K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-07-2022, 19:12   #51
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fedt farvel: Vragede politikere scorer 70 millioner – uden at arbejde

Denne tråd, er ikke forargelsens holdeplads, hvor smålige syge og handicappede, kan komme af med deres smålighed.

Men en tråd, som dokumenterer eller bare debatterer holdninger om, hvad vores fælles økonomi, bruges til.

Men en tråd, der også handler om moral og etik, inspiration til at ændre, det vi plejer at mene og gøre.

Men en tråd, der også handler om retfærdighed, sammenholdkraft og demokrati.

De sidste 20 år er mange eksempler, holdninger og dokumentationer kommet frem i offentlighedens kendskab, samtidig med at syge og handicappede, børn som voksne, er blevet mødt med, en til tider bizar kontrol, af de bevillinger, som er tilgået syge og handicappede.

Eksempelvis krav om at beskrive, hvordan man tørre sig i numsen.


https://fagbladet3f.dk/artikel/vrage...Y6KpvI6w04ya0Q

Hver eneste af de 52 politikere kan tage mere end 1,3 millioner kroner med sig, når de holder op med at arbejde i Folketinget. Som vraget minister kan Anders Samuelsen få endnu mere.

En række danske politikere fik ikke genvalg ved folketingsvalget. Men de færdige folkevalgte forlader ikke jobbet på Christiansborg tomhændet.

52 ekspolitikere kan fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag - en slags aftrædelsesløn.

Det viser en gennemgang af de folketingsmedlemmer, som ikke har fået genvalg eller stopper af andre årsager i denne valgperiode, som Fagbladet 3F har lavet.

- Politikerne har lavet en meget lang opsigelsesperiode til sig selv på to år, når man bliver opsagt af vælgerne. Man kunne mene, at politikerne er lidt for flinke ved sig selv her, siger Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab fra DMJX.

Hvis en politiker får et nyt arbejde i den periode, de modtager eftervederlaget, skal deres nye løn modregnes.

Men det er ikke altid det, der sker, vurderer Roger Buch:

- Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for sig selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark. Der er ofte ingen kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og på den måde skiller politikerne sig ud, for der er ikke mange andre steder i samfundet, hvor man kan få ydelser på denne måde.

Får op til 1,3 millioner
Årets folketingsvalg er af mange kommentatorer blevet beskrevet som et decideret jordskredsvalg, hvor stemmer har vandret mellem partier i uhørt grad.

Og det får konsekvenser, ikke mindst for en række profiler fra borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har fået genvalg.

- Det er en usikker branche at være politiker. Man står om op morgenen 5. juni, og først dagen efter ved man, om man har indkomst eller ej, siger Roger Buch.

Han fortæller, at en af grundene til den rundhåndede betaling er for at sikre, at andre tør stille op en anden gang

Samuelsen og LA-ministre scorer mest
En af de folkevalgte, der må se sit mandat forsvinde efter valget, er den nu tidligere leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Med 6.004 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds opnåede Anders Samuelsen ikke genvalg.

Men da han - ud over at være medlem af Folketinget - også var udenrigsminister i VLAK-regeringen, modtager han et særligt minister-eftervederlag i 18 måneder.

Kort fortalt betyder det, at Anders Samuelsen i løbet af de næste to år kan skrabe i alt 2,3 millioner kroner ind i løn fra staten - uden at arbejde overhovedet.

Andre afsatte LA-ministre får også vederlag i millionstørrelsen.

Hverken undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock eller ældreminister Thyra Frank var på valg til Folketinget.

Fagbladet 3F har kontaktet Liberal Alliance for at høre, om de tidligere ministre overvejer at frasige sig eftervederlaget.

- Det har vi ingen kommentarer til. Slet ikke. Kan du have en god weekend?

Farvel, siger presserådgiver for Liberal Alliance, Inger Schroll-Fleischer, og smækker røret på.


Farvel med stil

I alt forlader 69 politikere Folketinget efter denne valgperiode.

Af dem har 34 ikke opnået genvalg, mens 23 ikke er genopstillet.

Derudover har en række prominente navne forladt Folketinget i løbet af valgperioden til andet arbejde. Heriblandt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de tidligere ministre Brian Mikkelsen (K) og Esben Lunde Larsen (V).

Dertil kommer fem suppleanter, som har siddet i kortere og længere perioder i Folketinget op til valget.

Hverken suppleanter eller politikere, som har forladt Folketinget inden valget indgår i regnestykket med 70 millioner.

Det efterlader 52 eks-politikere, som alle modtager en ekstra månedsløn på 56.494 kroner om måneden i to år.

Det svarer til, at de i alt får over 1,35 millioner kroner for ikke at arbejde.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-10-2022, 20:05   #52
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lønundersøgelse 2022 : Så meget tjener topembedsmændene i din kommune

https://journalista.dk/loenundersoeg...i-din-kommune/

Mens 2021 hos de private virksomheder var præget af kampen for overhovedet at have et arbejde som følge af coronaen, var det et særdeles godt år for ledelserne rundt om i landets kommuner. For også sidste år var der pæne lønstigninger til direktionsmedlemmerne, som i forvejen typisk tjente langt over millionen.

En udbredt opfattelse om den offentlige sektor er, at aflønningerne her er langt lavere, end hvad der kendes fra den private sektor. Forklaringen er typisk at det skyldes, at de offentlige ansatte er bedre sikret overfor fyringer, end hvad tilfældet er for privatansatte, som på anden måde kan rammes af pludselige nedskæringer og virksomhedslukninger.

For at efterprøve om myten er rigtig, har vi på Journalista.dk indhentet aktindsigter i lønningerne for samtlige landets kommuners direktionsmedlemmer. Det har vi gjort ved at spørge om såvel den udbetalte årsløn før skat inklusiv diverse tillæg som fx lokalløn, ligesom opgørelserne også indeholder de pensionsindbetalinger, som kommunerne i 2021 betalte til direktionsmedlemmerne. Hvis direktionsmedlemmet ikke var ansat hele året, er hans eller hendes årsløn udregnet på baggrund af månedslønningerne, som kommunen har anført i aktindsigterne.

Undersøgelsen om lønforholdene for kommunernes direktionsmedlemmer er en forlængelse af lignende, som vi gennemførte i 2021, 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016. Det gør det muligt at sammenligne, hvordan lønningerne har udviklet sig for kommunernes topfolk indenfor de seneste år.

Kommunerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og ved at klikke på linksne, kan du finde frem til direktionernes lønninger over alt i landet.

Aabenraa Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...enraa-kommune/

Aalborg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lborg-kommune/

Aarhus Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...arhus-kommune/

Albertslund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...slund-kommune/

Allerød Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...eroed-kommune/

Assens Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ssens-kommune/

Ballerup Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lerup-kommune/

Billund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...llund-kommune/

Bornholms Regionskommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...egionskommune/

Brøndby Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...endby-kommune/

Brønderslev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rslev-kommune/

Dragør Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...agoer-kommune/

Egedal Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...gedal-kommune/

Esbjerg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...bjerg-kommune/

Fanø Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...fanoe-kommune/

Faaborg-Midtfyn Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...dtfyn-kommune/

Favrskov Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rskov-kommune/

Faxe Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...-faxe-kommune/

Fredensborg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...sborg-kommune/

Frederiksberg Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...sberg-kommune/

Fredericia Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ricia-kommune/

Frederikshavn Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...shavn-kommune/

Frederikssund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...ssund-kommune/

Furesø Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...resoe-kommune/

Gentofte Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...tofte-kommune/

Gladsaxe Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...dsaxe-kommune/

Glostrup Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...strup-kommune/

Greve Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...greve-kommune/

Gribskov Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...bskov-kommune/

Guldborgsund Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...gsund-kommune/

Haderslev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rslev-kommune/

Halsnæs Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...snaes-kommune/

Helsingør Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...snaes-kommune/

Hedensted Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...nsted-kommune/

Herlev Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...erlev-kommune/

Herning Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rning-kommune/

Hillerød Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...eroed-kommune/

Hjørring Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...rring-kommune/

Holbæk Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...lbaek-kommune/

Holstebro Kommune
https://journalista.dk/loenundersoeg...tebro-kommune/

Horsens Kommune


Høje-Taastrup Kommune


Hørsholm Kommune


Hvidovre Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Tårbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerland Kommune

Viborg Kommune

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune
Check selv de restarende


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-10-2022, 19:15   #53
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mette Frederiksen er sikret livslang pension på 53.000 kr. hver måned

FOLKETINGSVALG 2022
Mette Frederiksen er sikret livslang pension på 53.000 kr. hver måned: Opgør med lukrative politikerpensioner syltet i tre år

For tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger. Siden er intet sket.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...kr-hver-maaned

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) kun er 44 år gammel, har hun allerede optjent retten til en livslang pension på over 53.000 kroner hver måned, når hun når pensionsalderen.

Det er hendes mere end 20 år som medlem af Folketinget og syv år som minister, der udløser den lukrative og livslange pension.

Vilkår, der længe er blevet kritiseret for at være helt ude af trit med vilkårene på det danske arbejdsmarked. Og som især Socialdemokratiet og Venstre bliver kritiseret for ikke at have fået ændret.

For præcis tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger for at få lavet en ny aftale om politikerpensioner. Der skulle "skabes en bedre balance", lød det dengang fra regeringspartiet.

Men her tre år senere er der ikke flyttet et eneste komma i politikernes lønpakker.

Socialdemokratiet har i den mellemliggende periode både undskyldt sig med, at coronakrisen kom på tværs, og at partiet har skiftet gruppeformand.

S: 'Det er ikke rimeligt'

Her i valgkampen er det fungerende politisk ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, der skal forklare, hvorfor der intet er sket på Socialdemokratiets vagt. Og hun lægger ud med at understrege, at partiet på ingen måde synes, de lukrative pensioner er rimelige.

Så I synes ikke, det er rimeligt. Men I har siddet med magten i over tre år – og haft muligheden for at gøre noget ved det – så er det vel også jeres skyld, at det ikke er lykkedes?

- Både ja og nej.

Vi fik nedsat en kommission, der skulle komme med et udspil. Men udfordringen med kommissionens anbefalinger er, at os folketingsmedlemmer, der har været herinde i mange år, ville få en lønstigning svarende til næsten 20 procent. Det er ikke rimeligt. Derfor er der ikke sket noget, siger hun.

Det er Vederlagskommissionen, Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til. Og det er hele seks år siden, den kom med sine anbefalinger.

Dem vender vi stærkt tilbage til.

Men først får du her et overblik over, hvordan politikerne optjener deres pensioner på en helt andet måde end de fleste danskere, der over et langt arbejdsliv sætter en procentdel af deres løn ind på en arbejdsmarkedspension, som udbetales efter pensionsalderen.

Artiklen fortsætter under grafikkerne.

Partier løb fra aftale

Tilbage til Vederlagskommissionen.

For otte år siden, i 2014, bad Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan der kunne blive ryddet op i politikernes uigennemsigtige vilkår med pensioner, eftervederlag, skattefri tillæg og andre gamle privilegier.

De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger – uanset hvad.

Kommissionen anbefalede to år senere, i 2016, at skabe gennemsigtighed ved at blandt andet at omdanne de lukrative pensioner til almindelige arbejdsmarkedspensioner og i stedet hæve politikernes løn.

På den måde ville politikerne hverken få mere eller mindre samlet set, men deres vilkår ville være langt mere gennemskuelige. Men politikerne ville ikke hæve deres egen løn. Så det hele faldt til jorden.

Tidslinje: Politikernes slingrekurs

2014: Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og SF nedsætter Vederlagskommissionen, der skal undersøge politikernes løn- og pensionsvilkår og komme med forslag til et nyt system. Partierne giver hinanden hånd på at følge kommissionens forslag.

2016: Vederlagskommissionen anbefaler blandt andet, at politikernes livslange pensionsordning skal laves om til en 17 procent arbejdsgiverbetalt pension. Til gengæld skal årslønnen hæves tilsvarende. Partierne løber fra aftalen om at gennemføre kommissionens anbefalinger.

2016: Partierne indgik i stedet en mindre aftale, der blandt andet sænkede perioden for eftervederlag til folketingsmedlemmer og ministre og hævede politikernes pensionsalder fra efterlønsalder til folkepensionsalder.

2019: Socialdemokratiet og Venstre åbner pludselig op for alligevel at indføre kommissionens anbefalinger. Der indkaldes til forhandlinger, og Socialdemokratiet forventer en aftale i løbet af 2020.

2021: Forhandlingerne er gået i stå. Socialdemokratiet forklarer, at det skyldes coronakrisen.

2022: I begyndelsen af året afviser både Socialdemokratiet og Venstres gruppeformænd at stille op til interview om de strandede forhandlinger.
Socialdemokratiet vil alligevel ikke følge anbefalinger

Efter valget i 2019 blussede debatten op igen. SF fremsatte et forslag om at normalisere politikerpensionerne. Men selvom en lang række partier bakkede op, skete der intet, for Venstre og Socialdemokratiet - der tilsammen havde flertal - afviste forslaget.

Men efter kras kritik foretog de to store partier pludselig en stor kovending og erklærede sig klar til at forhandle ud fra Vederlagskommissionens anbefalinger. Socialdemokratiet fik opdateret de tre år gamle tal fra kommissionen og gik efter en aftale "i løbet af det nye år".

Men det skete som bekendt ikke.

Og nu er Socialdemokratiet ikke længere villige til at forhandle ud fra kommissionens anbefalinger alligevel.

- Det vil betyde, at vi ville få en lønstigning på omkring cirka 20 procent. Det mener vi ikke er rimeligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Kommissionen kom med sine anbefalinger i 2016. Nu skriver vi 2022. Og det er tre år siden, I selv sagde, at NU var det tid til at få bragt balance i det. Hvorfor har I ikke fået det gjort?

- Grunden til, at det her ikke er kommet videre, er jo faktisk, at vi er nogen, der har hældt kommissionens forslag ned ad brættet. Vi vil gerne normalisere pensionerne. Men modellen lagde op til en lønstigning, og det synes vi simpelthen ikke er rimeligt.

Men det er jo seks år siden, I hældte det ned ad brættet. Og tre år siden, I så lavede en kovending og indkaldte til forhandlinger ud fra kommissionens anbefalinger og sagde, I forventede en aftale inden for et års tid. Der er ikke sket noget. Hvis skyld er det?

- Det er jo partierne og de drøftelser, der er mellem partierne, som skal kunne blive enige med hinanden. Den enighed har ikke kunnet opnås, og derfor er der ikke landet en aftale.

Selv om Socialdemokratiet altså ikke vil følge anbefalingen om at sætte lønnen op, vil partiet stadig gå efter en aftale, der hverken koster skatteborgerne flere eller færre penge.

Hvad er det så – hvis ikke lønnen - I vil sætte tilsvarende op, hvis pensionerne skal sættes drastisk ned?
- Det er det, vi skal se på inde ved forhandlingsbordet. Det vil jeg ikke komme med et konkret bud på her, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun medgiver, at de lukrative politiker-pensioner risikerer at skabe politikerlede.
- Men det, at vi ikke kan lande en aftale, tror jeg faktisk omvendt godt, at folk kan forstå - at vi ikke kan forandre på ting, hvis der ikke er flertal.

Partier kritiserer Socialdemokratiet og Venstre

Det var Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF, der i 2014 bad Vederlagskommissionen komme med anbefalinger til et mere gennemsigtigt lønsystem for politikere. I dag kritiserer de tre øvrige partier Socialdemokratiet og Venstre for at spænde ben for en aftale:

SF:
- Vi var godt på vej, og det lignede, at man endelig var klar til at ændre i sine egne pensioner. Men så sprang de store partier i målet. Vi vil kræve, at man afskaffer de lukrative pensioner, hvor politikere kan optjene en livslang pension langt hurtigere end den almindelige befolkning, siger gruppenæstformand Jacob Mark.

Radikale:
- Der er ikke brug for flere kreative undskyldninger for at få udskudt en aftale. Det er åbenlyst en pinagtig sag for både Venstre og Socialdemokratiet. Det vil formegentlig også medføre en del kritik, hvis man sætter lønnen op, når man sætter pensionen ned. Men det er helt nødvendigt at gøre, siger Rasmus Helveg Petersen, medlem af Folketingets Præsidium.

Konservative:
- Det er Socialdemokratiet og Venstre, der er store problemer med. Jeg synes, at vi skal få taget de forhandlinger, og så kan det godt være, at der er nogle politikere, der både vil ende med en højere løn og en meget høj pension, men så vil man have et nyt system. Et system, som folk vil kunne forstå, og som også vil være mere retfærdigt, siger gruppeformand Mai Mercado.

Venstre vil gerne sætte lønnen op for at sætte pensionen ned
Venstre er også enig i, at politikernes pensionsordning er 'håbløst forældet', siger gruppeformand Thomas Danielsen.

Og modsat Socialdemokratiet står Venstre ved sin tre år gamle kovending og er klar til at sætte lønnen op og pensionen ned.

- Men det kræver jo, at der er et politisk flertal for det. Og der må vi bare konstatere, at Socialdemokratiet ikke er klar til at lave om i reglerne, siger Thomas Danielsen.

Dermed er Socialdemokratiet det eneste af de fem gamle aftalepartier, der ikke vil følge kommissionens anbefalinger.

Vil I ikke under nogen omstændigheder acceptere forringelser i pensionen, uden det bliver kompenseret gennem højere løn?
- Man kan diskutere fra parti til parti, hvordan man synes, ordningen skal strikkes sammen. Men vi har jo nedsat en Vederlagskommission, og min opfordring er, at vi følger dens anbefalinger. For ellers tror jeg aldrig, at vi når til enighed, siger Thomas Danielsen.

Professor: Politikerlønninger rokker ved tilliden
Selvom politikernes løn og pension fylder forsvindende lidt i det samlede statsbudget, påvirker det i høj grad vælgernes tillid - eller mangel på samme - til politikerne.
Det fortæller Lene Holm Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i netop politikernes lønninger og danskernes holdninger til dem.

- Politikernes lønpakke vil blive ved med at blive taget op til debat, indtil det bliver mere gennemsigtigt. Så det vil være ønskværdigt at have en mere gennemsigtig lønstruktur, hvor politikernes lønpakke minder mere om noget, folk kan genkende bredt, siger hun.
Hvis politikerne følger Vederlagskommissionens anbefaling om at skære i pensionen, men forhøje lønnen tilsvarende, vil vælgerne ifølge forskningen få endnu mindre tillid til politikerne.

Det gør det så vanskeligt at lande en aftale, vurderer Lene Holm Pedersen:
- Hvis politikerne sætter deres egen løn op, vil mange vælgere opfatte det som et udtryk for, at politikerne meler deres egen kage. Det vil komme til at hedde sig, at politikerne hæver deres egen løn – selvom de mister tilsvarende uigennemsigtige løn-elementer, siger hun.

Den eneste mulighed for at få vilkårene ændret er derfor ifølge professoren, at partierne indgår en form for musketéred for at få et bredt forlig.
- Det kræver, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF finder fodslag.

Og der er spørgsmålet, om de ønsker at grave den hund op igen, siger hun.

Forstå Mette Frederiksens livslange pension

Statsminister Mette Frederiksen har med sine mange år i Folketinget og mange år som minister optjent en høj livslang pension. Få overblikket her:
Pension som folketingsmedlem: Mette Frederiksen blev første gang valgt til Folketinget i 2001, og hun har siddet der lige siden. Dermed har hun rundet de 20 år, som sikrer et folketingsmedlem den højeste pension. Med de nuværende satser er den på 32.336 kroner om måneden, og den bliver givet som en livslang ydelse.

Pension som minister: Derudover har hun været minister i over syv år. Det sikrer hende den næsthøjeste ministerpension på 21.441 kroner om måneden fra pensionsalderen og resten af livet.

Ret til tidlig pension: En stor del af hendes pension bliver udbetalt, før hun når pensionsalderen. Gamle regler betyder, at hun kan få en del af sin ministerpension udbetalt, når hun når efterlønsalderen, som ligger tre år før folkepensionsalderen. Gamle regler betyder også, at hun kan få udbetalt halvdelen af sin pension fra Folketinget, når hun fylder 60 år. Det sikrer hende mulighed for en tidlig pension på samlet mere end 40.000 kroner om måneden.

Samlet livslang pension:

Sammenlagt har Mette Frederiksen som folketingsmedlem og minister i alt optjent ret til 53.777 kroner om måneden i livslang pension. Dermed rammer hun næsten pensionsloftet på 53.811 kroner om måneden.

Tallet bliver løbende reguleret med prisudviklingen, så det vil reelt være højere, når hun når pensionsalderen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-10-2022, 10:01   #54
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HOVSA, se hvad jeg læser her:Sophie Løhde vil undersøge bonusser i det offentlige

Sophie Løhde vil undersøge bonusser i det offentlige

Endelig en handlekraftig politiker

https://www.altinget.dk/artikel/soph...tmgYTbynFzYfIg

Sophie Løhde vil undersøge bonusser i det offentlige

RESULTATLØN: Efter kritik af store bonusser til blandt andre en direktør i Banedanmark og en direktør med ansvar for Sundhedsplatformen, går innovationsminister Sophie Løhde (V) nu med til at kortlægge brugen af resultatløn i staten.

Først kom det frem, at seks direktører i Banedanmark i 2016 fik udbetalt bonusser på mellem 100.000 og 125.000 kroner, selv om det nye signalsystem til togdriften for anden gang var blevet forsinket og dyrere end hidtil antaget.

Og senere stod det klart, at en direktør i Region Hovedstaden med ansvar for implementering af den udskældte Sundhedsplatform modtog en bonus på 100.000 kroner i november 2017.

Det var DR, der offentligjorde oplysningerne, som fik et politisk flertal bestående af S, SF og DF til at kræve bonusser i det offentlige kulegravet. Og nu erklærer innovationsminister Sophie Løhde (V) sig parat til at gå i gang på det statslige område.

”Jeg vil gerne tage initiativ til, at der igangsættes et analysearbejde, som skal klarlægge anvendelsen af resultatløn i staten, herunder hvilke institutioner der anvender resultatløn, i hvilket omfang og i hvilke former der gives resultatløn, samt om retningslinjerne er klare, og om institutionerne efterlever disse,” skriver hun i et svar til Folketinget.

Bonus uden resultat giver ingen mening
Ministeren understreger, at hun ikke vil blande sig i retningslinjerne på kommunernes og regionernes område.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, der har stillet spørgsmålet, er ”meget tilfreds”:

”Der har været masser af konkrete eksempler på engangsvederlag og bonusser, vi har svært ved at forklare. Det kan være fint at have mulighed for at give engangsvederlag, men hvis der ikke er nogen sammenhæng mellem bonus og resultat, giver det ingen mening. Hvis arbejdsgiveren vil give beløbet, lige gyldigt hvor kokset det, man laver, er, skal man jo ikke give det som en bonus, så skal man give det som en højere løn,” siger han.

Løhde: Brug af resultatløn er op til ledelsen
Benny Engelbrecht forventer, at der kan gå lang tid, før en analyse ligger klar.

”Det er jeg helt indforstået med. Og hvis analysen kan give anledning til, at vi får lavet nogle mere præcise retningslinjer, vil jeg være meget tilfreds med det,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke, fordi Sophie Løhde vader i rosende ord for tiden, men her er der grund til at rose ministeren for at lytte til et flertal i Folketinget.”

Sophie Løhde understreger i sit svar, at det er op til den lokale ledelse, om den vil bruge resultatløn, og hvordan ordningen i givet fald skrues sammen.

Og hun kalder det ”afgørende, at lønsystemerne rummer stor fleksibilitet og en væsentlig grad af decentrale elementer, således at lønnen kan bruges bedst muligt i forhold til institutionernes behov”.

Hilsen Peter

Bilag
https://www.ft.dk/samling/20171/spoe...26/1864807.pdf

Svar på spørgsmål S 574 af 23. februar 2018 stillet af Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til at igangsætte et analysearbejde, der ovenpå de sidste ugers nyheder om store bonusser til blandt andre en direktør i BaneDan- mark og en direktør med ansvar for Sundhedsplatformen skal klarlægge, hvordan og med hvilke retningslinjer der i dag tildeles store engangsvederlag til ledere i den offentlige sektor?

Svar
Jeg har i min besvarelse af spørgsmålet fokus på den statslige sektor, idet kommu- ner og regioner selvstændigt har ansvar for fastlæggelse og overholdelse af ret- ningslinjer på området.

Staten omfatter en mangfoldighed af arbejdspladser, der er vidt forskellige med hensyn til kerneydelser, målsætninger og antal medarbejdere og ledere mv.
Derfor indeholder lønsystemerne for både ledere og medarbejdere nogle værktø- jer, der kan anvendes lokalt. De lokale ledelser er således de nærmeste til at vurde- re, hvordan lønnen anvendes bedst til at understøtte den enkelte institutions ker- neopgaver.

Blandt disse værktøjer er resultatløn, hvor lønnen kobles til opnåede resultater inden for institutionens mål. Blandt værktøjerne er også engangsvederlag, der ydes efter en skønsmæssig vurdering af en præsteret særlig indsats.
Det er op til den lokale ledelse, om ledelsen vil bruge resultatløn, hvordan en re- sultatlønsordning i givet fald skrues sammen, og hvordan opfyldelsen af mål og afregningen af resultatlønnen sker.

Dermed er det også op til den lokale ledelse at vurdere, om resultatløn er et godt værktøj i den givne situation, og ledelsen må naturligvis stå på mål for, hvordan værktøjet bliver brugt.

Generelt finder jeg det afgørende, at lønsystemerne rummer stor fleksibilitet og en væsentlig grad af decentrale elementer, således at lønnen kan bruges bedst muligt i forhold til institutionernes behov.

Jeg vil gerne tage initiativ til, at der igangsættes et analysearbejde, som skal klar- lægge anvendelsen af resultatløn i staten, herunder hvilke institutioner, der anven- der resultatløn, i hvilket omgang og i hvilke former, der gives resultatløn, samt om retningslinjerne er klare, og om institutionerne efterlever disse.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension