Retspraksis vidensbank, domme

[phhmw]

Fra Facebook.

NY DOM - ARBEJDSSKADE - ERSTATNING - RETSLÆGERÅDET - JURA

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

Uanset Retslægerådets vurdering - så medførte den juridiske vurdering, at der var grundlag for erstatning i denne sag.

V.L.D. 7. april 2022

Overvejende sandsynlighed talte ikke imod, at rygsmerter og kronisksmertesyndrom var en følge af en arbejdsskade, idet disse ikke kunnetilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

A, der var ansat i køkkenet på et hotel, faldt den 26. januar 2010 i en vandslange på en stentrappe. Hun kurede 7 trin ned af trappen og kom til skade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ulykken som en arbejdsskade, og at A havde fået et varigt mén på 5 % efter arbejdsskaden i form af et brækket haleben, men at hendes erhvervsevne var nedsat mindre end 15 %.

Ankestyrelsen afgjorde i 2018, at A ikke havde krav på yderligere godtgørelse for varigt ménog fortsat ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. I en sag anlagt af A mod Ankestyrelsen anførtelandsretten, at hotellet ved anmeldelsen den 1. februar 2010 af arbejdsulykken bl.a. havde anført, at »banker ryggen itrappen og rutscher 7 trin ned på ryggen. Slår ryggen og albuen slemt«.

Af skadestuejournalen af 26. januar 2010 fremgik, at A klagede over smerter i brysthvirvelsøjlen, hvor der blev påvist ømhed og en hudafskrabning ud for 8.brysthvirvel.

I en speciallægeerklæring fra 2013 var det bl.a. anført, at »Faldet har udløst kroniske smerter sv. til et storområde i lænderyggen. Er opereret for et brækket haleben.

Der er ingen sikker diagnose udover dette ud fra radiologi. Klinisk har hun symptomer på kroniske smerter brændende udstråling af smerter i et stort område sv. til lænden. Kan sagtens være udløst af det kraftige traume«.

Retslægerådet udtalte bl.a., at A fra medio 2011 og især fra 2012 havde udviklet smerter i lænd, bækken, balder, hofter og med udstråling til benene, og at tilstanden havde karakter af et kronisk smertesyndrom, der ofte har en kompleks genese af somatiske, psykiske og sociale faktorer.

Retslægerådet vurderede, at det var tilfældet hos A, hvor tilstanden ikke kunne henføres til enkeltfaktorer, heller ikke ulykkestilfældet den 26. januar 2010.
Landsretten lagde til grund, at A indtil arbejdsulykken havde været fuldt arbejdsdygtig, og at hun havde været fuldtidsansat i køkkenet på hotellet.

Det blev endvidere lagt til grund, at hun siden arbejdsulykken havde haft smerter navnlig i lænderyggen, som fra medio 2011 og især 2012 havde udviklet sig og fået karakter af etkronisk smertesyndrom, og at hun efter ulykken var blevet sygemeldt og trods flere forsøg herpå ikke var vendt tilbagetil arbejdsmarkedet.

Hun var med virkning fra den 1. december 2018 tilkendt førtidspension.
Landsretten fandt på denne baggrund, at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var enfølge af arbejdsskaden, idet disse efter bevisførelsen ikke kunne tilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

ErstatningsAdvokaterne har ikke ført sagen.
-----------------------------------------------------------------
Er du kommet alvorligt til skade på arbejdet?
Ønsker du en tryg specialistvurdering af AES's afgørelse?
Så kontakt os på
tlf 80 200 700 -
eller for hurtigt svar på www.erstatningsadvokaterne.dk
Venlig hilsen Britha Bunk, advokat (L) - ErstatningsAdvokaterne

Hilsen Peter

[phhmw]

Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374178&postcount=142

Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt.

Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen.

Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen.

Bør genoverveje sin praksis
- Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe.

Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt:

- Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.


Hilsen Peter

[phhmw]

Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven

https://elmer-adv.dk/nyheder/forskud...sikringsloven/

I en dom fra den 24. juni 2022 har Østre Landsret taget stilling til, om det var uberettiget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved to afgørelser i hhv. 2018 og 2019 afviste, at et medlem af Politiforbundet havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi han på tidspunktet for afgørelserne modtog ledighedsydelse.

Vi har tidligere omtalt sagen her:

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sikringsloven/



Landsretten er ligesom tre dommere i byretten kommet frem til, at det forhold, at den tilskadekomne modtager ledighedsydelse ikke i sig selv udelukker muligheden for at få udbetalt forskud efter reglen i arbejdsskadesikringslovens nugældende § 16, stk. 6 (dagældende § 16, stk. 3).

Landsretten udtaler herom:

”Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret beløb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændigheder at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af [medlems] forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at [medlem] modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab.

Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmelsen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individuelt samlet skøn over [medlems] forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighedsydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyldig.”

Det vides endnu ikke, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret.



Sagen er ført for Politiforbundet af advokat Laura Tholstrup.

Hilsen Peter