K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-03-2008, 22:15   #11
laurana
Hvor skulle jeg ellers være
 
lauranas avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-09 2007
Lokation: amager / roskilde
Alder: 46
Indlæg: 113
Styrke: 17
laurana er rigtig godt på vej
Angry

jeg ved desværre ikke noget om det med at tage fleksydelsen med til sverige.. men jeg kan kun give keksen ret i at Claus Hjort Frederiksen virker ret ligegyldig og arrogant. har selv lige haft sendt ham et brev ang arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsens behandling af bla, min sag og fik et ret ligegyldigt og arrogant brev igen om at han syntes at der ingen problemer var og at det jo går så godt så godt!!

det eneste gode var at han kontaktede arbejdsskadestyrelsen så nu er min mengrad fast sat og udbetalt... så mangler jeg kun endnu en jobprøvning inden de kan fast slå min erstatning for tab af erhvervsevne

men det må da være en fejl at de har taget jeres ydelser fra jer når man nu kan tage fx. pension med til udlandet osv..
laurana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-03-2008, 20:57   #12
Meksen
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2008
Indlæg: 27
Styrke: 17
Meksen er ny på vejen
Her er mine spørgsmål til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og et link til hans svar!

Kære Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

Jeg skriver til dig, da jeg ikke mener du har svaret på noget som helst, angående folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og mine henvendelser. Det ligner til forveksling det svar jeg fik den 18. Januar 2005. Derfor prøver jeg igen.

Arbejdsdirektoratet gør opmærksom på, at arbejdsmarkedsstyrelsen har tilkendegivet, at JSV / Kommuner ikke skal søge fleksjob til personer, der ikke har bopæl i Danmark.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvordan skal grænsearbejder så få et fleksjob ?

Folketinget har den 2. juni 2006 vedtaget L 233. Loven udmønter aftalen af 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen. Jeg har svært ved at se hvordan man som grænsearbejder, kan få JSV / kommune til at fremskaffe et fleksjob, når grænsearbejder ikke modtager nogen form for sikringsydelser, eller anden form for sociale ydelser fra en dansk kommune.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvilken sanktioner har grænsearbejder overfor JSV / kommune hvis de ikke ønsker at samarbejde om oprettelse af et fleksjob?

Jeg har meget svært ved at se hvad incitamentet skulle være for JSV / kommune at fremskaffe grænsearbejder et fleksjob, hvis det er Sverige der har det økonomiske ansvar, for i det øjeblik at der bliver oprettet et fleksjob til en grænsearbejder, vil kommunen blive straffet økonomisk, da det dermed er den danske kommune der skal stå for refusion af de udgifter der er til arbejdsgiveren i forbindelse med fleksjobbet og ikke Sverige.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvad skulle incitamentet være for JSV / kommune for at fremskaffe et fleksjob til en grænsearbejder, når det vil blive opfattet som en økonomisk straf for kommunen?

Beskæftigelsesankenævnet skal efter de oplysninger jeg har fået, kun behandle klager fra borgere der er bosatte i Danmark, og Det Sociale nævn skal behandle klager fra grænsearbejder.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvorfor denne åbenlyse forskelsbehandling?

Det Sociale Nævn mener at en grænsearbejder har ret til alle ydelser, der har tilknytning til beskæftigelsen eller bevarelse af evnen til beskæftigelse i sit beskæftigelsesland, jf. EF-forordning 1612/ 68 om arbejdskraftens frie bevægelighed art.7. Ledighedsydelsen har tilknytning til fleksjobordningen, dermed mener jeg ikke det er et problem, at modtage ledighedsydelsen som grænsearbejder med bopæl i Sverige, da grænsearbejderen forsat vil søge beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, jeg har kun en HMX- Erhvervs uddannelse, så mine evner rækker ikke så langt. Men da du er Cand.jur. håber jeg, du kan forklare mig hvad Det Sociale Nævn mener?

Som grænsearbejder kan man komme ud for en arbejdsulykke, og blive uarbejdsdygtig i kort eller længere tid. Man vil dermed kunne modtage sygedagpenge fra det land hvor man har beskæftigelse. ( EU har i forordning 1408 fastsat, at alle EU-borgere skal være omfattet af socialforsikring i ét og kun ét land. Som regel det land, hvor borgeren bor og arbejder.) Hvis det ikke er muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, vil man fra dansk side visitere grænsearbejderen til fleksjobordningen. Dermed mister man en sikringsydelse som grænsearbejder, og dermed har Danmark pligt til at sikre sig, at grænsearbejderen har et andet forsørgelsesgrundlag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvilken anden ydelse har man fra dansk side sikret sig, at danske grænsearbejder med bopæl i Sverige, kan modtage ved ophør af sociale sikringsydelser fra Danmark?

Hvis man bliver ledig som grænsearbejder med bopæl i Sverige, og arbejder i Danmark skal man tilmelde sig arbejdsformidlingen i Sverige senest den første ledige dag, men man kan umiddelbart ikke blive tilmeldt jobcenteret i Danmark.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvorfor denne åbenlyse forskelsbehandling, eller bevidste udelukkelse fra det danske arbejdsmarked?

Ifølge EU må man ikke diskriminere medborgere på grund af deres bopæl, politiske holdninger, eller religiøse overbevisning.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, ifølge EU må man ikke diskriminere medborgere på grund af deres bopæl, det er også forbudt i Danmark at diskriminere, men det gælder ikke overfor grænsearbejder der vil være omfattet af fleksjobordningen, hvorfor denne åbenlyse forskelsbehandling?

Vi vil have en slagkraftig Øresundsregion. Udtalt af Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Øresunddirekt.com.

Undskyld mig, men fordi man har bygget en bro, og borgere i Danmark og Sverige prøver at integrere sig på bolig og arbejdsmarkedet, har det ikke meget med integration at gøre, når man fra dansk side gør alt for at modarbejde det, og dermed har jeg svært ved at se ”en slagkraftig Øresundsregion”.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvad mener du med “en slagkraftig Øresundsregion”?

Udkast fra artikel.: EU har i forordning 1408 fastsat, at alle EU-borgere skal være omfattet af socialforsikring i ét og kun ét land. Som regel det land, hvor borgeren bor og arbejder. Hvis en borger har bopæl i et land og arbejder i et andet, er vedkommende sikret i arbejdslandet.

Jeg forstår ikke hvorfor Danmark mener, at når man visitere en grænsearbejder til fleksjobordningen, så er det ikke mere en socialsag, men en ledighedssag. Svenskerne ser det stadig som en socialsag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, Hvilke aftaler har Danmark indgået med Sverige på det område?

Udkast fra artikel.: Claus Hjort Frederiksen mener, at et godt samarbejde mellem de rette myndigheder kan løse meget: ”Der kan for eksempel opstå uenighed mellem danske og svenske myndigheder om, hvordan EU’s regler skal fortolkes, når en pendler bliver ledig. Men den slags uenigheder er der faktisk taget højde for i EU-reglerne, så pendleren i hvert fald ikke rammes økonomisk.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, jeg vil gøre dig opmærksom på, at jeg ikke har modtaget ledighedsydelse siden den 31.01.2008. Dermed har jeg været selvforsørgende, og jeg er “i hvert fald ramt økonomisk”. Hvorfor det?

Udkast fra artikel.: Claus Hjort Frederiksen mener, at et godt samarbejde mellem de rette myndigheder kan løse meget:

Hvis der var et samarbejde mellem danske og svenske myndigheder ville jeg ikke have behov for at skrive til dig. Jeg opfatter dig som værende meget passiv, ligegyldig og arrogant overfor de problemstillinger jeg gør der opmærksom på. Du giver udtryk for at det er ens egen skyld, og bliver ved med at henvise til lovtekster, som jeg så kan dokumentere virker diskriminerende, og som bevidst udelukker grænsearbejdere fra det danske arbejdsmarked.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, hvilket samarbejde er det danske og svenske myndigheder har angående grænsearbejder?

Som grænsearbejder kan man komme ud for en arbejdsulykke, måske i året 1996, og stadig ikke have nogen rigtig afgørelse i 2008. Som borger kan man klage over, at der ikke sker noget i ens arbejdsskadesag til Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen så har modtaget klagen fra grænsearbejderen, så fremsender de et brev hvor det fremgår at sagen vil blive afgjort indenfor 5 måneder. Når de 5 måneder er gået få grænsearbejderen et nyt brev med oplysning om, at sagen vil blive afgjort indenfor 3 måneder, når de 3 måneder er gået få grænsearbejderen et nyt brev med oplysning om, at sagen vil blive afgjort indenfor 3 måneder…Det er ikke en klage mulighed, men en syltekrukke!

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, for mig virker det som om, der ikke er noget som helst der fungere i og under dit Ministerium. Hvorfor det?

Jeg har nok flere spørgsmål, men håber du vil svare hurtigst muligt på disse.

Med venlig hilsen

Michael Holm Andersen

Link.: http://www.ft.dk/samling/20072/almde...218/533335.pdf

Jeg ved ikke om det er mig der ikke forstår det læste sprog, eller om det er Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der hælder vand ud af ørene, for jeg synes ikke han svare på det jeg spørger ham om. Hvad mener i ?

Sidst redigeret af Meksen; 16-03-2008 kl. 21:05.
Meksen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2008, 10:37   #13
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Hmm, nej mystisk med alle de regler, men det er åbenbart noget med, at Sverige ikke har noget, der hedder ledighedsydelse.
Man kan heller ikke få dagpenge fra Danmark, hvis man bor i Sverige, medmindre det er supplerende dagpenge. Man får udbetalt ydelser fra det land man bor i.

Men det er helt sikkert meget vigtig oplysning, hvis man bor i eller påtænker at flytte til Sverige!
gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2008, 17:39   #14
Meksen
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2008
Indlæg: 27
Styrke: 17
Meksen er ny på vejen
Til gh72

EU har i forordning 1408 fastsat, at alle EU-borgere skal være omfattet af socialforsikring i ét og kun ét land. Som regel det land, hvor borgeren bor og arbejder. Hvis en borger har bopæl i et land og arbejder i et andet, er vedkommende sikret i arbejdslandet. Hvis en borger arbejder både i bopælslandet og i et andet land, falder sikringspligten tilbage på bopælslandet. Så langt kan de fleste følge med.

Når man bliver visiteret til fleksjobordningen er man stadig omfattet af socialforsikringen, problemet er bare at man fra dansk side bevidst har valgt, at ledighedsydelsen skal høre under § 5 stk.1. Så personer, der opholder sig i udlandet ikke kan få hjælp efter loven.

Det udelukker bevidst grænsearbejder for at kunne søge førtidspension, da alle revaliderings muligheder skal være udtømte, hvilket også gælder muligheden for et fleksjob.

Men bor man i Sverige og arbejder i Danmark, kan man ikke blive visiteret til fleksjobordningen, hvis man bliver uarbejdsdygtig, da det kun er en ordning for indenlandske arbejdstager.

Det er diskriminerende, og ikke et demokratisk land som Danmark værdigt, at danske statsborgere der er bosat i Sverige bliver fanget i ingenmandsland, hvor ingen mener de har pligt til at kommunikere med hinanden, men at det er borgeren der skal stå for kommunikationen mellem Danmark og Sverige, hvilket borgeren ikke har den rette kompetence til, eller muligheder for.

Så kunne vi jo bare flytte hjem til Danmark. Nej, det kan vi ikke for så opstår der et nyt problem. Danmark vil dermed se os som hjemvente udlandsdansker, og ikke som grænsearbejder / grænsegænger. Dermed vil vi kun have ret til at modtage starthjælp, hvilket jeg har hørt er svært at leve af. Vi skulle også igennem ” Den kommunale trædemølle ” for på ny at blive visiteret til fleksjobordningen.

Det vil også have betydning for den måde man udregner vores folkepensionen på. Så vil vores ophold i Sverige ikke blive medregnet, som man ellers ville gøre det…

Vi er gode nok imens vi betaler vores skat til Danmark, men den dag vi ikke er i stand til det på den ene eller anden måde, vil Danmark ikke have forpligtelser overfor os. Synes det ligner ” Slaveforhold ” og ikke hvad jeg forbinder med et demokrati og velfærdsstat som Danmark.

Så det er vist lige meget hvad vi gør, så vil vi blive straffet økonomisk.

( Det er absurd )

Sidst redigeret af Meksen; 17-03-2008 kl. 18:06.
Meksen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2008, 09:37   #15
rolle
Hvor skulle jeg ellers være
 
rolles avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2006
Indlæg: 127
Styrke: 18
rolle er ny på vejen
hejsan meksen velkommen i det grøne sverige har du jo boet i mange år men da du er dansk hvor har du søgt din pension henne det er bare en fråga er det i kommunne eller hvor. det med at være anden rangs dansker har du lidt ret på men vi skal jo bare bevise at vi er danske med stor DK jeg er kommet på bistand hjælp i sverige efter at havde være i fag i 21 år her over må du ikke eje en krone for meget så er du rig som dansk .kh rolle i landskrona
rolle er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-03-2008, 22:41   #16
Meksen
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2008
Indlæg: 27
Styrke: 17
Meksen er ny på vejen
Hej Rolle!

Jeg blev indstillet til førtidspension af Jobcenter Skelbækgade, men det er Den Sociale Sikringsstyrelse der behandler min ansøgning. Men jeg tror ikke du har mulighed for at søge om dansk førtidspension, da du er kommet under det svenske system efter modtagelse af “svensk socialbidrag “ skal du først søge i Sverige, og efter du er blevet tilkendt “ svensk førtidspensionering ” har du mulighed for at blive overført til dansk førtidspension.
Meksen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-03-2008, 23:44   #17
rolle
Hvor skulle jeg ellers være
 
rolles avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2006
Indlæg: 127
Styrke: 18
rolle er ny på vejen
hej stella der er ikke noget man kan gøre for os der bor i sverige tyvære vi er er kommet i et hul i loven og alle der inde på borgen vasker deres hænder så det basker jeg blev i septemper 9-9 03 syg på mit job som buschauffør i kbh jeg var flytte til sv d 1/3 03 og kørte frem og tilbage fra sv /dk fik sygepenge fra arbejde med tilskud fra kommune til firmaet kom på flex i 01605 og ledighedydelse ind til . 010108 hvor efter jeg fik et brev fra kbh k. at de havde fejlfortolket en EU regel da var der lukket for pengekassen i dk her står jeg i dag uden en krone på lommen . er på svensk sous som jeg ikke ved hvornår den evt komme til udbetaling mvh rolle ps tak for jeres måde at være der inde

Sidst redigeret af rolle; 28-03-2008 kl. 00:19.
rolle er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-03-2008, 00:32   #18
rolle
Hvor skulle jeg ellers være
 
rolles avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2006
Indlæg: 127
Styrke: 18
rolle er ny på vejen
hej meksen min sag begyndte på jobcenter musmågevej og er der efter gået til sociale sikringsstyrelse som også behandler min sag vi har ringet der ind for at spørge om det er dem der skal gøre det og de sagde at vi skulle bede jobcenter om at sende sagen til dem og sverige har ikke noget med sagen at gøre . mvh rolle
rolle er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 18:18   #19
Meksen
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 14-03 2008
Indlæg: 27
Styrke: 17
Meksen er ny på vejen
Lidt info om min sag!

De har i breve til beskæftigelsesministeren og velfærdministeren kritiseret, at De som bosiddende i Malmø ikke kan modtage ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren har i brev af 13. marts i år besvaret en henvendelse om dette spørgsmål fra Dem.

Arbejdsdirektoratet er derfor blevet anmodet om at besvare Deres sidste henvendelse, ligesom Deres henvendelser til velfærdsministeren også vil blive besvaret herfra.

Direktoratet kan oplyse, at spørgsmål om konkrete forhold vedrørende ydelser efter lov om aktiv socialpolitik herunder ledighedsydelse skal rettes til kommunen og at klager rettes til beskæftigelsesankenævnet.

Direktoratet kan generelt oplyse, at det er en forudsætning for at få udbetalt dansk ledighedsydelse, at den pågældende bor i Danmark. Personer, som er flyttet til et andet EU-land, mens de er i fleksjob, bevarer deres ret til fleksjobbet, når de er grænsearbejdere.

Er man ikke i et fleksjob, og modtager man ikke andre arbejdsmarkeds-relaterede ydelser fra Danmark, har man ikke længere den tilknytning til det danske arbejdsmarked, som er en forudsætning for at kunne modtage hjælp fra det danske arbejdsmarkedssystem. Man er således heller ikke berettiget til at modtage tilbud om et (nyt) fleksjob.

Er man bosiddende i udlandet bør en visitation til fleksjobordningen derfor kun foretages, hvis der samtidig hermed er etableret et fleksjob, som den pågældende kan overtage, da man som nævnt ikke efterfølgende vil kunne modtage ledighedsydelse eller tilbud om fleksjob.


Direktoratet skal endelig henvise til beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 66 til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om denne problemstilling.


Svaret kan læses på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk


Med venlig hilsen


Margrethe Groth-Andersen
fuldmægtig

Sidst redigeret af Meksen; 02-04-2008 kl. 18:21.
Meksen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-04-2008, 18:26   #20
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Det er da noget af en klemme man kan komme i, hvis man bor i Sverige så. Selv hvis man har et fleksjob på hånden, vil man jo være mere end dårligt stillet, hvis man bliver fyret
gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
sverige redy Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 6 29-05-2013 15:47
Flere søger om handicapbil - og flere får afslag beha Din historie 0 04-07-2011 10:51
Flere søger om handicapbil, men samtidig får flere afslag Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 01-07-2011 12:00
Flere og flere klager over kommunen Webmaster K10 Nyheder 0 12-08-2009 07:00
Førtidspension med til Sverige ? Roadrunner Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 18-08-2008 11:30




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:22.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension