentanter fra Ankestyrelsen

– En repræsentant fra KL

Organisationerne udpeger deres egne repræsentanter og har mulighed for at udpege en navngiven suppleant.

Ankestyrelsen sekretariatsbetjener forummet.

Mødefrekvens

Forummet mødes ordinært 2 gange årligt, hhv. forår og efterår på skift hos Ankestyrelsen og KL. Der er mulighed for at aftale ekstraordinære møder og nedsætte arbejdsgrupper, som mødes efter behov.

Dato: 20. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06008 Dok. ID: 2673138

MEDLEMMER I DIALOGFORUM 2023

https://socialsekretariatet.dk/wp-co...9fb3847ecb.pdf
Medlemmer af Dialogforum 2023

14. december 2022

Navn Titel Udpeget af Organisation

Jacob Hess

Vicedirektør med ansvar for de kommunale social- og beskæftigelsessager

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen

Morten Starch Kontorchef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Lauritsen Ledelse og Økonomi

Pernille Fejfer Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen

Julie Bloch Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Vingaard

Henrik Horster Chef fra Center for Ankestyrelsen Ankestyrelsen Læring og Analyse

Pia Ulv Direktør Kommunale Lemvig Kommune Helleland Velfærdschefer

Helle Støve Direktør Børne og Holstebro Kulturchefforeningen Kommune

Claus Direktør KKR Syd Varde Kommune Fjeldgaard

Anne Mette Direktør KKR Syd Vejle Kommune Lund

Anette Holm Socialchef KKR Midt Holstebro Kommune

Henrik Aarup- Direktør KKR Nord Brønderslev Kristensen Kommune

Mette Olander Direktør KKR Sjælland Roskilde Kommune

Gitte Bylov Direktør KKR Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Janet Samuel Kontorchef KL KL

Sekretariat

Pernille Packert Martensen, Ankestyrelsen Rigmor Lond, KL

REFERAT
https://im.dk/media/6822/sammenfatni...ialomraade.pdf

Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Dette kan fx være i form af etab- lering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier.

GÅR KL IND FOR SKÆRPELSE AF RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3 STK:.2 I DERES HØRINGSSVAR?
NEJ1

GÅR KL IND FOR “DANMARKSKORTET”?
NEJ

NÅR EN BORGER KLAGER TIL ANKESTYRELSEN OVER ULOVLIGHEDER, BESVARES KLAGEN MED 8 MÅNEDERS SAGSBEHANDLINGTID?

JA 8 MÅNEDER trods OMBUDSMANDENS KRAV OM MAX 5 MÅNEDER.

HVAD OPLEVER BORGERNE MED ANKESTYRELSENS AFGØRELSER OG ADFÆRD?

Bekymrende at Ankestyrelsen taber så ofte ved de civilretslige domstole.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

HVAD FORVENTER BORGERNE; FORÆLDRE MED HASNDICAPPEDE BØRN?

Ordentlighed, retssikkerhed og overholdelse af Folketingets love.
Hver dag.
Hver time.
Hver eneste sag


Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-01-2023, 19:40   #228
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.307
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan der søges aktindsigt ved KL? Privat forening.?

Relevant spørgsmål, fordi den private interesseforening KL indgår i "Dialogmøder" med Ankestyrelsen, omhandlende bla udsendelse af nye "PRINCIPAFGØRELSER" som har konsekvenser for borgerne.

Ombudsmanden udtaler om anden privat forening:

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2022/28

2022-28. Anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, på organer mv. uden for den offentlige forvaltning

En borger klagede til ombudsmanden over, at en konsulentvirksomhed havde givet afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende en analyse, som konsulentvirksomheden havde udarbejdet for en kommune.

Konsulentvirksomheden var en privat forening, der ikke var omfattet af den offentlige forvaltning. Den havde imidlertid en medlemskreds, der udelukkende bestod af kommuner. Konsulentvirksomheden var derfor omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1, som et overvejende offentligt ejet selskab.

Da konsulentvirksomheden ikke var en del af den offentlige forvaltning, rejste sagen et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden kunne anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser til at undtage oplysninger om egne drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt.

Ombudsmanden mente ikke, at konsulentvirksomheden kunne anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, på sådanne oplysninger.

Om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt, måtte i stedet bedømmes efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af oplysninger om en virksomheds drifts- eller forretningsforhold mv.

Sagen rejste endvidere et spørgsmål om ekstrahering af såkaldte funktionsfakta.
(Sag nr. 22/01602)




I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen:

Ombudsmandens udtalelse

1. Kort om sagen

KL’s Konsulentvirksomhed (KLK), nu Komponent, udarbejdede en analyse af specialundervisning for Frederiksberg Kommune i 2020. Analysen er offentliggjort på Frederiksberg Kommunes hjemmeside som ”Analyse af specialundervisning og skoleområdet, Frederiksberg Kommune, 11. december 2020”.

I afgørelser af 21. januar og 10. marts 2022 gav Komponent dig delvist afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende den nævnte analyse.

Komponent identificerede 83 akter som omfattet af din aktindsigtsanmodning og vedlagde en liste til dig over disse dokumenter.

I afgørelsen af 21. januar 2022 fik du udleveret 55 dokumenter i deres helhed. Komponent undtog flere dokumenter fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter. Komponent fandt ikke, at de interne dokumenter indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne eller interne faglige vurderinger, der skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens §§ 28 eller 29. I andre dokumenter undtog Komponent en række oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold, og § 33, nr. 3, om det offentliges økonomiske interesser, og gav aktindsigt efter § 34 i de oplysninger, der ikke var undtaget fra aktindsigt. Komponent fandt ikke grundlag for at meddele meraktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 14, stk. 1.

Du klagede den 31. januar 2022 til mig over Komponents afgørelse af 21. januar 2022. Jeg sendte din klage til Komponent, der i en afgørelse af 10. marts 2022 udleverede nogle oplysninger som ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28. Komponent gav desuden aktindsigt i videre omfang i medfør af offentlighedslovens § 14, stk. 1, om meroffentlighed. Komponent henholdt sig i øvrigt til sin afgørelse af 21. januar 2022.

Den 29. marts 2022 klagede du til mig over Komponents afgørelser af 21. januar og 10. marts 2022. Du har i forbindelse med din klage anført, at offentligheden har en klar og åbenbar interesse i at kunne få indblik i grundlaget for Komponents anbefalinger til Frederiksberg Kommune, og at denne interesse bør have forrang i forhold til hensynet til Komponents konkurrencemæssige forhold og økonomiske interesser.

Komponent er en privat forening, der ikke er omfattet af den offentlige forvaltning. Foreningen har imidlertid en medlemskreds, der udelukkende består af kommuner, der er medlemmer af KL. Foreningen er derfor omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1, som et overvejende offentligt ejet selskab, hvilket betyder, at loven – bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 – finder anvendelse.

Jeg har den 1. juli 2022 i medfør af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemt, at Komponent skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed, i samme omfang som Komponent er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Det fremgår af § 7, stk. 4, at såfremt selskaber, institutioner, foreninger mv. ved lov eller administrativt helt eller delvis inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed.

Komponent har den 26. august 2022 afgivet en udtalelse om sagen.

2. Dokumenter undtaget efter offentlighedslovens § 23

Komponent har som nævnt undtaget flere dokumenter fra aktindsigt i medfør af § 23, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,

(…)”

Komponent har i sin afgørelse af 21. januar 2022 og i udtalelsen af 26. august 2022 oplyst, at der er tale om interne mødereferater og notater vedrørende oplæg.

De omhandlede dokumenter vedrører bl.a. referater fra arbejdsgruppe- og styregruppemøder samt noter, der er nedskrevet i forbindelse med afviklingen af såkaldte valideringsworkshops.

Jeg har forstået Komponent således, at de omhandlede dokumenter er udarbejdet af medarbejdere hos Komponent, og at dokumenterne ikke har været afgivet til udenforstående, herunder f.eks. til Frederiksberg Kommune.

Det giver mig herefter ikke anledning til bemærkninger, at Komponent har undtaget dokumenterne som interne.

Se om ekstrahering i pkt. 3 nedenfor.

3. Ekstrahering

Som omtalt i pkt. 1 ovenfor udleverede Komponent ved afgørelsen af 10. marts 2022 nogle oplysninger som ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28.

3.1. Retsgrundlag

Offentlighedslovens § 28 har følgende ordlyd:

”§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang

1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,

2) de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, eller

3) oplysningerne er offentligt tilgængelige. ”

Pligten til at ekstrahere oplysninger om en sags faktiske grundlag er nærmere beskrevet i forarbejderne til offentlighedsloven. Af forarbejderne til bestemmelsen i § 28 fremgår bl.a. følgende (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, s. 97, som kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A):

”Til § 28



Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er – i lighed med, hvad der følger af gældende ret – om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.

Udtrykket oplysninger om en sags faktiske grundlag i stk. 1, 1. pkt., omfatter på den baggrund ’egentlige faktuelle oplysninger’, som f.eks. oplysninger i et internt dokument om, at der på en motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt eller en oplysning – der bygger på undersøgelser og analyser – om, at der på samme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og 50.000 biler dagligt, samt andre oplysninger, der medvirker til at skabe klarhed om sagen, herunder oplysninger om de metoder og forudsætninger, som en forvaltningsmyndighed har anvendt ved fastlæggelsen af de ’egentlige faktuelle oplysninger’.

Ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke interne og eksterne faglige vurderinger samt politiske og strategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikke omfatter tilkendegivelser af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse eller oplysninger, der isoleret set gengiver generelle objektive kendsgerninger, der ikke direkte vedrører sagen, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret. ”

Offentlighedslovens § 28 viderefører med visse sproglige og redaktionelle ændringer bestemmelsen i den tidligere offentlighedslovs § 11, stk. 1.

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 556 f., fremgår bl.a. følgende om denne bestemmelse:

”5.2.3. Nærmere om udtrykket ’faktiske omstændigheder’

Ekstraheringspligten efter § 11, stk. 1, gælder – i lighed med notatpligten efter lovens § 6, stk. 1 – for oplysninger om faktiske omstændigheder. (…)

Med hensyn til det nærmere indhold af udtrykket ’faktiske omstændigheder’ kan der på denne baggrund henvises til følgende beskrivelse i bemærkningerne til § 6, stk. 1, om notatpligt, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217:

’Efter den gældende lov omfatter notatpligten ’faktiske oplysninger’. Efter forslaget omfatter notatpligten ’oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder’. Ændringen betyder, at notatpligtens udstrækning ikke i første række er afhængig af, om en oplysning efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men i højere grad beror på, hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling. Afgørende for, om en oplysning skal noteres ned, er, om oplysningen er af en sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder. Notatpligten vil således også kunne omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivt præget stillingtagen til et forhold, for så vidt vurderingen er af betydning for den administrative bevisoptagelse. Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så lidt som efter den gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme gælder oplysninger, der isoleret set gengiver objektive kendsgerninger som f.eks. indholdet af gældende ret. ’

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en oplysning om faktiske omstændigheder, beror således ikke alene på oplysningens indhold, men også på oplysningens funktion i den konkrete sag. Oplysninger, som indeholder en mere subjektivt præget stillingtagen, vil dermed kunne være omfattet af ekstraheringspligten i § 11, hvis oplysningerne bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt har til formål at skabe klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder. ”

FOB 2014-21 drejede sig om, hvorvidt oplysninger i en APV (arbejdspladsvurdering) udarbejdet i Transportministeriet var ekstraheringspligtige. Transportministeriet havde undtaget APV’en fra aktindsigt i sin helhed. Mange af oplysningerne i APV’en var sammenfatninger af medarbejdernes vurderinger af eller holdninger til bestemte spørgsmål. Ombudsmanden konkluderede, at resultaterne af målingerne i APV’en var ekstraheringspligtige. Han lagde vægt på, at selv om resultaterne havde et subjektivt præg, var de en del af det grundlag, som skulle bruges til at vurdere, hvilke tiltag der var nødvendige for arbejdsmiljøet i ministeriet.

Ombudsmandens udtalelse af 30. oktober 2017 i sag nr. 17/02086 (offentliggjort på www.offentlighedsportalen.dk) omhandlede en intern rapport, som Midt- og Vestjyllands Politi havde udarbejdet, om nær- og landpolitiets opgavevaretagelse i politikredsen. Rapporten byggede på interviews med politikredsens nær- og landbetjente. Ombudsmanden fandt, i lighed med FOB 2014-21, at sammenfatninger af de tilkendegivelser, som medarbejderne var kommet med i forbindelse med interviews, var ekstraheringspligtige.

FOB 2010 18-3 handlede om aktindsigt i nogle observationer, som den daværende Skolestyrelse havde nedskrevet i forbindelse med et tilsynsbesøg på en friskole. Iagttagelserne skulle danne grundlag for en rapport om yderligere tilsyn. Friskolen fik delvist afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven, da styrelsen mente, at ”vurderingsafsnit” ikke var omfattet af ekstraheringspligten. Ombudsmanden udtalte, at vurderingsafsnittene i meget væsentligt omfang indeholdt oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.

3.2. Nærmere om valideringsworkshops

Karakteren af en valideringsworkshop er omtalt generelt i dok.nr. 59 ”Analyse 1: Specialundervisning”, som du fik udleveret ved Komponents afgørelse af 21. januar 2022.

Det fremgår heraf, at der i analysens fase 3 om ”Validering” afholdes en valideringsworkshop af en dags varighed. Workshoppen har fokus på at kvalificere og validere data, observationer og indtryk, som KLK (nu Komponent) har indsamlet under dataindsamlingen.

Om workshoppens valideringsproces fremgår det, at KLK fremlægger observationer, der går på tværs af sagerne, og som fortæller noget om tendenserne i kommunens visitation og faglige praksis. Det vil f.eks. være observationer vedrørende sagsgange, dokumentation og praksis for overgange, førvisitation, visitation og revisitation. Derudover fremlægger KLK observationer og hypoteser om, hvilke incitamenter der styrer valget af indsatser forud for og undervejs i visitationsprocesserne.

Om workshoppens deltagerkreds er det anført, at KLK foreslår, at deltagerne i workshoppen er de samme deltagere i form af ledere og medarbejdere, som har bidraget i dataindsamlingsfasen.

3.3. Min vurdering

Efter min opfattelse kan der i forhold til nogle af de dokumenter, som Komponent har undtaget efter § 23, stk. 1, nr. 1, jf. pkt. 2 ovenfor, rejses spørgsmål om, hvorvidt de indeholder yderligere oplysninger, som må anses for ekstraheringspligtige i medfør af offentlighedslovens § 28 og derfor som udgangspunkt skal udleveres.

Jeg har i den forbindelse navnlig fokuseret på dok.nr. 43, der – må jeg forstå – indeholder notater fra en medarbejder i Komponent om de drøftelser mv., der fandt sted på en valideringsworkshop den 28. september 2020 vedrørende specialområdet. Der henvises om karakteren af en sådan workshop til pkt. 3.2 ovenfor.

Om der er tale om en oplysning om en sags faktiske grundlag, beror ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 28 ikke alene på oplysningens indhold (om oplysningen er faktuel eller ej), men også på, hvilke funktioner oplysningen tjener i den konkrete sag (om oplysningen supplerer sagens bevismæssige grundlag mv.), jf. pkt. 3.1 ovenfor med omtale af retsgrundlaget.

Efter min gennemgang af dok.nr. 43 sammenholdt med Komponents generelle omtale af valideringsworkshops, hvorefter disse gennemføres med henblik på at kvalificere og validere data, observationer og indtryk, som Komponent (tidligere KLK) har indsamlet under dataindsamlingen, må jeg forstå det således, at dokumentet er en del af det grundlag, som Komponent har bygget sin analyse og sine anbefalinger mv. på, og at dokumentet derved supplerer sagens bevismæssige grundlag.

Det er på den baggrund min opfattelse, at dokumentet i væsentligt omfang indeholder oplysninger, der er ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Jeg har derfor henstillet, at Komponent i lyset af det, som jeg har anført, foretager en ny vurdering af, hvilke oplysninger i dok.nr. 43 der er ekstraheringspligtige.

Samtidig har jeg henstillet, at Komponent tager stilling til, om der er lignende ekstraheringspligtige oplysninger (funktionsfakta) i dok.nr. 49 og 50, der ligeledes ses at omhandle en valideringsworkshop.

4. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 1

Komponent har undtaget oplysninger i to dokumenter (dok.nr. 44 og dok.nr. 53) med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1. Komponent må herved have forudsat, at disse dokumenter ikke kan undtages fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 23 om interne dokumenter.

I afgørelsen af 21. januar 2022 og sin udtalelse har Komponent anført, at der er tale om oplysninger om enkeltpersoners helbredsmæssige og sociale forhold, der er fremkommet i forbindelse med observation af visitationsmøder og interne overvejelser på specialområdet.

4.1. Retsgrundlag for så vidt angår offentlighedslovens § 30, nr. 1

Offentlighedslovens § 30, nr. 1, har følgende ordlyd:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold (…)”

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses at vedrøre ”private forhold”, må der ifølge bestemmelsens forarbejder tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

Det fremgår også at forarbejderne, at i det omfang et dokument indeholder oplysninger omfattet af nr. 1, bør forvaltningsmyndigheden efter anmodning fra den aktindsigtssøgende gennemføre en anonymisering af de pågældende oplysninger efter et princip svarende til meroffentlighedsprincippet i § 14, hvis anonymiseringen kan foretages uden nævneværdig brug af myndighedens ressourcer. Det er dog en betingelse, at en eventuel anonymisering er tilstrækkelig effektiv.

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, s. 102 f., og til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 17, pkt. 5.2.2 (s. 703 ff.) om bl.a. effektiv anonymisering.

Oplysninger om, hvilke personer der har truffet afgørelse, og hvem der i øvrigt har medvirket i sagsbehandlingen, kan ikke undtages fra aktindsigt, med henvisning til at oplysningerne vedrører den ansattes private forhold, da deltagelsen i sagsbehandlingen i en sag vedrører den ansattes tjenstlige forhold. Se Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 671, FOB 2015-20 og overblik #16 om aktindsigt i navne på medarbejdere i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

4.2. Min vurdering

Det kan i forhold til en række oplysninger i de to omhandlede dokumenter ikke give mig anledning til bemærkninger, at Komponent har undtaget disse i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Der er dog også oplysninger, som er undtaget i de to dokumenter, og som efter min opfattelse ikke kan undtages efter § 30, nr. 1.

Dok.nr. 44 vedrører observation af visitationsmøder. Efter min opfattelse vedrører nogle af de undtagne oplysninger forhold, som ikke synes at kunne henføres til konkrete personer. Det gælder f.eks. oplysninger under overskriften ”Generel arbejdsgang og observationer” fra mødet den 28. august 2020.

I samme dok.nr. 44 er endvidere navnene på mødedeltagerne til mødet den 28. august 2020 undtaget fra aktindsigt. Bestemmelsen i § 30, nr. 1, om beskyttelse af private forhold, kan imidlertid ikke anvendes som grundlag for at tilbageholde oplysninger om navne på medarbejdere. Det skyldes, at oplysninger om navne på sagsbehandlere mv. ikke anses for at være oplysninger om enkeltpersoners private forhold, jf. pkt. 4.1 ovenfor.

For så vidt angår dok.nr. 53 om ”Pointer og overvejelser på special” har jeg umiddelbart vanskeligt ved at se, at den sidste sætning under overskriften ”Indsatser:” kan undtages fra aktindsigt efter § 30, nr. 1, allerede fordi sætningen ikke ses at kunne henføres til konkrete, identificerbare personer.

Jeg har derfor henstillet, at Komponent foretager en ny vurdering af de to dokumenter i lyset af det, jeg har anført.

5. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, alternativt § 30, nr. 2

Komponent har som anført i pkt. 1 ovenfor undtaget en række oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3. Det drejer sig om oplysninger i dok.nr. 4, 16, 20-25, 28, 37, 45, 63 og 67-68. Undtagelsen fra aktindsigt er begrundet i hensynet til at beskytte Komponents virksomhed, der udøves som egentlig forretningsvirksomhed i konkurrence med andre private virksomheder. Det drejer sig om oplysninger om Komponents forretningsmæssige tilrettelæggelse, metoder til at foretage analyser samt oplysninger om Komponents afgivne tilbud, herunder prisoplysninger.

Frederiksberg Kommune har ikke udtalt sig imod, at du meddeles aktindsigt.

5.1. Retsgrundlag

Offentlighedslovens § 33, nr. 3, har følgende ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. ”

Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at § 33, nr. 3, er identisk med bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven fra 1985 og har til formål at beskytte hensynet til det offentliges økonomiske interesser. Bestemmelsen er omtalt nærmere i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 678 ff.

Offentlighedslovens § 30, nr. 2, har følgende ordlyd:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

(…)

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. ”

Det fremgår af forarbejderne til § 30, at bestemmelsen i § 30, nr. 2, er begrundet i hensynet til private erhvervsinteresser mv. (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, s. 102). Af forarbejderne (s. 103) er endvidere anført følgende om bestemmelsen:

”Bestemmelsen i nr. 2 er enslydende med den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen forudsætter – i modsætning til nr. 1 – at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering, der falder i to led. Myndigheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Er det tilfældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.

Der vil i forhold til oplysninger, der er omfattet af nr. 2, gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. ”

Det er i sagen FOB 2005.285 lagt til grund, at oplysninger om en forvaltningsmyndigheds egne forhold ikke var omfattet af 1985-offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (nu § 30, nr. 2). Det skyldtes, at formålet med § 12, stk. 1, nr. 2, var at beskytte virksomheder eller tredjemand, hvis forhold var omtalt i dokumenter, der beror hos den pågældende forvaltningsmyndighed, hvorimod oplysninger vedrørende myndighedens egne forhold ikke kunne antages at være omfattet af bestemmelsen. Oplysningerne kunne derimod efter omstændighederne være omfattet af 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 (nu § 33, nr. 3) om beskyttelse af offentlige økonomiske interesser.

Som anført i pkt. 1 ovenfor er Komponent ikke en del af den offentlige forvaltning. Sagen rejser derfor et spørgsmål om, hvorvidt Komponent på samme måde som en forvaltningsmyndighed kan anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser til at undtage oplysninger om egne drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt, eller om en eventuel undtagelse af sådanne oplysninger i stedet vil skulle ske efter bestemmelsen i lovens § 30, nr. 2.

Spørgsmålet er ikke alene af citeringsmæssig interesse, men må antages at have praktisk betydning, idet anvendelsen af henholdsvis § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, efter omstændighederne kan føre til forskellige resultater, bl.a. fordi den formodningsregel, som er indeholdt i forarbejderne til den førstnævnte bestemmelse, ikke genfindes i § 33, nr. 3.

Jeg har tidligere (mit sagsnr. 19/06316) taget stilling til anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 33, nr. 3, og § 30, nr. 2, i forhold til organer mv., som ikke er en del af den offentlige forvaltning, men hvor offentlighedslovene finder anvendelse.

Jeg var i den forbindelse enig med Justitsministeriet – som ressortansvarlig myndighed for offentlighedsloven – i, at oplysninger om forretningsforhold mv. i forsyningsvirksomheder og lignende, jf. offentlighedslovens § 3, stk. 2, og overvejende offentligt ejede selskaber, jf. lovens § 4, skal vurderes efter offentlighedslovenes bestemmelser om virksomheders drifts- og forretningsforhold mv. og dermed efter § 30, nr. 2.

Jeg lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke fremgår af offentlighedsloven, at det forhold, at de nævnte organer mv. er inddraget under lovenes aktindsigtsregler, indebærer, at de dermed fuldt ud skal behandles på samme måde som forvaltningsmyndigheder.

Det indgik også i min vurdering, at § 33, nr. 3, i offentlighedsloven af 2013 kun giver hjemmel til at tilbageholde oplysninger under hensyn til ”det offentliges” økonomiske interesser. Nogle af de privatretlige organer, som er inddraget under lovens §§ 3-4, behøver imidlertid ikke have en offentlig ejerkreds for at være undergivet aktindsigtsreglerne. Antager man, at aktindsigt i disse virksomheders forretningsforhold mv. skulle reguleres af § 33, nr. 3, uanset om ejerkredsen var privat, ville man kun kunne beskytte virksomhedernes forhold, såfremt man fortolkede bestemmelsen imod sin ordlyd.

Endelig må udtrykket ”virksomhed” i offentlighedslovens § 30, nr. 2, efter en almindelig sproglig forståelse antages at omfatte såvel forsyningsvirksomheder mv., jf. lovens § 3, stk. 2, og overvejende offentligt ejede selskaber, jf. lovens § 4.

Denne retsopfattelse har støtte i den forvaltningsretlige litteratur, jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 683 f. og s. 774 f., Sten Bønsing, ”Aktindsigt i offentligt ejede selskaber” i Trine Baumbach mfl. (red.), Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed – Festskrift til Carsten Henrichsen (2015), s. 197 ff. (på s. 210 f.), og Carsten Henrichsen, ”Offentlighedsprincippets anvendelse på offentlig-privat virksomhed – En kommentar til Offentlighedskommissionens betænkning” i Carsten Henrichsen mfl. (red.), Ret, informatik og samfund: Festskrift til Peter Blume (2010), s. 463 ff. (på s. 476).

Se også udtalelse af 23. august 2022 fra Ankestyrelsen til Nyborg Kommune, hvor Ankestyrelsen fandt, at Nyborg Kommune ikke kunne afslå aktindsigt i oplysninger i et tilbud fra Komponent med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3, da Komponent efter Ankestyrelsens opfattelse ikke er omfattet af begrebet ”det offentlige” i offentlighedslovens § 33, nr. 3. Udtalelsen er offentliggjort på Ankestyrelsens udtalelsesdatabase.

5.2. Min vurdering

På baggrund af det anførte i pkt. 5.1 ovenfor er det min opfattelse, at Komponent ikke kan anvende offentlighedslovens § 33, nr. 3, om beskyttelse af det offentliges økonomiske interesser, til at undtage oplysninger om – og af hensyn til – Komponents egen forretningsvirksomhed.

Sådanne oplysninger vil kun kunne undtages fra aktindsigt, i det omfang betingelserne i offentlighedslovens § 30, nr. 2, er opfyldt.

Komponent har ikke i de trufne afgørelser over for dig foretaget en vurdering af, om de nævnte oplysninger om Komponents egen forretningsvirksomhed vil kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Foreningen har imidlertid i sin udtalelse til mig gjort gældende, at oplysningerne – hvis offentlighedslovens § 33, nr. 3 ikke kan anvendes – vil kunne undtages fra aktindsigt efter § 30, nr. 2. Komponent har forklaret, at oplysningerne giver indsigt i Komponents metoder mv., som er udviklet af Komponent. Det vil ifølge Komponent kunne påføre forretningsmodellen væsentlig skade, hvis metoderne mv. til at foretage analyser bliver gjort offentligt tilgængelige. Disse metoder vil kunne anvendes direkte af en konkurrent, og en imødekommelse af aktindsigtsanmodningen vil kunne give konkurrenter et detaljeret indblik i Komponents analysemetoder med deraf følgende væsentlige skadevirkning for Komponent. Af samme grund vil også prisoplysninger, tilbud mv. kunne påføre Komponents forretningsmodel væsentlig skade, hvis de gøres offentligt tilgængelige.

For at undtage oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal der foretages en konkret vurdering, der, som beskrevet i pkt. 5.1 ovenfor, falder i to led.

Det må først vurderes, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Er dette tilfældet, må det dernæst vurderes, om aktindsigt i oplysningerne må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af betydning.

På det foreliggende grundlag må jeg stille mig tvivlende over for, om Komponent i udtalelsen til mig har foretaget en korrekt vurdering af, om (alle) de oplysninger, som Komponent har undtaget fra aktindsigt, med rette kan undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Efter min opfattelse er der således oplysninger, hvor det må anses for tvivlsomt, om disse vedrører Komponents forretningsforhold mv.

Som et eksempel kan nævnes oplysninger, der handler om Komponents opgaveforståelse. Det fremgår således, at Komponent i det dokument, der indeholder tilbuddet af 10. august 2020 om udførelse af analysen (tilsyneladende identiske dokumenter i dok.nr. 28, 67 og 68) har undtaget oplysninger fra aktindsigt, som vedrører Komponents (dengang KLK’s) forståelse af opgaven.

Komponent har i øvrigt i det samme tilbud af 10. august 2020 undtaget en række oplysninger, som imidlertid i et vist omfang fremgår af andre dokumenter, som er udleveret til dig – jf. dok.nr. 59 ”Analyse 1: Specialundervisning” og dok.nr. 1 ”Analyse 2: Almen folkeskole, SFO og klub”. Der synes i øvrigt i de tre tilsyneladende ens tilbud (dok.nr. 28, 67 og 68) ikke at være foretaget en ensartet undtagelse af oplysninger fra aktindsigt. Det gælder f.eks. i forhold til oplysninger om projektets organisering og Frederiksberg Kommunes rolle.

Endvidere er der eksempler på, at Komponent har undtaget oplysninger, der omhandler forhold i Frederiksberg Kommune. I dok.nr. 22, der på aktlisten har titlen ”Diskrepans regnskab Frederiksberg check med jvej udregning.xlsx” har Komponent således undtaget oplysninger om antal elever fordelt på forskellige undervisningstilbud mv. i Frederiksberg Kommune samt økonomiske oplysninger herom.

Jeg har henstillet, at Komponent foretager en ny vurdering af, om der i de relevante dokumenter (dok.nr. 4, 16, 20-25, 28, 37, 45, 63 og 67-68) er grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 2.


Hilsen Peter

phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kommunernes arrogance Webmaster Politik og Samfund 0 14-11-2012 20:16
kommunernes parkering af borgerene østerbro Politik og Samfund 2 14-12-2011 16:09
Klager over kommunernes afgørelser Bella67 Politik og Samfund 3 23-08-2011 13:32
Kommunernes tidsfrist Cdog Politik og Samfund 6 16-04-2009 15:00
Kommunernes administration sejler zuza Dit og Dat 0 15-05-2007 17:55




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:58.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension