At melde sig ud af systemet

[Strandpigen]

Ud over alle de gode tanker og argumenter, der er nævnt, vil jeg sige: Hvorfor give op på forhånd uden at give det en chance?. Husk man kun læser om de grimme sager (som der beklageligvis er for mange af), men der er også mange, der bliver ordentligt behandlet. Giv det i det mindste en chance. Du kan altid droppe ud på et senere tidspunkt, hvis det bliver for absurd - jeg vil ikke anbefale det af de grunde der er nævnt - men det er en mulighed. Og hvis din mand dør eller I bliver skilt, vil der være tale om en ændring i dine forhold og forsørgelse, og så mener jeg godt du kan søge om hjælp. Men det er selvfølgelig ikke en god situation at stå i oveni kaos og sorg. Så måske er det bedst at tage kampen nu, hvor der måske er mere ro på den del af livet.

Jeg forstår dig godt, jeg havde det på samme måde. Mit allerførste indlæg her handlede faktisk om hvordan jeg slap for sygedagpenge (!), altså meldte mig ud af systemet, fordi jeg havde det for dårligt til at være i det. Jeg har oplevet både gode og dårlige ting i mit forløb, som efter halvandet år endte med pension.

Det vigtigste er, at man tager ansvar for sin sag. Er aktiv og følger med. Læser de gode råd her på siden. Spørg endelig, og held og lykke uanset hvad du vælger ❤️

[Ekko]

Jeg har opsøgt hjælp og er på venteliste til behandling. Jeg fik min læges udtrykte ordre før weekenden : Jeg skal sygemelde mig og jeg har ind til d. 18. September, hvor mit næste møde med jobcentret ellers skulle afholdes til at gøre det.
Det kræver kun tre klik, men jeg er så latterligt bange. Jeg vil så gerne, for jeg kan ikke arbejde lige nu. Kan ikke engang overskue at finde de jobopslag, jobcentret gerne vil have mig til at finde før mødet. Hvorfor er det så så svært at tage skridtet?

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Ekko

Jeg har opsøgt hjælp og er på venteliste til behandling. Jeg fik min læges udtrykte ordre før weekenden : Jeg skal sygemelde mig og jeg har ind til d. 18. September, hvor mit næste møde med jobcentret ellers skulle afholdes til at gøre det.
Det kræver kun tre klik, men jeg er så latterligt bange. Jeg vil så gerne, for jeg kan ikke arbejde lige nu. Kan ikke engang overskue at finde de jobopslag, jobcentret gerne vil have mig til at finde før mødet. Hvorfor er det så så svært at tage skridtet?

Det er det fordi det sresser dig, og jobcentre er sat i verden for, at gøre livet surt for dig. Det er deres mål.

[Strandpigen]

Oprindeligt indsendt af Ekko

Jeg har opsøgt hjælp og er på venteliste til behandling. Jeg fik min læges udtrykte ordre før weekenden : Jeg skal sygemelde mig og jeg har ind til d. 18. September, hvor mit næste møde med jobcentret ellers skulle afholdes til at gøre det.
Det kræver kun tre klik, men jeg er så latterligt bange. Jeg vil så gerne, for jeg kan ikke arbejde lige nu. Kan ikke engang overskue at finde de jobopslag, jobcentret gerne vil have mig til at finde før mødet. Hvorfor er det så så svært at tage skridtet?

Det skyldes sandsynligvis ubehaget over at afgive kontrol. Det ER stressende at befinde sig i kommunalt forløb, men det kan være den bedste løsning alligevel. Hvis din læge har beordret/anbefalet sygemelding, er det nok en god ide at følge det. Det kan være, at det viser sig ikke at være så slemt som frygtet. Og ellers, kan du altid tage det op til revision igen senere. Held og lykke med forløbet ❤️