K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-05-2023, 16:24   #91
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommuner kan ikke kræve, at borgere skal klage digitalt over parkeringsafgifter

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...gift/#cp-title

Da en borger sendte en mail til Lyngby-Taarbæk Kommune for at klage over en parkeringsafgift, fik han et autosvar om, at klagen skulle indgives via en digital selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Det samme fremgik af kommunens hjemmeside.

Ombudsmanden rejste på den baggrund over for kommunen spørgsmål om grundlaget for et sådant krav. Under sagens behandling ændrede kommunen vejledningen på hjemmesiden, så det fremgik, at en klage over en parkeringsafgift enten skulle indgives via selvbetjeningsløsningen eller via mail.

De krav kan kommunen imidlertid ikke stille. Ombudsmanden har i sagen udtalt, at borgerne – hvis der ikke i lovgivningen er fastsat særlige formkrav – må klage i den form, de selv ønsker, så længe kommunerne rent teknisk kan modtage klagen.

”Der er ikke i lovgivningen grundlag for at kræve, at klager over parkeringsafgifter skal indgives på en bestemt måde. Det offentliges vejledning skal selvsagt være retvisende. En kommune må derfor ikke give borgerne det indtryk, at det er obligatorisk at anvende digital kommunikation, når dette ikke er tilfældet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Lyngby-Taarbæk Kommune har nu ændret klagevejledningen på sin hjemmeside og i kommunens autosvar, så der ikke længere står, at klager skal indgives digitalt.

Da sagen kan være af betydning for andre kommuner end Lyngby-Taarbæk Kommune, har ombudsmanden orienteret Kommunernes Landsforening om sin udtalelse
.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-01-2024, 17:29   #92
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage har ført til ny praksis i forhold til sene digitale klager

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...gitale_klager/

19. januar 2024 | Nyhed
En borger sendte en klage over en kommunal afgørelse med Digital Post via e-Boks kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat, men kommunen modtog først klagen kl. 04.01 den følgende dag.

Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da styrelsen fandt, at klagen var modtaget for sent. Ifølge Ankestyrelsen kunne en borger ikke gå ud fra, at en klage, som sendes med Digital Post, leveres til myndighedens digitale postkasse straks. Styrelsen fandt også, at der ikke var grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Borgeren klagede herefter til ombudsmanden, der bad myndighederne om oplysninger om den tid, det tager for en meddelelse at nå frem med Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at servicemålet for meddelelser sendt med Digital Post fra marts 2022 er, at 95 procent af meddelelserne skal være tilgængelige i modtagernes modtagersystem maksimalt 20 sekunder efter, at de optræder i borgernes udbakke. Dette servicemål havde været overholdt stabilt siden september 2022.

På den baggrund genoptog Ankestyrelsen sagen og udtalte, at den forventede forsendelsestid for digitale klager er så kort, at man som borger må kunne forvente, at en klage er modtaget ganske kort efter, at man har sendt den afsted. I den konkrete sag kunne der herefter ses bort fra overskridelsen af klagefristen.

Herefter afsluttede ombudsmanden sin undersøgelse af sagen.

Ankestyrelsen har på baggrund af sagen udsendt en ny principmeddelelse, hvor det lægges til grund, at en borger i almindelighed vil kunne gå ud fra, at en klage afsendt med Digital Post er tilgængelig i myndighedens digitale postkasse inden for ganske kort tid.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 38-23 om bl.a. digitale klager.

Ankestyrelsen har genoptaget de sager, som er berørt af praksisændringen.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91.

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12.


Læs også her:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375266&postcount=2

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-02-2024, 18:33   #93
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger

https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/


FOB 2018-11

En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017.

Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem underretninger. Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes færdigbehandlet.

Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet borgeren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ. Ombudsmanden mente også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige.

Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er muligt.

Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet.

Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen.

(Sag nr. 17/02564)

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2018/11 "Gældende"

2018-11. Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger

Jeg har gjort Ankestyrelsen bekendt med min opfattelse for så vidt angår underretningerne og henstillet, at underretninger fremover udformes, så de er i overensstemmelse med det, som jeg har anført.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

-------------------§----------------------------


#enmillionstemmer k10 har klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyn

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375222&postcount=57

Klage til Ombudsmanden over Tilsynets ADFÆRD
26. december 2023

Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret

Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret.

CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter.

KLAGE

Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023.
Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022.

Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd
.
Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes.

Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen.

Klagepunkter:

1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden.

2) Tilsynets adfærd
a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019
b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§
c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023
d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen.
Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023

Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§
Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist.
Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a”
Lov om seniorjob: § 5.
Tilbageholdelsesloven: § 1
Lov om Seniorpensionsenheden: § 4

Ad 2) Tilsynets adfærd

a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019
Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed.

3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes.

Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet.

Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/

CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut.

b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden)

Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed.

c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023

Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet.

Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt.

Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet.

d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante.

Konklusion:

Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023

Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider.

Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse.

Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024.


Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt.

Det kan vi tillade os, at kalde for “den cirkulære ansvarsfraskrivelse”, som betyder: “"at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat.

Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt.

Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed.

Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående.

Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår.

Med venlig hilsen

Elizabeth Christensen på vegne af
#enmillionstemmer
&
Peter Hansen på vegne af k10.dk
Bilag. 3 stk.


SVAR fra Ombudsmanden er endnu ikke modtaget, men vil blive offentliggjort her i denne tråd samt på Facebook og ved andre interessenter.

Kort fortalt.

Borgerne klager over dokumenterbare ulovligheder.

Borgeren modtager adskillige udsættelser for en afgørelse.

Dette står på gennem 3,2 år med udsættelser.

Efter 3,2 år meddeler Tilsynet at de ikke ønsker at gå ind i sagen og lukker sagen.

Nu er der kun en mulig klagemulighed tilbage: Ombudsmanden

Første klage var 5, 5 år tidligere over de samme ulovligheder.

Tilsynet bruger ikke 37 SEKUNDER på at checke den indklagede kommunes hjemmeside, men stoler altid spå hvad kommunerne skriver til Tilsynet.

Den ADFÆRD er nu indklaget til Ombudsmanden.


Bemærk tidsforbruget for alle parter, som Tilsynet kunne løse i løbet af 37 SEKUNDER og kræve kommunen får efterlevet loven.

I skrivende stund den 8.februar 2024 er der ingen af de 98 kommunalbestyrelser, som efterlever loven 100%


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-03-2024, 13:28   #94
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...magt/#cp-title

15. marts 2024 | Nyhed
Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål.

Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden.

Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser.

Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse.

Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om repræsentation var grundlag for at afskære journalisten fra at være partsrepræsentant i aktindsigtssagen. Ifølge Rigsadvokaten kan den omstændighed, at en partsrepræsentant er journalist, eller at anmodningen om aktindsigt har et journalistisk formål, ikke i sig selv føre til, at repræsentationen kan afskæres eller begrænses.

Ombudsmanden er enig i den retsopfattelse og har derfor indstillet sin undersøgelse i sagen.

Statsadvokaten har efterfølgende imødekommet journalistens anmodning om aktindsigt i straffesagen.

Læs ombudsmandens udtalelse.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022), kan forurettede i en endeligt afgjort straffesag eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende få aktindsigt i dokumenterne i straffesagen efter reglerne i retsplejeloven.

En part i en sag hos en offentlig myndighed har efter forvaltningslovens § 8 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, kan det i ganske særlige tilfælde nægtes en part at lade sig repræsentere eller bistå af en anden. Det kræver, at væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herimod.

Reglerne om partsrepræsentation er beskrevet i overblik #6 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...praesentation/

Partsrepræsentation
overblik #6

Det kan være krævende at være part i en sag hos en offentlig myndighed. Sagen kan have store personlige eller økonomiske konsekvenser for parten, og parten kan have behov for bistand fra andre for at kunne varetage sine interesser under sagen.

En part i en sag hos en offentlig myndighed har derfor i almindelighed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det kan ske, ved at en repræsentant træder i partens sted og som udgangspunkt overtager partens beføjelser i forhold til myndigheden, eller ved at parten deltager i f.eks. et møde med myndigheden sammen med en anden (en bisidder).

Hvis reglerne om partsrepræsentation ikke bliver fulgt, kan det betyde, at parten ikke fuldt ud kan varetage sine interesser. Omvendt vil en myndighed uberettiget kunne komme til at videregive fortrolige oplysninger om en part – og derved bl.a. overtræde reglerne om tavshedspligt – hvis den retter henvendelse til andre end parten i en sag uden at undersøge, om der eksisterer et repræsentationsforhold.

Søgning med henblik på opdatering
SKATs retningslinjer indebar risiko for brud på tavshedspligt
SKAT offentliggjorde nogle retningslinjer, som indeholdt en formodning om, at den skattepligtige – hvis et nyt sagsforløb begyndte på SKATs initiativ – fortsat havde den samme professionelle partsrepræsentant som ved den seneste kontakt med SKAT.

SKAT havde opregnet nogle udtrykkelige tilfælde, hvor formodningen ikke gjaldt, fordi der generelt betragtet i disse tilfælde kunne være usikkerhed om, hvorvidt repræsentationsforholdet fortsat bestod.

Ombudsmanden var enig med SKAT i, at selve oplysningen om, at der var påbegyndt en sag hos SKAT, var en tavshedsbelagt oplysning.

Til trods for de opregnede undtagelsestilfælde kunne det efter ombudsmandens opfattelse ikke udelukkes, at SKAT på grund af formodningen kom til at rette henvendelse til en tidligere repræsentant, som ikke længere repræsenterede den skattepligtige. Det indebar efter ombudsmandens opfattelse en risiko for, at SKAT i nogle tilfælde ville overtræde forvaltningslovens regler om partsrepræsentation, reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til andre private og bestemmelserne om behandling af personoplysninger i den tidligere gældende persondatalov.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at SKAT ændrede sine retningslinjer.

FOB 2008.303

1
Oversigt

Bestemmelsen om partsrepræsentation findes i forvaltningslovens § 8. Bestemmelsen gælder kun i afgørelsessager, men er udtryk for et almindeligt princip om, at den, der kommer i forbindelse med den offentlige forvaltning, i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå behandles i afsnit 2.

Myndigheden er forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten og er som udgangspunkt også berettiget til kun at korrespondere med repræsentanten. De nærmere regler herom behandles i afsnit 3.

Det kan være nødvendigt, at parten medvirker personligt under sagen, selvom der er en repræsentant. Mulighederne for at kræve, at parten medvirker personligt, beskrives i afsnit 4.

I få tilfælde kan parten nægtes adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Hvornår det gælder, behandles i afsnit 5.

2
Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Overblik #3 om partsbegrebet

Bestemmelsen udtrykker et grundlæggende princip om, at parten har ret til selv at vælge, om og i givet fald hvordan han eller hun ønsker at lade sig repræsentere eller bistå over for forvaltningen.

Myndigheden må ikke uberettiget begrænse eller besværliggøre partens adgang til at vælge en repræsentant eller omvendt pålægge parten at lade sig repræsentere af en anden. Se afsnit 5 om undtagelser fra retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Kommune tilkendegav over for forældre, at de burde afholde sig fra at tale med andre om en verserende incest-sag
Kommunes advokat krævede en partsrepræsentant
En myndighed skal i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1. Myndigheden må derfor efter omstændighederne også af egen drift vejlede parten om muligheden for at vælge en repræsentant eller bisidder.

Overblik #5 om vejledning

Myndigheden må overveje muligheden for at iværksætte et værgemål efter værgemålsloven, hvis parten på grund af sygdom eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand til at varetage sine egne interesser.

Forvaltningslovens bestemmelse om partsrepræsentation gælder kun i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (afgørelsessager).

Overblik #4 om afgørelsesbegrebet

Men bestemmelsen er udtryk for et almindeligt princip om, at borgere i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre, når de er i kontakt med den offentlige forvaltning. Det gælder, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen på det pågældende område eller af forholdets natur.

Principper svarende til forvaltningslovens § 8 om retten til repræsentation og bistand gælder derfor også, når en myndighed udøver faktisk forvaltningsvirksomhed (f.eks. undervisning, pleje og sygehusbehandling).

Tilsvarende vil en offentligt ansat, som myndigheden indkalder til en tjenstlig samtale hos ledelsen, kunne vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det gælder, uanset om samtalen må forventes at udmønte sig i en tjenstlig sanktion, der har karakter af afgørelsessag.

Ansat havde ret til bisidder ved tjenstlig samtale
Parten bærer selv omkostningerne til sin repræsentant eller bisidder, medmindre myndigheden har særlig hjemmel eller pligt til at dække udgifterne.

Retten til at lade sig repræsentere eller bistå gælder også, når sagsbehandlingen foregår digitalt. Myndighederne skal derfor sikre sig, at retten til partsrepræsentation ikke begrænses, når myndighederne udvikler eller anvender digitale selvbetjeningsløsninger og andre it-systemer.

Overblik #12 om partsrettigheder og offentlige it-systemer

Overblik #13 om forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer

Visse steder i lovgivningen er der fastsat særlige regler om adgang til bisiddere, rådgivere eller bistandsværger. Det fremgår f.eks. af tjenestemandslovens § 21, stk. 1, at en tjenestemand er berettiget til at møde med en bisidder til tjenstlige forhør.

2.1 Partsrepræsentant eller bisidder

Hvis en part lader sig repræsentere af en anden, har det som udgangspunkt den virkning, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagens behandling, herunder afgørelsen i sagen, normalt sendes til partsrepræsentanten. Se afsnit 3 om, hvem myndigheden skal kommunikere med, hvis der er en repræsentant.

En part kan lade sig repræsentere under hele sagens behandling, men kan også vælge kun at lade sig repræsentere under en del af sagens behandling eller kun at lade sig bistå under møder med myndigheden.

En bisidder kan deltage i møder sammen med parten, men bisidderen opnår ikke uden videre de beføjelser, som efter forvaltningsretten tilkommer parten. Myndigheden må derfor kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen, i det omfang det er aftalt med parten.

Bisidder overtager ikke uden videre en parts beføjelser
2.2 Hvem kan repræsentere eller bistå andre?

Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part. Parten kan således lade sig repræsentere eller bistå af sagkyndige (f.eks. en advokat, revisor eller en interesseorganisation) eller af andre (f.eks. en ægtefælle eller samlever, et familiemedlem eller en bekendt).

En partsrepræsentant kan i visse tilfælde pådrage sig straf- og erstatningsansvar, og det vil derfor normalt kunne kræves, at partens repræsentant er myndig. Et sådant krav gælder som regel ikke for personer, der blot bistår parten.

En myndighed skal dog være opmærksom på, at det afhængigt af sagens karakter ikke vil være korrekt at lade et mindreårigt barn fungere som tolk af hensyn til barnet selv. Det gælder især, hvis barnet eller den unge skal fungere som tolk i sager eller sagsforhold, som kan virke belastende for dem selv, afhængig af deres alder og forholdets karakter. Det kan f.eks. være i forbindelse med lægelig behandling af andet end dagligdags småskavanker, eventuelle sager om familiens væsentlige, sociale problemer, separation og skilsmisse, sager om andre familiemedlemmers kriminelle forhold eller lignende livsforhold, der rækker videre end almindelig og dagligdags kontakt til forvaltningsmyndighederne. Hvis forældrene ønsker, at barnet deltager, må myndigheden sørge for, at der er tilstrækkelig professionel bistand til rådighed, så barnet ikke får nogen aktiv rolle som tolk mv.

Der kan være regler i særlovgivningen, som begrænser adgangen til at være repræsentant eller bisidder for en part. Det følger f.eks. af servicelovens § 48 a, stk. 4, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år.

2.3 Dokumentation for repræsentationsforholdet

Parten afgør, hvornår og i hvilket omfang han eller hun ønsker at lade sig repræsentere, men det er myndighedens ansvar at sikre, at den ikke korresponderer med en partsrepræsentant, uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Er myndigheden i tvivl om omfanget af bemyndigelsen, må den – bl.a. for ikke at overtræde sin tavshedspligt – tage initiativ til at få spørgsmålet afklaret, f.eks. ved at indhente dokumentation for omfanget af repræsentationsforholdet.

Det er således myndigheden, der afgør, om repræsentanten skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som partsrepræsentant.

Forvaltningslovens bestemmelse om partsrepræsentation må ikke forveksles med forældremyndighedsindehaverens adgang til efter forældreansvarsloven at varetage barnets interesse og behov som legal partsrepræsentant. Denne adgang følger således umiddelbart af forældreansvarsloven og forudsætter ikke beslutninger om partsrepræsentation i de enkelte relevante sager.

Der er i almindelighed ikke grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet fra advokater eller medlemmer af en stand, der inden for det pågældende forvaltningsområde typisk optræder som partsrepræsentant, f.eks. godkendte revisorer i skattesager eller landinspektører i udstykningssager.

Omvendt må der i almindelighed indhentes dokumentation fra fagforeninger, andre foreninger, tillidsmænd, læger og tandlæger mv. Der kan således ikke opstilles en generel formodning om, at f.eks. en fagforening er partsrepræsentant for sine medlemmer. Myndigheden må undersøge, om fagforeningen kan repræsentere sit medlem.

Ikke formodning for, at tandlæge var partsrepræsentant for sine patienter
Der vil desuden generelt være grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet, hvis det er særligt begrundet i sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor sagsbehandlingen vil kunne påføre parten økonomiske omkostninger eller i øvrigt få afgørende betydning for partens personlige forhold. Navnlig vil der kunne være grund til at forlange dokumentation for repræsentationsforholdet i de tilfælde, hvor myndigheden ikke i forvejen er eller i løbet af sagsbehandlingen kommer i kontakt med parten selv eller på anden måde kan konstatere, at parten er indforstået med, at sagen er under behandling.

Myndigheden skal notere oplysningerne om partsrepræsentationen og journalisere dem på sagen sammen med eventuel dokumentation for repræsentationsforholdet.

Overblik #2 om notatpligt

Overblik #7 om journalisering

3
Hvem skal myndigheden kommunikere med, hvis der er en partsrepræsentant?

Har en part under hele sagen været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om sagens behandling og om sagens afgørelse normalt ske til den pågældende repræsentant.

Hvis der foreligger en egentlig partsrepræsentation, vil myndigheden være forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Samtidig vil myndigheden være berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder at meddele afgørelsen i sagen til partsrepræsentanten med bindende virkning for parten. Det indebærer bl.a., at eventuelle klage- eller indbringelsesfrister regnes, fra partsrepræsentanten modtager afgørelsen.

Frist løb, fra partsrepræsentant modtog afgørelsen, selv om parten modtog afgørelsen senere
Se også Ugeskrift for Retsvæsen U 2001.1570 V, hvor Vestre Landsret fandt, at fristen for at kræve en styrelses afgørelse indbragt for landsretten ikke kunne regnes fra et tidligere tidspunkt, end afgørelsen var modtaget af partens advokat, selv om parten modtog afgørelsen tidligere.

Når det findes hensigtsmæssigt, er myndighederne som udgangspunkt berettiget til som service over for parten at sende en kopi af den endelige afgørelse i sagen til parten selv også, herunder eventuelt kopi af den øvrige brevveksling under sagen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er fastsat særlige klagefrister eller en frist for at indbringe afgørelsen for domstolene. Partsrepræsentanten kan normalt ikke kræve, at myndigheden undlader at sende kopi af afgørelsen eller brevvekslingen i sagen til parten.

Hvis myndigheden vælger at korrespondere både med parten selv og partsrepræsentanten (eller hvor der alene er tale om en bisidder), bør myndigheden korrespondere med begge parter under hele sagens forløb.

Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i stedet rettes til parten selv, bør myndigheden efterkomme anmodningen. En part kan også frabede sig direkte henvendelse fra myndigheden, således at korrespondancen alene sker med repræsentanten.

En part kan frabede sig direkte henvendelse fra myndigheden
Har parten kun været repræsenteret eller bistået under en del af sagen, skal underretning gives til parten selv.

Når en myndighed indsamler personoplysninger om en borger, har myndigheden som udgangspunkt en oplysningspligt over for den registrerede. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Er borgeren repræsenteret af en anden, vil myndigheden normalt kunne iagttage den registreredes rettigheder ved at opfylde sin oplysningspligt over for repræsentanten.

4
Partens personlige medvirken har betydning for sagens afgørelse

En myndighed kan kræve, at parten – selv om han eller hun i øvrigt har en repræsentant – medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Retten til partsrepræsentation gælder derfor ikke i situationer, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller partens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, herunder af bevismæssige grunde. Det vil f.eks. være tilfældet ved udstedelse af lægeerklæringer eller pas, eller når der skal afgives en personlig erklæring til en offentlig myndighed.

Hvis det er nødvendigt, at en part medvirker personligt, er der i almindelighed ikke noget til hinder for, at parten kan lade sig bistå af andre, f.eks. have en bisidder. Om undtagelser fra adgangen til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, se afsnit 5.

Styrelse kunne ikke stille krav om, at en ansøger selv underskrev en ansøgning

5
Undtagelser fra adgangen til at lade sig repræsentere eller bistå af andre

Partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå gælder ikke, hvis partens interesse heri findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 2.

Der kan kun i ganske særlige tilfælde nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller bistå. Det kræves således, at modhensynene er forholdsvis tungtvejende.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde må foretage en konkret afvejning af på den ene side partens interesse i at få bistand og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor parten under et møde med myndigheden ønsker sig bistået af flere personer, og myndigheden af hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller af hensyn til andre parter finder, at det er nødvendigt at begrænse antallet af bisiddere eller helt at udelukke andre end parterne selv fra at deltage i mødet.

Bisiddere kunne ikke deltage i stofmisbrugeres behandlingssamtaler
Undtagelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor parten ønsker at skifte repræsentant, og sagen derfor må udsættes, med den konsekvens at en lovbestemt frist for sagens afgørelse bliver overskredet. Hvis udsættelsen i øvrigt findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, kan myndigheden også undlade at efterkomme partens ønske om at lade sig repræsentere eller bistå under sagen.

Hvis repræsentanten eller den ønskede bisidder er ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten, kan bestemmelsen i særlige tilfælde tænkes anvendt også af hensyn til parten selv.

Denne undtagelsesmulighed over for en uegnet partrepræsentant betyder også, at myndigheden – i tilfælde, hvor en adgang til at nægte partsrepræsentation ikke anvendes – ikke uden videre vil kunne lade det få andre konsekvenser til skade for parten i den underliggende sag, hvis partsrepræsentanten efter myndighedens opfattelse skader partens interesser.

Det kunne ikke uden videre komme parten til skade i den underliggende sag, hvis partsrepræsentanten skadede partens interesser
Partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå gælder heller ikke, hvis andet er fastsat ved lov. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 2. Der skal dog være sikkert holdepunkt for at antage, at adgangen til repræsentation er blevet indsnævret ved regler i anden lovgivning.


6
Typiske fejl

Den, der er part i en sag, har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det sikrer, at parten kan varetage sine interesser under sagen.

Typiske fejl i forbindelse med repræsentation:

Myndigheden er ikke tilstrækkelig præcis, når den vejleder om muligheden for at lade sig repræsentere eller bistå. En upræcis formulering kan blive opfattet, som om myndigheden stiller krav om partsrepræsentation eller modsat begrænser eller besværliggør partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå.
Myndigheden undersøger ikke omfanget af partsrepræsentationen, selv om der er tvivl om det.
Myndigheden kommunikerer uberettiget om sagen med en, som ikke repræsenterer parten. Det indebærer bl.a. en risiko for, at reglerne om tavshedspligt overtrædes.
Myndigheden begrænser eller afskærer partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå uden at have foretaget en konkret vurdering af, om der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, som kan danne grundlag for en sådan begrænsning.
Myndigheden får ikke indtænkt reglerne om partsrepræsentation, når den udvikler nye it-systemer, f.eks. digitale selvbetjeningsløsninger.

7
Konsekvenser, hvis reglerne om partsrepræsentation ikke overholdes

Hvis en part uberettiget er blevet nægtet adgang til at lade sig repræsentere eller bistå, vil det efter omstændighederne kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis en sådan bistand ville have været af væsentlig betydning for varetagelsen af partens interesse eller sagens oplysning.

Manglende underretning om en sags afgørelse til partsrepræsentanten, f.eks. fordi myndigheden overser, at parten i sagen har en repræsentant, vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage-, indbringelses- og ansøgningsfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten.

En myndighed må ikke uberettiget videregive fortrolige oplysninger om en sag til andre end den, oplysningerne angår. Hvis myndigheden retter henvendelse til andre end parten i en sag uden at undersøge, om der eksisterer et repræsentationsforhold, er der risiko for, at myndigheden uberettiget videregiver fortrolige oplysninger om parten. Det vil kunne medføre en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Se FOB 2008.303 (omtalt i indledningen).

Desuden vil eksempelvis en myndigheds fremsendelse af et høringsbrev til en anden end parten, uden at myndigheden sikrer, at der eksisterer et repræsentationsforhold, indebære en risiko for, at pligten til at partshøre ikke bliver overholdt.

V Væsentlige pointer

Den, der er part i en afgørelsessag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1. Se afsnit 2.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 8 er udtryk for et almindeligt princip om, at den, der kommer i forbindelse med den offentlige forvaltning, i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen på det pågældende område eller af forholdets natur. Se afsnit 2.

Myndigheden må ikke uberettiget begrænse eller besværliggøre partens adgang til at vælge en repræsentant. Se afsnit 2.

Myndigheden kan ikke pålægge parten at lade sig repræsentere. Se afsnit 2.

Myndigheden må efter omstændighederne af egen drift vejlede parten om muligheden for at vælge en repræsentant eller bisidder. Se afsnit 2.

Der er forskel på en partsrepræsentant og en bisidder. En partsrepræsentant opnår som udgangspunkt de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Det gør en bisidder ikke uden videre. Se afsnit 2.1.

Det er myndighedens ansvar at sikre, at den ikke korresponderer med en partsrepræsentant, uden at der foreligger den nødvendige bemyndigelse fra parten. Se afsnit 2.3.

Når der er en partsrepræsentant, er myndigheden som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med repræsentanten og kan meddele sagens afgørelse til partsrepræsentanten med bindende virkning for parten. Se afsnit 3.

Myndigheden er som udgangspunkt berettiget til at sende en kopi af afgørelsen og eventuel brevveksling i sagen til parten, medmindre parten frabeder sig det. Se afsnit 3.

Myndigheden kan kræve, at parten medvirker personligt, når det har betydning for sagens afgørelse. Se afsnit 4.

Der skal foreligge tungtvejende hensyn, før en myndighed kan nægte en part at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Se afsnit 5.

Manglende underretning om sagens afgørelse til partsrepræsentanten vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage- og indbringelsesfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten. Se afsnit 7.
BBaggrund


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-04-2024, 12:32   #95
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/fob_2023/

9. april 2024 | Nyhed
Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere.

Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene.

I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system.

Højeste antal sager nogensinde

Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede sig med i 2023, ligesom beretningen også rummer statistiske oplysninger om ombudsmandens arbejde.

Det fremgår bl.a. af beretningen, at ombudsmanden sidste år oprettede 6.167 sager, hvilket er det højeste antal i ombudsmandsinstitutionens levetid.

Læs beretningen.

https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2023/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-04-2024, 17:00   #96
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Juraprofessor undrer sig: Hvorfor har Folketingets Ombudsmand reelt ikke spillet noge

Juraprofessor undrer sig: Hvorfor har Folketingets Ombudsmand reelt ikke spillet nogen rolle i en lang række af de senere års skandalesager?

Hvorfor skulle et privat advokatfirma – og ikke ombudsmanden – undersøge Elbit-sagen? Når Grundlovens § 55 netop fastslår, at ombudsmanden både kan have indseende i statens civile og militære forvaltning, spørger professor Frederik Waage.

https://www.berlingske.dk/kronikker/...and-reelt-ikke

Folketingets Ombudsmand kritiserede i sidste uge Vurderingsstyrelsens offentliggørelse af ejendomsvurderinger. De meget skæve foreløbige vurderinger var ifølge ombudsmanden »ikke egnet til at understøtte tilliden til skattemyndighederne«.

Kritikken fra ombudsmanden var berettiget, velskrevet, »to the point« og af højeste kvalitet, som ombudsmandsudtalelser næsten altid er. Alligevel blev jeg, da jeg læste ombudsmandens kritik, ramt af en følelse af vemod. Det er efterhånden blevet en sjældenhed, at vi oplever Folketingets Ombudsmand som en synlig kritiker af ministre og embedsmænd. Udtalelsen om ejendomsvurderinger var som et levn fra en svunden tid.

Der er afsat 114 millioner kroner på 2024-finansloven til Folketingets Ombudsmand, som har over 100 medarbejdere. Circa halvdelen heraf er jurister, og alle hos ombudsmanden har kun ét formål for øje: At bidrage til, at forvaltningen, det vil sige regeringen, ministerierne, kommunerne og regionerne, handler lovligt og følger god forvaltningsskik.

På jurastudiet lærer vi stadig de studerende om ombudsmandens unikke placering i den danske forfatning. Vi lærer dem, hvordan praksis fra ombudsmanden har haft afgørende indflydelse på de regler og normer, der gælder for danske embedsmænds optræden og virksomhed. Om ombudsmandens afgørende rolle i afdækningen af Tamilsagen.

Og om, at ministre og embedsmænd ikke er bundet af ombudsmandens udtalelser, men at disse alligevel næsten uden undtagelse bliver taget meget alvorligt. Ombudsmanden fejres jævnligt som et forbillede for lignende ordninger i udlandet.

Hvorfor ikke Samsam eller Elbit?

I betragtning af institutionens høje status og de betydelige ressourcer der afsættes til ombudsmanden som samfundsinstitution, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor institutionen ikke reelt har spillet nogen rolle i en lang række af de skandalesager, vi har oplevet i centraladministrationen i de senere år.

Hvorfor spillede ombudsmanden for eksempel ikke nogen rolle i FE-sagen eller Samsam-sagen? Hvorfor skulle et privat advokatfirma – og ikke ombudsmanden – undersøge Elbit-sagen? Når Grundlovens § 55 netop fastslår, at ombudsmanden både kan have indseende i statens civile og militære forvaltning.

Minksagen var både genstand for advokatundersøgelser og en granskningskommission, der naturligt indebar, at ombudsmanden måtte træde ud af sagerne. Men det forekommer nærliggende at spørge, om ikke nogle af sagens mange forgreninger kunne have været undgået med inddragelse af ombudsmandsinstitutionen, inden det kom så vidt, at der skulle nedsættes kommissioner.

Det gælder for samtlige de nævnte sager, at de indeholder politiske elementer. At en sag er politisk, betyder imidlertid ikke, at ombudsmanden er afskåret fra at prøve den. Efter praksis vil ombudsmanden her kunne begrænse sin prøvelse til de juridiske elementer i sagen.

Hvorvidt en sag med politiske undertoner skal behandles, beror imidlertid i høj grad på et skøn, og hvordan det praktiseres afhænger af hvilken stil, hver enkelt ombudsmand anlægger. Hans Gammeltoft-Hansen anlagde gennem flere årtier en til tider aktivistisk linje, der blandt andet førte til en udvidende fortolkning af flere centrale paragraffer i forvaltningsloven.

Gammeltoft-Hansens to efterfølgere, Jørgen Sten Sørensen og – nu – Niels Fenger, har anlagt en væsentligt mere forsigtig linje, hvor man mere tekstnært har fulgt en fortolkningsstil, der svarer til domstolenes.

Har fået konkurrence

I 2001 blev Retsplejerådet spurgt, om der skulle indføres forvaltningsdomstole i Danmark. Rådet afviste kategorisk ideen.

En af de vigtigste grunde til fravalget af forvaltningsdomstole var ifølge Retsplejerådet, at vi i Danmark har en velfungerende ordning med råd og nævn samt Folketingets Ombudsmand. Gennem tiden har mange da også sammenlignet den danske ombudsmandsinstitution med de forvaltningsdomstole, vi kender fra blandt andet Sverige, Tyskland og Frankrig.

Men Folketingets Ombudsmand er ikke en forvaltningsdomstol. Det kommer måske klarest til udtryk i det forhold, at det kun er en forsvindende lille del af de sager, som borgerne indbringer for ombudsmanden, der bliver taget op og behandlet.

Folketingets Ombudsmands beretninger giver kun et delvis retvisende billede af sagsbehandlingen. Men lægges alt sammen, kan man konstatere, at ombudsmanden i 2022 afsluttede 5.258 sager. Blot cirka 85 sager førte til kritik fra ombudsmanden.

Går man tallene nærmere igennem, kan man konstatere, at der var kritik eller henstilling i cirka 85 undersøgelsessager af i alt 788 undersøgte sager, det vil sige i cirka ti procent af sagerne, inklusive kritik af sagsbehandlingstiden og af sagsbehandlingen.

Den almindelige opfattelse hos mange advokater er, at chancerne for at få ombudsmanden på banen i en klagesag, er forsvindende lille. Tages sagen endelig op, er borgerens chancer for at få medhold over for staten minimale.

De mange afvisninger er en naturlig konsekvens af ombudsmandens virksomhed. Uanset hvor mange jurister, ombudsmanden ansætter, er der naturligvis grænser for kapaciteten. Men det er et problem for sagsbehandlingen, at ombudsmanden – modsat, hvad der var gældende før i tiden – ikke opleves som en regulær kontrolinstans for juristerne i centraladministrationen og kommunerne.

At ombudsmanden ikke længere fremstår som særligt synlig, skyldes dog flere faktorer end den ændrede fortolkningsstil og de mange afvisninger.

Ombudsmanden har over de senere år fået konkurrence fra en række sammenlignelige kontrolorganer. Datatilsynet er et eksempel herpå, ikke mindst efter gennemførelsen af persondataforordningen i 2018.

Rigsrevisionen spiller en stadig større rolle og institutionen bevæger sig nogle gange ind på områder, der tidligere var ombudsmandens domæne.

Hertil kommer, at der i de seneste år er blevet oprettet end række organer, der delvist overlapper ombudsmandens kompetencer, for eksempel Skatteforvaltningens borger- og retssikkerhedschef og kommunernes mange borgerrådgivere.

Borgerne går også i øvrigt i højere grad end for 20 år siden direkte til domstolene for at få afgjort retstvister mod det offentlige. Men allervigtigst er det givetvis, at den frie presse gennem aktindsigtsanmodninger og rutinemæssige lækager fra embedsværket fører en allestedsnærværende kontrol med region, kommune og stat, hvad det offentliges mange presserådgivere vidner om.

Jurister i stat og kommune frygter i dag langt mere den frie presse end kritik fra Folketingets Ombudsmand.

Selvom der er flere forklaringer på den usynlige ombudsmand, ville det være ønskeligt, at både Folketingets partier og ombudsmanden gennem en forventningsafstemning og eventuelt justeringer i ombudsmandsloven kunne sikre, at institutionen kom til at spille en større rolle i dagligdagen i den statslige og kommunale administration.

Det må anerkendes, at ombudsmanden i de seneste år har gjort en stor indsats på blandt andet socialområdet, ligesom for eksempel de omfattende fængselstilsyn fungerer tilfredsstillende.

Men institutionen bør i højere grad bidrage til at skabe tillid til forvaltningen og samtidig sikre, at store skandalesager, som der ofte vil være store omkostninger forbundet med at opklare, i højere grad kan blive taget i opløbet, inden det går galt.

Folketingets Ombudsmand er ledet af en af landets absolut dygtigste jurister og dertil nogle meget dedikerede medarbejdere. De fortjener i højere grad end i dag at kunne gøre sig gældende i retsstatens tjeneste.

Frederik Waage er professor, dr.jur. med særlige opgaver i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet


phhmw

På vegne af #enmillionstemmer har vi set os nødsaget til at klage til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns ADFÆRD.

Hvilket er usædvanligt og opleves som om samfundet er i skred, uden retssikkerhed.

Et Tilsyn som ikke efterlever Ombudsmandes egne krav i FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ og kan følges her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=375222&postcount=57

Tilsynet efterlever ikke Ombudsmandens krav men udviser en magtdemonstration og forlænger deres sagsbehandlingstid til det dobbelte.

Klagen indgive til Ombudsmanden 26.december 2023 og endnu ikke modtaget svar fra Ombudsmanden.

Vores forventning er, at Tilsynet modtager en alvorlig kritik af Ombudsmanden.

Måske findes der juridiske spidsfindigheder der kan fremstille svaret fra Ombudsmanden, hvor Tilsynet kan fortsætte med deres nuværende adfærd.

Vi får se.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Idag, 12:05   #97
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny Ombudsmand.?

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...len_/#cp-title

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger.

Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet.

Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser.

Ombudsmanden har underrettet Folketinget.

Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension