K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-09-2022, 09:53   #91
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bredt flertal indgår ny arbejdsskadeaftale

https://bm.dk/nyheder-presse/pressem...zttaZo0O4yF3zQ

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i dag indgået en ny arbejdsskadeaftale. Det er den første større reform af området siden 2004.

Tiden efter en arbejdsskade kan være forbundet med stor usikkerhed og frustration. Den enkelte skal leve med usikkerheden om, hvorvidt det er muligt at vende tilbage til sit hidtidige arbejde eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i det hele taget. Derudover kan tilskadekomne stå i en usikker økonomisk situation, hvor der kan gå lang tid, før man får en afgørelse og dermed klarhed om sin fremtidige økonomiske situation.

Derfor indledte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard inden sommerferien forhandlinger om en ny arbejdsskadeaftale med Folketingets partier. På den baggrund er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i dag blevet enige om en række nye initiativer, der styrker og forbedrer arbejdsskadesystemet.

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at det skal være attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke længere kan varetage deres oprindelige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor tilskadekomne under uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af deres hidtidige løn. Det skal skabe bedre rammer for, at man efter en arbejdsskade kan komme tilbage i beskæftigelse og udnytte den arbejdsevne, man stadig har.

Samtidig er aftalepartierne enige om en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne. Det gælder bl.a. indførelsen af konkrete måltal for en kortere sagsbehandlingstid.

Endelig er aftalepartierne enige om at forbedre erstatningssystemet ved bl.a. at indføre en pligt til forsikring for visse arbejdsgivere. Det skal gøre det lettere for ansatte i omsorgsfunktioner at få erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Med aftalen forhøjer vi erstatningssummerne ved arbejdsskader. Samtidig opstiller vi ambitiøse mål for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og vi tager nogle vigtige skridt til at forenkle sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

- For regeringen har det været afgørende at støtte tilskadekomne i at bevare eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hver person, der mister tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, er selvfølgelig et tab for arbejdsgiverne, der går glip af værdifuld arbejdskraft, men mindst ligeså vigtig er det jo et stort tab for den enkelte.

- Derfor er jeg ufatteligt glad og stolt over, at vi nu – endda for første gang i 18 år – er lykkedes med at lande en aftale på arbejdsskadeområdet. Med den giver vi tilskadekomne mulighed for at omskole sig, så de på trods af deres skade kan fortsætte deres arbejdsliv. Det tror vi på, at både den enkelte og samfundet er bedst tjent med. Alt for mange vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, og derfor er vi nødt til at turde gå nye veje.

Arbejdsmiljøordfører for Socialdemokratiet, Lennart Damsbo-Andersen:

- Jeg er rigtig glad for, at vi har indgået en aftale på arbejdsskadesområdet med så stor opbakning. Både blandt Folketingets partier og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. En fælles indsats er vigtig for at styrke arbejdsskadesområdet. Jeg er rigtig glad for, at vi med aftalen bl.a. øger grænsen for aldersreduktionen i forhold til méngodtgørelsen. At vi giver lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladserne og sidst men ikke mindst, at vi i aftalen har fokus på, at få mennesker tilbage i arbejde efter en arbejdsskade. Og så er jeg rigtig glad for, at vi har besluttet os for, at vi fremadrettet justerer indsatsen, så den er tidssvarende.

Arbejdsmiljøordfører for Venstre, Anne Honoré Østergaard:

- For Venstre har det været afgørende, at vi sikrer et system, som tager sig godt af de tilskadekomne. Vi skal sikre ordentlige erstatninger og hjælpe så mange som muligt hurtigt tilbage i job efter en arbejdsskade. Det kræver også en kortere sagsbehandlingstid – det har vi sikret med aftalen. Jeg er også glad for, at vi nu tager et skridt i retning af et system, der tager sig bedre af vores veteraner. Det kæmpede Venstre for i forhandlingerne. For vi skal tage os godt af dem, der passer på os. Vi var gerne gået længere, så vi kunne sikre en ny og målrettet indsats for vores veteraner afkoblet fra det nuværende arbejdsskadesystem. Det var der desværre ikke flertal for. Så vi kæmper videre for at sikre en bedre indsats for vores veteraner. Og endelig er jeg glad for, at det lykkedes Venstre at sikre, at vi letter afgifterne for danske virksomheder.

Arbejdsmiljøordfører for SF, Halime Oguz:

- Når man kommer ud for en arbejdsskade, følger der ofte stor usikkerhed med. Her er det helt afgørende, at vi har et stærkt sikkerhedsnet, der griber de tilskadekomne og hjælper dem videre til en ny start på livet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med denne aftale giver personer, der har været ude for en arbejdsulykke økonomisk mulighed for at tage en uddannelse og omskole sig. Konkret indfører vi en ny uddannelsesgodtgørelse, hvor tilskadekomne modtager 83 pct. af deres hidtidige løn under uddannelse. Rigtig mange tilskadekomne vil gerne arbejde. Nu får de muligheden. I aftalen har vi også sikret kortere sagsbehandlingstider samt lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen. Det er alt sammen tiltag, der skal gøre livet en smule lettere for de mennesker, der under triste omstændigheder, rammes af en arbejdsskade.

Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa:

- I Radikale Venstre er vi tilfredse med omsider at have fået en aftale på plads om forbedrede vilkår for tilskadekomne. Vores prioritet har været at få nedbragt sagsbehandlingstiden og dermed usikkerheden omkring fremtiden og den økonomiske situation for den tilskadekomne. Jeg er glad for, at vi lykkedes med det.

Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen:

- Ingen er tjent med at sidde fast i arbejdsskader. Det er en uhyggelig situation at stå i. Derfor er vi glade for at have lavet en aftale, hvor sagsbehandlingstiden bliver kortere. Sådan sikrer vi, at færre skal leve i lang uvished. For Det Konservative Folkeparti er veteraner en mærkesag. Derfor er vi glade og stolte over, at der i aftalen igangsættes et arbejde som kan forbedre arbejdsskadevilkårene for vores soldater.

Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Bent Bøgsted:

- Jeg er glad for, at det endelig er lykkedes at lave en ny aftale, hvor vi får gjort noget ved de lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesystemet. Samtidig er det en aftale, der ikke pålægger arbejdsgiverne nye udgifter, og det har været vigtigt for Danmarksdemokraterne at sikre.

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen:

- Dansk Folkeparti er glade for de justeringer der kommer med denne aftale. Særligt sagsbehandlingstider har været et fokus for DF. Alt for mange har oplevet sagsbehandlingstider, der er alt for lange. Ligeledes har det været vigtigt at denne aftale ikke øger de økonomiske byrder for erhvervslivet i væsentlig grad.

Beskæftigelsesordfører for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen:

- Denne aftale løser ikke alle udfordringerne på området, men den tager et lille skridt i den rigtige retning for et bedre system.

Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl:

- Det har taget for lang tid at få hjælp, når skaden er sket. Alternativet er derfor glade for, at være med til at afkorte sagsbehandlingstider på erstatning. Ydermere er vi også glade for, at arbejdstagere kan få lettere adgang til erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen.

Ligeledes bakker Liberal Alliance op om aftalen. Partiet kan kontaktes for yderligere kommentarer.

Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen og implementeringen af aftalen løbende, og at drøfte yderligere initiativer, hvis der vurderes at være behov for det.

AFTALEN

https://bm.dk/media/21554/aftale-om-...kadesystem.pdf


Hilsen Peter godt men ikke godt nok
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-10-2022, 15:57   #92
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nyt om Arbejdsskade - september 2022

http://email.ast.dk/newsletterweb/47...467141445D4071

Hvornår skal man betale en erstatning tilbage i en arbejdsskadesag?

Er en skade sket på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdstids begyndelse og afslutning, er den som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven

Principafgørelse 28-22 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...f-f03b7cca7eba

Ankestyrelsens principmeddelelse 28-22 om arbejdsskade - arbejdets forhold - arbejdstids begyndelse eller ophør - færden på arbejdsstedet - privat handling
Principmeddelelsen fastslår
Det er en betingelse for at anerkende en skade som en arbejdsskade, at skaden er opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende.

Hvis en skade sker på arbejdsstedet, er der efter praksis en formodning for, at skaden er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Denne formodning gælder også, hvis en skade sker på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdets påbegyndelse eller afslutning.

Ved arbejdsstedet forstås et eller flere geografisk afgrænsede steder, distrikter eller områder, hvor arbejdet som hovedregel udføres. Til arbejdsstedet medregnes parkeringsarealer, gårdspladser, havneområder og andre udendørsarealer, når disse er forbundet med arbejdsstedet ved veje, stier eller lignende, der hører til arbejdsgivers matrikel, eller som arbejdsgiver på anden måde disponerer over.

Eksempler på skader, der som udgangspunkt er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold:

- Tilskadekomne glider/falder/snubler på arbejdsstedet
- Tilskadekomne vælter på sin cykel på arbejdsstedet
- Tilskadekomne bliver påkørt på arbejdsstedet

Skader, der sker ved en privat handling, er derimod ikke omfattet.

Eksemplerne er ikke udtømmende, og arbejdsskademyndighederne skal altid foretage en samlet, konkret vurdering af alle sagens oplysninger med henblik på at vurdere, om den skade, der er sket, er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

De konkrete sager
Ankestyrelsen har i 3 sager behandlet spørgsmålet om, hvornår en skade, der sker på arbejdsstedet i forbindelse med arbejdets påbegyndelse eller afslutning, er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under.

I sag nummer 1 væltede tilskadekomne på sin cykel på vej mod arbejdsgiverens cykelskur. Vejen til cykleskuret var glat, fordi arbejdsgiveren havde undladt at udføre glatførebekæmpelse. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes fald fra cyklen var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da tilskadekomne faldt på grund af en glat vej på arbejdsgiverens matrikel, og ikke som følge af en privat handling. Tilskadekomne var derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

I sag nummer 2 var tilskadekomne på vej hjem fra arbejde, da han blev påkørt af en bakkende bil på arbejdsgiverens parkeringsplads. Ankestyrelsen vurderede, at skaden var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da skaden skete på arbejdsstedet, og ikke var indtrådt som følge af en privat handling.

I sag nummer 3 væltede tilskadekomne på sin cykel, efter at hun mistede balancen over et vejbump på arbejdsstedet. Ankestyrelsen vurderede, at skaden var en følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da skaden skete på arbejdsstedet, og ikke var indtrådt som følge af en privat handling.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-11-2022, 14:03   #93
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsøger anset for vindende part efter at have hævet sag

Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri:

https://elmer-adv.dk/nyheder/sagsoeg...ve-haevet-sag/

Et medlem af Danmarks Lærerforening fik et hovedtraume i forbindelse med sit arbejde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hovedtraumet som en arbejdsskade og tilkendte medlemmet godtgørelse for varigt mén for hovedpine. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste samtidig, at medlemmets kognitive og affektive gener skyldtes hovedtraumet. Som begrundelse anførte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
Vi vurderer, at dine kognitive og affektive klager ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives følger efter arbejdsskaden den [x].

Vi finder det derfor ikke overvejende sandsynligt, at dine kognitive/affektive gener kan tilskrives hændelsen den [x], hvor du pådrog dig et hovedtraume men ikke en hjernerystelse efter hændelsen.

Om sagen

Det følger af Arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist varigt mén anses for at være en følge af en anerkendt arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det betyder, at der gælder en omvendt bevisbyrde.

Det er dermed ikke er skadelidte, der skal bevise, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem en hændelse og et mén. Det er derimod arbejdsskademyndighederne, der med overvejende sandsynlighed skal bevise, at der ikke er årsagssammenhæng.

Vi sendte derfor på vegne af skadelidte stævningsudkast til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I udkastet nedlagde vi påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende en højere méngrad. Vi gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anvendt bevisbyrdereglen forkert. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, og vi anlagde herefter sag ved domstolene.

Under retssagen erkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man havde anvendt bevisbyrdereglen forkert, og at afgørelsen derfor skulle genoptages. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville dog ikke genoptage afgørelsen, før sagen havde været forelagt Retslægerådet. Årsagen var, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke ville risikere at bruge tid og ressourcer på at genoptage afgørelsen med det samme, hvis Retslægerådets eventuelle senere udtalelse ville give anledning til at genoptage afgørelsen igen.

Vi mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde genoptage afgørelsen med det samme. Vi argumenterede for, at det slet ikke var sikkert, at skadelidte ville fortsætte retssagen, når den nye afgørelse forelå. Vi henviste også til, at det var usikkert, om skadelidte havde retlig interesse i at fortsætte en retssag, der (nu) vedrørte prøvelse af en afgørelse, som myndighederne havde erkendt var ugyldig.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastholdt dog, at de ville afvente en udtalelse fra Retslægerådet. Vi hævede herefter retssagen, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at genoptage afgørelsen med samme.

Vi gjorde samtidig gældende over for retten, at vi var at betragte som vindende part, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde erkendt, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig fejl og derfor skulle genoptages.

Retten i Næstved afsagde kendelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den vindende part, fordi skadelidte ikke havde fået medhold i den nedlagte påstand om anerkendelse af en bestemt méngrad.

Vi ansøgte Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, som blev givet.

Vi kærede herefter kendelsen til Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri:

Sagen vedrører prøvelse af S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af [x]. Da S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen som følge af forkert anvendelse af bevisreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, finder landsretten, at [skadelidte] må anses som den vindende part, uanset at hun har nedlagt påstand om anerkendelse af bestemte méngrader.

Elmers bemærkninger

En af konsekvenserne af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde anvendt bevisbyrdereglen korrekt, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hermed heller ikke havde fastsat det varige mén korrekt. Det kan godt være, at det viser sig, at méngraden er den samme, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender bevisbyrdereglen korrekt – men i alle tilfælde var fastsættelsen af ménet behæftet med fejl.

Det var også netop dét, der var kimen i sagsanlægget. Sagsøger havde nedlagt påstand om en bestemt méngrad, fordi bevisbyrdereglen var anvendt forkert, og ménfastsættelsen var dermed forkert.

Det ville da også være en besynderlig retstilstand, hvis en forvaltningsmyndighed skulle anses for vinder i en sag, hvor sagsøger får medhold i, at forvaltningsmyndighedens afgørelse lider af en væsentlig mangel og skal genoptages. Det må særligt gøre sig gældende, når sagsøger inden sagsanlægget har forsøgt at få forvaltningsmyndigheden til at genoptage afgørelsen, og hvor dette er blevet afvist.

Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:18.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension