Når systemet svigter - igen og igen

[Buller1]

Vederlagsfri fys.

Lige en bemærkning vedr. vederlagsfri fys.

Har modtaget vederlagsfri fys. i 13 år, startede på det mens jeg var i almindeligt, ustøttet job. Så det er ikke bundet op på, om man er flekser er ftp.

Buller1

[Marolle]

jeg har lige læst på nettet at det ikke gælder for whiplash øv øv.

[Helena]

Se ZUZA's tråd vedr. vederlagsfri fys.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...light=h%F8ring

[Stoktoft]

Det var lige den jeg ledte efter, mente jo nok jeg havde set det herinde
til dig.
Stoktoft

Her er reglerne for hvad de skriver om vederlagsfrit fysio og som i andre allerede har konstateret så kan man med piskesmæld ikke få vederlagsfrit så det er nok derefor du ikke har hørt om det bettina ...

Regler for vederlags fysioterapi

Kriterier: personen skal have et svært fysisk handicap (se handicapgrad) fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af funktionsevnen (se formål med indsatsen) tilstanden skal være varig (se varighed) personen skal have en diagnose omfattet af diagnoselisten (se diagnoselisten)

Ændrede retningslinier fra 2005

Sundhedsstyrelsens har i 2005 revideret retningslinjerne om fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi fra 2000.

De væsentlige ændringer i retningslinierne er en præcisering og synliggørelse af

* den praksis, som Diagnosekomiteen har anvendt ved fortolkning af et svært fysisk handicap. Udgangspunktet for vurderingen af om en person har et svært fysisk handicap er følgende negative afgrænsning: En patient, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp (fra f.eks. ægtefælle) eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.
* revision af diagnoselisten. Diagnoselisten er ajourført med diagnoser, som Diagnosekomiteen tilbagevendende, på grund af tvivlsspørgsmål, har vurderet og godkendt.

Overgangsbestemmelser

Retningslinierne trådte i kraft den 1. oktober 2005.
Patienter, der har været henvist til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for henvisning af fysisk handikappede til vederlagsfri fysioterapi af 1. marts. 2000, kan modtage behandling indtil henvisning ophører, hvorefter ny henvisning skal udstedes i henhold til de nye retningslinier.

Henvisningskriterier

Følgende kriterier skal være opfyldt før personen kan henvises til vederlagsfri fysioterapi:

* personen skal have et svært fysisk handicap (se handicapgrad)
* fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af funktionsevnen (se formål med indsatsen)
* tilstanden skal være varig (se varighed)
* personen skal have en diagnose omfattet af diagnoselisten (se diagnoselisten)

Herudover må personen ikke have et andet dækkende offentligt finansieret behandlingstilbud. Inden henvisning foretages, bør det overvejes - drøftes med patienten - om ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi er det relevante tilbud til patienten, eller om andre tiltag i højere grad kunne opfylde patientens behov. Lægen vurderer, evt. i samråd med fysioterapeut, hvorvidt patienten skal modtage holdtræning eller individuel behandling.

Handicapgrad

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en patient har et svært fysisk handicap, er følgende negative afgrænsning:

* En patient, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Formål med indsatsen

Fysioterapien skal rettes mod et funktionsevnetab, der er forårsaget af en af de anførte diagnoser. Der kan således ikke - inden for rammerne af vederlagsfri fysioterapi - gives behandling for andre lidelser, patienten måtte have.

Varighed

Følgegruppen har defineret en tilstand som værende varig, når der er udsigt til, at den vil vare i mindst 5 år.
Ved følger efter ulykkestilfælde er det gruppens opfattelse, at en tilstand ikke kan anses for stationær før tidligst et år efter ulykken. Som følge heraf kan patienter ikke opfylde varighedskriteriet før tidligst et år efter ulykken.

Diagnoseliste

Diagnoserne, der er omfattet af reglerne om vederlagsfri fysioterapi, opdeles i 4 hovedgrupper:

1. Medfødte arvelige sygdomme
2. Erhvervede neurologiske sygdomme
3. Fysiske handicap som følge af ulykke
4. Nedsættelse af led og /eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme

1. Medfødte eller arvelige sygdomme

Neurologiske sygdomme (medfødte eller arvelige):

1.A Spastisk lammelse (cerebral parese)
1.B Rygmarksbrok (spina bifida)
1.C Infantil hydrocephalus
1.D Tuberøs sklerose
1.E Neurofibromatosis Recklinghausen
1.F Hereditære ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs ataksi
1.G Chorea Huntington
1.H Hereditære neuropatier
1.I Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige muskelsygdomme
1.J Primær dystoni
1.K Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handikap som fx adrenoleukodystrofi, Spielmeyer-Vogts syndrom, familiær amyloidose

Knogle-, led- og bindevævssygdomme (medfødte eller arvelige):

1.L Kongenit hofteluksation
1.M Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader
1.N Arthrogryposis multiplex congenita
1.O Arvelige bindevævssygdomme som fx osteogenesis imperfecta, Marfans syndrom, Ehlers Danlos syndrom, Morquios syndrom

Andre sygdomme (medfødte eller arvelige):

1.P Blødersygdom
1.Q Cystisk fibrose
1.R Hæmokromatose
1.S Primært lymfødem

2. Erhvervede neurologiske sygdomme

2.A Følger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebetændelse (encephalitis, myelitis, meningitis)
2.B Neurologiske komplikationer til AIDS
2.C Følger efter poliomyelitis
2.D Følger efter hjerneblødning (apoplexia cerebri inkl. subaraknoidalblødning
2.E Følger efter andre kredsløbssygdomme i hjerne og rygmarv
2.F Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade
2.G Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basal ganglier
2.H Primære og sekundære dystonier, herunder torticollis spasmodica
2.I Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme
2.J ALS, amyotrof lateral sklerose
2.K Myasthenia gravis
2.L Mono- og polyneuropatier og pleksopatier
2.M Hemi-, tetra- og paraplegier
2.N Hydrocephalus
2.O Syringomyeli
2.P Følger efter hjerne- og rygmarvssvulster

3. Fysiske handikap som følge af ulykke

3.A Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne eller rygmarv
3.B Større amputationer (som følge af ulykke)
3.C Andre varige og omfattende lammelser (som følge af ulykke)

4. Nedsættelse af ledfunktion og/eller muskelfunktion som følge af inflammatorisk gigtsygdomme

4.A Kronisk leddegigt (reumatoid artrit)
4.B Psoriasisgigt
4.C Morbus Bechterew
4.D Kronisk polyarthritis fx som følge af LED, mb. Sjøgren, mb. Reiter
4.E Sklerodermi

Diagnoser eller tilstande, der ikke er omfattet af ordningen

Følgende diagnoser udgør de vigtigste og største diagnosegrupper/tilstande, som ikke er omfattet af ordningen:

* artrose
* diskusdegeneration/diskusprolaps
* osteoporose
* ablatio mammae
* whiplash
* bækkenløsning
* hypermobilitet
* fibromyalgi
* myoser
* Mb. Scheuermann
* Kroniske erhvervede lungesygdomme som fx KOL
* Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning samt som følge af smerter alene er ikke omfattet af ordningen.

Regler for undtagelsesredegørelse

I enkelte tilfælde kan der tilbydes individuelle behandlinger ud over limiteringen på op til 20 individuelle behandlinger pr. år. Forudsætningen er, at der foreligger særlige forhold, der gør en fysioterapeutisk behandling nødvendig for at undgå funktionsnedsættelse.
Udvidelse af behandlingsomfanget forudsætter en redegørelse udarbejdet af fysioterapeuten. Patientens læge, fysioterapeuten og patienten underskriver redegørelsen, som sendes til amtet. Herefter kan patienten få nødvendig fysioterapi i et år.
Efter et år skal lægen udarbejde en almindelig henvisning, som gælder et år ad gangen.

Individuel behandling eller holdtræning

Vederlagsfri fysioterapi omfatter individuel behandling og holdtræning eller en kombination af disse. Lægen vurderer, evt. i samråd med fysioterapeut, hvorvidt patienten skal modtage holdtræning eller individuel behandling.
Holdtræning tilbydes i form af øvelsesterapi, afspænding, bassintræning og ridefysioterapi. Der vil normalt være 3-6 personer på et hold.

Evaluering

Ved førstegangshenvisning til praktiserende fysioterapeut skal fysioterapeuten, evt. i samarbejde med henvisende læge, udarbejde en statusbeskrivelse - gerne i skemaform - af den handicappedes fysiske færdigheder. Det bliver herved muligt ved udløbet af den første og evt. efterfølgende henvisningsperioder, at vurdere eventuelle ændringer i såvel positiv som negativ retning. Statusbeskrivelsen danner grundlaget for, at henvisende læge, den handicappede patient og fysioterapeuten sammen kan vurdere, hvordan det videre træningsprogram skal tilrettelægges, herunder om patienten skal modtage holdtræning eller individuel behandling.

Tvivlsspørgsmål

Det er muligt, at patienter med andre diagnoser end de, der er omtalt i Diagnoselisten, kan være omfattet af ordningen. Ved tvivlstilfælde skal sagen afgøres inden henvisning til vederlagsfri fysioterapi iværksættes. Hvis en henvisende læge er i tvivl om, hvorvidt en patient har en diagnose, som ud fra retningslinierne er omfattet af ordningen, kan patienten henvises til vurdering hos en speciallæge i neurologi, rheumatologi eller andet relevant speciale. Hvis der herefter fortsat er tvivl om, hvorvidt patienten er omfattet af ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi, kan sagen forelægges Sundhedsstyrelsen, der præsenterer sagen i diagnosekomiteen. Den behandlende læge fremsender en kortfattet sygehistorie, herunder en nøje beskrivelse af handikapgraden og relevante diagnoser.

Links

Fysisk handikappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi (Sundhedsstyrelsen) (PDF-dokument)

Jeg har sendt listen til web og han har lovet at vi kan få den ind under nyttige link så vi har den hele tiden i stedet for at skulle lede efter den hvergang

[bettina]

Hej med jer

Okay.... tak. Ja der er jo nok ikke så meget at komme efter. Hverken whiplash eller discusprolaps er godkendt.

Men... så kan den kommer under paragraf 100.... eller jeg kan prøve ik?.. det må vel være næste skridt...?

Har lige haft besøg af hende visitatoren fra hjemmehjælpen. Der var heller ikke noget at komme efter. Men hun sagde at jeg også kunne søge efter hjælp når hun havde givet afslag via en paragraf 100 og ellers kunne man faktisk som førtidspensionist søge om statstilskud. Man får ca 50 procents tilskud...Sagde hun....

Men det er jo aldrig helt til at vide om det så er rigtigt.... eller om den næste man taler med siger noget andet. De kan vist aldrig helt blive enige der oppe på kommunen.

Mange knus
B

betinna jo du kan godt søge fysio efter en §100

hvad ang rengøring så må jeg indrømme at jeg ikke rigtig ved det , men det kan være der er andre der ved det og om ikke andet så kan vi finde det

prøver at se hvad der er om det statstilskud, og underligt at der er så stor forskel fra kommune til kommune når det drejer sig om rengøringshjælp , jeg kender til folk der har betydeligt mindre handicap end dig som får rengøringshjælp

fik du en skriftelig afgørelse med begrundelse så du kan anke, i følge loven kan man kun forvente at samleveren kan udføre halvdelen af de huslige gøremål ...

[bettina]

Det mente jeg også du havde skrevet før... med det fys og en paragraf 100. .

Hun sender en skriftlig afgørelse til mig. Men sagde til mig hvad hun ville skrive. Hun ville skrive, at det på grund af der var en rask person i husholdningen og når der er det,- er det vedkommendes ansvar..... Men ja jeg har da også hørt om sager, hvor de har fået hjælp, hvor man ville mene at det var lige så retfærdigt at vi fik hjælp. Men altså på den anden side kender man sjældent hele historien. Der skulle jo nok også være nogen som ikke ville kunne forstå hvis jeg fik hjælp.....

til jer
B

Fandt lige det her som klart fortæller om hjemmehjælp..

Men jeg mener også at der foreligger nogen sm afgørelser omkring emnet ,forstået på den måde at man godt kan forvente at store børn og ægtefælle påtager sig deres del af husholdningen , men at det ikke må være sådan at man forventer at ægtefælle og børn påtager sig det hele , de skal trods alt også havde deres hjælp til at fungere...

Hvad med Carsten er der ikke meget tid væk fra hjemmet i et job som hans?

Hvis der er så kan det måske understøtte en hjemmehjælp , da han jo ikke er der hverdag til at løfte byrden for dig....

nogen gange kan man sq godt forstå at nogle ægteskaber og forholder går neden om og hjem, det må være hårdt at være ægtefælle/samlever til en handicappet ...


Man burde da kunne søge en robotstøvsuger som hjælpemiddel hvis ikke man kan få hjemmehjælp pga ægtefælle eller store børn ...

Herhjemme er det i hvertfald en af de næste ting der skal spares sammen til

MEN ferie først også robotter

Hjemmehjælp

Hvis du som kronisk syg eller handicappet har behov for hjælp i dit hjem, skal din kommune tilbyde det. Det er kommunens pligt at sørge for tilbud om følgende:

* personlig hjælp og pleje
* støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
* hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

For at få hjemmehjælp skal du midlertidigt eller permanent have nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Eller også skal du have nogle særlige sociale problemer, der betyder, at du ikke selv kan udføre opgaverne.

Det er hjemmeplejen i kommunen, der vurderer dit behov for hjælp. Det er også hjemmeplejen, der vurderer, hvilke opgaver de i givet fald kan løse for dig.

Hvis du har f. eks. har en samlever, en ægtefælle eller nogle store børn i dit hjem, kan det være vanskeligt at få hjemmehjælp - især til de praktiske opgaver i hjemmet. Mange kommuner har strammet betingelserne for at give praktisk hjælp, men hvis ikke du eller din samlever/ægtefælle eller dine hjemmeboende børn kan klare opgaverne i hjemmet på grund af sygdom, så skal kommunen tilbyde hjemmehjælp.

Kommunen skal kunne tilbyde hjemmehjælp hele døgnet, hvis det er nødvendigt. Den skal udarbejde kvalitetsstandarder for tilbuddene om personlig hjælp og pleje. Og kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, indhold og omfang, som kommunen tilbyder.

Kommunen skal besvare din ansøgning om hjemmehjælp skriftligt. Den skal så i givet fald udfærdige en kontrakt i samarbejde med dig, og kontrakten skal indeholde oplysninger om, hvad hjælpen omfatter, og hvornår den bliver sat i gang.

Det er normalt kommunen, der varetager opgaverne i hjemmet. Hvis du er berettiget til hjælp, har du også lov til selv at finde en anden person (f. eks. et hjemmeservicefirma eller en pårørende), der kan udføre opgaverne. Kommunen skal godkende denne person, hvorefter den indgår en aftale med vedkommende om opgavernes indhold og omfang. Det er også kommunen, der betaler for personens arbejde.

Midlertidig hjemmehjælp

Du kan få midlertidig hjemmehjælp i en bestemt periode. Det kan f. eks. blive relevant efter en rygoperation, hvor du ikke må løfte og bære.

Når du har fået hjemmehjælp i tre uger, vurderer kommunen situationen, og så træffer den én ud af tre mulige afgørelser:

Den midlertidige hjemmehjælp skal fortsætte Den skal høre op Den skal overgå til varig hjemmehjælp.

Varig hjemmehjælp

Du kan få varig hjemmehjælp, hvis du har behov for vedvarende hjælp i mindst ét år. Den varige hjemmehjælp bliver f. eks. givet til mennesker med gigt. Den varige hjemmehjælp er gratis, hvorimod du selv skal betale for en del af den midlertidige hjemmehjælp.

Fleksibel hjemmehjælp

1. april 2001 blev der indført såkaldt "fleksibel hjemmehjælp". Det betyder, at du i særlige tilfælde kan vælge en erstatning for eller supplement til den normale hjemmehjælp. Hvis du modtager hjemmehjælp i forvejen, kan du vælge en anden form eller støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Dette kræver ikke nogen ny godkendelse fra kommunen.

Frit valg af leverandør

I januar 2003 indførte man ordningen om frit valg af leverandør til personlig og praktisk hjælp. Ordningen går ud på, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der bliver stillet til leverandører af personlig og praktisk hjælp.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene. Hvis du har ret til hjemmehjælp, skal du vælge, hvilke af de godkendte leverandører (kommunale eller private), der skal stå for din hjemmehjælp. Du har også mulighed for at udpege en person til at udføre opgaverne. Denne person skal godkendes og ansættes af kommunen.

Ansæt selv en person

Du kan vælge at få udbetalt en kontant tilskud til en hjælper, som du selv ansætter. Du har dog kun denne mulighed, hvis du er under 65 år og har en betydelig og permanent nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som medfører behov for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i mere end 20 timer om ugen. Det er ligeledes en betingelse, at du selv kan administrere hjælpen, ansætte personen og stå for arbejdstilrettelæggelsen.

Klage

Hvis du ønsker at klage over tildeling, omfang eller udførelse af hjælpen, skal du klage til Klagerådet i din kommune. Klagerådet kan ikke ændre kommunens afgørelse om hjælp, men det kan kræve, at sagen bliver forelagt kommunalbestyrelsen.

Frister
Kommunalbestyrelsen tager så stilling til Klagerådets indstilling. Hvis sagen ikke falder ud til din fordel, kan du klage til Det sociale Nævn. Der er en klagefrist på fire uger fra det tidspunkt, du modtager afgørelsen fra kommunalbestyrelsen. Der er ingen klagefrist for at indbringe kommunens afgørelse for klagerådet.

Lovgrundlag

Lov om social service, kap. 14

Pr. 01.01.07 Lov om social service, kap. 16

[bettina]

Nej.... det er ikke svært at forstå at nogle forhold bare ikke kan klare det pres der kommer til at ligge på den raske partner. ... Og så kommmer der en ny belastning på samfundet.

Hun (visitatoren) blev gjort opmærksom på at Carsten ind imellem er meget væk. .... Det hjalp ikke på hendes afgørelse. Carsten var også rigtig god til at fortælle hende hvordan jeg har det og hvordan tingene påvirker mig. Og at der er nødt til at økonomiseres med kræfterne. Vi fortalte også at for noget tid siden, var han væk lidt over en uge. Og hvor det var venner og veninder der hjalp til. Kom og hentede min søn og jeg og bød på aftensmad. Fordi kræfterne går til andre ting når jeg er alene. Og det er jo ikke et engangstilfælde. Der vil jo helt sikkert komme lignende situationer. Men nu må jeg jo lige afvente hendes skriftlige afgørelse og se hvad hun helt nøjagtig skriver. Hun sad og skrev mens vi talte, og fortalte hvad hun skrev. Og det var sådan set meget godt. Hun skrev stort set hvad vi sagde....
så....

mange og rigtig god weekend til alle
B