information idag, helbredsoplysninger hos læge

[østerbro]

Lægeløftet brydes med datadeling
De praktiserende lægers nye overenskomst med regionerne handler mest om penge. Men myndighederne barsler med en lov, der skal tvinge lægerne til at øge overvågningen af den enkeltes helbred og livsvaner. Den samkøring af data kan faktisk skade patienterne

Af: Lars Søgaard-Jensen
23. november 2010 | Om denne artikel
Lagt på information.dk 23. november 2010 kl. 19:10. Bragt i den trykte udgave 24. november 2010 på side 20 i 1. sektion. Senest opdateret 24. november 2010 kl. 15:00.


Konsultationen hos den praktiserende læge har altid haft en fortrolig karakter, men det er måske ved at være slut: Når de igangværende forhandlinger mellem regionerne og de praktiserende lægers organisation er afsluttet, vil det ikke længere være en ubetinget sandhed! Der er nemlig enighed om at indføre datafangst - en metode, der som en blæksprutte suger vores helbredsoplysninger til sig.

En patientprofil kunne se sådan ud: Måske har du røget for meget og derved pådraget dig rygerlunger. Du har sikkert fået lavet lungefunktionsundersøgelse hos din læge, og hun har registreret diagnosen i journalen. Til sidst har hun så skrevet recept på medicin til dig. Så er det, at dine data opfanges af det såkaldte datafangstmodul. Datafangstmodulet er designet til at samle og samkøre data fra forskellige myndigheder.

Det vil opfange, om du køber den medicin, din læge har ordineret, tjekke om lægen nu også har sørget for at udføre lungefunktionsundersøgelser, og hvad de viser.

Datafangstmodulet ser også, om du har fået taget blodprøver, og hvad de viser. Endelig skal det tjekke, om du har modtaget ‘motiverende’ livsstilssamtaler med henblik på f.eks. rygestop.
Installeres i journalen

Datafangstmodulet installeres blandt andet i din læges journal og tapper informationer herfra. Disse samkøres med oplysningerne i din personlige elektroniske medicinprofil (PEM), som registrerer, hvad du køber af receptpligtig medicin.

Der hentes data i databasen LABKA, hvor resultaterne af dine blodprøver gemmes.

Endelig fanges data i regionens database over honorarudbetalinger til din praktiserende læge vedrørende dine kontakter til lægen.

Formålet er angiveligt, at lægen ved at få tilbagemelding om effekten af behandlingen kan se, om resultatet af den lever op til centralt fastsatte standarder. Lægen kan evt. sammenligne sine resultater med andre praktiserende lægers.

Det antages, at lægen på den måde vil give en bedre patientbehandling og få tallene fra laboratoriet til at se pænere ud. Om du så i virkeligheden bliver behandlet bedre, bliver sundere og om du oplever større livsglæde og livskvalitet er mere tvivlsomt og ikke dokumenteret.
Data kan misbruges

Det er mange oplysninger, som samles på ét sted. Faktisk er det for nærværende på kant med dataregisterloven at samkøre databaser på den beskrevne måde. Det betyder, at en tredje person kan få et godt overblik over den enkeltes sundhedstilstand i forhold til de konkrete sygdomme, som datafangstmodulet sættes op til at overvåge.

Det kræver ikke megen fantasi at gøre sig den overvejelse, at næste skridt i forhold til at anvende disse data vil være at invitere den enkelte ind til opfølgning og kontrol. Hvis du så vælger ikke at komme, vil du sikkert modtage yderligere indkaldelser. Sådan gør enkelte læger allerede i dag, så hvorfor ikke automatisere denne proces og lade datafangstmodulet udskrive disse indkaldelser?

Der kommer virkelig styr på de borgere, der går til lægen.

Du vil måske tænke, at det er meget godt, at noget holder øje med dit helbred. Det giver tryghed. Men tryghed er et lumskt begreb.
Kan skade din pension

Hvad, der ser ud som tryghed, har sine akilleshæle. Personer med ond vilje kan misbruge dine data. Forestil dig, at ‘nogen i systemet’ kommer under vejr med, at f.eks. statsministerens lever er i ‘dårlig forfatning’ vurderet ud fra laboratorieanalyser. ‘Nogen’ lækker disse oplysninger til en velvillig presse og vupti, så skal statsministeren til at forklare sig i uge 40 - ‘alkohol-ugen’ - om antallet af genstande, han indtager.

Eller dit pensionsselskab bliver af uransagelige veje opmærksom på, at nu har du fået rygerlunger . Du havde ellers sandfærdigt oplyst dem, at du aldrig har røget. Men 10 pct. af alle patienter med rygerlunger har aldrig røget! Hvad sker der så? Eller din arbejdsgiver kommer i besiddelse af informationer vedrørende din sygdom og så …? Er det tryghed?

Ingen spørger dig, om du ønsker dine helbredsoplysninger opfanget og centraliseret!

Det er som om, sundhedsvæsnet ved, hvad der er bedst for dig. Men er det sandt?

Der er i hvert tilfælde ikke nødvendigvis en logisk entydig sammenhæng mellem nogle talværdier, et antal livsstilssamtaler ved din læge og din sundhed, livsglæde og livskvalitet.

Dette er ikke grebet ud af luften. Undersøgelser viser, at din oplevelse af dit helbred betyder meget mere for, hvordan det vil gå dig sundhedsmæssigt fremover end alle andre prognostiske indikatorer.

Et eksempel på datafangstkonceptets svaghed er, at undersøgelser peger på, at patienter med type 2-sukkersyge, som har blodsukkertal noget over det i dag anbefalede, har lavere dødelighed end de efter dagens standarder ‘bedst’ regulerede!

Hvor mange kommer vi som datafangst-robotter til at slå ihjel?

Lars Søgaard-Jensen er praktiserende læge i Horsens