K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-05-2022, 18:57   #171
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

https://www.regeringen.dk/media/1242...g_fleksjob.pdf

Februar 2012

Det danske samfund står over for store udfordringer. Omkring 750.000 danskere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejds- markedet.

Alle kan blive enige om, at det er alt for mange. For det handler om mennesker, der ikke er en del af arbejdsfællesskabet. Det handler om mennesker, der ikke får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv. Det handler om at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og det handler om, at samfundet og dansk erhvervsliv, der skal drive væksten og skabe nye job, ikke får glæde af de ressourcer og kompetencer, mange vil kunne bidrage med.

For regeringen er det afgørende, at alle får mulighed for at være en del af fællesskabet. Derfor er det også grundlæggende forkert, at vi som samfund sender unge mennesker på livslang pension. Som samfund skal vi i stedet tage ansvar og erkende, at vi ikke hjælper fx psykisk sårbare mennesker ved at overlade dem til sig selv. Vi har brug for dem. Og de har brug for, at der er nogle, der tror på dem. Nogle, som har brug for dem. Nogle, som vil dem. Derfor skal vi insistere på værdien af deres deltagelse.

Regeringen er villig til at investere i både omsorg og tålmodighed, så sårbare unge kan komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.

Unge skal ikke have førtidspension

Som udgangspunkt skal unge mennesker under 40 år ikke have førtidspension. Men førtidspension bliver ikke afskaffet for alle under 40 år. Der skal selvfølgelig være en førtidspension for dem, der er så syge eller har så store funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart, at de aldrig kan blive i stand til at arbejde.

Det er hverken solidarisk eller perspektivrigt at lade unge mennesker leve et passivt liv på førtidspension, hvis der er en mulighed for, at de kan få det bedre og komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.
Lige nu er der ca. 245.000 personer på førtids- pension, og der er ingen tegn på, at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister, medmindre vi griber ind. Det er særligt bekymrende, at stadig flere unge får tilkendt førtidspension, fordi det ofte sker på grund af psykiske lidelser, som heldigvis ikke altid er varige.

Rehabiliteringsteam i alle kommuner

Rehabiliteringsteamets sammensætning, som INDSTILLER
https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

Pensionsnævnet, som afgører
https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798

Personerne i Pensionsnævnet Kun een kommune har ikke et Pensionsnævn
http://www.k10.dk/showpost.php?p=362599&postcount=45

OSV OSV OSV OSV OSV


Lidt fra VIRKELIGHEDEN.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...4Ya9RQ-s1uq94U

Nick vandt årelang jobcenter-kamp: Nu er han død

31-årige Nick døde onsdag. Helt frem til sin død blev han jagtet af jobcentret, der først til sidst tildelte ham førtidspension, selv om han i lang tid var dødssyg med kræft - Nick nåede aldrig at modtage en krone

Mette Frederiksen, S. pt Statsminister er ked af det.

https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

Mette F. om konsekvenser af sin egen reform: Det er jeg oprigtigt ked af.

»Nogle bliver ramt, selvom de har tjent det her samfund i årtier og har haft et hårdt, nedslidende job, hvor ryggen eller nakken siger stop, og så ender de med at blive kegler i et spil,« siger hun i et interview med B.T. og understreger.

»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekend
t.« 2018 var årstallet

Mette Frederiksen S pt Statsminister og lægerne.

https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4


#enmillionstemmer og Muskelsvindfonden åbent brev til Astrid Krag, S.

https://www.altinget.dk/artikel/enmi...er-er-tydelige

Aktører: Kære Astrid Krag, det er systematisk svigt at ignorere handicapområdet

Rigsrevisionens rapport om handicapområdet taler et tydeligt sprog om manglende kvalitet og tilsyn. At ignorere de skræmmende konklusioner vil være det samme som at godkende et systemisk svigt, skriver kontaktgruppen for #enmillionstemmer og Muskelsvindfonden i et åbent brev.


Statsrevisorernes kritik kan ikke ignoreres

I marts 2022 har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne med deres beretning stadfæstet, at børn og voksne med handicap lever i retløshed.


https://rigsrevisionen.dk/Media/6378...384/SR1321.pdf

Hovedkonklusion

Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handi- capområdet har været utilfredsstillende. Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er be- rettigede til efter serviceloven.

Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet

Der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet i de sager, der er på- klaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end 1⁄3 af sagerne i perioden 3. kvartal 2013 - 2. kvartal 2021.

Der er ikke en entydig tendens i udviklingen i antallet af klager, men omgørelsesprocenten har været stigen- de. Selv om kommunerne har haft mulighed for at oplyse sagerne ad flere omgange, har omfanget af sager, der hjemvises på grund af bl.a. utilstrækkelig sagsoplysning, al- ligevel været stigende.

Social- og Ældreministeriets analyser viser mange tilfælde af sager om ydelser til bor- gere med fysiske eller psykiske handicap, hvor kommunerne ikke har overholdt gæl- dende love og regler på området. Ankestyrelsens praksisundersøgelser viste mange fejl i forvaltningen i de kommuner, der indgik i undersøgelserne. Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende vi- sitation af borgere til tilbud, herunder botilbud, og i sager vedrørende brug af magtan- vendelse.

De kommuner, der indgår i Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser, giver udtryk for, at der generelt er mangel på botilbudspladser til borgere med komplekse problemstillinger, og at borgere derfor visiteres til mindre egnede botilbud. Data fra Socialstyrelsen indikerer samme tendens. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne har vist, at flere kommuner ikke har handlet i overensstemmelse med servicelovens regler.

Billedet bekræftes af Rigsrevisionens gennemgang af 50 borgersager med statsrefu- sion, der viser, at der er indholdsmæssige og formelle mangler i mere end halvdelen af sagerne.
Social- og Ældreministeriets overvågning af og opfølgning på kommunernes for- valtning af handicapområdet har været utilfredsstillende


phhmw

Danmark er et demokratisk retssamfund, dog med det faktum at der ikke findes een eneste konsekvens ved bevidste ulovligheder, udført af de 98 kommuner, bakket op af det private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Ankestyrelsen med Tilsynet har ikke jort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc fra 2013 og frem til nu 2022.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-05-2022, 22:28   #172
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Virkeligheden på Facebook...

#svigtetafkommunen
#københavnskommune
🔴Ansøger efterår 2017 om BPA 96 hjælp 24 timer i døgnet alle ugens dage pga svære fysiske handicap og brug for hjælp hele døgnet, da det ellers er livstruende.bevillingen skulle være fra det fyldte 18. år.
🔴får ingen vejledning
🔴opfylder kriterierne for at få bevilling
🔴kommunen påstår at ansøger er mentalt retarderet, på trods af lægeerklæring der siger det modsatte.
🔴kommunen giver afslag med begrundelsen at borger er mentalt retarderet.
🔴borger ansøger om VISO neuropsykologisk undersøgelse for at bevise normal kognition
🔴kommune giver afslag fordi borger ikke vil give samtykke til ikke relevant dokumentation
🔴Ankestyrelsen giver kommune medhold
🔴Borger må selv betale 62.000kr for en neuropsykologisk undersøgelse, den viser at borger er helt normal kognitivt
❤️kommune starter tvangsværgemål mod borger for at umyndiggøre borger
🔴kommunen taber sagen i Familieretshuset
🔴Ankestyrelsen genoptager sagen, men afgør igen at kommunen har ret
🔴kommunen genoptager sagen på baggrund af den neuropsykologiske rapport som borgeren selv måtte betale for, fordi kommunen afviste VISO, der er gratis for kommunerne
🔴kommunen giver nu afslag på ansøgning om BPA 96 med begrundelsen at borger ikke er fysisk handicappet nok
🔴borger dokumenterer med ergoterapeutisk rapport at borger har væsentlige fysiske handicap
🔴kommunen giver afslag og siger at borger der er faldtruet med dårlig balance bare kan ligge på gulvet til der kommer en hjemmeplejer og hjælper, eller kan bruge et nødkald
🔴borger dokumenterer, at et nødkald ikke kan betjenes på grund af funktions-nedsættelsen
🔴Ankestyrelsen afgør, at kommune skal undersøge nødkald, kommunikation og fysiske handicap
🔴kommunen træffer afgørelse om, at borger sagtens kan anvende nødkald og ikke er livstruet
🔴ankestyrelsen afgør, at sagen hjemvises fordi kommunen har truffet afgørelse på et ikke faktuelt grundlag og ikke objektivt.
🔴borger dokumenterer med yderligere fagerklæringer berettigelsen til en bevilling med speciallægeerklæringer, to yderligere ergoterapeutiske rapporter (selv betalt), endnu en neuropsykologisk rapport.
🔴i alt har borger med 29 erklæringer og udtalelser dokumenteret opfyldelsen af kriterierne for at få bevilget en BPA 96.
🔴kommunen giver bevilling den 8. marts 2022
🟢4,5 år efter ansøgning
🟢tre gange i Ankestyrelsen
🟢Borger har haft udgifter til advokat på 500.000 kr
🟢udgifter på 80.000kr til erklæringer
🟢udgifter på 790.000 kr på ekstra hjælp, fordi kommunen kun bevilgede punkthjælp i de 3 år og 9 måneder der var brug for 24-timers hjælp
Ingen kan kalde det et velfærdssamfund - kald det en udmattelseskrig.


Hvordan syntes politikerne, at det går her i vores lille demokratiske retssamfund?

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-05-2022, 20:19   #173
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Monica Lylloff: #enmillionstemmer har ordet:

https://www.raeson.dk/2022/monica-ly...dicapomraadet/

Monica Lylloff: Regeringen har fremlagt et udspil, der sikrer en fortsat deroute på handicapområdet
24.05.2022

Med regeringens nye udspil har social- og ældreminister Astrid Krag forspildt en historisk mulighed for at gøre op med årtiers svigt af mennesker med handicap. Udspillet indeholder ikke den nødvendige nødbremse, der kan stoppe den snebold, der ruller lige nu, og som bliver større og større for hver dag, der går uden en gennemgribende reform, der både tager fat i, hvem der træffer afgørelser, og hvordan området finansieres.

Kommentar af Monica Lylloff

Vi mennesker kan i løbet af livet få et handicap. Det kan være en følge af sygdom eller ulykke, og det kan være medfødt. I Danmark har vi et velfærdssamfund, der skal holde hånden under denne situation og en lovgivning, der foreskriver, at et handicap kan blive kompenseret, så livet kan leves videre med lige muligheder. Det ser pænt ud, men virkeligheden er en anden.

Kort fortalt har kommunerne siden 2007 haft det fulde ansvar for at bevilge hjælp til mennesker med handicap, så de kan have de samme muligheder som mennesker uden et handicap. Siden 2013 har Ankestyrelsen omgjort en tredjedel af alle påklagede sager på området, og en stikprøve viste fejl i 58 pct. af sagerne.

Kommunerne overholder ikke gældende love og regler på området, og det betyder, at mennesker med handicap ikke får den hjælp, de har ret til. Det er dokumenteret af borgeres utallige vidnesbyrd, tal fra Ankestyrelsen og endelig har Rigsrevisionen med deres beretning i marts 2022 om forvaltningen af handicapområdet cementeret det.

Rigsrevisionens beretning konkluderer, at de tilbagevendende problemer på handicapområdet skyldes strukturen på området.

I august 2020 igangsatte social- og ældreminister Astrid Krag den evaluering, som skulle tage livtag med den manglende retssikkerhed på handicapområdet. Efter en ventetid på næsten to år, så resultatet af evalueringen dagens lys torsdag den 19. maj 2022 samtidig med regeringens udspil “Et liv med ligeværdige muligheder”.

Evalueringen og dermed også regeringens udspil bygger på præcis samme mangelfulde og upålidelige data, som er påpeget i Rigsrevisionens beretning.

Regeringens udspil bliver udlagt som strukturelle ændringer, der skal styrke det højt specialiserede socialområde i 2030. Ifølge udspillet vil mennesker med handicap få sikret den rette hjælp første gang med en specialeplan og med indførsel af en ny rådgivningsfunktion, som stiller viden til rådighed for kommunernes sagsbehandlere.

Der er flere store problemer med regeringens udspil.

For det første lever udspillet ikke op til præmissen i regeringens forståelsespapir, nemlig en sikring af den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner. Ifølge regeringen skal alle opgaver forblive på kommunale hænder, dette på trods af, at regeringen ikke har afsøgt andre løsninger og ændringer. Man kan vel ligefrem kalde det tendentiøst.

Regeringen forsøger med fine vendinger at fortælle historien om, at sagsbehandlerne ude i kommunerne har været i vildrede og ikke haft tilstrækkelig viden til rådighed, hvilket skulle være årsagen til, at mennesker med handicap har måttet kæmpe for at få den hjælp, de har behov for.

Det lyder jo meget fint, men det er ikke korrekt.

Kommunerne har siden strukturreformen i 2007 haft tonsvis af muligheder for at hente viden, hvis sagsbehandlerne manglede den. For det første kan viden hentes hos VISO – Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO blev etableret i 2007 med det formål at levere rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet og bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er. Det er gratis for kommunerne at bede om denne rådgivning og viden.

Herudover kan der hentes viden hos samtlige handicaporganisationer og patientforeninger, og endelig er der meget viden at hente hos den enkelte borger, der i de fleste sager kan fremlægge mange erklæringer fra fagpersoner, der beskriver, hvilken hjælp, der er behov for.

Men kommunerne benytter sig ikke af det, selvom de har haft alle muligheder for det de sidste 15 år. På den baggrund kan der drages den konklusion, at det ikke har handlet om manglende muligheder for viden, men derimod om manglende vilje til at benytte sig af den.

Regeringen mener tilsyneladende, at alle problemer på handicapområdet vil være løst med en plan og nogle retningslinjer.

Det er illusorisk.

Kommunerne overholder ikke gældende lov, fordi det kan betale sig for dem at lade være. Ingen hjælp, ingen udgift og hertil kommer ingen konsekvens for kommunen. Når loven ikke overholdes, er der ikke den store tillid til, at en plan og nogle retningslinjer skulle blive startskuddet til den store kursændring.

Der er ingen strukturelle ændringer.

Endelig er der først udsigt til forbedringer på området i 2030. Mennesker med handicap skal altså vente otte år, før der måske er en effekt af planen og retningslinjerne. Det handler om voksne mennesker, der kun får bevilget hjælp til at komme ud af hjemmet 3 timer om ugen. Folk med sclerose vælger at få stomi for at slippe for uværdigheden og stress forbundet med toilettider, der ikke følger egne behov, men er fastsat af kommunen. Og hvad med de 45 pct. af landets ca. 20.000 børn med autisme, der lige nu ikke går i skole grundet manglende indsatser ude i landets kommuner.

Regeringens udspil indeholder ikke en nødbremse, der kan stoppe den snebold, der ruller lige nu, og som bliver større og større for hver dag, der går uden en gennemgribende reform, der både tager fat i, hvem der træffer afgørelser, og hvordan området finansieres.

Når børn, unge og voksne med behov for hjælp ikke får hjælpen i rette tid, opstår der ofte en form for sneboldeffekt. Mens tiden går uden den rette hjælp, bliver behovet for hjælp i alt for mange situationer kun større. Der opstår tillægsdiagnoser, arbejdsløshed, pårørende bliver syge af kampen for at få hjælp til deres familiemedlem, skilsmisseprocenten stiger og pårørende mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Dette ønsker regeringen tilsyneladende ikke at gøre op med til trods for indgående viden om situationens alvor, som blev understreget af Rigsrevisionens beretning.

Man efterlades derfor med tanken, at der hverken har været visioner eller ambitioner bag igangsættelsen af evalueringen. At det ikke har været andet end en syltekrukke, og at alle vidneberetninger fra mennesker med handicap, der er blevet fremlagt de sidste 2,5 år, og alle tal fra Ankestyrelsen samt Rigsrevisionens massive kritik preller af som vand på en teflonpande.

Social- og ældreminister Astrid Krag havde en historisk mulighed for at gøre op med årtiers svigt af mennesker med handicap og samtidig vende mistilliden til politikerne på Christiansborg.

I stedet har social- og ældreministeren fremlagt et udspil, der ikke sikrer andet end en fortsat deroute på handicapområdet.

Ministeren har dermed valgt at godkende og acceptere krænkelse af menneskerettigheder og et systemisk og politisk svigt af alle mennesker med handicap. Samtidig har hun skrevet under på, at hun ikke ønsker retssikkerhed og velfærd for mennesker med handicap nu og i fremtiden. For det er og bliver virkeligheden. Spørgsmålet er nu, om Folketingets øvrige partier vil se igennem fingre med det igen. ■


Hilsen Peter

Bilag

https://www.altinget.dk/artikel/knud...rce=nyhedsbrev

Knud Aarup: Ministerens handicapudspil er blottet for socialpolitisk vision

Godt 1.700 siders bilag, en sammenfattende evaluering og et politisk udspil med 15 forslag skal bidrage til en forbedring af indsatsen for alle danskere med funktionsnedsættelser, psykiske udfordringer eller sociale problemer. Men resultatet er beskæmmende og trist, skriver Knud Aarup.

Jeg bliver så træt på de 750.000 borgeres vegne, når jeg læser social- og ældreministerens nye udspil.

Nu har rigtigt mange mennesker i lang tid ventet på, at ministeren tager hånd om den store utilfredshed med forholdene for børn, unge og voksne med handicap, psykiske eller sociale udfordringer og så bliver man spist af med mængder af rapporter og stort set ingen indhold.

Alene overskriften giver anledning til dyb mistillid. Hvorfor skal mennesker med handicap, psykisk sygdom eller socialt betingede behov for støtte pludselig nøjes med ligeværdige muligheder?

Mener ministeren og regeringen virkelig, at den enkelte handicappede skal affinde sig med at skulle opgive sine drømme om et eget liv og selvbestemmelse? Det ser unægtelig sådan ud for i handicapudspillet mangler fuldstændig en forståelse af, at mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer vil have det samme, som vi andre har. De vil have et liv ligesom os og det de skriger på, er lige muligheder?

Hvad ligger der i det spin imellem lige og ligeværdige? Den største frygt er for mig at se, at socialministeriet godt hjulpet af KL og finansministeriet engang for alle vil hamre en pæl igennem det veletablerede princip dansk socialpolitik om, at mennesker med særlige behov skal kompenseres for deres handicaps og andre udfordringer.

Kompensationsprincippet indebærer at alle får lige muligheder i livet netop fordi de kompenseres. Kompensationsprincippet har i mange år været udgangspunktet for social- og specialpædagogikken.

Det danske velfærdssamfund bygger på den grundholdning, at alle mennesker skal have lige muligheder og at livets udfordringer, hvad enten det er funktionsnedsættelser, psykiske udfordringer eller sociale problemer, ikke må føre til, at livet for den enkelte og familien af den grund skal være anderledes og dårligere.

Hvor er visionerne?
Socialpolitikken arbejder også ud fra den hovedregel, at det er samfundet og omgivelserne, som skaber de særlige vilkår. Det er i øvrigt også udgangspunktet i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap hvor det i præamblen hedder: ”handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Personligt holder jeg meget af den meget sigende beskrivelse som den norske forfatter Jan Grue bruger i sin bog: 'Hvis jeg faller' fra 2021:

"Af og til glemmer jeg, at jeg er funktionshæmmet. En del af mig ved det altid på samme måde som jeg ved at jeg er 40 år, mand, gift med Ida og far til Alexander.

Kørestolen og hjælpemidlerne bruger jeg på samme måde som jeg bruger min frakke eller solbrillerne. Jeg tænker ikke rigtigt på dem.

Sårbarheden og risiciene blegner og bliver gennemsigtige. Jeg kan koncentrere mig om det liv jeg elsker, familielivet og mit virke som forfatter. Jeg kan hvile i et jeg, i en krop, som bare er mig.

Men verdenen glemmer aldrig. Den venter bare på en god anledning til at give mig en påmindelse."

Jan Grues beskrivelse rummer essensen af det liv og de vilkår, som mennesker med funktionsnedsættelse, psykisk sygdom eller sociale udfordringer må leve i og med. Det er samfundet, som ikke glemmer. Det er os, som ikke glemmer.

Og efterhånden taler vi ikke længere om retten til et almindeligt liv på lige fod med andre, som det står i handicapkonventionen. Vi gør det handicappede liv til et særligt liv og "de" skal på "det specialiserede socialområde" have krav på nogle særlige "services."

Ser vi på indholdet i udspillet, så savner jeg helt og aldeles socialpolitisk nytænkning og visioner. Hvor er visionen om, at mennesker med særlige behov skal kunne få en liv som andre med selvforsørgelse og fod under eget bord (handikapkonventionen)?

Hvor er visionen om, at personer med udfordringer skal klare sig lige så godt i folkeskolen som gennemsnittet, og at de ikke skal sorteres fra, fordi de har en fysisk funktionsnedsættelse og er kørestolsbruger eller psykisk funktionsnedsættelse og lide af autismespekterforstyrrelse eller bliver ramt af en psykisk sygdom og som 10-årig får et behandlingskrævende anfald af social angst eller…. – og jeg kunne blive ved.

Mere end halvdelen af disse børn og unge med særlige behov får ikke folkeskolens afgangseksamen eller en ungdomsuddannelse. Og langt hovedparten ville kunne klare en ungdomsuddannelse hvis de fik støtte i folkeskolen og folkeskolen havde større fokus på specialpædagogikken.

Der mangler en minister med en vision om at øge arbejdsstyrken gennem en mere effektiv støtte til børn og unge med særlige behov.

Tænk hvis ministeren kunne sende en sag frem til regeringens økonomiudvalg/koordinationsudvalg og bekendtgøre, at hvis det konkrete politik-udspil fra socialministeriet blev vedtaget, så ville man kunne øge arbejdskraftudbuddet med mere end 10.000 årligt. Igen - hvor er visionen?

LÆS OGSÅ

https://www.altinget.dk/artikel/knud...erie-uden-magt

Knud Aarup til Astrid Krag: Din evaluering udstiller et ministerium uden magt

Evalueringen af det specialiserede socialområde er ideforladt og socialpolitisk fantasiløs. Det understreger socialministeriets beskedne plads i Slotsholmens magthierarki og resultatet er ødelæggende, skriver Knud Aarup.


https://www.altinget.dk/artikel/mini...rce=nyhedsbrev

Efter tusindvis af fejl på handicapområdet kommer minister nu med sin plan. Men kommunerne kan selv vælge, om de vil følge den

En ny specialeplan skal være det afgørende redskab, der løser udfordringerne med høje fejlrater og sikrer, at borgere med handicap får den rette hjælp fra start, ifølge socialministeren. Handicaporganisation og støtteparti kritiserer udspillet for ikke at forpligte kommunerne.

Sidst redigeret af phhmw; 24-05-2022 kl. 20:36.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-05-2022, 15:38   #174
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lisbeth Riisager Henriksen: Socialministeren svigter borgere i nød

https://pov.international/socialmini...cNN_eAC9o3njoE

Lisbeth Riisager Henriksen
16.06.2021

SOCIALPOLITIK // KOMMENTAR – “S-regeringen fører med sin nye økonomiaftale med kommunerne for 2022 gøgeungepolitik og svigter fortsat bevidst en stor gruppe mennesker med handicap og deres pårørende. Det er ikke til at bære,” skriver Lisbeth Riisager Henriksen, der mener, at man spiller svagt stillede grupper ud imod hinanden. For der bliver ikke nok til alle med brug for hjælp.

Tirsdag 8. juni indgik S-regeringen og KL en økonomiaftale for 2022. Den er en hån imod mennesker med handicap og deres pårørende. Eller for at bruge et, for formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen, meget usædvanligt kraftudtryk, så er den “en fuckfinger” til disse mennesker.
Endnu engang har regeringen ikke villet løfte økonomien på det specialiserede socialområde, selvom behovet for øget økonomi skriger til himlen, og der har været rejst kritik af uacceptable forhold for målgruppen siden kommunalreformen i 2007.

Borgerforslag har sat retssikkerhedsdagsorden

Selv efter et helt forår i 2021, hvor bevægelsen #enmillionstemmer, ved blandt andre forgangspersonerne Monica Lylloff og Margit Jonsson, har kæmpet stærkt for at sætte den manglende retssikkerhed på det specialiserede socialområde i kommunerne på dagsordenen – blandt andet med borgerforslaget “Handicapområdet skal væk fra kommunerne” – er socialminister Astrid Krag helt indifferent over for de mange uretfærdige skæbner, som har lidt under hendes og tidligere socialministres nedprioriteringer af handicapområdet.

Borgerforslaget, som nåede helt op i Folketinget som beslutningsforslag, blev førstebehandlet 4. maj og afvist ved andenbehandlingen 3. juni 2021 med stemmer fra Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Inger Støjberg – altså de store regerings- og borgmesterpartier.

Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og folketingsmedlemmer uden for gruppe havde derimod stemt for forslaget.

I forårets mange debatter i Folketinget og i samråd om manglende retssikkerhed på socialområdet henviste socialministeren igen og igen til, at hun og det øvrige Folketing skal vente på en stor evaluering af socialområdet, og så vil hun gerne være med til at forbedre retssikkerheden. Og selvom beslutningsforslaget ikke blev vedtaget, og ventetid er Fandens værk, var der bred politisk anerkendelse af, at området mangler retssikkerhed, og at det er et faktum, at kommuners økonomiske hensyn ofte trumfer hensynet til borgerens behov og lovhjemlede ret.

Der er momentum for, at vi nu må forvente politisk handling til gavn for borgere.
I det lys fremstår det desto mere groft, at socialministeren – eller hendes kollega, finansminister Nikolai Wammen, for det er vel ham, der bestemmer mest – alligevel afviser at give den økonomiske forbedring af kommunernes økonomi, som er nødvendig, og som kunne afhjælpe noget af retsusikkerheden på området.

Socialministerens udsagn er blændværk

Nu har socialministeren så afsløret det, vi andre har frygtet i lang tid: At det hele var blændværk, og at hun slet ikke er indstillet på at hjælpe de handicappede.
Den graverende mangel på retssikkerhed på området fortsætter med at skrige til himlen om umenneskelige svigt af mennesker, som er dybt afhængige af hjælp og af den ret, som lovgivningen giver dem, men som de ofte ikke får, med mindre de tager kampen op imod kommunerne via klagesystemet og efter nogle år igennem Ankestyrelsen faktisk får en retfærdig behandling.

Aftale om svigt af handicapområdet står sort på hvidt

Hele beslutningen om et fortsat svigt af mennesker på det specialiserede socialområde står sort på hvidt i blandt andet disse linjer i aftalen (afsnit om det specialiserede socialområde):

“Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som regeringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme.

Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd.

Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området.”

Her klandrer regeringen og kommunerne for det første det specialiserede socialområde for “udgiftspres” og viderefører i en mere camoufleret form den dehumanisering af området, som vi har set i stigende grad, siden daværende borgmester Erik Fabrin (V) i 2009 betegnede området som en “gøgeunge” i den kommunale økonomi. https://www.kristeligt-dagblad.dk/da...ldes-gøgeunger


Og her aftaler regeringen og kommunerne for det andet, at kommunerne med regeringens fulde vidende og accept skal prioritere mellem de forskellige velfærdsområder og de enkelte borgere med behov for hjælp. Kommunerne skal altså vælge nogle borgere og velfærdsområder ud, som skal have mindre end det, de har brug for og ret til ifølge lovgivningen, så andre kan få det, de har brug for. Nogen skal altså bevidst lide nød. Og det fremgår ret tydeligt, at det er handicapområdet, der (atter) skal bløde.

Aftaleteksten forsøger så at dække kommunerne og regeringen selv juridisk ind ved at påstå, at den pålagte prioritering af kommunaludgifter skal ske “inden for lovgivningens rammer”. Men i praksis ved vi jo godt, at retssikkerheden ikke ligefrem bliver forbedret af, at der bliver relativt færre midler per person at gøre godt med. Så det er bare tomme ord.

Det er også det, man kalder “gøgeunge-politik” – man spiller svagt stillede grupper ud imod hinanden. Der bliver ikke nok til alle med brug for hjælp.

Konkluderer på evaluering, som ikke er klar endnu
Parterne er desuden for det tredje “enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne.”

Det fremstår som en noget hurtig konklusion fra ministeren, al den stund den af hende så omtalte evaluering af området jo netop slet ikke er kommet endnu. Er det ikke at foregribe et resultat, som – må man tro – ministeren slet ikke kender endnu og hele tiden har henvist det øvrige Folketing at vente på?

Det fremstår ikke som en demokratisk måde at bedrive politik på. Skulle Folketingets partier ikke netop først til at forhandle om retssikkerheden og placeringen af området fremover i løbet af efteråret 2021?

Aftalen indeholder også et par af de sædvanlige floskler: “Styrket retssikkerhed: Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at dialogen mellem borgeren og det offentlige er karakteriseret af tillid og inddragelse.”

Det er en kopi af aftalen om styrket dialog mellem KL, regeringen og Danske Handicaporganisationer på det specialiserede socialområde fra foråret 2021.

Tomme ord, som ikke er det elektroniske papir værd, som de er skrevet på.

For selv om retssikkerhed ikke kan undvære en portion tillid og god kommunikation mellem kommune og borger, så skal der også økonomi, relevante fagligheder og professionelle medarbejdere til både i den kommunale visitation og i selve driften af hjælpen. Og der skal respekt fra kommunerne til borgerne og den ret, de har ifølge lovgivningen.

Den respekt har kommunerne svært ved at levere, når regeringen styrer kommunernes økonomi så stramt, som det er sket i den seneste række år.
Kun en kynisk minister afviser med vilje at sikre borgere i nød

Hvad skal man mene om en minister, der end ikke vil forsøge at sikre borgerne i nød under sit ressortområde den ret, som lovgivningen i forvejen giver dem, eller som lader sin finansminister bestemme?

Jeg synes, det er en sølle socialminister. Ordet “minister” betyder jo egentlig “tjener”, men Astrid Krag tjener kun den finansministerielle økonomisme og regeringsmagtens fokus på andre vælgersegmenter end #enmillionstemmer – eller sin taburet i regeringsmagten.

Kun en minister, der er både blind og døv over for virkeligheden, siger ja til sådan en aftale.

Kun en minister, der har et stenhjerte, vil se passivt til, at titusindvis af sårbart stillede borgere, ja, op til en halv million borgere og deres lige så mange pårørende, fortsat skal svigtes stort.

Kun en kynisk minister uden interesse i en million borgere med handicap og deres pårørendes ve og vel kan finde på aktivt og med sit fulde vidende at svigte disse borgere så massivt, som endog har lovgivningen, retten og Handicapkonventionen på deres side.

Kun en kynisk regering laver sådan en aftale og fremlægger den oven i købet som noget, der “styrker velfærden”.

Og KL? De er blevet kanøflet fuldstændigt af S-regeringen, men bliver med deres underskrift på økonomiaftalen medansvarlige for fremtidens bevidste retssikkerhedssvigt af målgruppen.

Regeringens og kommunernes ansvar at sikre borgerne deres ret

Det ansvar er vi fortsat mange, der vil holde regeringen og kommunerne op på!

Så selvom regeringen endnu engang med sin bølleadfærd kanøfler kommunerne og borgerne med handicap, så er det sidste ord ikke sagt i denne sag.

Med ord og argumenter vil vi i handicapbevægelsen fortsætte med at forpligte ministeren og de kommunale beslutningstagere, så mennesker med handicap og deres pårørende ikke “i al evighed” fortsat skal blive behandlet så uretfærdigt og så uværdigt af myndighederne.

Med ord og argumenter vil vi appellere til socialministerens og regeringens samvittighed og moralske ansvar for de svagest stillede grupper i vort land.

Til efteråret kommer et kommunalvalg, der med en million stemmer fra handicapområdet nok kan ryste det kommunale danmarkskort, hvis vælgerne ikke har tillid til de nuværende borgmesterpartier og sammensætningen af kommunalbestyrelserne.

Og om maks. to år kommer et nyt folketingsvalg. Socialministeren skal ikke tro sig sikker på, at Socialdemokratiet kan opnå fornyet regeringsopbakning til sin kyniske socialpolitik fra hverken vælgerne eller de støttepartier, som hidtil har vist alt for stor tålmodighed med regeringen på dette område.

Nu skal der leveres retssikkerhed på socialområdet. Det er sidste udkald.

phhmw

TAK til Lisbeth Riisager Henriksen


Hilsen Peter

Bilag.

Hvad tror du, at det private konsulentfirma og private interesseforening, KL Kommunernes Landsforening, står for?

Hvis interesser tror du at KL varetager?

Her lidt evidensbaseret dokumenteret fakta, som muligvis vil ændre dit syn på hvad KL står for:

En privat forening, som du via din kommunalbestyrelse, er tvunget ind i med livslang kontingent:

Kommunernes Landsforening:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-06-2022, 20:05   #175
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kalkulerer med handicappedes død

https://nyheder.tv2.dk/2011-06-05-ka...7oql1upI4XDiqM

af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk

Handicappede og evnesvage må helst ikke leve for længe, hvis budgetterne skal hænge sammen - sådan ser det ud i flere kommuner.
Et af stederne er Randers Kommune, hvor blandt andre den handicappede Judith Nielsen på 57 år bor.

I et notat på kommunens hjemmeside kan man læse:

'Der er i genopretningsplanen en besparelse ved nedlæggelse af botilbud... Til at få gennemført besparelserne er der kun den mulighed, at nogle af borgerne afgår ved døden'.

Sølle og umenneskeligt
Og det chokerer Judiths Nielsens mor, Ruth Nielsen.

"Det er da så sølle og så forfærdeligt og så umenneskeligt og så ukærligt. Det kan man ikke sådan noget," siger Ruth Nielsen til TV 2 Nyhederne.
Moderen håber, at hendes datter og andre handicappede aldrig får kendskab til notatet.

"Alle de, der selv kan læse - hvis de læser det der, så går deres lille verden da i stå, og den går i stykker."

En kompetent barbar
Men for at få budgettet til at hænge sammen, er det nødvendigt at skære i antallet af bosteder, lyder det.

"Skal vi reducere antallet af pladser, så bliver vi nødt til at vente på, at folk de dør - og hvis folk de ikke dør i den takt, som vi havde regnet med, så kan vi ikke opnå den besparelse, som vi har lagt ind," siger Knud Aarup, som er direktør ved socialforvaltningen i Randers Kommune.

Han er dog på ingen måde stolt ved situationen.

"Nogle af dem, der drev maskinrummet i Nazityskland, dem kaldte man kompetente barbarer. Og indimellem så føler jeg mig som en kompetent barbar," siger Knud Aarup, som dog ikke ser andre løsninger.

"Når man skal ind og finde så massive besparelser, så er man ude og kigge i alle hjørner."

Udtryk for desperation

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole er overrasket over Randers Kommunes udmelding.

"At man decideret i forhold til at få et budget til at hænge sammen, siger, at det er et problem, at folk ikke dør hurtigt nok, det har jeg ikke set nogensinde før," siger han til TV 2 Nyhederne.

"Det er et udtryk for desperation - at man er meget, meget langt ude for at få økonomien til at hænge sammen."


phhmw

Mener man i Verdens rigeste lille land, et retssamfund, Danmark

Man går godt nok langt for at overholde det papir, som man selv har skrevet og kaldes et budget, som evidensbaseret har fået 1ste prioritet i overholdelse af dette stykke papir, som kaldes et budget.


Hilsen Peter

Bilag

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=37983
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:01.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension