K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-02-2024, 21:31   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sygedagpenge, med stop og nye regler måske.

Vi forventer at "Sygedagpengestop" vil der komme ændringer, som vi skal kende.

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/2023...W0uIH2FR7n8-Ko

3. januar 2024. Beskæftigelsesministerens orientering fra stormøde den 15. september 2023 om meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet og diverse hovedkonklusioner fra politisk analyse af området.

Orientering fra stormøde den 15. september 2023 om meget alvorligt syge i sygedagpengesystemet

Brev til BEU (pdf-version)
Html-version


Hovedkonklusioner fra afdækning (pdf-version)
Html-version

Spor 1 - Regler for alvorligt syge borgere (pdf-version)
Html-version
https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/2023...68/2806236.pdf


Spor 2 - Analyse af kommunernes brug af tilbud til meget alvorligt syge (pdf-version)
Html-version
https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/2023...68/2806238.pdf



Spor 3 - Workshops om alvorligt syge i sygedagpengesystemet (pdf-version)
Html-version
https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/2023...68/2806240.pdf



Maj Thorsen Virkeligheden:

https://www.facebook.com/Maj.K.Thors...ijsobWURkLX4xl

MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SKAL TILGODESES LANGT BEDRE PÅ SYGEDAGPENGE…

Efter en velfortjent weekend ovenpå en hektisk uge i København med bl.a 2 møder i Beskæftigelsesministeriet, er det nu tid til at aflægge rapport til jer alle.

For det første;

På et 4 timer langt stormøde i fredags om de mest alvorligt syge på sygedagpenge står klart;
Jobcentrene er top-interesserede i at mennesker med svære psykiske lidelser skal sidestilles med dem, der har alvorlige fysiske lidelser.
Dvs at svære psykiske lidelser også skal kunne komme ind under en form for stand by ordningen, der pt kun omfatter livstruende fysiske lidelser.

Dernæst;

Jobcentrene er også interesserede i at den skandaløst korte tid på sygedagpenge skal ændres og forlænges betragteligt.
Altså, at de nuværende 22 uger måske skal tilbage til de 52 uger, som før 2013.

Slutteligt;

Rehabiliteringsmøder mhp overgang til jobafklaringsforløb bør droppes! Det er helt unødigt bureaukrati og tidsspilde.
Det var de klare budskaber fra 4 forskellige jobcentre, som stod på scenen i fredags.

Og ja tak! Jeg er fuldstændig enig!

Det var således et møde, som jeg fandt yderst konstruktivt. Betyder det så at alting ændres?

Nope. Det gør det desværre ikke.

Jeg kan stadig frygte at kontrol og mistillid vil vinde over fornuft, fordi systemet er forhippede på at fange de få der snyder.

(Dem har jeg ikke mødt endnu i de 6 år, jeg har været privat socialrådgiver…)

Herudover kan jeg sige, at det var konstruktive 30 minutter i onsdags, jeg fik med formanden for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner, der skal kigge på fremtidens beskæftigelsesindsats.

Mit hovedbudskab var;

Få nu lavet en afklaringsgaranti, så vi undgår de langvarige jobcenterforløb over 3 år! Både ift fleksjob og førtidspension!

Men altså; Som Claus Kreiner sagde;
Vores opgave er at finde besparelser for 3 mia….

Og dér kan jeg jo godt blive lidt mismodig ift hvem den besparelse så kommer til at gå ud over….

Det véd vi mere om, om et års tid….

God mandag aften!


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-02-2024, 23:21   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Louise Schelde Frederiksen - Jurist og Lektor, cand.jur stævner Ankestyrelsen

Louise Schelde Frederiksen - Jurist og Lektor, cand.jur stævner Ankestyrelsen.

https://www.facebook.com/photo?fbid=...02365207598071

ANKESTYRELSEN STOPPEDE LENAS SYGEDAGPENGE TRODS LIVSTRUENDE OG ALVORLIG KRÆFT

Af flere omgange er det forsøgt at få Ankestyrelsen til at genåbne Lenas sygedagpenge imens hun fortsat var aktuelt livstruende og alvorligt syg.

Udbetalingen blev bragt til ophør mens Lena fortsat var under behandling for aggressiv brystkræft. Ankestyrelsens begrundelse var bl.a. at man måtte formode, at Lena ville blive rask - uden at det behandlende lægeteam dog havde konstateret helbredelse.

Fremtids sagsbehandling er en besynderlig ny tendens, som vi er nødt til at få domstolenes vurdering af. Man kan ikke sætte folk i fængsel på forhånd. Man kan vel heller ikke stoppe udbetaling af sygedagpenge på en udokumenteret fremtidsvurdering.

Ankestyrelsen er nu stævnet og jeg er glad for at kunne bistå Lena i denne formentlig principielle sag.


Sygedagpengestop feb 2024

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Stop af sygedagpenge

Hvis du er ved at være der hvor dine sygedagpenge skal stoppes pga varighedsbegrænsningen er der nogle ting du skal være særlig opmærksom på.

Sygedagpengeloven siger:

Citat:
§27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17,

Stk. 2, i lov om social pension. Stk. 2 Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3 Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kilde: Sygedagpengeloven


Overgangsregler

Syge, som den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mindre end 22 uger inden for de seneste 9 måneder, falder helt ind under de nye regler.

Syge, som den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger, kan få sygedagpenge efter de gamle regler i 52 uger.
Herefter vil de kunne få forlænget sygedagpenge efter de nye forlængelsesregler, hvis de fortsat er syge. Dog kun 39 uger v. forlængelse nr. 1 og 2 og kun i 104 uger v. forlængelse nr. 3. Hvis kommunen vurderer, at de ikke er omfattet af forlængelsesreglerne, er de berettiget til et jobafklaringsforløb på den lave ydelse.

Sygemeldte, som allerede er omfattet af en forlængelsesregel den 1. juli 2014, har også mulighed for et jobafklaringsforløb på den lave sats, hvis de ikke kan forlænges efter en ny forlængelsesregel.

Læs beskæftigelsesministeriets pjece om sygedagpenge

Aktindsigt

Det er altid en god ide at søge aktindsigt for at se hvad der ligger af papirer i din sag.

Du kan finde en aktindsigts erklæring her: Erklæring om Aktindsigt eller her: Erklæring om Aktindsigt

Du kan aflevere din ansøgning om aktindsigt hos kommunen eller jobcenteret.

Kommunen skal færdiggøre din aktindsigt inden for 7 arbejdsdage og hvis det tager længere tid skal du have besked om hvorfor og en ny dato for hvornår du så kan forvente din aktindsigt.

Læs mere om aktindsigt


Anke

Derudover bør du ALTID anke et sygedagpengestop uanset hvad kommunen siger eller skriver til dig. Det er altid godt at få andre friske øjne til at se på om alle regler og love er overholdt (dette gælder selvfølgelig ikke hvis du er enig i sygedagpengestoppet)

Du skal anke over afslaget til kommunen som så har 4 uger til at revurdere om de vil fastholde afslaget og hvis de fastholder afslaget så skal de sende sagen videre til ankestyrelsen.


Erhvervsrettede foranstaltninger

I retssikkerheds loven står der

Citat:
§7a Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2 Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.
Kilde: Retssikkerhedsloven

Dette betyder at de skal undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det kan enten være Revalidering, Ressourceforløb, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært job. Dette skal ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.

Hvis kommunen siger til en at man bare skal søge kontanthjælp, og at de så vil finde ud af hvad der efterfølgende skal ske, så skal man med det samme minde kommunen om Retssikkerhedsloven §7a da det ikke er ok at gøre det på denne måde.

Hvis kommunen hævder at sygedagpenge ikke er en erhvervsrettet foranstaltning, så passer dette ikke. Det kan man læse af denne principielle afgørelse fra ankestyrelsen af: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154757


Meget mere om sygedagpenge

Her kan man læse en vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelsesmulighederne: Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse

Vil man læse en udførlig beskrivelse af reglerne om sygedagpenge kan dette gøres hos DUKH her: DUKH om Sygedagpenge


Har du spørgsmål om sygedagpenge

Har du spørgsmål om sygedagpenge som du ønsker at andre brugere af K10 skal besvare så kan du stille dine spørgsmål her: Stil spørgsmål om sygedagpenge i forummet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:24.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension