K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-11-2023, 12:51   #211
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rettelse af ovenstående

https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/...udvalg-tjekker

Fejl og rettelser i historie om, at formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler

Dr.dk udgav 11. november en artikel med overskriften Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler: 'Det er imod almindelige retsstatsprincipper'.

Det fremgik af den oprindelige artikel, at seniorforsker emerita Eva Ersbøll vurderede, at folketingsmedlem Mikkel Bjørns ageren var i strid med almindelig forvaltningsret, forvaltningsloven og GDPR-reglerne. Dette er ikke korrekt og skyldes, at DR havde misforstået Eva Ersbøll.

Det pågældende afsnit er derfor blevet slettet, da Eva Ersbøll siger, at forvaltningsloven ikke gælder for indfødsretssagsbehandlingen.

Det korrekte citat fra Eva Ersbøll er, at Mikkel Bjørns ageren ”er imod almindelige retsstatsprincipper”.


Desuden var det en fejl fra DR's side, at Eva Ersbøll ikke fik sine citater til citattjek.

Derfor er to af Eva Ersbølls citater også blevet ændret efter artiklens publicering.

Desuden er Mikkel Bjørn ikke i tilstrækkelig grad blevet forelagt kritikken om, at hans praksis er i strid med almindelige retsstatsprincipper i hverken P1 Morgen eller i forbindelse med artiklen.

DR beklager.

Phhmw skriver til journalisten:

Kære Lotte Stengaard DR

Tak for artiklen og rettelserne: https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/...udvalg-tjekker

Ja, det er noget værre noget med at politikere og kommunale sagsbehandlere bruger Facebook for at checke borgernes adfærd, som kan bruges imod dem.

Lovligt som ulovligt.

Til din orientering og nysgerrighed:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695&page=21

Og begynder her:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=34695

Med venlig hilsen

Peter Hansen


Bilag

https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere

“"I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast

»Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen. Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun.

»Moralsk kan man selvfølgelig sige, at det er forkert at give sig ud for at være en anden. Men jeg vil gerne slå fast, at det er borgeren selv, der accepterer vores venne-anmodning. Og det er et supergodt redskab,« siger Hanne Bahnsen.”"


SPØRGSMÅL.

Mon kommunerne stadig bruger ulovlige falske Facebook profiler, for at komme ind i borgerne private rum?
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-02-2024, 10:00   #212
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Overvågning, udviklingen i samfundet

Pludselig fik David sms’er fra DSB-leder efter kritisk opslag i lukket facebookgruppe: 'Det er overvågning'

Ifølge Jernbanearbejdernes Landsklub har de hørt om flere sager, hvor medarbejdere føler, at de får begrænset deres ytringsfrihed.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/pl...facebookgruppe

Over hundrede DSB-medarbejdere var her til eftermiddag stimlet sammen til en demonstration ved organisationens hovedkontor i Høje Taastrup.
Det er der flere årsager til, fortæller Kim Olesen. Han er formand for Jernbanearbejdernes Landsklub, der står bag dagens demonstration.
- Vi oplever, at ytringsfriheden bliver knægtet. Hver gang vi udtaler os, får det nogle restriktioner fra ledelsen.

Ifølge formanden har flere medarbejdere i DSB fortalt til landsklubben, at de er blevet indkaldt til en samtale med ledelsen, hvis de har skrevet et kritisk indlæg om arbejdspladsen i en lukket facebookgruppe.

- Vi kalder derfor til demonstration i dag, fordi vi har fået flere henvendelser fra kollegaer gennem det seneste år. Det er et problem, at man føler, at man ikke kan ytre sig, og man føler sig overvåget, siger Kim Olesen.
Leder opfordrede medarbejder til at trække opslag tilbage
En af dem, der har følt sig overvåget af ledelsen, er lokomotivfører David Vedersøe.

Efter en episode, hvor en arbejdsmiljørepræsentant var blevet indkaldt til en samtale med ledelsen, efter han havde kontaktet Arbejdstilsynet med nogle kritisable toiletforhold, skrev David Vedersøe et opslag til sine kollegaer i en lukket facebookgruppe.

- I opslaget opfordrede jeg nogle kollegaer til at møde op og klappe ham ind for at vise vores støtte til medarbejderrepræsentanten, som netop havde gjort det, som vi havde valgt ham til at gøre, siger lokomotivføreren.

Men det er ikke kun David Vedersøes kollegaer, der får kendskab til opslaget.

Få dage efter har han pludselig et såkaldt førerhusbesøg fra ledelsen.
- Et førerhusbesøg er i sig selv ikke mærkeligt, da det sker en gang om året, men det var påtalende, at det skete så kort tid efter, siger David Vedersøe.
Det mere mærkelige er, at samtalen med lederen sporer sig hurtigt ind på andet end lokomotivarbejdet.

- Der gik der ikke mere end to minutter, så drejede samtalen sig om det pågældende facebookopslag, som han gerne ville have, at jeg trak tilbage.
Men dialogen med ledelsen stoppede ikke der. Kort tid efter besøget modtog David Vedersøe en sms fra samme leder, der "ville give ham et godt råd" og understregede ønsket om at få ham til at tage sit opslag ned fra gruppen.
Sms-korrespondancen mellem David og lederen efter besøget.

Er det et udtryk for, at de er inde og lure? Kan det ikke være, at de tilfældigvis har hørt om dit opslag på gangene?
- Det lyder meget usandsynligt, at det er tilfældet. Specielt når der er flere eksempler på overvågningssituationer af forskellige medarbejdere, siger David Vedersøe.

Han mener nemlig, at hans eksempel er langt fra det eneste.
- I forbindelse med den nye bybaneføreruddannelse sidste år var der også en kollega, der lavede et facebookopslag, hvor han kritiserede den nye uddannelse.
I opslaget havde kollegaen tilsyneladende kritiseret uddannelsen for at være kortere og til en lavere løn.

- Der gik heller ikke lang tid, før han blev kaldt til samtale hos en leder, der gerne ville have en forklaring på, hvorfor han ytrede sig kritisk. Det viser med al tydelighed, at der foregår en eller anden form for overvågning af de sociale medier fra ledelsessiden i DSB, siger David Vedersøe.
DSB-chef: 'Jeg kender ikke til episoderne'

Kim Olesen peger på, at følelsen af overvågning fra ledelsen på de sociale medier, får medarbejderne til ikke at turde sige deres mening.
- Vi har haft overenskomstforhandlinger i 2023, og da spurgte vi flere af vores medlemmer, om de i deres fritid kunne stå med et banner med kravene til forhandlingen, men det turde flere ikke, fordi de var bange for, om chefen så det.
Og han forstår godt deres tilbageholdenhed.

- Når du sidder til sådan en samtale, så er det jo nærmest en advarsel. Det betyder også, at når du går tilbage, så er du en tavs hund, siger Kim Olesen.
Kommunikationschef i DSB Niels-Otto Fisker kan ikke genkende det billede i virksomheden, som Kim og David har tegnet.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver han:
- Jeg kender ikke den konkrete episode. Vi er en virksomhed med mere end 300 ledere og 6500 ansatte, hvor der er en masse dialog mellem os hver dag. Der er højt til loftet i DSB og absolut ingen overvågning. Derfor kan en leder godt have hørt om et opslag på lukkede fora.
Du kan høre mere om DSB's demonstration i P1 Morgen her.


Hilsen Peter

Bilag

Hej David.
Tak for køreturen. Jeg undersøger med hensyn til litra på F&R og vender tilbage.

Med hensyn til samtalen med XXXX, kan jeg af gode grunde ikke fortælle hvorfor han er kaldt til samtale, men jeg kan forsikre dig, at der er tale om, at det er en fredelig samtale uden nogen hensigter udover en dialog. Hvis XXXX ønsker at have dig med som bisidder, så er du velkommen.

Så tænker lidt, at dit opslag er lavet på et forkert grundlag, så måske en god idé at lave et nyt opslag. Så en høne ikke bliver til ti høns.

Fortsat god vagt og fridage de næste dage.

Vh. XXXX
Hej XXXX.

Selv tak, det var hyggeligt. Mht. XXXX har du ret i, at jeg ikke kender grundlaget for samtalen og ser derfor ikke nogen grund til at lave et nyt opslag på et uoplyst grundlag, men du/I kan jo selv lave et opslag og forklare situationen, når du/I tilsyneladende har adgang til facebooksiden.

Fortsat god weekend.
Mvh David.

Jeg/vi har nu ikke adgang til denne facebookside, det er jeres forum, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke bliver bekendt med indholdet.

Det vil heller ikke være rigtigt at skrive på Facebook om mine aftaler med medarbejdere.

Det var nu også bare for at informere dig, så meget som jeg kunne, og komme med et godt råd.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-02-2024, 00:56   #213
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En kommune i Nordsjælland har betalt 350.000 for at få sat sensorer op

En kommune i Nordsjælland har betalt 350.000 for at få sat sensorer op: »Man kan misbruge det, hvis man vil«

På rådhuset i Gribskov er der blevet sat hundredvis af sensorer op, der gør, at chefen kan holde øje med de ansatte, når de er på arbejde. Men det er slet ikke det, de skal bruges til.

https://www.berlingske.dk/arbejdsliv...0fQLH3hlkCrjbA

Ved første øjekast er det svært at se, at der er noget markant anderledes på Gribskov Kommunes rådhus end på så mange andre arbejdspladser.

Men under alle borde gemmer sig en lillebitte sensor på størrelse med et frimærke. Den ser ikke ud af meget, men den kan give et unikt indblik i kontorlandskabet, som chefer kan bruge til deres fordel.

Da de mange sensorer blev sat op på rådhuset i Gribskov, var alle medarbejdere ikke lige tilfredse. Flere var skeptiske og nervøse for, at de blev overvåget. Og det kan de i princippet også blive.

Helt konkret måler enhver sensor på, om der sidder et menneske ved et skrivebord, eller om pladser står tomme, fordi mange ansatte arbejder hjemmefra eller er i møde.

Det kan man som arbejdsplads bruge til at måle belægningen og skrue ned for antallet af skrivebordspladser til de ansatte.

Og der er penge at spare som arbejdsplads.

Det forklarer Troels Skak-Nørskov, som står i spidsen for kommunens ejendomsteam. Han slår også fast, at det absolut ikke er hensigten, at sensorerne skal bruges til at overvåge:

»Man kan misbruge det, hvis man vil, og sidde og holde øje med den enkelte medarbejder. Men det er slet ikke der, vi er,« siger Troels Skak-Nørskov.

Én aften, fire mænd og masser af tape

Den lillebitte sensor, der vejer tre gram, koster i omegnen af 300 kroner. Og den har ni års batterilevetid.

På rådhuset og en dertilhørende administrativ sundhedsbygning har de fået sat de mange sensorer op fordelt på skriveborde og i mødelokaler for 350.000 kroner.

Den pris indeholder også betalingen for hele installationen af de mange sensorer, som Jon Wichmann og hans virksomhed IoT Fabrikken står bag.

Prisen, de tilbyder, er forskellig, alt efter hvad der ligger i løsningen, forklarer Jon Wichmann, da det er »enormt individuelt«, hvad folk har brug for.

Sensorerne blev sat fast under bordene på en enkelt aften.

Opskriften var simpel: hundredvis af sensorer, fire mænd i arbejdstøj og dobbeltklæbende tape i lange baner.

»I bund og grund er det nogle små dimser, som måler belægningen, og den data bliver sendt op i en sky,« siger Jon Wichmann, som kalder sig selv en »gadgetnørd til fingerspidserne«.

Han finder en plantegning frem og forklarer videre.

Oversigten viser et »her og nu-billede« af alle skrivebordspladser på rådhuset, i alt 244:

»Den røde farve betyder, at et skrivebord er optaget, og den grønne betyder, at det er ledigt,« siger Jon Wichmann.

Derudover kan man se alle skrivebordspladser rangeret på en liste fra mest til mindst populær, og man kan se, hvor mange timer hvert skrivebord er i brug på en given dag.

Det betyder, at Troels Skak-Nørskov i princippet kan se på dataene, om en bestemt ansat sidder på sin plads, hvor længe han sidder der, krydstjekke det med hans kalender og få it-afdelingen til at se, om han overhovedet er logget på en given arbejdsdag.

Men det vil han ikke, og det er ikke hensigten med sensorerne, understreger han.

»Hvis vi havde tid og mulighed for det, ja, så kunne vi overvåge folk i hoved og bagdel. Dels har vi jo hverken kundskab eller ønsket om det, og det er ikke det, de skal bruges til,« fortæller Troels Skak-Nørskov.

Hvordan vil I sikre, at de ansatte ikke bliver overvåget?

»Sensorerne og rammerne for brugen af dem er blevet godkendt af vores øverste organ. Og vi overskrider naturligvis ikke det mandat, vi har fået, så mister vi jo al troværdighed i organisationen.«

Troels Skak-Nørskov mener ikke, at 350.000 kroner er alverden at betale for sensorerne, da enhver sparet kvadratmeter svarer til cirka 28.000 kroner i et byggeri til mere end 100 millioner kroner, siger han.

Men er der ikke en anden og billigere løsning end sensorerne til at måle jeres belægning? Kunne de ansatte ikke bare selv registrere, hvor meget de er på kontoret?

»Alternativt skulle mere end 600 ansatte hver dag logge deres brug af skriveborde ned til mindste detalje, hvilket vil koste alt for megen tid, der vil gå fra betjeningen af borgerne,« siger Troels Skak-Nørskov.

Spar pladser, spar penge

Efter coronaepidemien blev mange af os vant til at arbejde hjemme, og mange holder stadig af at kunne arbejde fra hjemmekontoret en gang imellem.

Men det fleksible arbejdsliv gør også, at skrivebordspladser i kontorlandskaberne står øde hen.

Berlingske har for nylig talt med ejendomsforvalteren DEAS, der vil tracke brugen af deres kommende hovedkontor, fordi så mange medarbejdere arbejder hjemmefra et par dage om ugen.

I IoT Fabrikken ser de, at flere og flere virksomheder og kunder henvender sig for at få målt, om de har for mange eller for få skriveborde.

Først var det kun virksomheder, men nu er flere kommuner også begyndt at række ud.

Da Berlingske går rundt i kontorlandskabet på rådhuset i Gribskov, er det tydeligt at se, at langtfra alle skriveborde er i brug på samme tid.

Flere borde står tomme, og det er netop det, som Gribskov Kommunes rådhus ønsker at gøre op med – både for at spare penge og for at udlede mindre CO₂.

Og der er mange penge at spare som arbejdsplads, fordi »det er rigtig dyrt at have tomme pladser stående«, mener Jon Wichmann.

Han forklarer, at en skrivebordsplads koster i omegnen af 20.000 og 70.000 kroner om året – alt efter om kontoret ligger i »Udkantsdanmark eller på Rådhuspladsen«:

»Har du et kontor på en dyr adresse og kan skære 100 skrivebordspladser væk, kan du som arbejdsplads spare syv millioner kroner om året, og det er svært ikke at se som fordelagtigt,« siger Jon Wichmann.

Fart på

Det seneste år alene har IoT Fabrikken sat titusindvis af skrivebordssensorer op, siger Jon Wichmann, som er medstifter af og partner i virksomheden:

»Der har virkelig været fart på, og det fortsætter med uformindsket styrke i øjeblikket.«

Selskabet sælger også andre sensorer, der kan måle indeklima, partikler i luften og temperaturen i et rum.

De allerførste spæde skridt med virksomheden blev taget i 2017, og for 16 måneder siden opsatte IoT Fabrikken de første af deres skrivebordssensorer, som en norsk virksomhed har opfundet.

Årsrapporten for IoT Fabrikken i 2022 viser et underskud på 788.700 kroner før skat og en negativ egenkapital.

Resultatopgørelsen for 2023 ser dog »meget mere positiv« ud, forklarer Jon Wichmann og henviser til den kommende årsrapport, som endnu ikke er godkendt, da der ikke er afholdt generalforsamling endnu.

Men ifølge ham er underskuddet vendt til et overskud på omkring 500.000 kroner

Hvad kan chefen holde øje med?

De små sensorer giver anledning til »rigtig mange sjove snakke« blandt medarbejderne på rådhuset, siger Troels Skak-Nørskov.

Det opdager Berlingskes journalist også under besøget på rådhuset.

En kommunalt ansat spørger en kollega, om sensorerne mon også kan måle, hvorvidt han står nok op i løbet af dagen ved sit hæve-sænke-bord.

For nylig har Berlingske talt med Politikens techredaktør, Michael Jarlner, om netop overvågning på arbejdspladsen.

Med et voksende antal digitale løsninger buldrer mulighederne for overvågning nemlig frem.

Ifølge Michael Jarlner er det ikke i sig selv problematisk, at arbejdspladser er begyndt at gøre brug af sensorer til at måle belægning.

»Men hvis en sensor giver en ansat mistanke om, at overvågning finder sted, så har vi et problem,« mener han.

Spørgsmål og undren blandt medarbejdere skal der være plads til, mener Troels Skak-Nørskov.

Men det er samtidig vigtigt for ham at understrege, at han ikke holder øje med den enkelte medarbejder, og hvad vedkommende laver.

Formålet er at forbedre arbejdet og ikke en »nidkær overvågning«.

»Jeg kigger på masser af data. Man spørgsmålet er, hvad man bruger den til. Vi er jo nødt til at have overblik, og nogle gange synes jeg, at det er sjovt at sidde i glo på, hvor meget eller hvor lidt bordene bliver brugt,« siger Troels Skak-Nørskov.

Han fortæller videre, at han ser på dataet et par gange om ugen.

Selvom han ved, hvilken ansat der sidder på hvilket skrivebord, kan han ikke se, om vedkommende er i møder, arbejder hjemmefra eller overhovedet laver noget arbejdsrelateret.

»Jeg har heller ingen chance for at se, om en ansat sidder ved sit bord og bare surfer Zalando dagen lang,« siger Troels Skak-Nørskov og tilføjer med et eftertryk:

»Det er bestemt ikke overvågning, vi har med at gøre. Det er mest af alt et spørgsmål om at holde styr på, om vi har for mange borde eller for få.«

Den holdning deler Jon Wichmann.

Han fortæller, at hvis kunderne ønskede at overvåge deres ansatte, så har de »masser af muligheder for det allerede« med adgangskort, hvornår medarbejderne har brugt deres computere, videoovervågning, kalendere og meget andet:

»Med det kendskab, jeg har til vores kunder, så handler skrivebordsmåling udelukkende om økonomisk ansvarlighed, reduktion af CO₂ og så et ønske om, at medarbejderne har de rigtige rammer på kontoret. Og det gælder også i tilfældet med Gribskov.«

Nyt rådhus på vej

På rådhuset har alle ansatte på nuværende tidspunkt deres egen faste skrivebordsplads.

Men om tre års tid er det planen, at kommunen får et spritnyt rådhus, hvor det ikke er utænkeligt, at siddepladserne ikke længere er faste for alle ansatte.

Inden det store ryk fra den rådhusbygning, Gribskov har haft siden 1950erne, vil de aktivt bruge målinger fra sensorerne til at finde ud af, hvor mange skriveborde der egentlig er brug for, fortæller Troels Skak-Nørskov.

Det er ikke en nem opgave at løse.

På den ene side arbejder de kommunalt på at implementere mere kunstig intelligens, så de kan skære ned på administrative, kolde hænder, forklarer han.

Omvendt kommer der også en større ældrebyrde, som der også er nogle, der skal passe.

Hvor mange skriveborde der er brug for, vil derfor blive besluttet ud fra, hvad dataet fra sensorerne viser over det næste stykke tid.

Selv ville Troels Skak-Nørskov »ikke være bange for«, hvis rådhuset gik ned på en belægning fra 100 til 70 procent, siger han.

Intet er dog besluttet endnu, og når de har samlet nok data ind, skal der også et forslag forbi lokalpolitikerne, før noget endeligt falder på plads, som kan påvirke de ansattes arbejdsliv.

Men især én ting er både Troels Skak-Nørskov og Jon Wichmann meget enige om:

I fremtiden vil fleksibelt arbejdsliv forblive et nøgleord.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension