K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-05-2022, 20:58   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal

Sundhedsmedarbejdere politianmeldt efter ulovlige opslag i patienters journaler

https://www.berlingske.dk/danmark/su...g-i-patienters

Det er dybt privat, og så er der ofte tale om de mest intime oplysninger.

Det kan være en behandling for depression, recepter på medicin eller resultatet af en undersøgelse for kønssygdomme.

Det står alt sammen noteret i sundhedsjournalen. Og det er udelukkende den læge, sygeplejerske eller en anden sundhedsansat, som man er i aktuel behandling hos, der må kigge i journalen.

Det er dog ikke alle steder, at reglerne bliver overholdt. Region Hovedstaden har de seneste fem år registreret 105 tilfælde, hvor sundhedsansatte har slået oplysninger op i journaler, de ikke har haft lovlig adgang til.

Det viser tal fra Region Hovedstaden, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Fyringer og politianmeldelser

Ifølge TV 2 Lorry har det ikke været muligt at kortlægge, hvad der er blevet søgt efter i de registrerede tilfælde, men der kan være tale om helbredsoplysninger, prøvesvar eller en søgning efter navn og adresse.

»Et uberettiget opslag er, hvis man foretager et oplag, der ikke er en faglig grund til. Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegers journaler. Det er noget, man ikke må,« siger Anna Olga Aaskilde Laursen, der er sektionschef og chief information security officer i Region Hovedstaden, til mediet.

Det er heller ikke muligt at få indblik i, hvor mange af de 105 tilfælde der er sket med overlæg, og hvor mange der skyldes menneskelige fejl, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Hun peger dog på, at det kan være, at der bliver kigget i offentlige personers journaler af ren nysgerrighed.

Hændelserne har ført til en række fyringer og politianmeldelser af sundhedsmedarbejdere, oplyser Region Hovedstaden. Det er uvist, hvor mange der er tale om, idet regionen ikke fører statistik over konsekvensen af sagerne.

Ramt af en alvorlig sag

I sommeren 2021 blev Region Hovedstaden ramt af en alvorlig sag. En betroet it-medarbejder misbrugte sin adgang til Sundhedsplatformen, hvor han foretog uberettigede opslag på 244 borgere. Han blev senere fyret og politianmeldt, fremgår det af en årsrapport vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden.

Samtidig forventer Københavns Politi at føre straffesag mod medarbejderen for mindst et og sandsynligvis flere lovbrud.

Anna Olga Aaskilde Laursen har tidligere oplyst til Berlingske, at hver gang, regionen bliver opmærksom på »alvorlige sager«, undersøger man, hvad der kan gøres anderledes.

»Vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at undgå lignende sager. Det kan eksempelvis være at implementere nye eller ekstra kontrolfiltre,« sagde hun.

Samtidig fortalte Anna Olga Aaskilde Laursen, at »når medarbejdere har betroet adgang til systemer, kan man ikke forhindre eller sikre sig, at der aldrig kan ske misbrug«.

Der er efter den opsigtsvækkende sag blevet iværksat en række aktiviteter, som skal minimere risikoen for lignede hændelser.

FAKTA

Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal
Log ind på Sundhed.dk med NemID.

Find punktet »Log«, som er symboliseret med et øje.

Her kan du se, hvilke personer der har kigget i din journal.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:05   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-06-2022, 18:34   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.001
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forældre skal spørge om lov til at se deres børns sundhedsjournal

Det skal nu laves om

Forældre og patientforeninger har i flere år efterlyst digital adgang.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/fo...l-det-laves-om

Forældre skal spørge om lov til at se deres børns sundhedsjournal.

Det skal der laves om på nu. Det mener samtlige partier i Folketinget, som har skrevet det sort på hvidt i sundhedsaftalen.

Og det er en vigtig ændring, mener både patientforeninger og forældre.
En af dem er Clara Zeller. Hendes 3-årige søn, Georg, brækkede sin arm en fredag eftermiddag. Meldingen fra hospitalet lød, at han skulle opereres næste morgen.

Men da de kom hjem, meldte alle spørgsmålene sig.
Hvor var den lille arm egentlig brækket? Var det to steder eller et sted? Hvad sagde lægen om operationen? Var det i fuld narkose, eller hvordan skulle det foregå?
Clara Zeller ville finde svarerne i sønnens journal på sundhed.dk.

Men hun kunne ikke få adgang.

- Jeg syntes, det var utrygt. Min søn havde ikke en voksen allieret, der kunne være hans ambassadør og hjælpe ham. Hvad var der galt? Hvad var det for et behandlingsforløb? Vi vidste ikke, hvad vi skulle sige til ham.

Som forælder har du i dag ikke mulighed for at se dit barns sundhedsjournal, medmindre du søger aktindsigt.

- Jeg har en dreng på tre år, og godt nok er han ret selvhjulpen, men det er måske lidt frisk nok, at han skal være sin egen ambassadør i sundhedsvæsnet. Så det vil jeg rigtig gerne kunne hjælpe ham med, og det har jeg bare de bedste forudsætninger for at gøre, hvis jeg også har adgang til hans oplysninger.

I den nye sundhedsaftale er partierne blevet enige om, at der skal ændres på adgangen til børns sundhedsjournal, så forældre får digital adgang til en større del af børns sundhedsdata.

Og den beslutning er vigtig, siger vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel.
- I langt de fleste tilfælde er det forældre, der varetager børnenes interesserer og sørger for børn, der har en sygdom. Det er forældre, der holder styr på aftaler og følger op på behandling. Så det er rigtig vigtigt, at forældre har adgang.

- Det er på tide, siger hun og henviser til, at debatten om forældres adgang til børnenes sundhedsoplysninger har været der i adskillige år.

Helt tilbage i 2013 tog daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) initiativ til at undersøge, om forældrene kunne få adgang.

Men selvom Folketingets partier er enige i den nye sundhedsaftale, så er der et stykke vej fra enighed til ændring.

Den digitale adgang skal først behandles og vedtages på den kommende lovsamling, som går fra oktober i år til oktober næste år. Og derefter skal løsningen implementeres.

Det har ikke været muligt at få et et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Men Socialdemokratiets familie- og socialordfører, Camilla Fabricius, forklarer, hvorfor det kommer at tage tid, før forældre kan tilgå deres børns oplysninger på sundhed.dk

- Når vi gerne vil åbne op for adgangen til journalerne, så er det ekstra vigtigt, at vi skærmer de børn, hvor forældrene ikke skal have adgang. Derfor er et forsigtigt estimat, at der går et par år, før vi er helt i mål, siger hun.

En af begrundelserne for ikke at have direkte adgang har været at beskytte de børn, der kunne komme klemme, i de tilfælde hvor forældre af forskellige årsager ikke skal have adgang.

De nuværende regler i sundhedsloven dikterer nemlig, at der skal laves en konkret afvejning, hver gang en forælder søger indsigt i sit barns journaloplysninger. Det er for at sikre, at indsigten er i barnets interesse.

Sundhedsaftalen om digital adgang:

”Aftalepartierne er enige om efter inddragelse forud for høring vedrørende lovforslagets indhold at ændre sundhedsloven, så forældre får mulighed for at tilgå flere af deres børns sundhedsoplysninger digitalt, fx via sundhed.dk, indtil barnet fylder 15 år som er aldersgrænsen i sundhedsloven for, hvornår en patient har ret til aktindsigt og har ret til at give samtykke til patientbehandlingen.

Samtidig skal det i lovarbejdet afklares, hvordan det kan sikres, at forældre ikke får adgang til deres børns oplysninger i de situationer, hvor det vil kunne medføre en uønsket risiko for barnet.”


0-14-ÅRIGES ADGANG TIL SUNDHEDSJOURNAL

Forældre har allerede adgang til oplysninger om børns vaccinationer, medicinoplysninger og coronasvar.
Alle andre oplysninger for børn under 15 år er kun tilgængelige via aktindsigt.
Når barnet er fyldt 15 år, kan det selv tilgå journalen.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 26-06-2022 kl. 18:36.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension