efterlysning !!!!!! kan nogen hjælpe ace dk ?

[ace dk]

hej alle i ,,, mine venner på 10eren....

jeg har tænkt over det længe nu, og er kommet til det resultat, at jeg højst kan få 0 respons på indlægget, nuvel here it comes.

min far døde i mellem 80--82....... se det er der jo ikke så meget unaturligt i.

mit problem er jeg fik det først og vide ca et ½ års tid derefter...

jeg fik kontakt til den rare dame han havde levet de sidste 30 år med. og spurgte lidt til det "forskellige"... da jeg af omveje havde ladet mig fortælle, at jeg ikke var solo nolo....

var det ligesom om hun havde fået demens i meget svær grad, (de havde ingen børn fået)... og det vidste jeg (tror jeg nok).... fordi hun har vist en søn, men det kan jo være fra tidligere ægteskab.

nu kan jeg vel ikke kredse mere om sagen.

er der nogen herinde der kan bringe mig videre, har jeg slægtninge efter min far som hed JOHN VERMUND NIELSEN.... ved hans død som var på "riget" boede han med ELSE på HVALSØVEJ i BRØNSHØJ.......

det kunne være sjov og se om "der var nogen"..... jeg fandt en lillebror, men det var efter min mor, han og jeg mødtes for ca 5 år siden, jeg var da 45 og han 41.... det var sku da meget spøjst....

jeg ved godt dette måske ikke er et forum beregnet til dette formål...

men håber spørgsmålet kan tilgives lidt, da jeg jo ikke er blevet platfodet af studenterhuen.....

eders ace dk takker foreløbigt, for i ville læse dette i 1ste omgang

ps jeg kan sige han levede lidt af og sælge gamle biler, samt lidt småplat.... (har det åbenbart ikke fra fremmede........) og stamværtshuset var bazarcafeen i brønshøj

[Tutti]

hmmm blev du ikke kontaktet af Skifteretten da han døde - her tænker jeg mht evt. arv? Eller er du adopteret bort eller lign? Det vil under alle omstændigheder være en meget god ide at kontakte skifteretten i den kreds din far boede i, og så hør ad. De er ansvarlige for at hans bo bliver gjort op enten via advokat, eller at tilse, at familien tager sig af tingene, uanset om det skal være som uskiftet bo til sin ægtefælle eller ej. Hvis du er arving kan sagen åbnes igen. Det er ikke første gang, at der pludselig dukker et uventet familiemedlem op i forbindelse med et dødsfald. Dette er mit råd til dig. Om du selv får direkte at vide hvem du har som søskende er jeg ikke helt sikker på at de må fortælle dig, men Skifteretten har oplysningerne.

Held og lykke med detektivarbejdet.

[Wodpoulsen]

Jeg kender en dame, der har boet rigtig mange år i Brønshøj og kender mange.
Jeg lader et ord falde til hende..

[annagw]

Hej Ace!

Man kan få adgang til kirkebøger. Oplysninger om dåb, konfirmation og vielser bliver offentligt tilgængelige efter 50 år, dødsfald efter 10 år.

Du kan læse om slægtsforskning generelt på den her side: http://www.historie-online.dk/slaegt...ning/index.htm

[adbib]

Du kunne også forsøge dig på facebook.

[Charliza]

Hej med jer...

Jeg har meget lidt kontakt til min far, og skal selv gøre opmærksom på min eksistent, hvis det skulle komme til min viden at han er afgået ved døden

Har nogle halvsøskende, men tro mig.... De vil ikke forsøge at finde mig, ELLER fortælle at jeg også eksistere, i skifteretten. De har aldrig mødt mig. Med mindre min far har skrevet et testamente hvor i jeg står som arving, finder jeg nok ikke ud af det. Og er altså ikke helt sikker på han har det. Hans samlever "glemmer" nok også at fortælle om mig......


Jeg mener at det er kirken i det sogn han lever i der skal kontaktes. Fik i hvert fald at vide engang at jeg kan kontakte det sogn, og bede dem om at kontakte mig når min far afgår ved døden(De skriver måske et notat et eller andet sted?). Men synes det virker ret makabert, så har ikke taget mig sammen.... Endnu.

[Vovse]

Jeg er desværre helt blank, men jeg læser Familie Journalen, omend det er med en uges forsinkelse, og deri er der jævnligt mennesker der søger efter slægtninge og gamle venner/bekendte ("fra læser til læser"), så jeg tænkte at det måske også var en mulighed.

Jeg skriver lige af fra bunden af sådan en side:

"I Familie Journalen kan du søge pennevenner, gamle skolekammerater, ting til din specielle samling eller noget helt fjerde. Skriv til Familie Journal, Postbox 420, 0900 København C og mærk kuverten "Fra læser til læser" eller send en mail til [email protected] - husk at skrive "fra læser til læser" i emnelinjen. Desværre er det umuligt for os at bringe alle breve, men læserne får deres annonce bragt på Familie Journals hjemmeside. Billetmærkenumrene vil være de samme som i bladet. Ønsker du at komme i kontakt med en af brevskriverne, sender du brevet til samme adresse. Husk at skrive mærke og nummer på den, du vil i kontakt med, på kuverten, så sender vi dit brev videre til rette vedkommende."

[annagw]

Jeg ved ikke helt om man kan; men hvis man kan indrykke en kontaktannonce i Søndagsavisen som så bliver bragt landsdækkende er det da et forsøg værd.

[Charliza]

Vil lige indskyde, at da min mor døde, blev min søster(Fra mors side) og jeg spurgt om der var flere søskende. Det var der så ikke, men skifteretten borede ikke mere i det....

Så der kommer ikke automatisk et brev fra skifteretten, hvis man ikke står opført nogen steder som barn af afdøde.

[LUM]

Oplysninger om dig selv er faktisk ret nemme at få kirkebog m.m.
Men så stopper det nemme altså også, med mindre man er i besiddelse af en fuldmagt, og selv ikke det kan nødvendigvis gøre det.

Du kan vælge at springe en lang (som faktisk er forkortet) historie over og gå ned til kassen i bunden.

Jeg er adaptiv barn og startede med min egen kirkebog, og var der så svine heldig at min mor havde forlangt at både hendes og min fars FULDE cpr-nr skulle være oplyst der i, det er ellers meget unormalt, er man heldig mangler de 4 sidste, jeg var så ekstrem heldig, for de åbner jo for en KÆMPE verden af muligheder, når det handler om at søge og finde dem.

Jeg fandt min mor, min far var pist borte i systemet (han er før blevet stanset af politiet, hvor de har slået ham op, og hovsa han var forsvundet, hvilket jo så ikke var, de kunne bare ikke finde ham) Jeg skrev til min mor, men hørte intet, hvilket jeg respekterede, i stedet søgte jeg alt hvad jeg kunne finde på mig selv, bla mine fødsels papirer, og dem kunne jeg ikke få uden mors cpr-nr.

Efter ca 1½ år blev jeg ringet op af en ung mand, som viste sig at være min storebror. På et tidspunkt havde mor fortalt 2 af mine søskende at jeg havde kontaktet hende, hvilket fik min bror op at ringe *gg* hvis jeg ville have kontakt så skulle jeg farmer også have lov til det, og til sidst gav hun sig så. Vi havde en længere snak den dag... en af de dage i mit liv jeg ALDRIG glemmer... nå men jeg havde sørme også en storesøster, og så mente han at jeg havde en bror mere.
Den der bror mere, det skulle da undersøges, og heldigvis viste min søster bedre besked, og tjekkede op på om det nu også holdt helt stik, med vores mostre (meget ømt emne for vores mor selv sagt) Jo jo der var en mere, en lyn fødsel, hun fik ham på under 15 min, alt gik stærkt omkring ham, lige så beslutningen om ikke at beholde ham (den gang var vores mor kun i starten af 20-rene) hvilket betød at han blev fjernet med det samme. Meget andet end han var registreret på Frederiksberg hospital (på en afdeling som ikke længere findes) og født i ambulancen, viste vi/de ikke.
Men han er jo også en del af mit puslespil, så findes det skulle han. Sygehuset var ikke meget behjælpelig, desværre, ej heller vores lokale kirkekontor (de må ikke) så jeg stod faktisk totalt på bar bund. Men tidligere havde jeg bla fået papirer hvor i der står navnet på det behandlingshjem jeg kom på, så dem kontaktede jeg... lidt morsom oplevelse for hende jeg talte med kunne huske "mig" (mit kalde-navn, hvilket er det efternavn min mor havde, damen syntes det var enormt spænende og var helt vild efter at jeg skulle kigge der over... ja flot så den anden ende af landet) Hun ledte efter min bror, for det vare MEGET sandsynligt at han havde været samme sted, men deres computersystem gik ikke så lang tid tilbage, så hun gik i arkiverne i kældrene, der var han heller ikke, de dokumenter var til intetgjort, desværre, til gengæld kunne hun fortælle at jeg skulle kontakte et ministerium (hvilket kan jeg ikke huske) hvilket jeg gjorde.

De kunne sagtens finde min bror, men selv om at han for længst var blevet myndig, skal hans adaptiv forældres spørges om ministeriumet måtte kontakte ham .
Reglerne er så at når forældrene har sagt ja, skal der skrives til min bror, som så skal sige ja, hvor efter jeg får brev med hans adresse og evt telefon nr, hvis han havde givet udtryk for at det skulle med... biokrati, ja tak. Sådan gik det bare ikke, og det er der sikkert sparet mange måneder ved.
Da hans forældre fik det hersens brev, greb hans mor straks knovlen og ringede til dem... ja for H... endelig, selvfølgelig, hvem er det? hvor bor hun telefon nr? kom så venner *gg* (ej de der svar ja/nej breve er svaret ja skal man svare inden for en bestemt tid, men Thomas var i Holland, og kom først hjem 2 måneder senere, så det ville være umuligt for ham at nå at få svaret inden for tidsfristen, så de gik med til telefonisk at give hende min adr) få min der efter blev jeg ringet op af en rigtig sød og dejlig dame... en MOR hun skulle også liiige tjekke mig af i sømmene (hvilket jeg så har fuld forståelse for da min bror er en af de første her hjemme med damp diagnosen) men i det store hele var hun helt vild, selvfølgelig skulle vi have kontakt, alle sammen. Samme eftermiddag ringede hun til Thomas, jeg hørte så ikke fra ham, før han kom hjem, men jeg hørte gentagende gange fra hans mor, en dejlig dame.

Desværre var vores mor død inden Thomas kom ind i billedet, så hende nåde han ikke at møde, men vores far har han besøgt nogle gange, det sjove ved den historie er så at Thomas havde mødt hans far nogle gange, der var bare ingen af dem der viste det, jo de har siddet og drukket bajere sammen.

[QUOTE][Mit bedste råd er: Prøv tinget, ja ja det lyder tosset, men da jeg havde kontakt med dem var de ENORMT flinke og ekstrem hjælpsomme, de satte himmel og hav i bevægelse for at hjælpe mig (de første 2 viste ikke så meget og ham der viste om det område havde ferie, men ham ringede de da bare til ).... du ringer bare til hoved nr´et og forklare din sag, så stiller de dig videre til rette ministerium, der kan de så sikkert hjælpe dig videre, om ikke andet så fortælle at de ikke må oplyse om det, og så er der vel kun diverse læser til læser i familiejournal ude og hjemme, Hjemmet og hvad de ellers hedder, alle de der blade. /QUOTE]