§ 20-spørgsmål til Socialminister Karen Elleman

[brøkpensionist]

Jeg vil sende følgende "§ 20-spørgsmål" til Socialminister Karen Ellemann

Vedr. Danmarks beregning af pensioner iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71

Jeg vil bede Socialministeren om at behandle min henvendelse som et spørgsmål, der bedes offentliggjort sammen med Deres svar på Folketingets hjemmeside under den aktuelle folketingssamling.

Ifølge art. 12, art. 39, stk. 2 og art. 42 i EF-traktaten, art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1, art. 45 og art. 46 i EF-forordning 1408/71 har en vandrende arbejdstager krav på ligebehandling og ret til alle sociale og skattemæssige fordele, som landets egne arbejdstagere, der ikke har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie, og en vandrende arbejdstager skal derfor miste nogen social fordel og ej heller tåle nogen nedsættelse af en social ydelse, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, som EU-domstolen utallige gange fastslog i sin retspraksis

Ifølge art. 42 i EF-traktaten skal en medlemsstat medregne forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælstider såvel ved beregning af optjeningstider og beregning af ydelsens størrelse.

EF-forordning 1408/71’ formål er, at art. 42 i EF-traktaten kan finde anvendelse i praksis, så en vandrende arbejdstager ikke mister sociale fordele eller skal tåle nogen nedsættelse af en social ydelse, fordi den vandrende arbejdstager har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derfor skal hver enkel medlemssat, hvor den vandrende arbejdstager har optjent pensionsrettigheder, medregne forsikrings- eller bopælstider fra en anden medlemsstat til opfyldelsen af de nationale pensionsloves optjeningsbestemmelser iht. art. 42 i EF-traktaten og art. 45 i EF-forordning 1408/71, så en vandrende arbejdstager ikke mister retten til pension i de enkelte medlemsstater.

De danske optjeningsregler findes i § 4, § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1 i lov om social pension og i § 4 og § 5, stk. 1 lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent 3 års bopæl i Danmark mellem det 15. og 65. leveår for at optjene ret til en social pension.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent 40 års bopæl i Danmark mellem det 15. og 65. leveår for at have ret til fuld folkepension.

Disse bestemmelser fastslår, at en person skal have optjent bopælstider i Danmark på 4/5 mellem det 15. leveår og det tidspunkt, hvorfra førtidspensionen ydes, for at have ret til fuld førtidspension.

Derfor skal Danmark iht. art. 45 i EF-forordning 1408/71 medregne forsikrings- eller bopælstider fra en anden medlemsstat ved beregningen af disse optjeningstider for at kunne beregne, om den vandrende arbejdstager opfylder betingelsen for åbning af ret til dansk social pension, og om den vandrende arbejdstager opfylder betingelserne for fuld folkepension eller fuld førtidspension.

Derfor vil en vandrende arbejdstager efter EU-retten opfylde betingelserne for en fuld dansk pension, hvis en vandrende arbejdstager inden sin indrejse til Danmark har optjent ret til pension i en anden medlemsstat eller kan påvise bopælstider som vandrende arbejdstager, hvis beskæftigelse ikke har medført nogen bidragspligt, herunder tider pga. ufrivillig arbejdsløshed, sygdom eller uarbejdsdygtighed og uddannelsestider, og disse forsikrings- eller bopælstider sammenlægges ved opfyldelsen af de danske optjeningsregler i §4, §5, stk. 1 og § 6, stk. 1 i lov om social pension og § 4 og 5, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Da den danske social pension er en ikke-bidragspligtig social pension, er Danmark fritaget for at foretage en beregning efter art. 46, stk. 1, litra a) nr. ii) eller art. 46, stk. 2 i EF-forordning 1408/71 med den betingelse, at den danske nationale ydelse giver et resultat, der er lig med eller højere end en beregning efter forordningens pro-rata-temporis-princip, og at Danmark ikke anvender nationale bestemmelser om nedsættelse af en dansk social pension, som anført under bilag IV, afsnit C i EF-forordning 1408/71.

Af bilag IV, afsnit C fremgår, at Danmark har erklæret, at lov om social pension giver et sådant resultat.

Men desværre fremgår lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke af Danmarks erklæring under bilag IV, afsnit C i EF-forordning 1408/71 og ej heller af bilag VIII i EF-forordning 833/04, som snart vil afløse EF-forordning 1408/7, som efter min mening også er en dansk social pension, men pga. denne mangel kan førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke kan påberåbe sig deres rettigheder ud fra EF-forordning 1408/71 eller den nye EF-forordning 833/04 siden denne danske social pension har fået sin egen lov.

Art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71 netop indført for at tilgodese Danmarks lov om social pension som ikke-bidragspligtig social ydelse, hvori Danmark har fastsat faste takster/satser/minimumsydelser ved folkepension og førtidspension iht. § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Derfor har Danmark afgivet erklæring om iht. art. 89 i EF-forordning under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71, at Danmark heller ikke anvender de danske bestemmelser i lov om social pension om nedsættelse, berostilling eller bortfald af en social pension efter art. 46, stk. 1, litra d), art. 46, stk. 1 og 3 i EF-forordning 1408/71 eller § 7, stk. 1 i gennemførelsesforordning 574/72 om forbud mod dobbeltydelser.

Af de gældende vejledninger, nr. 53 og 54 af 31.8.2007 fremgår det derimod, at Danmark kun anvender art. 45 i EF-forordning 1408/71 i forbindelse den danske optjeningsregel i forbindelse med åbning af ret til en dansk social pension, men ikke anvender dette sammenlægningsprincip i forhold til optjeningsreglerne i § 5, stk. 1 og 6, stk. 1 i lov om social pension og § 5, stk. 1 i lov om social pension.

Danmark indførte sidenhen også § 8, stk. 2 i lov om social pension, hvorefter pensionsrettigheder optjent iht. § 8, stk. 1, altså en optjeningsregel, som sammenlægningsprincippet iht. art. 45 i EF-forordning 1408/71 heller ikke længere finder anvendelse på, når en vandrende arbejdstager samtidig har optjent pensionsrettigheder i en anden medlemsstat, selvom det af pkt. 33 i vejledning nr. 53 og pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 fremgår, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 skal have disse bopælstider under ophold i udlandet som beskæftiget under foryring med dansk skib, som udsendt for danske myndigheder, i offentlig dansk interesse, for danske firmaer eller datterselskaber eller under uddannelse sidestillet med dansk bopælstid.

Og § 8, stk. 2 lov om social pension, som ikke engang fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., finder alligevel anvendelse under pkt. 26 i vejledning nr. 54 af 31.8.2008, når det handler om førtidspensionister fra før 1.1.2003.

Efter min mening er dette et klart brud mod art. 42 i EF-traktaten og art. 45 og art. 46, stk. 1, litra b) i EF-forordning 1408/71.

For mit vedkommende betyder anvendelsen af denne bestemmelse i lov om social, at jeg ikke fik sidestillet mit ophold i Sydslesvig under beskæftigelse for det danske mindretals hovedorganisation Dansk Skoleforening for Sydslesvig, fordi jeg var pligtforsikret beskæftiget.

Min pligtforsikrede beskæftigelse ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig blev derimod sidestillet med dansk bopælst iht § 8, stk. 1, nr. i lov om social pension.

Men jeg har meget svært ved at se forskel på pligtforsikret beskæftigelse mellem disse danske organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig.

Det fremgår af Sikringsstyrelsens vejledning nr. 19107 af 30.4.1997 under pkt. 145, at alle ansatte ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig er underlagt tysk lovgivning, men at disse ansatte alligevel optjener ret til dansk social pension.

Det fremgår af Sikringsstyrlsens vejledning nr. 19110 af 30.4.1997 under pkt. 147, at alle lønmodtagere for de danske organisationer i Sydslesvig, hovedsagelig kulturelle, f.eks. Dansk Skoleforening for Sydslesvig, er omfattet af ATP i Danmark, som om de er beskæftigede her i landet.

Og de danske lærere og pædagoger ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som er omfattet af den særlige aftale, som Danmark har indgået, er også omfattet af tysk lovgivning om social sikring, nemlig tysk lovgivning om social sikring for tjenestemænd og tjenestemandslignede ansatte, som forpligter Dansk Skoleforening for Sydslesvig som arbejdsgiver, at sørge for, at de fastansatte lærere og pædagoger garanteres sociale ydelser ved invaliditet, alderdom, død og erhverssygdom, samt sygdom og moderskab.

Så de fastansatte lærere og pædagoger ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig er det bedste bevis på, at samtidig optjening af danske og tyske pensionsrettigheder er tilladt.

Og jeg har ikke hørt fra formanden for Dansk Lærerforening i Sydslesvig eller formanden fra BUPL i Sydslesvig eller Driftsrådet ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som jeg var sekretær for og medlem af, at de fastansatte lærere og pædagoger har problemer med § 8, stk. 2 i lov om social pension.

Men jeg har meget svært ved at se forskel på at være omfattet af tysk lovgivning om social sikring, når det handler om lærere og pædagoger eller teknisk-administrative-personale.

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om en lærer, der kun er ansat som årsvikar ved Dansk Skoleforening, og som formidler dansk sprog og kultur blandt sydslesvigske børn, ikke er ansat i offentlig dansk interesse, bare fordi Danmark ikke kan træffe sådanne særlige aftaler for alle sine ansatte i Sydslesvig, og indtil sin fastansættelse er pligtforsikret beskæftiget efter tysk lovgivning om social sikring?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om direktør Anders Molt-Ipsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig heller ikke handler i offentlig dansk interesse, når han i kraft af sin stilling ikke kan være ansat som lærer eller pædagog?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om det heller ikke offentlig dansk interesse, når en børnehavemedhjælper, som tilhører det pligtforsikrede teknisk-administrative-personale ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, skifter ble på en af de sydslesvigske vuggestuebørn og synger danske børnesange med dem?

Desuden tog det mig mindst ½ år at overbevise Herning Kommune om, at jeg i det mindste skulle have sidestillet min uddannelsestid på det danske mindretals gymnasium Duborg-Skolen, som Herning Kommune afviste med den begrundelse, at jeg skulle have tysk statsborger mellem det fyldte 15. leveår og den dato, jeg indrejste til Danmark første gang.

Nu har og mit barn været danske statsborgere siden vores fødsel i Sydslesvig, men når jeg ved, at næsten alle Sydslesvigere har det tyske statsborgerskab, så finder jeg denne afvisning af skolegang på det danske mindretals danske skoler pga. nationalitet, som en sindelagskontrol og "Speckdänen-Mentalitet" uden lige, hvilket København-Bonn-Erklæringerne fra 1955 netop vil gøre op med, fordi bekendelsen til dansk sprog og kultur er frit, og må ikke efterprøves af myndighederne.

Jeg og mit barn føler os i høj grad diskriminerede af vores eget land, fordi vi kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, især fordi jeg var pligtforsikret beskæftiget for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Derfor vil gerne have lov til at spørge, hvilken betydning København-Bonn-Erklæringerne fra 1955 har for Danmark?

Denne manglende anvendelse af art. art. 3, art. 12, stk. 1, 2. punktum, art. 45 og art. 46, stk. 1, litra b) og Danmarks erklæring til art. 89 i EF-forordning 1408/71 har for mig betydet, at jeg og mit mindreårige barn på 14 år, nu lever af en indkomst på 10.600,00 kr. før skat, eller en brøkpension på 27/40, hvilket svarer til niveauet på SU for enlige forsørgere, hvilket svarer til satsen for starthjælp, fordi denne indtægt endda skulle være for høj til et supplement efter § 27a i aktivloven.

Herning Kommune fastslog ellers, at jeg skulle mangle 1.875,00 kr. netto om måneden for at kunne dække min forsørgerpligt over mit barn, men Beskæftigelsesankenævnet henviste til Ankestyrelsens principafgørelse O-49-98, som på det groveste tilsidesætter børns rettigheder og en forskelsbehandling af mit barn uden lige, jf. §§ 2, stk. 1 og 33, stk.1, nr. 5 i lov om aktiv socialpolitik, §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse, §§ 1, 7 og 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og § 10 i lov om en børnefamilieydelse, samt Ankestyrelsens principafgørel¬ser A-37-02, O-34-88, O-85-98, O-128-96, O-127-96, O-126-96, O-126-95, O-62-98, O-73-95 og P-43-96.

For O-49-98 betyder for mit barn, at selv skal dække min forsørgerpligt over hende, fordi denne principafgørelse siger, at kommunen har lov til at fratrække i alt 1.907,00 kr. netto pr. måned fra mit barns indtægtsgrundlag i form af hele børnebidraget fra sin fra og børnetilskud fra Herning Kommune for at sætte som indtægt på mit budget, og da dette beløb overstiger det beløb, som Herning Kommune mener, jeg skulle have manglet i mit indtægtsgrundlag, så var det jo ikke nødvendigt at afsætte noget beløb til dækning af min forsørgerpligt efter § 27a i aktivloven.

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om det er lovligt at medregne børns indtægter på denne måde?

Jeg mener ikke, jeg og mit barn som unionsstatsborgere, dansk statsborgere og jeg som vandrende arbejdstager iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 hører ind under bestemmelserne for visse persongrupper i aktivloven.

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, hvilke personer, der er omfattet af begrebet visse persongrupper i aktivloven?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, hvorfor Danmark indførte pkt. 33 i vejledning nr. 53 og pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007, når hensigten med § 8, stk. 2 i lov om social pension i 2004 netop var, at ramme vandrende arbejdstagere iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 pga. Ankestyrelsens principafgørelse P-19-02, som også fastslog, at en praksis, som udtrykt i denne bestemmelse, er ulovlig iht. art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71, som netop fritager ydelser ved invaliditet, alderdom, død og erhvervssygdom for forbuddet mod dobbeltydelser?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 har forrang for dansk lovgivning?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om § 8, stk. 2 i lov om social pension skal finde anvendelse på vandrende arbejdstager iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om § 8, stk. 2 i lov om social pension, som ikke fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skal finde anvendelse på denne lov?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om Socialministeren vil sørge for en bedre implementering af art. 3, art. 12, stk. 1, 2. punktum, art.45 og art. 46, stk. 1, litra b) samt Danmarks erklæring til § 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71 i de danske pensionslove og tilhørende vejledninger og sørge for indskærpelse af anvendelsen af disse bestemmelser og Danmarks erklæring i forordningen over for de danske myndigheder?

Derfor vil jeg gerne have lov til at spørge, om Socialministeren vil sørge for at bringe Danmarks erklæringer under bilag IV, afsnit C i EF-forordning 1408/71 og bilag VIII i EF-forordning 833/04 i overensstemmelse med disse forordninger, så lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kommer til fremgå af disse forordninger, og vandrende arbejdstagere kan påberåbe sig deres rettigheder ud fra disse forordninger?

[z80]

Du har posted den her flere gang... har du sendt den til EU ?

[brøkpensionist]

Jeg har kun posted denne skrivelse til Socialministeren en gang under denne tråd, og nej jeg har ikke sendt denne skrivelse til EU-Kommissionen, da denne skrivelse er en direkte henvendelse til Socialminister Karen Ellemann.

Men jeg har sendt skrivelser til EU-Kommissionen med samme indhold, og som også behandler en klagesag fra min side.

[A-Odense]

Kære Brøkpensionist !

Jeg ved ikke om du er klar over, at §20 spørgsmål kan stille kun medlemmer af Folketinget og de skal være korte.
Det er bedre når du skriver til Socialudvalget.
Mvh
A-Odense

[brøkpensionist]

Kære A-Odense,

jo det er jeg godt klar over, det var jo bare en overskrift, som jeg valgte for at fange interessen.

Men jeg valgte i stedet at stille Socialministeren følgende spørgsmål ved at henvende mig direkte til hende:

1. Kan Socialministeren svare mig på, om det er korrekt, at en unionsborger eller vandrende arbejdstager kun skal have boet i Danmark i mindst 12 måneder for at være berettiget til en dansk social pension?

2. Kan Socialministeren svare mig på, om det er korrekt, at en unionsborger eller vandrende arbejdstager er berettiget til en fuld social pension, fordi en unionsborger, der har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed som vandrende arbejdstaqger, ikke skal tåle nogen nedsættelse af en social ydelse og skal være berettiget til samme sociale ydelse, som landets egne statsborgere, der ikke har brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed?

3. Kan Socialministeren svare mig på, om det er korrekt, at § 8, stk. 2 i lov om social pension ikke må finde anvendelse på en person, der er omfattet af EF-forordning 1408/71?

4. Kan Socialministeren svare mig på, om det er korrekt, at en bestemmelse som § 8, stk. 2 i lov om social pension ikke må finde anvendelse på førtidspension, som tilkendes efter lov om højeste, mellemste, almindelig og almindelig førtidspension m.v., fordi en sådan bestemmelse ikke fremgår af denne lov?

[Ragdoll]

....mens jeg var bosat i Vinderup Kommune. Fik jeg fuld Dansk pension minus min Engelske pension.
Men Aabenraa kommune har valgt at ignorere EUs lovgivning.

Tusind tak Brøkpensionist, for det store arbejde du har lagt i det her. Og jeg vil allerede i morgen indgive et brev til min sagsbehandler i Aabenraa Kommune, hvor jeg beder dem om at bringe forholdene i orden.
I retfærdighedens navn er jeg nødt til at give dem en chance for at bringe forholdene i orden før jeg begynder at klage over dem.
Uden din hjælp Brøkpensionist var jeg aldrig nået så langt.



Ragdoll

Hvad hvis man er brøkpensionist fra før 1.1.2003?
Har arbejdet i et andet EU-land?
Men ikke som udsendt af et dansk firma eller en dansk institution?

Så vidt jeg kan se er førtidspensionister fra før 1.1.2003 let og elegant forsvundet i forhold til gældende lovgivning.



Ragdoll

[brøkpensionist]

Det er underordnet om du som vandrende arbejdstager efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 er underlagt førtidspensionsloven fra før eller efter 1.1.2003.

EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 har forrang for dansk lovgivning, altså det er overnational ret i sidste ende der tæller, og ikke hvad den danske lovgiver finder på for at omgå overnational ret.

Efter min mening har Vinderup Kommune ikke handlet korrekt efter art. 50 i EF-forordning 1408/71, fordi en pension fra en anden medlemsstat ikke må indgå i dit indtægtsgrundlag, jf. Danmarks erklæring til art. 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71 og § 32d, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension og § 25, stk. 3, nr. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Derfor mener jeg, vi er berettiget til en dansk brøkpension og et tillæg op til fuld pension uden at indregne en efter EF-traktaten eller EF-forordning 1408/71 samordnet pension, hvis vi på tidspunktet for pensioneringen og en samordning af vores pensionsrettigheder fra andre medlemsstater har fast bopæl i Danmark.

Og i hjælpen efter § 27a i aktivloven, så skal brøkpensionistens samlede indtægtsgrundlag, herunder pensioner fra udlandet, indgå i beregningen af denne forsørgelsesydelses størrelse, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 4 i L 137 af 15.12.2000.

Derfor kan vandrende arbejdstagere, som er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og som kan få samordnet pensionsrettigheder med mere end én medlemsstat, ikke være omfattet af begrebet "visse persongrupper" efter aktivloven.

Det samme gælder for personer, der er omfattet af andre bilaterale overenskomster om social sikring mellem Danmark og lande udenfor EU/EØS, som også giver mulighed for et tillæg op til fuld pension, som f.eks. overenskomsten mellem Danmark og Marokko.

Og jeg kan næppe tro, at EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, vores unionsborgerskab og status som vandrende arbejdstager, stiller os ringere end overenskomstem mellem Danmark og Marokko.

[Ragdoll]

....det jeg mener. EF-forordningen må gå forud for dansk lovgivning da vi er EU-borgere i kraft af at vi har gjort brug af retten til fri bevægelighed. Og det har helt sikkert aldrig været hensigten at vi skulle straffes for det.

Men hvem eller hvad kan vi gøre for at dette bliver lovmæssigt stadfæstet?

Forresten jeg har skrevet et par meget lange stykker i den anden tråd http://www.k10.dk/showthread.php?t=9860 , har du set den Brøkpensionist?



Ragdoll