jeg er kørt i stykker

[Havedammen]

Oprindeligt indsendt af peacock

har en vittighed hvis det var noget

sygeplejersken til lægen:"hvorfor har du et termometer bag øret?"
lægen:"shit, så sidder min kuglepen i røven på fru madsen!"


fru hansen kom til lægen for at få en indsprøjtning i enden. Fru hansen kravler op på briksen, benklæderne ned, lægen kommer med sprøjten og peger først på den højre balle, så på den venstre:
"nå, fru hansen, nu må de selv vælge. Er de højre, elller er de venstreorienteret?"
"jeg er centrumdemokrat", svarede fru hansen.

*lolll* Den er da meget sød *ss*

[Peacock]

håbetervæk

håber du får lyst til at snakke/skrive.. vi vil jo gerne hjælpe dig hvis vi kan

[Trold]

Oprindeligt indsendt af Peacock

håbetervæk

håber du får lyst til at snakke/skrive.. vi vil jo gerne hjælpe dig hvis vi kan

Jer er sikker på, at der er mange der følger med i denne tråd og gerne vil hjælpe, men det er dælme svært når vi ikke ved hvad vi skal hjælpe med.

Jeg håber at du kommer med lidt flere oplysninger, så vi, forhåbentlig, kan hjælpe dig lidt på vej.

[Onkel Henrik]

Avs. Det er sør'me bekymrende at du er af så få ord.

Husk:
Der er intet at skamme sig over, hvis det evt. er det der holder dig lidt tilbage med at uddybe.

Og glem ikke at:
Der er næsten helt sikkert mindst en herinde der, uanset hvad du bakser med for tiden, har noget erfaring fra en lignende situation, så løft lidt på låget og kom evt. bare med den korte (eller korte korte) version.

Jeg tror der er en god chance for at den feedback du vil få, kan give lidt bedre overblik og energi, og det kan være du så kan uddybe lidt mere senere, når du har overskud til det.

Hvis det slet ikke er noget for dig at skrive lige nu, og hvis du har muligheden, kan du måske i stedet starte op med at tale lidt med en fortrolig/ven/bekendt (evt bare i tlf.).
Det kan nogengange også give lidt energi, uanset hvad man taler om.

pøj-pøj

[c.l.e.o.]

hej jeg er også lidt bekymeret for dig , jeg plejer at sige at så længe der er liv er der håb,december er den månede hvor alle ens problemer bliver så synlige og kan være svære at at bære , jeg håber også at du har en du kan tale med ,på en eller anden måde ,jeg håber ikk du har gemt dig under dynen, for så må du se at komme frem , og jeg indrømmer at jeg havde set forkert med lysten til at smadre et kontor ,det må du undskylde ,håber ikk det er den misforståelse der holder dig tilbage ,tænker på dig ...

[håbetervæk]

i gør det hele meget værre nu

[Annemette]

Kan jeg gøre noget for dig?

[Multe]

Hej håbetervæk...

Da jeg var helt nede i kælderen smadrede jeg en pølsevogn(jeg hader pølser(mest skindet udenom)), jeg fik det faktisk meget bedre, større overskud i dagligdagen og kunne nu endelig koncentrere mig om det mest basale her i livet fx møde op til de aftaler jeg havde og startede faktisk også med at rose min sagsbehandler for det store arbejde hun lavede for at få mig tilbage på arbejdsmarkedet(37 t.), da det(som hun sagde) var rigtig sundt for mig og jeg så ikke ville tænke så meget på alle mine deppresive symtomerne... -men selvfølgelig vil jeg ikke opfordre nogen til at smadre noget(selv om det giver mange en vis form for magt over noget), og da slet ikke et helt kontor hvor der står disse prægtige computere, ingen kan undværre...

[Jonatan]

Jeg føler med dig - ingen tvivl om at du ikke har det godt.

Men det er godt nok svært at hjælpe dig, når du ikke selv vil.

Du skrev 'er der nogen der vil hjælpe eller bare skrive lidt jeg er kørt helt i stykker' - og en hel masse mennesker prøver at fortælle dig, at de meget gerne vil hjælpe dig. Og det ender så ud i, at du siger 'i gør det hele meget værre nu'.

Vil du ikke fortælle, hvad det er du vil have hjælp til ? Hvorfor beder du så om hjælp herinde, hvis vi bare skal lade dig være ?

Sender dig et stort - tror du trænger.

Og prøv så, at se alle de svar du har fået som det de er - nemlig den håndsrækning du beder om. Og brug den hjælp du får, fremfor at trække dig længere væk.

Jeg ved at det er svært at bede om hjælp, men når du nu har taget det første skridt - så lad os andre hjælpe dig med det næste skridt Og inden du får set dig om - ja, så er du tilbage på banen.

Mange hilsner fra Jonatan, som håber du trods alt kommer op til overfladen igen

[Havedammen]

Hej håbetervæk

Når du ikke starter så gør jeg det med mine dårligdomme *s*

Jeg har altid vidst at jeg kunne være "lidt" vandskeligt at omgåes ( aldrig kunne holde forbindelse konstant til nogen menneske og at det var altid mig som skulle opsøge nogen for at have meneskeligt kontakt ), jeg har ikke haft kontakt til min far´s side af familien siden jeg var 5 år og min mor er enebarn.

Jeg har en søster og en bror som jeg ikke har den store kontakt med og det kan skyldes at vores dårlige barndom kommer op hvis vi mødes.

Jeg har aldrig været til min egen familie fest eller måske en enkel fætter / kusine fest og det savner jeg stadig.

Jeg har altid skullet have noget uro omkring f.eks. at høre musik i baggrundet i radioen.

Jeg er først nu hvor jeg er 47 år blevet diagnostiseret med en personlighedsforstyrrelse og det gør ikke ensomheden mindre.

Jeg er uddannet køkkenassistent men har ingen at lave mad for og kan ikke udvikle min kunnen.

Hver jul er jeg misunderlig på dem der er inviteret til julefrokost for jeg har aldrig fået nogen invitation.

Når jeg endeligt er sammen mend andre mennesker hvis der er gået for lang tid uden kontakt, så kommer jeg til at snakke for meget og så mærker jeg afstanden.

Det eneste der trøster mig lidt nu er at jeg endeligt har det sort på hvidt at jeg er normal i hovedet og ligger meget fint over middel undtagen i hovedregning.

Så lige nu må jeg være kommunen´s værste mareridt: Emotionel ustabilt personlighedsforstyrrelse med en god IQ *g*

Vi er her for at hjælpe dig og du kan jo altid give en kommentar til mit indlæg hvid det kan hjælpe dig igang *s*

Mvh Havedammen