K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-08-2022, 09:23   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Alt det psykiske, som vi alle bør lære om

Har du viden med fakta og dokumentation, så lad denne tråd være vores vidensbank om det svære psykiske af enhver art.

Det kedelige somatiske er vi næsten eksperter i.

Lad os udvide vores horisont.

Viden gør stærk.

Hilsen Peter somatisk specialist i ryg, genoptræning og Retssikkerhedslovens § 3 stk.2



-------------------------------§-------------------------------



Autismespektrumforstyrrelse eller tilknytningsforstyrrelse?
– En differentialdiagnostisk udfordring


https://bpno.dk/wp-content/uploads/2...X4oh16L00yK9B8
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-08-2022, 09:46   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

Disse udsatte børn er IKKE underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stik.2 omhandlende politisk vedtagne sagsbehandlingstider, hvor der falder en kommunalafgørelse

Mange familier bliver ødelagt af dette reform skoleamok

Forstå HVORFOR der findes børn som ikke kommer i skole halve og hele år.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123

Med gode spørgsmål og brugbare svar


Hilsen Peter som er somatisk forvirret
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-08-2022, 13:11   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Taksttabel på udsatte børne- og ungeområdet 2023

https://www.kl.dk/nyheder/udsatte-bo...omraadet-2023/

Hvert år udsender KL en vejledende taksttabel på udsatte børne- og ungeområdet som indeholder vederlag og takster for døgnophold - familiepleje og opholdssteder - og for nogle af de forebyggende tilbud på børne- og ungeområdet. Læs mere herom nedenfor.

Tabel for 2023
https://www.kl.dk/media/51002/taksttabel-2023.pdf

Taksttabel gældende for 2023 VEDERLAG/SATSER Serviceloven
VEDERLAG M.V. SAMT VEJLEDENDE SATSER FOR LOMMEPENGE, ARBEJDSVEDERLAG M.V. TIL BØRN OG UNGE I FORMIDLET DØGNOPHOLD OG I DØGNINSTITUTION EFTER SERVICELOVEN § 66.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-08-2022, 17:36   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

https://www.sst.dk/da/udgivelser/201...kiske-lidelser

Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser.

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER, LOVGIVNING 21 AUG 2019
En læge er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed. Det fremgår af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, retsinformation.dk

VEJ nr 9733 af 09/07/2019 Gældende


https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9733

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-08-2022, 17:43   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Praktiserende læger må ikke ordinere ssri-midler til børn

https://dagenspharma.dk/praktiserend...dler-til-born/

"Landets øverste sundhedsmyndighed indskærper endnu en gang, at kun speciallæger i børne- og ungepsykiatri må sætte gang i medicinsk behandling af børn og unges psykiske lidelser.

Kun speciallæger i børne- og ungepsykiatri må træffe beslutningen om behandling af børn og unge med antipsykotika, benzodiazepiner, stemningsstabiliserende lægemidler (lithium og antiepileptika) og melatonin.

Det indskærper Sundhedsstyrelsen endnu en gang i en opdateret vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser.

I foråret viste tal fra styrelsen, at halvdelen af alle unge patienter, der startede behandling med antidepressiv medicin i 2010, havde fået ordineret medicinen af deres praktiserende læge, men det bør slet ikke kunne ske, da praktiserende læger udelukkende bør overtage medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser fra en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Kun i helt særlige og akutte tilfælde kan den alment praktiserende læge påbegynde behandling, og kun efter forudgående aftale med en børne- og ungepsykiater."


Læs også #333 her:
https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333

Som ligger her omhandlende tvang i den sociale sagsbehandling:
https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 19:14   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pårørende til én over 18 år: Hvad har jeg ret til?

Her kan du få et overblik over dine rettigheder som pårørende til én over 18 år med psykisk sygdom.

https://bedrepsykiatri.dk/raad/paaro...G6sG-cYuBPLD9g

Når den, der er syg, er over 18 år, er personen myndig, og det betyder, at du ikke har mange automatiske rettigheder som pårørende. Du kan dog stadig spille en rolle i behandlingen og i sager på kommunen – og du kan fortsat have ret til forskellige former for støtte.

Rettigheder som pårørende ifm. behandlingen og sager på kommunen

Dine rettigheder som pårørende til én over 18 år afhænger af, om personen giver samtykke til, at du må inddrages og informeres.

Når personen har givet samtykke, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og sager på kommunen.

Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du desuden ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen. Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i.

Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Samtykke eller fuldmagt giver forskellige rettigheder som pårørende.

Der er forskel på, om du får samtykke eller en decideret fuldmagt i sagen. Får du en fuldmagt, har du mulighed for at handle og træffe beslutninger på vegne af den, sagen drejer sig om.

Ikke alle myndigheder har en skabelon til en fuldmagt skabelon. Ofte skal man som pårørende lave en fuldmagt sammen med den, du er pårørende til.
Personen har ikke givet samtykke
Støtte og hjælp, du kan have ret til

Der findes forskellige former for støtte, som du kan have ret til, når du er pårørende til en person over 18 år med psykisk sygdom.

Tilskud til psykologhjælp er en af dine rettigheder som pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisningen giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning, på sundhed.dk.

På siden Psykologer i Danmark kan du desuden finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier.

Støtte i arbejdslivet

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af rollen som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste tilfælde miste dit job.

Er du langvarigt eller kronisk syg, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge refusion fra din første fraværsdag. Ordningen står i sygedagpengelovens §56 .

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

På siden Pårørende På Job kan du desuden læse meget mere om arbejdslivet som pårørende og om dine rettigheder på arbejdsmarkedet.

Kommunens støtte til pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet.

Nogle kommuner tilbyder også kurser for pårørende. Søg på din kommunes hjemmeside efter ‘hjælp til pårørende’ eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Hjælp til pårørende i psykiatrien

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.

Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Midt
Region Nordjylland
Få rådgivning om dine rettigheder som pårørende

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning har stort kendskab til både det psykiatriske og kommunale system og kan rådgive dig om dine rettigheder. Kontakt rådgivningen.

Find mere:

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

Her kan du blive klogere på, hvordan kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte I kan få. Du finder også råd til, hvordan du kan få indflydelse på processen.
Inden man kan få tilbudt hjælp i kommunen, skal kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige, hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører. Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område – da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom. Det gælder i øvrigt både ved fysisk og psykisk sygdom.

De vigtigste faktorer

Når kommunen vurderer en persons støttebehov, er det typisk ud fra de her faktorer:

Funktioner og forhold

Indebærer fysiske, mentale, sociale og sundhedsmæssige faktorer. Det fysiske kan fx være hørelse eller bevægelse. Det mentale kan være opmærksomhed, motivation eller indsigt i egen situation. Det sociale handler fx om uddannelse, job, økonomisk situation eller interesser. Sundhed handler typisk om kost, søvn, motion, rusmidler og lignende.

Omgivelsesfaktorer

Er der noget i ens omgivelser, der har betydning for funktionsniveauet? Fx bolig eller netværk.

Aktivitet og deltagelse

Kan personen fx udføre og deltage i aktiviteter, klare praktiske opgaver og håndtere egenomsorg og kommunikation?

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

1. Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen, livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

2. Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge, speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov. Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne vurdering.

3. Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen normalt vurderer graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

4. Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg, og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad de mener om det, kommunen er nået frem til.

5. Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der tilbydes. Ud fra afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen
Få indflydelse i undersøgelsesfasen
Indsaml relevant viden

Bed om en dagsorden
Overvej behovene på forhånd
Efterspørg aktindsigt
Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten
Find mere:

BØRN & UNGE MED PSYKISK SYGDOM, FORSTÅ SYSTEMET, HJÆLP I KOMMUNEN
Overgangen til voksenlivet i kommunen
BØRN & UNGE MED PSYKISK SYGDOM, HJÆLP I KOMMUNEN
PPR: Viden og gode råd om forløbet
BØRN & UNGE MED PSYKISK SYGDOM, HJÆLP I KOMMUNEN
Mit barn har en psykisk sygdom – Hvilken støtte kan vi få?
HJÆLP I KOMMUNEN
Podcast: Hjælp med arbejde og uddannelse

PPR: Viden og gode råd om forløbet

Et forløb med PPR kan være afgørende for, at dit barn får den rigtige støtte. Men nogle gange kan forløbet trække tænder ud. I denne artikel får du viden og gode råd om samarbejdet med PPR.
PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion i kommunen, som undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Mange forældre til et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser kommer i kontakt med PPR, når barnet skal have støtte eller udredes.

Der er store forskelle på kommunernes PPR-afdelinger, men kerneopgaven er altid den samme: At vurdere, om børn har brug for hjælp, og sikre, at de får det. Et PPR-team består typisk af psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Her får du et overblik og gode råd om forløbet med PPR.

Første møde med PPR

Det er ofte lærerne eller pædagogerne, som tager den første kontakt til PPR, men du kan også selv tage kontakt. Når der er taget kontakt til PPR, begynder en undersøgelse af, hvilken form for støtte dit barn har behov for. Oftest begynder forløbet med et dialogmøde, hvor PPR, forældre og skolen eller institutionen deltager. Her skal du som forælder fortælle, hvilke bekymringer du har, og hvilke udfordringer du oplever hos barnet.

Læs mere om vejen til behandling og den første kontakt i artiklen Børns og unges vej til behandling.

Vær konkret
Skriv ned i forvejen
Hold fast i det, du ser
PPR’s undersøgelse

Det er meget forskelligt, hvor længe et forløb med PPR varer. I nogle tilfælde er det nok, at PPR giver nogle råd og værktøjer videre til det første møde. Men ofte vil PPR blive tilknyttet i en længere periode. Særligt når det drejer sig om en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

En PPR-undersøgelse kan fx bestå af vejledende samtaler med forældrene, løbende arbejdsmøder med institutionens, skolens eller SFO’ens personale, psykologiske tests og observation af barnet i skolen eller institutionen.

PPR skal give besked og aftale med jer som forældre, hvilke undersøgelser der bliver lavet. På baggrund af undersøgelsen kan PPR lave en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnets støttebehov og komme med anbefalinger til, om der skal gøres noget særligt i forhold til undervisningen eller dagligdagen i institutionen. PPR kan på baggrund af undersøgelsen også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Lang ventetid
Bed om at få lavet en skriftlig skolebeskrivelse

Overgangen til voksenlivet i kommunen

Når den unge fylder 18 år, sker der store forandringer i hjælpen fra kommunen. Læs om, hvad man kan være opmærksom på for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er cand.jur. og direktør i Min Private Rådgiver.

Der sker mange forandringer i kommunens hjælp, når den unge med psykisk sygdom fylder 18 år. Den hjælp, den unge og de pårørende tidligere har fået tildelt, bliver fjernet, og der skal startes forfra med at søge hjælp til den unge.

Blandt andet tilbydes der ikke længere hjælp til de pårørende. Noget af den hjælp, der forsvinder, er tabt arbejdsfortjeneste, familiebehandling og aflastning. Samtidig kan mange opleve, at der på voksenområdet er nogle andre former for støtte til den, der er syg.

Det kan være meget frustrerende for den unge og de pårørende. Det bedste man kan gøre for at hjælpe til en bedre overgang til voksenlivet, er at komme i gang med planlægningen i god tid.

Forandringer i kommunens hjælp, når den unge bliver 18:

Den unge hører ikke længere under reglerne for børne- og ungeområdet, men hører nu til voksenbestemmelserne i serviceloven. Det har betydning for, hvilken støtte den unge kan få.
Støtten kan være omfattet af andre områder som fx uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Den unge er myndig og skal selv tage beslutninger.
Som regel skifter man sagsbehandler.
Forberedelse af overgangen

Som noget nyt er kommunen forpligtet til at planlægge overgangen til voksenlivet fra den unges 16-års fødselsdag. Det kan fx indebære at holde fælles overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet og hjælpe med at tage stilling til, hvilke behov den unge har, hvor man skal bo, hvad man skal leve af mm. Målet er, at dette skal være afsluttet, når den unge fylder 18 år, så de nye støttetilbud kan gå i gang med det samme og der ikke vil være en periode uden hjælp.

Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men sker det ikke, kan man selv efterspørge det.

Tjek at oplysningerne kommer med videre

En anden ting, man selv kan gøre for at sikre en god overgang, er at sikre sig, at alle oplysninger kommer med videre til de relevante afdelinger på voksenområdet. Det sker nemlig ikke automatisk. Her kan man tjekke op på, at de forskellige parter har de nyeste og relevante oplysninger om den unges situation og behov.

Bed om efterværn

I nogle tilfælde er det muligt at forlænge støtten efter den unge er fyldt 18 år. Fx hvis man har haft en fast kontaktperson. Her kan man spørge, om man kan få det som et efterværn og dermed fortsætte med den faste kontaktperson i en periode op til den unge fylder 23 år. Da det kan være svært at få hjælpen forlænget, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i god tid, inden den unge fylder 18 år.

Pårørenderollen ændrer sig

Når den unge fylder 18 år, står de i kommunens øjne på egne ben. Det betyder, at man som pårørende får en anden rolle og nogle andre rettigheder i forhold til at blive inddraget. Man har ikke længere krav på at blive informeret og inddragelsen kræver den unges samtykke. Afhængigt af hvad den unge ønsker, kan man som pårørende alligevel være involveret. Udover at støtte og bakke op ved siden af, kan man fx være bisidder, hvor man sidder med til møder med kommunen, eller partsrepræsentant, hvor man repræsenterer den unge overfor kommunen. Læs om, hvad du kan gøre, hvis din kære ikke har givet samtykke.

Det er okay at sige fra

Når den unge er myndig og dermed betragtes som uafhængig af forældrene, betyder det også, at kommunen ikke kan forlange at forældrene træder til med støtte til den unge. Alligevel kan mange opleve, at kommunerne forventer eller lægger op til, at forældrene kan klare en del af støtten.

Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er direktør i Min Private Rådgiver, hvor hun tilbyder juridisk rådgivning blandt andet om kommunens hjælp.

Børns og unges vej til behandling

Her får du et overblik over vejene ind i behandlingssystemet for børn og unge og råd om, hvordan du kan hjælpe.
Vejen til hjælp og behandling kan desværre være lang og kringlet for mange børn og unge med psykisk sygdom. Når du skal hjælpe dit barn, er det en fordel at kende til systemet og være opmærksom på faldgruberne, og hvordan du undgår dem.

Her får du en guide og nogle råd til, hvordan du kan hjælpe i processen.

Hvem kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien?

Dem, der kan henvise børn og unge til udredning og behandling i psykiatrien, er:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Egen læge
Kommunens sagsbehandlere
Privatpraktiserende børnelæger
Hospitalets børneafdeling
Langt de fleste henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien kommer fra PPR eller egen læge.
Når bekymringerne opstår

Hvornår og hvordan, forløbet begynder, er selvfølgelig meget forskelligt og afhænger ikke mindst af, hvilken sygdom eller udviklingsforstyrrelse, barnet er ramt af. Udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme kan vise sig tidligt i barndommen, mens sygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser typisk opstår og viser sig i skolealderen.

Hvornår sygdommen eller forstyrrelsen end opstår, vil den typisk vise sig med problemer og bekymringer. Det kan fx være med konflikter i skolen, fravær, manglende sprog eller ved, at han eller hun aldrig vil være med til frokost. Bekymringerne kan både opstå hos jer som forældre og hos pædagoger eller lærere.

Spørg personalet

Opstår bekymringerne hos jer, så tag fat i pædagogerne eller skolelærerne og spørg, hvad de oplever. Måske har de også set nogle tegn. Selvom de ikke nødvendigvis har særlig viden om psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser har de kendskab til samspillet mellem børn, og hvordan man typisk opfører sig og agerer med andre.

Få dem til at kontakte PPR – eller gør det selv

Hvis personalet ikke selv foreslår det, kan du opfordre dem til at kontakte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller eventuelt selv tage kontakten. PPR er kommunens enhed, som undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hvis skolen eller institutionen ikke mener, at der er behov for at kontakte PPR, eller hvis du synes, at det går for langsomt, kan du selv kontakte PPR. Find nummeret på din kommunes hjemmeside. Vær opmærksom på, at PPR-funktionen har et andet navn i enkelte kommuner. Hvis du ikke kan finde din lokale PPR, så spørg kommunen, hvad enheden hedder.

Bliv henvist af egen læge

Barnets egen læge kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom PPR kan. For unge mennesker, som er forbi folkeskolealderen, er egen læge det mest oplagte sted at få en henvisning. Og hvis man ikke kan vente på forløbet med PPR, kan det være en god løsning at gå til egen læge i stedet, da processen ofte går hurtigere her.

Få det hele med
Indhent relevante oplysninger
Kommunens familieafdeling

Hvis symptomerne viser sig derhjemme, men ikke i skolen eller institutionen, skal PPR typisk ikke ind over. I den situation kan det være relevant at kontakte kommunens familieafdeling i stedet. Sagsbehandleren i kommunen kan henvise til udredning i psykiatrien, hvis det bliver vurderet relevant og nødvendigt.

Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger, holder et netværksmøde og vurderer, om der skal henvises eller iværksættes kommunal støtte til jer som familie eller til barnet. Kommunen kan fx tilbyde en støttekontaktperson eller forældretræningskurser. Flere kommuner tilbyder også programmer henvendt til børn og unge med psykisk sygdom. Nogle af de mest udbredte er ”Cool kids” og ”Mind my mind” – begge er typisk tilknyttet PPR.

Mange kommuner har desuden en ungerådgivning, hvor unge kan henvende sig uden en henvisning og få rådgivning anonymt. Søg på ungerådgiver og din kommune.

Udenom det offentlige system

Desværre oplever nogle forældre, at det er svært at trænge igennem i det offentlige system, og at der er lange ventetider. Nogle vælger i den situation at betale for behandlingen selv. Hvis man går den vej, skal være opmærksom på, at det koster mange penge. Undersøg eventuelt, om jeres sundhedsforsikring dækker udgifterne.

Udredning af børn og unge

For forældre kan udsigten til en psykiatrisk udredning af ens barn virke skræmmende. Her får du viden om processen, som forhåbentligt kan give afklaring og tryghed.

Målet med en udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er at finde ud af, om barnet har en sygdom eller udviklingsforstyrrelse, og hvilken behandling, der i så fald er den rigtige.

Udredning er tværfaglig, og I kan fx møde læger, psykologer, sygeplejersker og nogle steder også pædagoger, socialrådgivere, diætister og fysioterapeuter. Et udredningsforløb strækker sig typisk over fire-fem aftaler.

Fakta: Regionernes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger

Alle regioner har børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. I nogle regioner er der kun én afdeling, og i andre er der flere fordelt på forskellige matrikler.

Fx ligger Region Nordjyllands eneste børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aalborg, mens Region Midtjylland både har afdelinger i Viborg, Herning og Aarhus.
Sådan ser forløbet typisk ud

Her får du et overblik over, hvordan forløbet omkring en udredning af børn og unge typisk ser ud:

1. Planen og første indkaldelse

Inden selve udredningen lægger behandlerne en plan, som I får besked om. Planen indeholder en tidsplan, en beskrivelse af undersøgelserne og oplysninger om, hvem der skal deltage ved de forskellige aktiviteter. Afhængigt af barnets alder og tilstand, kan I fortælle om planen og forberede ham eller hende på, hvad der skal ske.

De fleste børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger sender materiale forud for første samtale, som forældrene skal udfylde. Her vil der typisk blive spurgt ind til fx graviditet, fødsel, den tidlige udvikling (sproglig, motorisk og social) og tidligere sygdomme. Hvis I ikke kan huske detaljerne, kan det være en god idé at kigge i Barnets bog, som sundhedsplejersken har udfyldt.

2. Undersøgelser

Når det drejer det sig om mindre børn, er udredningen typisk baseret på observationer af barnet. Lægerne kan fx observere, hvordan barnet leger eller løser forskellige opgaver. Der kan også være psykologiske tests, som undersøger barnets intelligensniveau, sprog eller opmærksomhedsfunktion. Når det drejer sig om unge, vil der være mere fokus på samtaler med lægerne.

Det står i planen, hvem der skal deltage i de forskellige dele af udredningen. I nogle tilfælde er det kun jer som forældre, der skal ind til et møde, andre gange er det kun barnet, og nogle gange skal I alle ind sammen. Drejer det sig fx om en 10-årig, der er henvist med mistanke om ADHD, bliver barnet kaldt ind til en lægeundersøgelse, og forældrene skal til en samtale om barnets udvikling. Det er en fordel, hvis I har forberedt en konkret beskrivelse af jeres oplevelser af barnets udfordringer. Det kan også være en god idé, at I forbereder barnet på, hvad der skal ske, og beroliger.

3. Tilbagemelding

Når undersøgelserne er gennemført, laver behandlerne på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling en konklusion sammen med en speciallæge. I konklusionen står, hvilke undersøgelser der er lavet, hvilke tegn eller symptomer der er set hos barnet, hvad de har fundet frem til, og hvilken hjælp, de anbefaler. Det kan både være anbefalinger til psykiatrisk behandling og til, hvad der kan gøres i kommunen.

I bliver indkaldt til et møde, hvor personalet fortæller, hvad de har konkluderet. Konklusionen bliver også lavet som en skriftlig udtalelse. Det kan være en god idé, at I som pårørende gør personalet opmærksomme på, hvem udtalelsen bør sendes til. Det kan fx være skolen, PPR, kommunens familieafdeling eller andre, som har været eller skal være med til at hjælpe.

4. Eventuelt netværksmøde

Efter tilbagemeldingen kan børne- og ungdomspsykiatrien indkalde til et netværksmøde, hvor alle relevante parter inviteres for at tale om, hvad hver især kan gøre for at hjælpe barnet. Her kan I som forældre være med til at sikre, at alle de rigtige inviteres. Det er ikke altid, der bliver holdt netværksmøder. Spørg eventuelt, om det er en mulighed, når I får tilbagemeldingen.

Tal med barnet

Når udredningen er overstået, er det vigtigt, at I taler med barnet, om hvad der blev konkluderet, og hvad der nu skal ske. På de fleste børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er der tilbud om, at barnet kan få en særlig tilbagemelding, eller at personalet hjælper forældrene med at tale med barnet. Afhængigt af hvilken diagnose, barnet eller den unge får, vil der flere steder være tilbud – især til unge – om psykoedukation, hvor de får information om diagnosen, og hvilke udfordringer den kan give.

Indlæggelse af børn og unge

Indlæggelse af børn og unge kan virke skræmmende og skabe bekymring både for forældre og børn. Her kan du få viden om nogle af de mest almindelige typer af indlæggelser.
Oftest foregår psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge ambulant – altså uden indlæggelse. Men i nogle tilfælde kan indlæggelse være nødvendigt.

Her er nogle af de mest almindelige typer af indlæggelser af børn og unge:

Indlæggelse under udredning

Hvis det ikke rækker med et ambulant udredningsforløb, kan det være nødvendigt, at barnet i stedet bliver udredt under en indlæggelse. Udredningen kan enten foregå under en dagindlæggelse eller en døgnindlæggelse. Dagindlæggelse foregår ved, at barnet kommer ind på afdelingen om morgenen og er indlagt, indtil forældrene henter om eftermiddagen. Altså i cirka samme tidsrum som et barn normalt er i skole eller institution.

Ved en døgnindlæggelse er barnet indlagt hele døgnet. Ofte vil barnet være indlagt mandag til fredag og så komme hjem til sine forældre i weekenden. Som forældre aftaler I forløbet med personalet på forhånd: Hvor lang tid varer indlæggelsen, hvad skal undersøges, hvor meget må I være til stede etc.?

Akut indlæggelse

Akutte psykiatriske indlæggelser sker relativt sjældent for børn og lidt hyppigere for unge. Det vil oftest være ved svære selvmordstanker, hvor personalet vurderer, at der er en stor selvmordsrisiko. Akut indlæggelse kan også ske på grund af pludseligt opståede psykotiske symptomer eller forværring af symptomerne.

Akutte indlæggelser er sværere at forberede sig på. Men som forælder vil du stort set altid være med til indlæggelsessamtalen og på skadestuen. Og du vil også blive inddraget undervejs, når barnet er indlagt. Afhængigt af region og alder kan der være mulighed for, at forældre kan blive medindlagt. Typisk hvis det drejer sig om de lidt mindre børn. Hvis du ønsker at blive medindlagt, så spørg gerne om muligheden.

Planlagt indlæggelse til behandling

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at blive indlagt til behandling, hvor indlæggelsen er planlagt og aftalt med forældrene på forhånd. Fx hvis barnet eller den unge har en svær spiseforstyrrelse, og der er behov for indlæggelse i en kortere periode for at få behandlingen ordentligt i gang. Selvom det er svært, kan du prøve at tale med dit barn og forberede ham eller hende på, hvad der kommer til at ske under indlæggelsen. Spørg eventuelt afdelingen, hvad der er godt for barnet at vide på forhånd.

Skole under indlæggelse

Bliver et barn eller en ung, som er i skolealderen, indlagt, er der mulighed for at modtage undervisning på afdelingens interne skole.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-10-2022, 09:31   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hun var direktør, da sønnens psykiater prikkede hende på skulderen

Hun var direktør, da sønnens psykiater prikkede hende på skulderen: - Det var smertefuldt at se mig selv i min søn

af Christian Engell, Anne-Katrine Bondo & Kristina Hohlmann

Millionær og forretningskvinde Anne Kirstine Riemann er mor til tre børn med autisme. "Plageånderne" fra folkeskolen blev hendes drivkraft til succes.
Hun kan tydeligt genkalde sig følelsen fra dengang, der tikkede beskeder ind på forældreintra. Det gav altid den samme knugende fornemmelse i maven.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-...H3Dn7j9br23w7k

Hun kan tydeligt genkalde sig følelsen fra dengang, der tikkede beskeder ind på forældreintra. Det gav altid den samme knugende fornemmelse i maven.
Anne Kirstine Riemanns søn havde engang taget kvælertag på en klassekammerat. Han havde også sparket en lærer i maven.
Reaktionerne kom, når han blev presset og ked af det. Og beskederne fra skolen var efterhånden en ikke ubetydelig stressfaktor for familien.

Det var ikke kun, fordi hun som mor skulle håndtere situationerne, men fordi det vækkede minder om hendes egen skoletid.
- Jeg kan huske præcis den følelse i kroppen, og det er så ubehageligt, siger Anne Kirstine Riemann i TV 2-dokumentaren 'Min skjulte smerte', der sendes torsdag aften på TV 2.

Diagnoserne fik skuldrene til at sænke sig

I dag får hun ikke længere den slags beskeder fra sønnens skole. Efter fire år i en almindelig folkeskole blev han flyttet til en specialskole. En udredning i psykiatrien viste, at han havde både adhd og autisme.
I forlængelse af sønnens udredning opfordrede psykiateren også Anne Kirstine Riemann til at blive undersøgt for uopdagede lidelser.

Og det viste sig, at hun havde præcis de samme diagnoser. Noget, hun i forvejen havde en mistanke om, fordi hun kunne genkende sig selv som barn i sin søn.
- Det var faktisk ret smertefuldt, for det var hårdt at være barn, også for mig.

På det tidspunkt arbejdede hun som direktør i den familieejede virksomhed Riemann, hvor hun var leder for 50 ansatte.
- Mine skuldre faldt ligesom på plads på en helt ny måde. I så mange år har jeg følt mig mærkelig eller anderledes, men jeg var bare autist, siger Anne Kirstine Riemann.

Succesen bag facaden
Anne Kristine Riemann er uddannet jurist, har en MBA fra Columbia i New York og taler seks sprog flydende.
I 17 år drev hun den familieejede virksomhed Riemann, som hun for fem år siden solgte til den norske koncern Orkla.
Virksomheden Riemann solgte blandt andet solcreme. De var de første på det danske marked, der producerede solcreme med høj faktor.

Salget bragte hendes samlede formue op på et trecifret millionbeløb.
Drivkraften til hendes succes kommer ifølge hende selv blandt andet fra modgang og hån i skolegården.
Anne Kirstine Riemann var et anderledes barn. Hun følte sig mærkelig. Og hun var et nemt mobbeoffer, fordi hun – ligesom sin store søn – var udadreagerende og slog, når hun blev presset.
- Det har ikke været deres intention at være plageånder i det omfang, de var, det ved jeg med sikkerhed, for så onde er børn ikke. Men det var frygteligt, siger Anne Kirstine Riemann.
Derfor blev hendes mål at være "dygtigere end sine plageånder", og det blev hendes hævn.

Flere får brug for hjælp i psykiatrien
På syv år er der sket en fordobling af børn med psykiske diagnoser som adhd, autisme, depression eller angst.
9 procent af alle børn havde fået en psykisk diagnose i 2017, inden de gik ud af 9. klasse.
Antallet af børn og unge, som bliver behandlet i psykiatrien, er mere end fordoblet siden 2009. Næsten 32.000 børn og unge fik behandling i psykiatrien i 2017.
I samme periode steg antallet af patienter i voksenpsykiatrien fra 89.614 til 120.233 – en stigning på 34 procent.
Kilde: KL og Danske Regioner ifølge Socialdemokratiet


Hun har igennem det meste af sit liv haft behov for at vise, at hun trods modstand nok skulle klare sig.

- Jeg vil gerne rejse mig op og sige: Se, det kan godt lade sig gøre at have succes. Ikke bare på trods af diagnoserne, men også på grund af de styrker, der er at finde i dem, siger Anne Kirstine Riemann.
På den måde ønsker hun at give børn som sine egne og deres klassekammerater håb og drømme, lyder det.

Hun har et ønske om, at vi taler endnu mere om styrkerne. At vi på sigt kan betragte nogle diagnoser som et anderledes tankesæt fremfor en lidelse.
- Problemet er, at de bliver klassificeret som psykiske handikaps. Jeg kan rigtig godt lide den der tanke med, at man skal kalde det et alternativt styresystem – er du en Android-telefon, eller er du en iPhone? Vi kan rigtig mange af de samme ting. Nogle af os gør det bare på en måde, siger hun.

Går igen i tre generationer
Anne Kirstine Riemann har i dag tre sønner, der alle er diagnosticeret med autisme og adhd. Den ældste har siden udredningen også fået konstateret OCD.
Ifølge Psykiatrifonden er det ikke atypisk, at man i familier ser den samme diagnose gå i arv. Det fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, der er speciallæge i psykiatri og direktør i organisationen.

- Arvelige faktorer spiller en stor rolle i psykiske lidelser. Nogle diagnoser er mere arvelige end andre, men hvis én i familien har en psykisk lidelse, er der meget stor risiko for, at andre i familien også vil få det, siger han.
Anne Kirstine Riemanns mor valgte også at blive udredt i kølvandet på de andre.
Det viste sig i den forbindelse, at hun også havde autisme. Diagnoserne går dermed igen i tre generationer.

Børn skal have den rette hjælp i tide

Alle Anne Kirstine Riemanns børn går i dag på en specialskole for autister. De er, som mange andre børn med diagnoser, udfordret på forskellige parametre. Alligevel er de overordnet i trivsel og klarer sig godt.

Men udredningen og hjælpen til andre børn i lignende situationer halter mange steder i landet.

Antallet af børn, der har været i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien, er steget med mere end 50 procent siden 2009. Og nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun fire ud af ti børn og unge bliver undersøgt og udredt inden for den tidsgrænse, der er vedtaget ved lov.

Anne Kirstine Riemann betalte selv for et privat udredningsforløb. Både fordi det går hurtigere, men også for ikke at belaste et i forvejen belastet system.
- Jeg bliver så vred på de her menneskers vegne, for vi kæmper for vores unger. Og de kan blive fantastiske, kæmpesucceser. Tænk på alle de store virksomheder skabt af neurodivergerende individer, tænk, hvad det er for nogle talenter, vi går glip af ved ikke at løfte de her børn op. Det er dybt forkasteligt, siger Anne Kirstine Riemann.

Du kan se hele Anne Kirstine Riemanns historie i 'Min skjulte smerte' på TV 2 PLAY.


Hilsen Peter

Bilag

Der findes en del børn, som ikke kommer i skole. HVORFOR?

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40123
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2022, 15:35   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny behandling mod autisme hos børn afprøves i Danmark

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...i-danmark.html

Ny behandling mod autisme hos børn afprøves i Danmark
Skrevet af Anne Westh d. 4. november 2022 i kategorien Nyheder

Forældrene spiller en central rolle den første autisme-behandling, der fokuserer på en tidlig indsats mod sygdommens kernesymptomer.

30 minutters daglig, uforstyrret leg mellem forældre og deres autistiske barn, mens et videokamera kører. Og jævnlige sessioner med en terapeut, der guider forældrene i, hvordan de bedst støtter barnets videre udvikling. Sådan lyder opskriften på en ny behandling mod autisme, som er ved at blive afprøvet i Danmark gennem det såkaldte DANPACT-studie. I øjeblikket afprøves behandlingen i et pilotstudie, men fra januar 2023 begynder et egentligt lodtrækningsforsøg, hvor der vil blive inkluderet patienter og forældre fra alle fem regioner.

Lovende resultater i England


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-11-2022, 09:51   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ref # 8 Autisme forsøg

https://research.regionh.dk/psykiatr...4k-DQTr4yIKg5U

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-11-2022, 09:40   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dansk hospital har testet psykedelisk stof til depressionsramte

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/da...pressionsramte

Det psykedeliske stof psilocybin, som findes i visse svampearter, kan i fremtiden måske blive et tilbud til depressionsramte patienter.
Aalborg Universitetshospital har ledet den danske del af et studie, som er gennemført af firmaet COMPASS Pathways.
https://psykiatri.rn.dk/service/nyhe...4-29eb8834849f

https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2206443

I forsøget har en gruppe af 233 udvalgte patienter modtaget en dosis af stoffet, der er blevet fremstillet i et laboratorie.

- Forsøget viste, at en stor del af de patienter, der fik den højeste dosis psilocybin på 25 milligram, oplevede en tydelig bedring af deres symptomer, når man målte efter tre uger, og virkningen varede ved, når man målte igen efter 12 uger, siger René Ernst Nielsen, professor ved Aalborg Universitetshospital.

For at stoffet kan blive godkendt som lægemiddel, kræver det endnu et studie, der viser positive resultater. Det forventes at starte i Aalborg næste år.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension