mette frederiksen svinger pisken

[SÅrdnok!]

jeg sidder lige og funderer...........øjenlæge chris lisle, øjenlæge michael dam johansen, overlæge niels otland har alle direkte løjet i en pensionssag -- mon ikke vi kommer til at se flere af den slags kriminelle

[Multe]

Oprindeligt indsendt af SÅrdnok!

jeg sidder lige og funderer...........øjenlæge chris lisle, øjenlæge michael dam johansen, overlæge niels otland har alle direkte løjet i en pensionssag -- mon ikke vi kommer til at se flere af den slags kriminelle

Ved ikke om dit indlæg er fejlposteret... -men pas på med at hænge personer ud herinde... -du kan havne i den sorte bog(læs: det sorte register)


Ps. Og jo, der vil helt sikkert blive flere kriminelle i den branche


.

[Experimental]

http://www.k10.dk/showthread.php?p=212262#post212262

Flyttet til Politik og Samfund.. vil ikke afspore debatten yderligere her.. Thomas1981, og evt andre fortsæt der hvis i vil svare tilbage

[Thomas1981]

Jeg har ingen respekt for et demokrati, hvor man får ét at vide, inden man aflevere sin stemmeseddel, og så noget andet når den er afleveret.

Sidste gang igen, stemte jeg DF, da jeg følte mig overbevist om at de borgerlige ville vinde igen. Jeg følte det var det eneste parti på blå fløj, der var den svages beskytter.
Men så kom venstre med deres reform forslag af førtidspension, og DF så passivt til.

Jeg stemte så S denne gang, netop på grund af reformen, og troen på et regeringsskifte. Jeg kunne godt høre på det hele, at reformen ville komme. Men der blev fra rød lejr, lagt op til at dem der så skulle i de nye mangeårige forløb, i det mindste ikke bare skulle have KH sats.
Kan godt se idag, at skulle det have været gjort om, skulle jeg have stemt EL.
Reformen er ikke vedtaget, men holdningerne er lagt på bordet.

Jeg føler mig helt sikkert som en vælger der blev ført bag lyset, og mit parti repræsentere på ingen måde min stemme. Hvis jeg når at få FP i år, så er det sidste gang jeg har stemt. Så kan vores såkaldte demokrati sejle i sin egen sø, og jeg kan sejle i min, som jeg håber på.

Gid det var lige så let at få FP som det var for regeringen at lyve sig til magten

[Experimental]

http://www.k10.dk/showthread.php?p=212262#post212262

Flyttet til Politik og Samfund for ikke at afspore denne debat yderligere.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af nensypigen

nej de snakker om dem der skal i udviklingsforløb som ellers ville have fået en pension til 17000 vi skal nu lide 5-15 år på 10.300... ikke jer der allerede har i er fredet hvilket man kan diskuterer om er fair.

AFAIR er satsen for en gift 2003-førtidspensionist små 3000 kroner mindre, så vi lander på omkring 14.500 - det gør forskellen mindre i gennemsnit.

Når det så er sagt, så var det jo forudsigeligt, at hunden skulle fodres med sin egen hale eller endnu mindre ... fordi der vil være de borgere der i det foreslåede udviklingsforløb på kontanthjælp, vil blive visiteret til egen-/ægtefælleforsørgelse.

Dvs. man ønsker at gøre borgeren en tjeneste ved at invitere borgeen ind i et "fællesskab" ... blot ikke en del af det økonomisk fællesskab baseret på samme rammebetingelser som fx arbejdsløsheds- og førtidspensionsydelser.

Afledt heraf kan borgeren imellem 18 og 40 år på "udviklingsydelse" ikke skabe sig et økonomisk sikkerhedsnet på vilkår som alle andre borgere i dette land, der sikre deres fortsatte økonomiske eksistens med lidt opsparing på kistebunden (om muligt ud fra trange kår), pensionsforsikringer til alderdommen, ligesom de ikke med udbytte kan arve, vinde i lotto (ud over bagatelbeløb) osv

Selv SAP'en / SUPP'en må gruppen vinke farvel til ... ud over det noget lavere forsørgelsesgrundlag.


1) Der er principielt intet at invende imod et fornuftig tilrettelagt udviklingsforløb, med de nødvendige ressourcer tilført området, for borgere i et afklaringsforhold eller borgere som idag modtager fx en førtidspension som borgeren ønsker at udskifte med fx et fleksjob ... 2) det odiøse består i selve ydelsesdelen under forløbet, der a) er lavere end fx arbejdsløsheds-/førtidspensionsydelse samt b) at der henvises til kontanthjælp efter gældene regelsær, herunder mht. formueforhold mv.

Det er værd at huske på, at kontanthjælpen i dag principielt er en midlertidig ydelse (og vi har desværre set milertidighedsbegrebet tolket meget "generøst" af kommunerne - måske mere end lovgivningen retsmæssigt har kunnet bære) og det forhold må så med den nye "reform" omtænkes, idet 22 år (fra 18 - 40 år) ikke almindeligvis kan anses for at være en midlertidig periode i et alm. menneskes livsforløb (men naturligvis lettere i Universets samlede livslængde).


Konklusionen må være at den politiske helhedstanke handler om besparelser, både under og efter udviklingsforløbene.

Man kan sagtens udforme udviklingsforløb for kommende og nuværende førtidspensionister på et frivilligt grundlag, der sender signalet til gruppen: "Vi vil gerne invitere jer ind i fællesskabet - også det økonomiske" uden at behøver at være en skjult agenda for at generere en øjeblikkelig og langsigtet besparelse på gruppen som helhed.

Umiddelbart minder "reformtankerne", som de aktuelt udlægges, således mere om politisk demagogi i en sparekontekst end en invitation til fællesskabet for særligt udsatte - særligt, når man ved, at den aktuelle bruttoledighed (for arbejdsparate) ligger omkring 150.000 ++ (dec. 2011) og det bliver ualmindeligt svært at sparke døre ind hos erhvervslivet til at indtage denne udsatte gruppe på særlige vilkår.


Eks. man får en "flekser" ud på arbejdspladsen, der sammenlagt koster mere i kolleger arbejdsindsats ift. den pgl. + diverse støttetimer mv. end den pgl. selv bidrager med ... hvilket jo giver rigtig god mening - både for arbejdsgiveren og samfundet (sarkasme kan her forekomme) ...

[Experimental]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

AFAIR er satsen for en gift 2003-førtidspensionist små 3000 kroner mindre, så vi lander på omkring 14.500 - det gør forskellen mindre i gennemsnit.

Når det så er sagt, så var det jo forudsigeligt, at hunden skulle fodres med sin egen hale eller endnu mindre ... fordi der vil være de borgere der i det foreslåede udviklingsforløb på kontanthjælp, vil blive visiteret til egen-/ægtefælleforsørgelse.

Dvs. man ønsker at gøre borgeren en tjeneste ved at invitere borgeen ind i et "fællesskab" ... blot ikke en del af det økonomisk fællesskab baseret på samme rammebetingelser som fx arbejdsløsheds- og førtidspensionsydelser.

Afledt heraf kan borgeren imellem 18 og 40 år på "udviklingsydelse" ikke skabe sig et økonomisk sikkerhedsnet på vilkår som alle andre borgere i dette land, der sikre deres fortsatte økonomiske eksistens med lidt opsparing på kistebunden (om muligt ud fra trange kår), pensionsforsikringer til alderdommen, ligesom de ikke med udbytte kan arve, vinde i lotto (ud over bagatelbeløb) osv

Selv SAP'en / SUPP'en må gruppen vinke farvel til ... ud over det noget lavere forsørgelsesgrundlag.


1) Der er principielt intet at invende imod et fornuftig tilrettelagt udviklingsforløb, med de nødvendige ressourcer tilført området, for borgere i et afklaringsforhold eller borgere som idag modtager fx en førtidspension som borgeren ønsker at udskifte med fx et fleksjob ... 2) det odiøse består i selve ydelsesdelen under forløbet, der a) er lavere end fx arbejdsløsheds-/førtidspensionsydelse samt b) at der henvises til kontanthjælp efter gældene regelsær, herunder mht. formueforhold mv.

Det er værd at huske på, at kontanthjælpen i dag principielt er en midlertidig ydelse (og vi har desværre set milertidighedsbegrebet tolket meget "generøst" af kommunerne - måske mere end lovgivningen retsmæssigt har kunnet bære) og det forhold må så med den nye "reform" omtænkes, idet 22 år (fra 18 - 40 år) ikke almindeligvis kan anses for at være en midlertidig periode i et alm. menneskes livsforløb (men naturligvis lettere i Universets samlede livslængde).


Konklusionen må være at den politiske helhedstanke handler om besparelser, både under og efter udviklingsforløbene.

Man kan sagtens udforme udviklingsforløb for kommende og nuværende førtidspensionister på et frivilligt grundlag, der sender signalet til gruppen: "Vi vil gerne invitere jer ind i fællesskabet - også det økonomiske" uden at behøver at være en skjult agenda for at generere en øjeblikkelig og langsigtet besparelse på gruppen som helhed.

Umiddelbart minder "reformtankerne", som de aktuelt udlægges, således mere om politisk demagogi i en sparekontekst end en invitation til fællesskabet for særligt udsatte - særligt, når man ved, at den aktuelle bruttoledighed (for arbejdsparate) ligger omkring 150.000 ++ (dec. 2011) og det bliver ualmindeligt svært at sparke døre ind hos erhvervslivet til at indtage denne udsatte gruppe på særlige vilkår.


Eks. man får en "flekser" ud på arbejdspladsen, der sammenlagt koster mere i kolleger arbejdsindsats ift. den pgl. + diverse støttetimer mv. end den pgl. selv bidrager med ... hvilket jo giver rigtig god mening - både for arbejdsgiveren og samfundet (sarkasme kan her forekomme) ...

Det der er problemet, er at de ikke løser problemet. De skaber flere med det- flere på flex og førtidspension og store udgifter til sundhedsvæsnet oveni. Deres forslag giver flere sagsbehandlere til at behandle sygdommene, istedet for at se på det for hvad det er: sygdomme.

"Udviklingsforløb" findes allerede. Det kaldes en "Handleplan" og en "Ressourceprofil". Det er at tage en spand med hul i, og stille en spand mere med hul i, under den. Det er gammel vin, på nye flasker. En vin der ikke har løst det strukturelle problem, fordi man ikke vil se på årsagen til det, men derimod gør det værre fordi flere bliver mere syge, når de ikke bliver behandlet. (Logisk sans kan forekomme i førnævnte)

Det er sygdomme og ikke et moralsk spørgsmål du kan løse med hverken pisk eller gulerod eller incitamentsstrukturer. Det handler ikke om penge, men om udgifter og hvor store man vil lade dem blive istedet for hvor små man kan gøre dem. Man går jo heller ikke ind på hospitalet og siger til manden der har brækket begge ben, at han skal ud og løbe en tur og bare tage sig sammen, så går det over. Han kan jo få en bonus hvis han gennemfører et marathon.. (sarkasme kan forekomme her)

Særligt de psykiske sygdomme kunne tages i opløbet med forebyggelse og et prik på skulderen og en sludder om der måske er noget galt. Måske skal der bare medicin til for ham der den underlige.. før han bliver helt sindssyg og skal indlægges, dropper ud af skolen osv. eller noget gruppeterapi om aftenen efter skole for hende der skærer i sig selv? Man taler jo meget i psykiatrien om, hvor vigtigt det er, med en tidlig indsats - så hvorfor vente indtil de bliver indlagt på hospitalet eller ender på kontanthjælp hvor det sådan udvikler sig imens de bliver smidt i match 3 hvor ingen rigtigt følger op fordi der allerede er for mange sager, hos hver sagsbehandler? Folkesundhed, hvis det ringer en klokke. Forebyggelse. Dét ville en reform.

Det kunne jo gøres med opsøgende og kvalificerede teams på uddannelsesinstitutionerne der lige kunne tage en sludder med dem der måske har problemer? Dem der har et højt fravær, dem man godt kan 'spotte' med professionelle øjne på, og lidt oplysning og mindre tabuer omkring psykiske sygdomme - der både kan være som en influenza, og som en brækket rygrad. Eller måske et sår der skal renses syes sammen før der går betændelse i det.

Der er mange penge at spare dér. Det er der ikke på at hælde flere sagsbehandlere på problemet og bruge nye ord, om ting der allerede findes på kontanthjælp, flex og førtidspension Det var, hvad jeg ville have forventet af et forslag til en reform fra S. Men.. nej, mere af det samme som har været med til at skabe den situation, at der bliver flere, og flere der bliver så syge, at de ikke længere kan varetage et arbejde i større grad med enorme omkostninger til følge for resten af samfundet.

Men det blev en længere tirade, og et spørgsmål om løsninger på noget der ER et strukturelt problem og hvad man kunne gøre for at stoppe tilgangen til flex og førtids, end hvordan man bedst muligt skubber problemet foran sig eller parkerer det hos aktiver.. øh..udviklingscirkus a/s. Jeg har allerede set reklamerne for et 'motivationskursus'. (Se evt. min bemærkning om ham der havde brækket begge ben..og forestil dig det var en læge der sagde den med at løbe sig en tur som kuren)

Tilsidst kunne man også se lidt på arbejdsmiljølovgivningen.. for hvor er det ulykkerne sker, og hvordan kan man mon forhindre dem?.. man kunne jo meget passende stille spørgsmålet herinde om.. hvad kunne have hjulpet dig, før det gik galt? Så kan det jo være man kan bruge den - viden - til at forebygge det før det sker - for andre.

[panti]

Jeps - sæt ind allerede i børnehave og vuggestue hvor kun de allerstærkeste klarer hverdagen nogenlunde. I skolerne der nu skal kunne rumme elever med særlige behov. Alle de hundreder af tusinder af skilsmissebørn der bliver revet midt over fordi mor og far skal have hver deres halvdel. Min nevø på 11 er begyndt at skære sig i armen - måske fordi han bliver klemt som en lus af hans forældre der ikke magter at holde ham uden for konflikten, men han bliver gang på gang afvist af børnepsykiatrien...

Jeg selv blev også "tabt" allerede i barndommen hvor jeg skulle have haft massiv støtte til mine handicap (adhd, asperger) samt de afledte (spiseforstyrrelse og søvnforstyrrelse) allerede i tidlig barndom. Ingen hjælp til mig hverken fra det offentlige eller hos mine forældre der var mest optagede af at splitte vores familie ad.

Men i 70'erne havde de i det mindste den undskyldning at de ikke vidste bedre - det gør vi i dag, men bruger ikke den viden til noget som helst. Skammeligt!!!

[halse]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Når det så er sagt, så var det jo forudsigeligt, at hunden skulle fodres med sin egen hale eller endnu mindre ... fordi der vil være de borgere der i det foreslåede udviklingsforløb på kontanthjælp, vil blive visiteret til egen-/ægtefælleforsørgelse.

Dvs. man ønsker at gøre borgeren en tjeneste ved at invitere borgeen ind i et "fællesskab" ... blot ikke en del af det økonomisk fællesskab baseret på samme rammebetingelser som fx arbejdsløsheds- og førtidspensionsydelser.

Afledt heraf kan borgeren imellem 18 og 40 år på "udviklingsydelse" ikke skabe sig et økonomisk sikkerhedsnet på vilkår som alle andre borgere i dette land, der sikre deres fortsatte økonomiske eksistens med lidt opsparing på kistebunden (om muligt ud fra trange kår), pensionsforsikringer til alderdommen, ligesom de ikke med udbytte kan arve, vinde i lotto (ud over bagatelbeløb) osv

Det er korrekt at nogle under ressourceforløbet vil leve på kontanthjælps-niveau ( 60% af dagpengesatsen ).
Ydelsen er dog uafhængig af ægtefælleindkomst eller formue.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Experimental

Det der er problemet, er at de ikke løser problemet. De skaber flere med det- flere på flex og førtidspension og store udgifter til sundhedsvæsnet oveni. Deres forslag giver flere sagsbehandlere til at behandle sygdommene, istedet for at se på det for hvad det er: sygdomme.

Grundlæggende handler det næppe om at hjælpe borgeren - hvis det er en sideeffekt, at borgeren føler sig hjulpet er det fint - primært handler det mere sandsynligt om at hjælpe de offentlige udfifter i retning af en slankekur og afledt heraf at lette skattetrykket for både erhvervslivet og privatøkonomierne, "der har deres på det tørre".

Eller sagt på anden vis: "vi" ("der har vores på det tørre") er ikke interesseret i at betale, hvad det koster at drive en anstændig behandling af borgeren, der (uanset årsag) har offentlig hjælp eller service behov. Tendenser ses i alle de offentlige sektorer, der servicerer borgeren fra fødsel til død ...

Samtidig har vi konstrueret en offentlig sektor, hvor mange ressourcer går op i administration af - jeg ved ikke hvor mange - forskellige ordninger, linievogterfunktioner osv frem for at ryste bøtten, afskaffe al den millimeter-administration og indføre en generel retsbestemt forsørgelsesgaranti op til en grænse (fx på dagpenge/førtidspensionsniveau) for alle danske statsborgere i dette land (som jeg i øvrigt tidligere har advokeret for) og en regulering af arbjedstiden så alle arbejdsparate inden for de forskellige fagområder kom i arbejde - ikke med at klippe hinanden skaldet for herefter at generere et behov for at kanalisere noget af arbejdsstyrken over i en parykindustri, men i retning af at dække behovet for en nødvendig bæredygtig behovsbestemt produktion.

Som jeg tidligere har nævnt, så står der ca. 150.000 ++ arbejdsparate og venter på mirakuløst at blive opslugt af arbejdsmarkedet, dvs. det lyder ret plausibelt at arbejdsmarkedet aktuelt bare står og sukker og længes efter at bøvle med at få de ikke arbejdsparate og helt uarbejdsdygtige ind for fuld skrue i produktionsmiljøet, så de allerede ansatte kan gå og falde over dem og gå ned med stress mv., fordi myriader af Fleks-Kurt'er og Fleks-Magda'er suger al energien ud af medarbejderstaben ... når de fra tid til anden finder det passende at møde op i produktionshallerne med afsæt i deres egen definerede "virksomhedskultur".


Én af psykiatriens gamle læremester: Erik Strömgren, taler om beskæftigelsesterapi som et middel til at aflede den (psykisk) syges tanker - og i den kontekst giver det selvf. mening med beskæftigelsesterapi - under adækvat fagligt opsyn og vejledning - løbnde at lade de psykisk syge i et "ud- eller afviklingsviklingsforløb" klippe hinanden skaldet for herefter med fuld skrue, at lade dem kaste sig ud i parykmagerens kunst for at de atter kan få hår på roen ...

Omvendt finder jeg det rimeligt, at "vi" ("der har vores på det tørre") medvirker til at betale fx de psykisk syge et passende underhold, så de økonomisk kan føle sig som en del af et fællesskab medens de koncentrerer sig om at få så godt et liv som overhovedet mulig - hvor det måske i sig selv kan være en overvindelse blot at få en dagligdag til at fungere - frem for at de imod deres begrænsninger/handicap/sygdom skal gå i vejen i et produktionsmiljø, som de alligevel ikke magter at nettobidrage til ... selv med 2 ugentlige flekstimer og 14 ++ støtte- og mentortimer pr. uge proppet op i bagdelen.

Det man måske ofte glemmer i de politiske kredse, det kunne nemt være det faktum, at det kan være et fuldtidsjob eller mere at være fx psykisk syg.

Og denne romantiske forestilling om at en lille pille eller noget samtaleterapi helbreder alvorlig psykisk sygdom på ingen tid, den har ingen gang på jord, selv længe før The Black Horse i form at medicinbivirkninger og behandlingsresistens kommer ind i billedet ...

Så ja, politikerne laver blot noget for at lave noget - ikke for grundlæggende at reformere hele den måde vi omgås og opfatter hinanden på i et "fællesskab" - og det afspejles selvf. i de "reformer", de sender til himmels i en uendelig strøm for at legitimere sig selv.