K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-02-2022, 20:41   #21
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære!

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...et-cirkulaere/

Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind.

Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet.

Både kommune og sygehus gav afslag

Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen.

Når noget ikke er enten/eller, men både/og

Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige.

Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade

Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”.

Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”.

Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen.

Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden.

Læs f.eks. denne artikel.
https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aelpemiddel-2/

Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne.

En mulig løsning ligger på ministeriets bord

I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, https://www.regeringen.dk/media/3589...-juni-2017.pdf der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord.

Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed.

Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag

Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret.

Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget.

Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet.
Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”.

Det bør ikke være borgerens problem

Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej.

For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder.

Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar.

Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte.

DUKH
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-forbrugsgoder

Lovguide - Hjælpemidler og forbrugsgoder
01-01-2020
Denne lovguide giver dig et overblik over målgruppe, rammer og regler i forhold til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Værd at vide om: Hjælpemidler og forbrugsgoder
Servicelovens §112: Hjælpemidler - de vigtigste regler
Personkreds/betingelser

Du kan få hjælpemidler, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som hjælpemidlerne kan afhjælpe, eller hvis hjælpemidlerne kan gøre din hverdag eller dit arbejdsliv væsentligt lettere. Der ydes kun hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Frit valg af leverandør

Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken leverandør du vil have hjælpemiddel fra. Støtten ydes efter regning fra den leverandør, du vælger. Du kan højst få det beløb, der svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer er det billigst og bedst egnede. Desuden er det en betingelse, at det af dig valgte hjælpemiddel kan godkendes af kommunen. Det frie valg af leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det ønskede hjælpemiddel.

Leverandøraftaler

Kommunen har desuden ret til at indgå aftaler med bestemte leverandører. Hvis du ønsker et hjælpemiddel fra en anden end kommunens leverandør, har du ret til det - såfremt de to hjælpemidler ikke er fuldstændigt identiske. Når du vælger egen leverandør, kan du kun få refunderet det beløb, som kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos deres leverandør.

Driftsudgifter/vedligeholdelse/reparation

Du kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af dit hjælpemiddel efter behov, men ikke udgifter forbundet med drift/vedligeholdelse. Hvis du har benyttet dig af retten til frit valg af hjælpemiddel, og det medfører ekstraordinært hyppige eller dyre reparationer/ udskiftninger, skal du selv betale udgifterne hertil.

Anvendelse af overskud

Hvis du selv har lagt penge til og købt et dyrere hjælpemiddel, kan du i nogle tilfælde få den del, der svarer til din egenbetaling, tilbage ved tilbagelevering af hjælpemidlet. Dog bliver der fratrukket et beløb for den værdiforringelse, der følger af brugen af hjælpemidlet.

Sektoransvar

Du skal være opmærksom på, at hjælpemidler til f.eks. behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger end socialforvaltningen. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via uddannelsesinstutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret.

Tro og love-erklæringer
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring

Ved udskiftning af hjælpemiddel skal kommunen anvende en tro og love-erklæring, hvis forholdene i al væsentlighed er uændrede siden sidste ansøgning. Det betyder, at kommunen ikke må indhente nye oplysninger. Der kan også anvende tro og love-erklæring i sager om reparation af hjælpemidler.

Ferie

Du kan tage dine hjælpemidler med til udlandet ved kortvarige ophold (uanset formål) i op til en måned. Herudover kan du søge kommunen om at tage dem med ved længere ophold.

Servicelovens §113: Forbrugsgoder - de vigtigste regler
Definition

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Udover hjælpemidlerne er der også situationer, hvor et almindeligt forbrugsgode kan afhjælpe følgerne af et handicap eller gøre hverdagen lettere. I de tilfælde kan der søges om støtte efter servicelovens § 113.

Du kan ikke få hjælp til forbrugsgoder, som indgår i sædvanligt indbo. Almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater er eksempler på forbrugsgoder, som anses for at indgå i sædvanligt indbo.

Anskaffelse, drift, udskiftning og reparation

Du kan kun få hjælp til forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500 kr. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder samtidigt, så er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500 kroner.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om forbrugsgoder adskiller sig væsentligt fra reglerne om hjælpemidler. Det er ikke alle tilfælde, hvor kommunen betaler den fulde anskaffelsesudgift eller dækker hele udgiften til reparation.

I hovedtræk er der fire forskellige situationer, når det gælder anskaffelse og reparation af forbrugsgoder. Det er afgørende, om dit forbrugsgode er almindeligt, har været dyrere end almindeligt, er monteret med en særlig indretning eller udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for at kompensere for dit handicap.

På skemaet herunder kan du få en oversigt over de regler, der gælder for de forskellige situationer, når det gælder anskaffelse, reparation og udskiftning.

Læs videre


phhmw

Der tales om "Tro og Love Erklæring"

Der tales om sagsbehandlingstider, hvor der falder en kommunal afgørelse iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Hertil har jeg følgende kommentarer:

Kommunerne gør det vanskeligere ved at kræve 2 - 3 skriftlige tilbud fra leverandørerne, hvor det i følge loven ikke er nødvendigt. Tiden går TIK TAK

Kommunerne er begyndt at udsætte en afgørelse både 2 og 3 gange. Tiden går TIK TAK

Vi afventer svar fra DUKH på følgende spørgsmål:

Kære DUKH

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist, imod borgeren skriftligt modtager en ny frist, hvor der skal falde en afgørelse. Hvis der skulle mangle væsentlige oplysninger til sagens afgørelse. Dette skal ske inden for tidsrammen af den oprindelige politisk vedtagne frist.

Tiden viser desværre at kommunerne er begyndt at udskyde afgørelsen både 2den og 3die gang.

SPØRGSMÅL:

Hvor mange gange kan en kommune tillade sig at udskyde en afgørelse iht lovgivningen på nævnte måde?

Med venlig hilsen


Hilsen Peter

Bilag.
Ministeriet 2005
Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk
KPU/ J.nr. 222-1559

Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune

8. september 2005

Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger.

Ministerens svar til Folketinget vedlægges.

Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager.

I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid.

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen."



phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:09   #22
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:04.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension