KL Kommunernes Landsforening...

[Reno]

Kommunernes Landsforening mente ikke det var en arbejdsskade, at en 30-årige social- og sundhedsassistentelev blev vaccineret på jobbet mod COVID-19 og fik kratige senfølger af vaccinen, da en arbejdsgiver kan ikke tvinge sine medarbejdere til at lade sig vaccinere. En arbejdsgiver kan kun komme med anbefalinger, hvilket kommunen også gjorde. Derfor var der heller ikke tale om arbejdsskader jævnfør Kommunernes Landsforenings anbefalinger.


I dag er 30-årlig førtidspensionist med bl.a. konstante hovedsmerter, koncentrationsbesvær og nærmest kronisk træthed. Hendes tab af erhvervsevne er vurderet til 90 procent, og det har ifølge Fagbladet FOA netop udløst en erstatning på cirka 11 mio. kr.

Med henvisning til blandt andet arbejdsskadesikringsloven har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) nu underkendt kommunen og dermed KL og fastslået, at arbejdsgiveren havde en særlig interesse i, at den 30-årlige blev vaccineret.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...r-i-erstatning

[phhmw]

https://www.facebook.com/monica.lylloff

Dybt usympatisk!

Formanden for KL udtaler, at det specialiserede socialområde, altså nogle af de mennesker med mest behov for hjælp i dette land, æder kommunernes penge.

Æder af børneområdet og ældreområdet.

Skam jer KL. Igen! At omtale mennesker på den måde er så ekstremt usympatisk og hører simpelthen ikke hjemme nogen steder.

Samtidig med, at KL udskammer særlige grupper af mennesker, som de samtidig holder krampagtigt fast i, indfører kommunerne uhyggelige besparelser på området, så mennesker med handicap bla må ligge eller sidde i egen urin mv

Samtidig med denne udskamning laver kommunerne fejl og lovbrud i ca halvdelen af sagerne på området.

Samtidig plæderer KL for indskrænkning af menneskers mulighed for et liv i overensstemmelse med både handicapkonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Fx ønsker KL, at kommunerne bare skal kunne tvangsflytte mennesker med handicap, der bor på botilbud. Lige nu har de fået overtalt regeringen til at stoppe muligheden for frit valg, når det gælder botilbud.

Indtil nu har kommunerne ikke prøvet at overholde gældende lov. Jeg tør godt vædde på, at der findes mange penge i ingen, forkert, for dårlig og for sen hjælp.

Hvilket land vil vi være?

Og til Martin Damm, Formand for KL:

Undskyld vi stadig er her

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Hilsen Peter

[phhmw]

Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver

Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs.

https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/


I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed.


Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed.


Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt.


I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder.


I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal:



De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven.


Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt.


Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre!


Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere.


Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys?


Ingenting!


Der mangler noget, før systemet virker:



At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer.


I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven.


Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder.


Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen?


Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer…


De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”.


Godaw, do…


Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv.



KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række.


Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid.


Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen.


Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført.


Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation.


Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer.


Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen.


Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner.


Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner.


phhmw

Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat.

Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation.

Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren.

Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget.

I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2.

Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer?


Med venlig hilsen

Bilag

Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

“"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt.

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.””

Institut for Menneskerettigheder

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales.

[phhmw]

https://socialmonitor.dk/debat/art97...nger-til-skyld

Selveje Danmark: KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde er trættende, fordi det skygger for løsninger for, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – sikrer borgere den rette hjælp og støtte, mener Jon Krog fra Selveje Danmark.

En stor del af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde kan tilskrives private botilbud. Det synspunkt fremførte formanden for KL, Martin Damm, i Socialmonitor den 19. januar.

Men er det synspunkt rigtigt eller relevant?

På langt størstedelen af det specialiserede socialområde er det nemlig kommunerne selv, der visiterer borgerne. Udgiftsstigningerne må derfor skyldes, at kommunerne enten i højere grad anvender de ikke-offentlige tilbud, eller at kommunerne i videre omfang visiterer borgere med mere komplekse behov til de specialiserede ikke-offentlige tilbud.

En kortlægning fra Vive i 2022 viser for eksempel, at cirka to ud af tre kommuner er enige i, at borgere i eksternt købte pladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end egne borgere i egne tilbud. Og en analyse fra KL viser, at kommunerne i stigende omfang køber pladser til borgere i private og selvejende tilbud.

Martin Damm fremfører derfor en unuanceret, men også uberettiget kritik – for hvordan kan det være de private leverandørers skyld, at kommunerne vælger at visitere deres borgere til ikke-offentlige bosteder, hvis de samtidig bedst imødegår borgernes behov?

Skyldsspørgsmål skygger for central udfordring
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen, er trættende, fordi det skygger for den egentlige udfordring, nemlig at vi i disse år oplever, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Et langt mere væsentligt spørgsmål er, hvordan vi som samfund håndterer og handler på dét – og hvordan vi sikrer os, at mennesker også fremadrettet modtager den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.

Det vedvarende fokus på skyld bringer os ikke nærmere mulige løsningsforslag og tegner samtidig et meget stigmatiserende billede af de mennesker, der har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte. I den aktuelle offentlige debat er det desværre mere reglen end undtagelsen, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer omtales som en udgift, der både presser kommunerne og velfærden.

Dialogen skal foregå på et oplyst grundlag
Det er selvfølgelig helt legitimt at tale om de stigende udgifter på det specialiserede socialområde og åbne op for en dialog om, hvordan vi bedst håndterer udgiftspresset.

Men samtalen bliver nødt til at foregå på et reelt og oplyst grundlag.

Derfor har vi i Selveje Danmark igennem mange år peget på nødvendigheden af sammenlignelige og gennemsigtige takster på tværs af offentlige, private og selvejende velfærdstilbud. Og derfor mener vi også, at KL bør få overblik over egne beregninger og økonomi på tilbudsniveau, inden de beskylder de ikke-offentlige tilbud for at være for dyre og drive udgifterne op.

I Selveje Danmark vil vi meget gerne bidrage og tænke med på, hvad vi kan gøre for at skabe større forudsigelighed og budgetsikkerhed for kommunerne, styrke kvaliteten af de specialiserede socialtilbud, og sikre at borgere bliver visiteret til det rette tilbud første gang.

Men KL’s aktuelle retorik gør ikke andet end at forskyde fokus fra løsninger til placering af skyld. Og så skygger den for den helt centrale udfordring og dialog om, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – håndterer, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Martin Damm, formand for KL Kommunernes Landsforening, borgmester Kalundborg kommune, udtaler:

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Kalundborg kommune stævnet

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.nb-okonomi.dk/2024/02/08...ST_EMAIL_ID%5D

Oprør mod KL-bestyrelse om økonomiaftale til topmødet punkteres

Meget peger på, at et direkte oprør mod KL-bestyrelsens linje i økonomiforhandlingerne på det kommunale topmøde i marts har tabt pusten.

Men stort mindretal kan blive et problem for KL-bestyrelsen.

Når 1500 deltagere i marts mødes til KL's topmøde i Aalborg vil der helt usædvanligt være et lille forslag fra en kommune, som kun kan opfattes som et direkte oprør mod KL-bestyrelsen. Forslaget kommer fra Bornholms Regionskommune, hvor de Konservative og Enhedslisten står bag.

Forslaget vil binde KL's bestyrelse til at afvise en økonomiaftale, som ikke i "væsentligt omfang" tager h...

Betalingsmur.

Hilsen Peter

[Reno]

Efter at kommunerne overtog handicapområdet, har vi oplevet afspecialisering, nedskæringer og forringelser for mennesker med handicap. Nu er der risiko for, at historien gentager sig, når kommunerne skal stå for det nære sundhedsvæsen. Her bliver taberne især de svage ældre borgere med komplekse sygdomsforløb, skriver Thorkild Olesen i denne blog

Tillad mig at prøve mig i spåmandsbranchen. Meget kort tid efter at Folketinget har givet kommunerne ansvaret for det nære sundhedsvæsen, vil vi opleve tre ting.

For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven. Derfor er de nødt til at prioritere i indsatsen. Ikke alle vil kunne få indsatser og så videre…

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det nære sundhedsvæsen alt for meget med krav om behandlings- og kvalitetsstandarder. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne og give den nære og dermed den gode indsats, hver enkelt kommune har opfundet uden sundhedsfaglig evidens.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i sundhedsvæsnet. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende


https://arbejderen.dk/blog/naar-historien-gentager-sig/