Førtidspensionist , og hvad nu?

[StonesTM]

For at være ærlig ved jeg ikke om tillykke er det som jeg har lyst til at høre *griner*
men for mig var det mere eller mindre den sidste mulighed, så tak, eller....
savner at arbejde, men igen, skal nok hellere fokusere på at komme videre, er bare en smule underlig til mode, har brugt så mange timer på at spekulere over min situation og kæmpet til dagligt, og pludseligt er det eneste jeg kunne fokusere væk *griner* og det betyder så at jeg nu slet ikke kan få min dage til at gå , er sært er det :P

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Tanja

lige en sidebemærkning, hvor mange timer
skal man kunne klare, hvis man er under
revalidering?

Som udgangspunkt, revalideres man til et normalt selvforsørgende job uden yderlig støtte. Her skal du huske at et deltidsjob sagtens kan betragtes som selvforsørgende.

MEN der kan laves sær-"kontrakter" så man revalideres til fx fleksjob, eller har en plan hvor man, starter i det små og stiger i timer, måske så man "kun" havner på et deltidsjob.

Der er altså ingen faste regler for timeantallet, eller hvad man revalideres til, ej heller hvordan man bliver revalideret, nogle er så heldige at få helt eller delvist betalt en privat udd (dvs en hvor der er egenbetaling, som fx negleteknikker)

Men det er altså kun MEGET MGET få der får lov til andet end revalidering til 100% selvforsørgelse (dvs efter endt udd, hvis det er en udd man har taget, hedder det kontanthjælp til man har fundet et job)

[hjernet]

Du kunne f.eks. finde et madlavningskursus eller et eksotisk sprogkursus.

[mokkasine]

Jeg har også haft en fornemmelse af at Kommunen mister interessen for os, så snart vi bliver førtidspensionister.
Jeg har oplevet at ringe til min nye sagsbehandler, hende man får når førtidspensionen træder i kraft, og hun virkede ærligt talt ret ligeglad med det hele.
Jeg spurgte til frivilligt arbejde og skolegang og skånejob og alm job - jeg må det hele og behøver ikke orientere om det. Standardsætning fra hende, det lød det til

Intet kunne rage hende mindre, end hvad jeg kunne finde på for at få noget godt ud af min tid - så at de snager i ens liv, nej den tror jeg ikke på.

Man tror som udgangspunkt at de husker alt om en, at de fex. husker hvor mange timer man kunne arbejde i arbejdsprøvningen. Men det aner de ikke noget om, man skal vist være heldig, hvis de kender lidt til ens sygdom.

Så at man kun kan arbejde 7 timer i en arbejdsprøvning (mig) betyder ikke at man ikke må gå på enkeltfag 12 timer om ugen eksempelvis.

[Kriskat]

Kan virkelig godt følge dig stones.....og nej tillykke er måske ikke det rigtige ord, i den forstand at du ikke ønskede dette...men tillykke fordi du nu er færdig med at kæmpe en kamp, der har været så alt overskyggende

Ja hvad så nu??? Hmmm....det ved jeg heller ikke!!!

Måske skal tingene lige sluges og fordøjes og så skinner solen igen Men tja det er jo en underlig følelse...og især det at få et stykke papir på at sådan er det...så banker realiteterne på for alvor...herhjemme sidder min mand og jeg også stadig i en følelse af; hvad nu?? Er det så det?? og selvfølgelig en masse andre "underlige" følelser...

Dette er vel at skulle indse - VIRKERLIG INDSE - at vores dage på det "normale" (hvad fan... det så egentlig er ) arbejdsmarked er slut...at vores liv er anderledes end før....

Nå bare nogle tanker herfra

[StonesTM]

Oprindeligt indsendt af hjernet

Du kunne f.eks. finde et madlavningskursus eller et eksotisk sprogkursus.

Hehe overvejer ærligt at se om jeg kan på en eller anden måde komme til at studere Jura, netop med FP og lign som speciale. men tror ikke det er muligt med de nuværende ordninger.

Madlavning? nah har jeg ikke brug for har brugt meste af mit liv i et køkken

men har da overvejet at lære polsk, russisk og italiensk