Midt i afklaring - langt væk fra tryghed

[Kiarra]

Hej alle

Jeg har læst en del rundt på dette forum - nu er det tid til min første post.

Først stor ros til alle jer, der holder det i live. Særligt til alle jer, der er kommet ud på 'den anden side', eller af andre årsager har styrken til at vejlede os, der endnu kæmper kampen om at blive godkendt til et fleksjob.

Jeg har selv behov for denne vejledning nu, og håber meget, at modtage nogle gode råd.

Min historie, så kort jeg kan gøre den;

Jeg er 29 år, uddannet sekretær og receptionist, og sygemeldt nu af 3. omgang. Jeg har siden jeg var 16 arbejdet alt jeg kunne. Grundet en svær opvækst, med tab af den ene forælder og misbrug hos den anden forælder, blev arbejde og skole min overlevelsesstrategi, og det jeg omgav mig med alle døgnets vågne timer, for på den måde at undgå at skulle håndtere de traumer, jeg har været udsat for.

Denne strategi varer som bekendt ikke evigt, og jeg måtte give fortabt for et par år siden. Jeg har siden været sygemeldt, nu for 3. gang. De 2 første gange blev jeg så stresset af at være i systemet, at jeg i håb om, at alt nok skulle gå, raskmeldte mig og søgte arbejde. Jeg måtte dog gang på gang give fortabt, og jeg er nu tilbage i systemet.

Jeg har siden da været så velsignet at have mødt en helt fantastisk psykolog, der virkelig hjælper. Ikke kun via samtaler, men også via kontakt til kommunen, for at forsøge at få dem i den rigtige retning.

Jeg har udtalelser fra både psykolog, læge, speciallæge/psykiater, der alle siger, at jeg ikke er i stand til at fuldtidsjob – både grundet psykiske men, der har resulteret i en voldsom sårbarhed, og skrøbelighed der gør, at mine kræfter hurtigt bliver brugt op, da kontakten til andre mennesker er enormt krævende for mig. Og også grundet fysiske problemer, da jeg lider af HMS – Hypermobilitetssyndrom, hvilket forårsager store smerter i mine led ved selv små belastninger.

Jeg er meget trist over, at jeg har en sagsbehandler, der ikke forholder sig til ovenstående. Gang på gang oplever jeg til møder med hende, at hun tager let på det hele, og er overbevist om, at jeg da bare lige skal have lidt medgang, så skal det nok alt sammen gå.

Tilmed hævdede hun til sidste møde, at jeg skal være taknemmelig for, at jeg ikke bor i Italien, for så var der ingen hjælp at hente for mig.

Jeg er lige nu i arbejdsprøvning, hos et rigtig dejligt sted, hvor omstændighederne er ideelle for at kunne finde ud af, hvor mange timer jeg formår at arbejde. Jeg kan klare ca. 9 timer, 12 timer på en god uge.

Jeg har i denne uge været til endnu et møde med sagsbehandler, hvor dette blev fremlagt for hende. Igen har jeg peget på fleksjob som varende den mest fornuftige og holdbare løsning. Personen fra stedet, der har iværksat arbejdsprøvningen, gjorde hende også opmærksom på, at vi slet ikke er i nærheden af del-eller fuldtid.

Hertil svarer hun, at jeg så må blive selv-forsørgende med de timer jeg har nu. Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg kan få tingene til at løbe rundt med måske 48 timer om måneden i snit : (

Jeg har altid været såkaldt fattig, da jeg måtte flytte hjemmefra i en meget tidlig alder. Jeg har henholdsvis arbejdet for at spare op til uddannelse, så uddannet mig lidt, derefter arbejdet for at spare mere op, osv. Så jeg er vant til at pengene er små. Men så små som at min hovedindtægt blot vil være 48 timer om måneden, kan jeg ikke se nogen fremtid med.

Sagsbehandleren kredser konstant om diverse andre irrelevante ting – bl.a. bliver hun ved at nævne, at man - for at komme i betragtning til fleksjob - skal have afprøvet alt andet. Deriblandt en personlig hjælper. Jeg synes talen om dette er helt grotesk. Jovist passer en sådan rigtig godt til en person, der måske mangler sine arme, men ellers har et rigtig godt hoved. Så kan den personlige hjælper eksempelvis skrive og hjælpe herved.

Sådan én er jeg ikke. Jeg har efter en arbejdsdag på ca. 2½ time enormt brug for ro, og for at komme hjem og være alene. Jeg kan ikke rumme flere mennesker. Ja, jeg løber endda hjem til tider, pga. uro. Jeg kan ikke se, hvordan en personlig hjælper kan bidrage her. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg via samtaler i løbet af dagen kan opnå så stor et velvære, at det vil lykkes mig at kunne arbejde fuldtid.

Det skal lige nævnes, at jeg af både læge og psykolog er blevet erklæret for værende rask, dvs. uden behov for medicins behandling, og at min tilstand betragtes som varig, uden mulighed for bedring. Jeg har simpelthen fået nogle varige skår i personligheden, om man ved, efter mange års øget følelsesmæssig belastning.

I løbet af dette førnævnte møde, hævder sagsbehandler også, at jeg vil havne på kontanthjælp, når mine sygedagpenge udløber. Det gør de sidst i marts. Der er ikke længe til. Og dette stresser mig enormt : (

Jeg har en opsparing på næsten 25000,- - det har taget mig mange år at spare op, og jeg har fået at vide, at jeg skal bruge disse penge, før jeg kan komme i betragtning til kontanthjælp. Jeg skal have under 10000,- i banken for at få kontanthjælp.

Derudover vil jeg – når mine sygedagpenge udløber, blive puttet over i en anden ”boks hos kommunen, da jeg ikke længere vil tilhøre sygedagpenge afsnittet.

Hvad det har af konsekvenser for mig sag kan jeg ikke overskue.

Jeg synes selv, at det er ligetil. Arbejdsprøvnings-resultatet, psykolog, egen læge, reumatolog og psykiater-udtalelser peger alle på, at min tilstand er varig, og at jeg uanset behandling ikke vil kunne blive selvforsørgende.

Alligevel er dette sådan en rædsom kamp grundet min sagsbehandler. Der er tider, hvor jeg mistænker hende for kun at bekymre sig om sin sags-stamme, og at det er hendes mål at få mig raskmeldt for at pynte på hendes resultater. Jeg kan ingen anden årsag finde til, at der ikke bliver lyttet til de professionelle i denne sag.
Hun er overbevist om, at jeg bare skal i gang igen.

Jeg er i en hård tid, da jeg ikke ved, om mine sygedagpenge bliver forlænget eller ej. Jeg synes selv, at jeg opfylder paragraffen for dette, men sagsbehandler stiller tvivl om det.

§ 27 stk. 1 i Lov om Sygedagpenge:” Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpenge-perioden for personer, der er omfattet af varigheds-begrænsningen i § 24,

2. Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpenge-perioden forlænges i op til 39 uger,

4. Den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpenge-perioden forlænges i op til 26 uger

(Jeg kan via posts herinde forstå, at jeg måske ikke opfylder kravene i stk.2. Jeg er blevet forlænget 2 omgange nu, med ca. 2 måneder. Dette dog uden min reelle viden herom – det er bare magisk sket, at min sygedagpengeperiodes skæringsdato er blevet flyttet.)

Sagsbehandler vil indstille mig til forlængelse. Alligevel er jeg bange for, at hun ikke gør det helhjertet for netop få mig ud, og væk fra hendes sags-stamme.

Kan I uddybe følgende?

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Er dette skema opdateret og aktuelt for mig? http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf

Det blev sørme en længere post end først antaget. Jeg håber, at det ikke er for meget læsning, og ser meget frem til jeres svar.

Har I nogen gode råd til mig i denne situation? Noget jeg skal være særlig opmærksom på, hvor skal jeg helst ligge mine begrænsede kræfter, er der lys for enden af denne kamp?

Mange tak, og god aften,

~Kiarra

Ps. Jeg synes generelt, at det er meget mystisk, at jeg bliver behandlet sådan som jeg gør. Intet menneske vil da selv vælge ikke at være selvforsørgende. Der er ikke noget jeg hellere vil end at klare mig selv. Men det kan ikke lade sig gøre. Det er en svær erkendelse af komme til. Når jeg så bliver mødt med mistillid gør det det endnu mere svært at blive ved at kæmpe. Den nye reform hjælper ej heller på min tryghed.

[bmp24]

Hej Kiarra

Jeg har ikke så meget at byde ind med her, men du skal have et stort knus herfra - lyder som om du har brug for det.

Jeg tror at de fleste sagsbehandlere vil gå ud fra selvforsørgelse ind til andet er bevist.

Jeg tror der er mange kloge hoveder herinde der kan byde mere ind end jeg kan, men pøj pøj herfra

[Debutanten]

Hvis du er i arbejdsprøvning vil jeg mene du opfylder kravene til § 27, stk 2 en arbejdsprøvning går jo netop ud på at afklare din arbejdsevne.

det er vigtigt at du bliver ved med at sige fra overfor din sagsbehandler så vedkommende kan se at du mener det alvorligt med et fleksjob.

du må også selv ha en god aften

[popiae]

vender tilbage senere, hvis ikke andre svarer.

VH Popiae

[Kiarra]

Mange tak indtil videre.

Jeg ser meget frem til flere svar.

Fortsat god weekend og *Knus*, det er nemlig præcis, hvad vi har brug for : )

~Kiarra

[jassie]

Tænkte det kunne være en ide at få din fagforening til at hjælpe dig. For med udtalelser om at din tilstand er varig og at din arbejdsprøvning ikke viser så mange timer, ja så tænker man på fleks.

Måske kunne man drage dem ind i sagen også hvis de vil stoppe din sygedagpenge, for det lyder da til at de kan forlæges efter de paragraffer du har i dit indlæg.

Synes det er synd for dig at du har fået en så uforstående sagsbehandler uden menneskelig indsigt. BEstemt ikke det man har brug for når man er syg. Det er jo sådan set deres arbejde at skulle hjælpe inden for lovens rammer. Ikke at gøre det endnu svære.

Held og lykke

[popiae]

Hej igen.

Du skal hurtigst mulig inddrage din fagforening, hvis du har en sådan, da de kan hjælpe med evt klagesag. Derudover lægger det ofte et posivtivt pres på kommunen at fagforeningen er med.

Du bør forlænges efter stk 4; da det jo er oplagt at du ikke kommer tilbage i ordinært arbejde.
Men du kan også bruge Stk 2; Og henvise til at kommunen, måske IKKE mener at din nuværende forløb er dækkende for afklaring af arbejdsevnen, hvorfor de selvsagt, skal afklare dig i et relevandt forløb!
(Man kan sagtens henvise til flere muligheder om forlængelse, ligesom flere kan bruges, i forlængelse af hinanden).

Din lægedokumentation ser fin ud for endelig afklaring!

Din Ressourceprofil skal være opdateret og du skal være partshørt i denne, FØR afgørelse!

Og du bør henvise til netop §7a.
(Søg evt i Ankestyrelsen efter relevante sygedagpengestop).

Agtindsigt skema, skal du bare udfylde og aflevere, personligt, da du skal have stempel samt kopi af denne til dig selv!

Hvilke SKRIFTLIGE afgørelser har du fået, evt varslinger?

VH Popiae

[Kiarra]

Hej igen

Mange tak for de gode råd. Jeg var slet ikke klar over, at min fagforening kan hjælpe i denne situation.

Sidst jeg ringede til dem fik jeg at vide, at de kunne hjælpe så snart jeg stillede mig til rådighed for arbejdsmarkedet igen, og at det var kommunen der skulle varetage alt andet, så længe jeg var sygemeldt.

Jeg er medlem af HKs Akasse og Fagforening siden jeg var 18, og har ikke modtaget den hjælp, jeg har bedt om i mange år, både i forbindelse med sygemelding, men også i forbindelse med arbejdsløshed.

Er det rigtigt forstået, at de alligevel godt kan (skal?) hjælpe, når jeg er sygemeldt?

Hvorledes har jeres fagforening hjulpet jer i jeres situation?

Tak igen,

~Kiarra

[popiae]

Får du nej i lokalafdelingen, ringer du til landsforeningen.

Og JA, de er forpligtet til at hjælpe dig!

VH POpiae

[jasch]

Jeg er selv medlem af HK og har været det i 23 år, jeg fik klar besked at de sørme ikke kunne hjælpe dig under sygdom, de henviste bare til dukh.

Det er ikke jordens bedste fagforening lige på det område.