K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-11-2011, 10:04   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barns indlæggelse

Muskelsvindfonden skriver:

http://www.muskelsvindfonden.dk/Hand...%A6ggelse.aspx

Ankestyrelsen har truffet en ganske interessant afgørelse i en principsag om en 5-årig pige, der skulle indlægges på hospital i 3 uger.

Kommunen og Det Sociale Nævn havde afgjort, at forældre ikke kunne bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste under indlæggelse, men Ankestyrelsen ændrede afgørelsen.

Det vil sige, at der kunne bevilges tabt arbejdsfortjeneste under indlæggelsen.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-11-2011, 19:05   #12
Indiansummer
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2009
Indlæg: 637
Blog Indlæg: 2
Styrke: 14
Indiansummer er ny på vejen
Exclamation § 100 virker ikke efter hensigten.

Hej. Jeg har d.d skrevet både til vores social minister og justistminister ang § 100.

Der er alt for meget tolkning af SB ÉR , rundt omkring i de forskellige kommuner, og hvis man er uheldig og have en, som ikke kan lide en, ja så får man det aldrig, og dette uanset om man faktisk er berettiget til denne ydelse.

*Ankestyrelsen tolker også lovteksten alt for snævert, lige så gør Det Sociale Nævn.

Det har i følge mig slet intet hjulpet, at man har fået lavet noget af teksten om i skrivelsen omkring § 100, for hvis det alligevel er et for tolknings spørgsmål stadigvæk, så virker denne § 100 ikke efter hensigten, nemlig at syge mennesker kan få kompentation for deres ekstra udgifter forbundet med funktionsevnenedsættelser.

Jeg vender selvfølgelig tilbage, hvis jeg høre noget fornuftigt fra disse kanter af, indtil videre fået et svar at jeg skal forvente op til 4 ugers svar frist fra Social minister... Kh Indiansummer
Indiansummer er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-09-2022, 10:55   #13
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.201
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bizarre lille Danmark Urimelig sag om at få dækket sine merudgifter

Fra virkeligheden.

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...AiFPESU9lvCw2E

Dybt frustrerende, mener Julie Strube om den sag, som på fjerde år endnu ikke er afsluttet

Julie Skjønnemann Strube er den uheldige og ufrivillige hovedperson i en simpel merudgiftssag, der foreløbig har varet i mere end fire år. Sagen indebærer et så stort dokumentationsarbejde, at det har haft stor indflydelse på hendes hverdag.

Sagen drejer sig om Julies ansøgning om at få dækket de merudgifter, hun har som følge af sit handicap. For at kompensere for handicappet har alle mennesker med handicap ifølge Serviceloven ret til at få dækket de udgifter, som mennesker uden handicap i samme alder og livssituation ikke har. Dette for at ligestille mennesker med og uden handicap.

Julies kommune nægter

Men Julies kommune nægter at acceptere alle de merudgifter, som Julie har opgjort.

Derved kommer beløbet ifølge kommunen under bagatelgrænsen, og Julie er dermed ikke berettiget til at få dækket nogen af sine merudgifter, mener kommunen. Det har ført til den langvarige sag, som aktuelt fylder mere end 500 A4-sider.

Merudgifter
Merudgiftsydelsen gør det muligt at få økonomisk kompensation for nødvendige merudgifter, som alene skyldes en funktionsnedsættelse. Det kan være ekstra udgifter til f.eks. transport, tøjvask eller medicin.

For at gøre det lettere administrativt for både borger og kommune blev det oprindeligt fastlagt, at merudgifterne skulle sandsynliggøres, ikke dokumenteres.

Trods flere afgørelser i Ankestyrelsen og en hjemvisning i marts i år fastholder Hjørring Kommune deres afslag. Julie og Muskelsvindfonden mener, at kommunens sagsbehandling er himmelråbende forkert og har klaget endnu en gang til Hjørring Kommune. Sagen er formentlig endnu en gang på vej i Ankestyrelsen.

Overholder ikke lovpligtige frister

Mens kommunen bruger masser af administration og store ressourcer på at omgå reglerne og nægte Julie den hjælp, hun har ret til, mærker Julie de enorme konsekvenser, som sagen har for hende. Med sin stramme økonomi har hun f.eks. ikke råd til at købe sin medicin som originalprodukt, som hendes læge ellers anbefaler. Hun er nødsaget til at anvende en billigere kopimedicin, som medfører alvorlige bivirkninger. Men kommunen nægter at anerkende udgiften til den dyrere medicin, fordi hun jo netop ikke har haft den udgift.

Samtidig skal Julie konstant stå til rådighed for at indhente oplysninger med korte svarfrister. Kommunen selv overholder hverken egne eller lovfastsatte frister.

”Det er enormt frustrerende og stressende, at jeg altid skal stå til rådighed for at indhente nye oplysninger i min sag, ligegyldig om det er ferie eller weekend. Det fylder meget i min hverdag. Min krop reagerer hver gang, jeg modtager en besked om, at jeg har fået digitalpost fra Hjørring kommune. Kommunen bruger virkelig mange penge og ressourcer på at nægte mig den hjælp, som jeg har brug for og ifølge loven har ret til,” fortæller Julie Strube, som understreger, at hun for længst havde givet op, hvis ikke Muskelsvindfonden tilbød at hjælpe.

Kommunen nægter fakta

Et centralt punkt i kommunens afslag er, at de hævder, at Julie og hendes kæreste ville have haft to biler uanset, om hun havde haft et handicap eller ej. Det fastholder kommunen på trods af, at Muskelsvindfonden i sagen har fremlagt talmateriale fra Danmarks Statistik, der viser, at det kun er 15,8 procent af husstandene, der har rådighed over to private biler, for så vidt angår kvinder i Julies aldersgruppe, livssituation (som en del af et par) og i et landområde i Hjørring Kommune. Faktisk viser tallene, at i Julies aldersgruppe, livssituation og område er det kun 33 procent, der har rådighed over en bil i det hele taget.

Og bilen er vigtig for 30-årige Julies muligheder for at leve et aktivt liv. Hun har muskelsvind af typen SMA III, der medfører betydelig nedsat kraft i hals, nakkemuskler og hen over skuldrene. Kræfterne i mave og rygmuskler samt over hofterne er svært nedsatte. Julie er stivgjort i ryggen, hvilket blandt andet begrænser de funktioner, hvor hun f.eks. skal nå sine fødder. Julie bruger el-kørestol og kan kun gå korte distancer på gode dage. Julie kan ikke cykle eller tage kollektiv trafik, så en kassebil er nødvendig for, at hun kan komme rundt.

Havde Julie ikke haft sin funktionsnedsættelse, kunne hun som mange andre i den lille by have benyttet toget, da stationen kun ligger 500 meter væk.

”Hvis det ikke havde været for min muskelsvind, var jeg da bare hoppet på bussen eller toget i stedet for at have de vanvittige udgifter til afbetaling af bil, diesel, afgifter, forsikring, vejhjælp og så videre,” siger Julie.

Langt og opslidende forløb

”Jeg forstår slet ikke, at kommunen kan byde et menneske en så ekstremt rodet sagsbehandling gennem fire år. Det er virkelig hårdt og opslidende, og det er kun stædighed og opbakning udefra, der gør, at jeg ikke har givet op på sagen for længst. Jeg har meget begrænsede kræfter og energi, og jeg har mange andre ting, som jeg hellere vil bruge dem på end at måle højden på vores hæk (som kommunen har spurgt til for at vurdere merudgiften til havearbejde:red) og lave 15 siders dokumentation til en sag, som jeg faktisk kun skal sandsynliggøre.”


Seneste udvikling i Julies Strubes sag er, at kommunen beslutter at genbehandle sagen om hækken, selvom Julie ikke har klaget over den afgørelse. Derved kan kommunen skubbe den lovfastsatte genvurderingsfrist. Uden i øvrigt at oplyse Julie om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet, hvilket kommunen ellers har pligt til, i henhold til Retssikkerhedsloven.

Julie venter stadig på en afgørelse.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Merudgifter §100 bak.iver Alt det andet 0 16-05-2011 17:13
merudgifter § 100 mams Dit og Dat 3 15-02-2011 01:17
"merudgifter, paragraf 100" madamflex Alt det andet 2 29-10-2010 12:25
Merudgifter §100 Molly-1 Hjælpemidler til handicappede 8 29-06-2010 10:02
§100 Merudgifter velcro Dit og Dat 15 19-12-2008 15:14




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension