K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 02-12-2010, 18:08   #1
-Henrik-
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-09 2009
Indlæg: 50
Styrke: 15
-Henrik- er ny på vejen
Så kom regeringens forslag til en førtidspensionsreform

Så har regeringen fremlagt sit forslag til en førtidspensionsreform, og selv om dette udelukkende er et oplæg til forhandling med S, SF og DF – der er ikke vedtaget noget endnu - kan vi jo godt kigge lidt nærmere på, hvad det er, regeringen lægger op til.

Her vil jeg tillade mig at sakse fra Henriette Kjær's blog:
(http://www.konservative.dk/nytogdeba...jdsmarked.aspx)

Citat:
Udspillet består af 16 konkrete initiativer. De tre vigtigste vil blive omtalt her.

Det første og vigtigste initiativ er det såkaldte udviklingsforløb for unge. I stedet for at sluse dem direkte ind i pensionssystemet, hvorfra de sandsynligvis aldrig kommer ud igen, skal personer under 40 år fremover have tilrettelagt et udviklingsforløb på 1-5 år. Forløbet skal tilpasses den enkeltes behov og kan f.eks. indeholde uddannelse, behandling eller beskæftigelsesrettede tiltag. Dog skal det være muligt for unge, der aldrig bliver i stand til at arbejde, at få tilkendt førtidspension, selvom de er under 40 år. Også personer over 40 år skal tilbydes et udviklingsforløb, hvis der er mulighed for, at de kan komme i arbejde.

Et andet vigtigt initiativ er en mere målrettet fleksjobordning. Regeringen lægger op til, at fleksjob bliver bevilget i fem år ad gangen, så der ikke længere er nogen, der sidder fast i ordningen. Dog skal en person over 40 år kunne få bevilget et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at han aldrig vil kunne få et job på almindelige vilkår. Endelig bliver der sat et loft over det offentlige tilskud, der fremover højst kan udgøre ca. 200.000 kr. årligt. Desværre er det i dag sådan, at ca. 20 pct. af fleksjobberne har en højere løn, end de havde, før de begyndte i fleksjob. Meningen med fleksjobordningen er at få personer med varigt nedsat arbejdsevne i job, ikke at forgylde dem på skatteborgernes regning. Det bliver der med det nye loft sat en stopper for, hvilket betyder, at d e største tilskud fremover bliver givet til personer med den laveste løn.

Et tredje vigtigt initiativ er, at førtidspensionister får bedre muligheder for at arbejde. Reformen lægger ikke op til at tage førtidspensionen fra personer, der allerede har fået den tilkendt. Derimod vil det med reformen blive muligt for førtidspensionister at udvikle og afprøve deres arbejdsevne, hvis de selv ønsker det. Førtidspensionister under 40 år skal have tilrettelagt et udviklingsforløb, der er magen til det, som andre personer under 40 år fremover vil tilbudt for at undgå en førtidspensionering. Derudover skal alle førtidspensionister, der selv ønsker det, have mulighed for vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik. Nogle kommuner har med stor succes forsøgt sig med noget lignende allerede nu.
Det lyder umiddelbart ikke helt tosset, synes jeg, men det forudsætter bl.a., at dem, der kommer på sådan et udviklingsforløb, får en ydelse, de kan leve af, f.eks. svarende til dagpengesatsen. Desværre tvivler jeg på, det ender sådan, eftersom et af hovedformålene med denne førtidspensionsreform er, at spare penge. Men man har jo lov at håbe.

En anden forudsætning for, at det her med udviklingsforløb kan blive en succes i mine øjne er, at man ikke kan ryge fra det ene udviklingsforløb til det andet i én uendelighed. Desværre kan man godt frygte, at det lige netop er sådan, systemet er designet. Men nu må vi se.

Og i øvrigt:
Gud hvor var beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) belastende at høre på i TV-avisen i går kl. 18.30! Hun blev interviewet sammen med Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, og Støjberg var decideret uforskammet at høre på.

Skriv gerne en kommentar til det her politik-halløj. Det er spændende at følge med i, synes jeg.

Hilsen fra Henrik
-Henrik- er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan ASK ændre sin afgørelse pga. den nye førtidspensionsreform PeaJay Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 4 10-04-2013 20:38
Bettina post i stærkt fejlagtigt forsvar for mette frederiksens førtidspensionsreform Henrik Herløv Fremtiden for fleksjob og førtidspension 8 29-03-2012 13:36
Enhedslisten ude af førtidspensionsreform Webmaster K10 Nyheder 0 14-03-2012 11:40
Førtidspensionsreform boowam Politik og Samfund 6 28-02-2012 00:20
Ellen Ryg Olsen bl.a. om evaluering af førtidspensionsreform zuza Fremtiden for fleksjob og førtidspension 1 28-07-2007 14:18




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension