Lægekonsulenternes kompetencer

saftbyen skrev:
....syndtes kommunens lægekonsulent ikke at der behøves flere undersøgelser til.. "det var vist så rigligt belyst" sagen, hade han sagt...
men han vil da gerne lige snakke med mig personligt.. så det skal jeg den 3 maj,

Ups... er det lægekonsulenten, der vil tale med dig den 3. maj? Ikke en sagsbehandler, men lægekonsulenten? For i så fald vil jeg spørge som du: er det normalt, at lægekonsulenten kan indkalde til et personligt møde med en borger?

Hmm... verden står ikke længere eller..... gør den?

[Kaftbyen]

Hej, ja det er til et møde med Kommunes lægekonsulent den 3 maj, som jeg skal til.

ja jeg fårstår heller ikke en dyt !!

[zuza]

Ja, det lyder underligt at skulle mødes med lægekonsulent.

Jeg læste et sted - har desværre glemt hvor - at man i København stemmer dørklokker hos sygemeldte, og der er en LÆGE med, som evt. kan raskmelde folk på stedet.

Der sker mange ting, man ikke rigtig kan forstå.

Sikkert heller ikke de praktiserende læger, som har sygemeldt borgeren.

Socialformidleren skrev:

Både praktiserende læger og speciallæger udtaler sig ofte om, hvorvidt de mener en person er berettiget til pension, fleksjob eller revalidering - hvilket de ingen kompetence har til at kunne udtale sig om, da de ikke har helhedssynet men udelukkende den lægelige siden af sagen - hvorfor jo også er en af grundende til, at ressourceprofilen så dagens lys.

Ej, altså.... socialformidleren.... selvfølgelig kan læger udtale sig om en borger (deres EGEN patient, de sandsynligvis havde følgt længe og kender sygehistorien ud og ind i et omfang en sagsbehandler hverken kan eller er interesseret i) har helbredsmæssige ressourcer til at kunne løfte et deltidsjob, en uddannnelse (vi alle ved hvad kræver af styrke og indre ro at gennemføre) eller - om vedkommende ikke ejer helbredsmæssige ressourcer nok til nogen af delene og derfor ser en læge kun en pensionsmulighed, hvis borgeren der ikke bare skal henrettes af sparehensyn....

Hvis en læge ikke må vurdere sin patient i forhold til det livet kræver for at overleve - hvordan kan en sagsbehandler så vurdere den sygdomsmæssige belastning til samme og.... evt. komme til en modsat konklussion end lægens - medmindre sagsbehandleren egentlig er fra starten er indstillet på at ignorere den syge borgers sygdom i størst muligt omfang....

Faktisk rangerer sagsbehandleren fagligt langt UNDER lægerne hvad angår ekspertise i netop de sager, der handler om borgerens sygdom og den indvirkning denne har på borgerens daglige tilværelse og fremtidsudsigterne.... Mens i virkeligheden, reelt er sagsbehandleren & co. er blevet anbragt OVER den lægelige kompetence og derfor ser vi så mange ulykker, yderligere nedslidninger og tabet af resthelbred i så stor en skala, at man snart ikke kan se skoven for bare træer!

Hmm... jeg tror nu nok, at "ressourceprofilen" så dagens lys for netop at kunne afværge eller afvise den lægelig vurdering af en syg borger "med loven på sin side".... Ikke for borgerens skyld, men for sygedagpenge-/pensionssystemets skyld... fordi et eller andet sted, i en lille afkrog af en kommunekasse ligger der forskellige pengehylder med diverse øremmærkninger og at jonglere mellem dem, kunne jo skaffe kommunekassen en lille gevinst hist og pist... med sagsbehandleren præsidererende i midten i en rolle som jongløren, der tilsidesætter sin egen uddannelse, sit eget formål med sit kald/profession... , sin egen menneskelighed og kaster til måls med de "borger-sjæle" hvis bedste han/hun ellers har påtaget sig at varetage allerede den dag en ansøgning til Den Sociale Højskole er blevet indleveret ....

Hvem ellers kan stå fast og urokkeligt på borgerens side, hvis ikke en socialrådgiver?

Jo, jeg ved godt at det er den der med lovgivningen m.m. - men derom lidt senere i et andet svar....

Socialformidleren skrev:
.... men vi har en lovgivning som vi SKAL følge

Alt andet lige, har jeg i dette tilfælde funderet en del over den lovgivning sagsbehandlere er forpligtede til at følge og om hvorvidt samme forpligtigelse gør det af med største parten af deres (sagsbehandleres) menneskelige egenskaber, de oprindelige faglige kvalifikationer og ikke mindst - hovedformålet med deres eget valg af profession... (Jeg bilder mig ind, at socialrådgivere havde et ærefuldt formål med overhovedet at træffe netop dette valg om "hvad skal jeg blive når jeg bliver stor".)

I stedet bliver de smidt ind i et spindelvæv af love og forordninger, der alle som et (efterhånden) kun har et eneste formål - og dette er at spare mest muligt, undertrykke flest muligt og medvirke til at finde flest mulige arbejdshænder til de skrigende-efter-arbejdskraft-arbejdsgivere, der i den sidste ende alligevel ikke gider belemres med halv- eller trekvartsyge borgere når det kommer til stykket.... Sikken en ære at være en socialrådgiver af navn, men ikke af gavn.... og med denne baggrund....

.....når jeg tænker på socialrådgivere i halfjerdserne og firserne - slår det mig lige midt imellem øjnene, at ære og præstige omkring faget og jobbet var simpelt hen usammenlignelig med hvad socialrådgivere høster i dag.... Ingen turde lege lovgivere uden at tage socialrådgivere med på råd og der var ikke vedtaget noget, uden at socialrådgivere havde været med til at forberede lovstoffet... på den ene eller anden måde.... Men uanset hvor meget eller lidt socialrådgivere havde af indflydelse på de regler de skulle arbejde under.... sagde de fra, hvis der skete noget der direkte afbetingede målet med deres virke.... i det mindste gav de udtryk for deres holdninger og hvis alt andet glippede - havde de taget strejkevåbnet i brug.

Kogt ned til den absolutte bundlinie - enhver lovgivning, der havde sigte på f.eks. at forbyde brugen af skruetrækkere under en bestemt skaftetykkelse... på f.eks. alle bilværksteder over hele landet - ville vække et ustyrligt morskab og undren hos snart alle borgere i landet, uanset om de kunne eller ikke kunne selv betjene en skruetrækker - så stupidt er det, at lovgive om en faggruppens kvalifikationsbegrænsninger....

.... men det er helt i orden når det er socialrådgivere, der får deres færdigheder og hensigten med faget/kaldet ødelagt af en lovgivning..... De følger den bare som et viljeløst slagtekvæg og siger ikke fra, hverken for sin egen eller borgernes skyld... Jo, piveriet begynder lidt i krogene når de selv så må konstatere at præstigen og æren er væk, og der er ikke en levende (med respekt for sig selv) sjæl længere, der ser det fine i at blive en socialrådgiver.... for dette valg betyder nu kun et virke som "bogholder" og "håndlanger" for systemet og ikke andet, faktisk...

Problemet er, at socialrådgivere er, trods alt, underkastede de samme basale "naturlove" om hvordan man SKAL gebærde sig som menneske eller som faggruppe.... for at kunne høste respekt og anerkendelse.... som resten af os. Man kommer ikke uden om, at man kommer ikke til at høste respekt sålænge man ikke respekterer sig selv og er parat til at kæmpe, når/hvis ens selvværd - personligt og fagligt - forsøges frataget èn.... i dette tilfælde: socialrådgivere som enkelte individer og en samlet faggruppe. Nul integritet = nul respekt! Husk det nu

Metro skrev:

.....når jeg tænker på socialrådgivere i halfjerdserne og firserne - slår det mig lige midt imellem øjnene, at ære og præstige omkring faget og jobbet var simpelt hen usammenlignelig med hvad socialrådgivere høster i dag.... Ingen turde lege lovgivere uden at tage socialrådgivere med på råd og der var ikke vedtaget noget, uden at socialrådgivere havde været med til at forberede lovstoffet... på den ene eller anden måde.... Men uanset hvor meget eller lidt socialrådgivere havde af indflydelse på de regler de skulle arbejde under.... sagde de fra, hvis der skete noget der direkte afbetingede målet med deres virke.... i det mindste gav de udtryk for deres holdninger og hvis alt andet glippede - havde de taget strejkevåbnet i brug.

Hmm... "quotter" lige mig selv.... Læs evt. mere om socialrådgiverens selvpåførte kranke skæbne her: http://www.k10.dk/forum/viewthread.p...thread_id=1137 i tråden under overskriften: "Socialrådergiverne vil have prestige !"

[Socialformidleren]

Først og fremmest til saftbyen - lægekonsulenter må som udgangspunkt godt tage en samtale med en borger - men det er stort set også alt, det der kommer frem under den samtale kan ikke bruges til noget som helst - en lægekonsulent må ikke fx diagnosticere. Såfremt han har nogle spørgsmål til det lægelige der er skrevet om dig, må han det udelukkende som en opklaring.

Metro - NEJ, læger må ikke udtale sig om, hvorvidt de mener en person er berettiget til det ene eller det andet - de bevæger sig ind på et område de ikke har forstand på - lige nøjagtig som jeg som sagsbehandler heller ikke må diagnosticere en borger.
Rent faktisk skaber læger større problemer end gavn ved at sætte noget i udsigt til en person som måske ikke kan lade sig gøre. Også set i lyset af, at det kan fastholde mennesker i sygdomssituationen, hvor der måske er en reel mulighed for, at de kan blive raske.

Hvorfor tror du fx at de fleste læger ikke vil fortælle en kræft patient at de måske kun har 3 måneder tilbage at leve i - fordi, ved at de ikke ved det er det livsforlængende.
Det at mennesker bliver fastholdt i deres sygerolle er absolut ikke motiverende på nogen måde - og jeg taler om sygdomme hvor der er en reel mulighed for at man kan blive rask.

Hvis sagsbehandlere tog sig af, hvor de lå på rangstien i forhold til alverdens andre faggrupper, fandtes der nok ikke sagsbehandlere. Vi er absolut ikke karrieremennesker, for så havde vi helt klar valgt et andet fag.
Jeg ser det ikke som om, at vi bliver smidt ind i et spindelvæv af love og regler - vi ved jo hvad vi går indtil når vi vælger vores erhverv.
Endvidere mener jeg det er en politisk diskussion, og i bund og grund handler det jo om, hvad flertallet i befolkningen har valgt.

Socialrådgiveren skal være objektiv og ikke subjektiv - vi tænker ikke pengekasse og vi er ikke borgerens advokat - som mange mange socialrådgivere troede de var siden bistandsloven trådte i kraft i 1973 og langt op igennem 80´erne - det resulterede så også i, at da vi nåede til 90´erne kunne vi pensionere en hel del fordi de simpelthen var blevet klientiseret af sagsbehandlere der havde gjort dem en bjørnetjeneste ved blandt andet at friholde dem fra aktivering.

Jeg måtte fx pensionere en - på trods af, at han ikke ønskede det, af den simple grund, at han havde 25 års jubilæum i kontanthjælpssystemet og det var for sent at opkvalificere ham på nogen som helst måde + han havde svært ved at indordne sig under de forhold der var på arbejdsmarkedet - der sker jo meget på arbejdsmarkedet på 25 år.

Forresten, så ligger socialrådgivere langt under bogholdere - vi ligger temmelig langt nede på rangstigen - men på trods af det, er jeg stadig fantatisk glad for mig fag, og mener bestemt jeg gør en forskel - eller det ved jeg, at jeg gør.

Jeg tror problemet mere ligger i, at der bliver ansat mennesker der ikke har den faglige baggrund der skal til, for at kunne bestride erhvervet. Det ville jo svare til, at jeg blev ansat som mekaniker fordi jeg kan finde ud af at skifte olie på min bil!!

Der er stor forskel på socialrådgivere og socialformidlere, og der er ingen af dem, der er håndlangere for systemet - som skrevet tidligere vi har en lovgivning vi skal følge - så kan man være uenig i den eller ej. Hvis man er uenig, må man gå til de rigtige - dvs dem der lovgiver - politikerne. Og hvis man er uenig i lovgivningen, har man valgt et forkert fag eller den forkerte side af bordet, så burde man i stedet sidde i fx en fagforening.

I bund og grund mener jeg, at lovgivningen som den er i dag, er god nok. men det handler om, at der til tider sidder mennesker der ikke er klædt på til at kunne udmønte den på den rigtige måde.

Gudskelov har jeg haft flere tilfredse borgere end utilfredse. Men det er jo sådan inde for alle fag, man hører altid de dårlige historier og aldrig de gode!!

Mvh Soc.formidleren

Socialformidleren skrev:
Først og fremmest til saftbyen - lægekonsulenter må som udgangspunkt godt tage en samtale med en borger - men det er stort set også alt, det der kommer frem under den samtale kan ikke bruges til noget som helst - en lægekonsulent må ikke fx diagnosticere. Såfremt han har nogle spørgsmål til det lægelige der er skrevet om dig, må han det udelukkende som en opklaring.

Her nikker jeg bifaldene

de bevæger sig ind på et område de ikke har forstand på - lige nøjagtig som jeg som sagsbehandler heller ikke må diagnosticere en borger.
Rent faktisk skaber læger større problemer end gavn ved at sætte noget i udsigt til en person som måske ikke kan lade sig gøre. Også set i lyset af, at det kan fastholde mennesker i sygdomssituationen, hvor der måske er en reel mulighed for, at de kan blive raske.

Her er jeg lige stoppet og tænker bla bla bla

Ja ja sorry , men det er nu engang min mening

Selvfølgelig skal en læge ikke sætte en patient noget i udsigt hvor det måske så igen bliver et nederlag for det menneske.

men at hævde at lægen kan fastholde et menneske i en sygdomssituation er da for langt ude

Hvis min læge efter utallige undersøgelser og sin læge erfaring og samarbejde med adsekllige andre specialister mener af sit gode hjerte og lange seje lægeuddanelse at det er en sygdom som der ikke er mulighed for bedring for.
Hvem er så en socialformidler /behandler/kommune til at komme og sige noget andet ??
at man holdes i en sygdom hvor man i virkeligheden har en chance for at blive rask , hvis ikke det var pga den læge...

hmm hvad er det lige der er gang i der ? du vil vel ikke påstå kære socilaformidler at du har bedre mulighed for at afgøre en persons helbred end de specialister og læger der har undersøgt patienten ?

(jeg snakker naturligvis om mennesker som dem der frekventere K10 og ikke mennesker med influenza)

Hvorfor tror du fx at de fleste læger ikke vil fortælle en kræft patient at de måske kun har 3 måneder tilbage at leve i - fordi, ved at de ikke ved det er det livsforlængende.
Det at mennesker bliver fastholdt i deres sygerolle er absolut ikke motiverende på nogen måde - og jeg taler om sygdomme hvor der er en reel mulighed for at man kan blive rask.

Jeg tror på at en dødlig diagnose kan være med til at mennesker dør før tid , men jeg er også tilhænger af at man skal gøre det , for det er op til hvert enkelte menneske hvordan de vil leve den sidste tid de har igen .

Men ved at påstå at læger holder mennesker i deres sygerolle gør du nøjagtigt det samme som regeringen gør ved socialrådgivere osv ..
du påstår at de gør det for at fremme dem selv , at de holder dem i sygerollen for at have noget at tage sig til , for hvorfor skulle de da ellers gøre det ??
fordi de ikke ved bedre ? fordi de ikke ved hvornår et menneske er sygt ? ved kommune folk det bedre ? nej du den hopper jeg altså ikke lige på ...

Hvis sagsbehandlere tog sig af, hvor de lå på rangstien i forhold til alverdens andre faggrupper, fandtes der nok ikke sagsbehandlere. Vi er absolut ikke karrieremennesker, for så havde vi helt klar valgt et andet fag.
Jeg ser det ikke som om, at vi bliver smidt ind i et spindelvæv af love og regler - vi ved jo hvad vi går indtil når vi vælger vores erhverv.
Endvidere mener jeg det er en politisk diskussion, og i bund og grund handler det jo om, hvad flertallet i befolkningen har valgt.

Flertallet af befolkningen er så heller ikke kronisk syge i en grad så der må ftp eller fleks til, jeg er ganske sikker på at mange ville vælge anderledes hvis de selv var udsat for systemet..
(min egen omgangskreds og familie er det bedste bevis på det, de behøvede ikke at opleve det, de behøvede bare at læse herinde og opleve mig , så var deres valg meget lettere )

Socialrådgiveren skal være objektiv og ikke subjektiv - vi tænker ikke pengekasse og vi er ikke borgerens advokat - som mange mange socialrådgivere troede de var siden bistandsloven trådte i kraft i 1973 og langt op igennem 80´erne - det resulterede så også i, at da vi nåede til 90´erne kunne vi pensionere en hel del fordi de simpelthen var blevet klientiseret af sagsbehandlere der havde gjort dem en bjørnetjeneste ved blandt andet at friholde dem fra aktivering.

Hvad angår at friholde dem fra aktivering det er dit synspunkt og din ret til at have dette , jeg er IKKE enig (suprise )
måske det dengang var et mere menneskeligt system.

Jeg skal ikke kunne sige det da jeg aldrig en eneste dag i mit liv har været så uheldig at have brug for kommunens hjælp, men jeg har da arbejdet i en cafe hvor dem der arbejder der var unge der var i aktivering

og som jeg forstod på dem så følte de sig respekteret af deres sagsbehandlere , dem møder jeg desværre ikke mange af i dag , hvis jeg møder dem så er det som reglen når de er aller længst nede og bange for hvad kommunen nu finder på...
vi har ikke brug for sagsbehandler og kontanthjælp hvis der ikke er arbejdsløshed , og er de mennesker der er på kontanthjælp ikke klar til arbejdsmarkedet så bliver de det helt sikkert ikke med tvang pisk og mistænkeliggørelse

Jeg måtte fx pensionere en - på trods af, at han ikke ønskede det, af den simple grund, at han havde 25 års jubilæum i kontanthjælpssystemet og det var for sent at opkvalificere ham på nogen som helst måde + han havde svært ved at indordne sig under de forhold der var på arbejdsmarkedet - der sker jo meget på arbejdsmarkedet på 25 år.

Ikke desmindre så kender jeg til en der i dag har været 10 år på kontanthjælp kun har sporadisk kontakt til arbejdsmarkedet gennem mange mange år, har adskillige vel dokumenterede sygdomme der gør at det er umuligt at varetage et job på ordinære vilkår , den person kæmper sit livs kamp pt for enten ftp eller fleks , for kommunen gjorde først noget da vedkommen selv gjorde noget ved det hele...

Så jeg tror ikke det er bedre i dag end i 80 erne ...
Folk gemmes og glemmes ..der vil altid være smuttere

I bund og grund mener jeg, at lovgivningen som den er i dag, er god nok. men det handler om, at der til tider sidder mennesker der ikke er klædt på til at kunne udmønte den på den rigtige måde.

jeg er her dybt uenig , jeg mener at loven er alt for u fleksibel der er kun plads til folk hvis de passer i de kasser regeringen har sat op, man køre efter devisen , heller ram en uskyldig end at lade en skyldig gå fri.
at for mange mennesker sidder i deres stillinger uden den nødvendige kompetance giver jeg dig helt ret i .

der burde være meget mere psykologi samt test af menneskers formåen til at føle empati før de skulle have lov at bestride et job som socialformidler/behandler

Gudskelov har jeg haft flere tilfredse borgere end utilfredse. Men det er jo sådan inde for alle fag, man hører altid de dårlige historier og aldrig de gode!!

Og det er jeg rigtig glad for , selv om jeg har en rigtig god fornemmelse af at vi to IKKE stemmer det samme , eller at vi to ALDRIG bliver enige , men alligevel hatten af for dig for at du så alligevel vover pelsen herinde

Mvh

Hejdien

Socialformidleren skrev:

I bund og grund mener jeg, at lovgivningen som den er i dag, er god nok. men det handler om, at der til tider sidder mennesker der ikke er klædt på til at kunne udmønte den på den rigtige måde.

Uhadada.... her tror jeg er på sin plads, (bare for at afbalancere indtrykket) at henvise til Stellas oplæg "Socialrådgiver - ikke kassedame": http://www.k10.dk/forum/viewthread.p...thread_id=1270 en utvivlsom fornøjelse og trøst at læse om, sammen med håb om at flere ville gå i Bente Behrends fodspor.... Men så vidt jeg havde forstået - er hun ej heller populær blandt en stor part af "sine egne" :|

[Socialformidleren]

Jeg ville ønske, at de mennesker som jeg har hjulpet gennem tiden, ville skrive et lille indlæg herinde, blot for at kunne fortælle at jeg er en hjælper og ikke en angriber!! Her tænker jeg på dem jeg har hjulpet udover mit daglige arbejde!!!

Hejdien når jeg fx skriver om, at læger rent faktisk fastholder nogle i en sygerolle, så er det desværre rigtigt - nu har jeg siddet i systemet i 13 år og har derved også fået en vis erfaring, både med borgere, men også med læger - mange læger.

Jeg har fx har min egen læge i 20 år - han kender mig på godt og ondt, han kender til mine dæmoner, mine problemer o.s.v.
Hvis jeg gik op til ham i morgen og snakkede lidt om arbejdspres, overarbejder mellem 10-20 timer om ugen, og at filmen var ved at knække for mig - ville han til hver en tid skrive en lægeerklæring på ligeså mange måneder som jeg har brug for.

Undersøgelser viser, at mennesker der er væk fra arbejdsmarkedet i 13 uger og derover risikerer at blive fastholdt i en måske ikke helt reel sygerolle - en sygerolle jeg sagtens kunne havne i, hvis jeg havde opbakning fra min læge.

Fx blev jeg på et tidspunkt forladt af en kæreste, jeg tuede og tuede og tuede - da jeg havde gjort det konstant i 3 måneder + jeg havde tabt 20 kg på 3 måneder (vejede 40 kg), blev mine arbejdskollegaer bekymret og bad mig gå til lægen, hvilket jeg gjorde - hans ”behandling” var antidepressiv medicin - blot ud fra en enkelt samtale, hvor jeg ikke bestilte andet end at tude. Da jeg gik til lægen, var jeg da lige nøjagtig klar over hvilke knapper jeg skulle trykke på, for at få det som jeg ville have det - MEN, det jeg mest af alt ønskede var, at min gode læge gennem 20 år sagde til mig - tag dig sammen min pige, hold fri 14 dage hvis det er det du har brug for - tag ud at rejs eller noget andet. Det jeg absolut ikke havde brug for var, at han blot stak mig en recept på antidepressiv medicin - uden samtaler uden noget som helst andet end nogle fantastiske belastende bivirkninger - som kunne have gjort mig rigtig syg, hvis jeg ville være det!!!!

Min efterfølgende tanke, da jeg kom ovenpå var - hva´ faen bilder han sig egentlig ind, at placere mig i en sygerolle, som jeg overhovedet ikke kunne bruge til noget - det var 100% hans subjektive observation af mig og ikke en objektiv observation.

Nu har jeg siddet 13 år i systemet, hvor jeg både har siddet med kontanthjælp, i pensionsteam og med sygedagpenge. Erfaringen siger - desværre - at der er rigtig rigtig mange der bliver placeret og fastholdt i en sygerolle - det ligger faktisk et sted mellem 25 - 50% og mange gange er læger med til at fastholde dem.
Der er dog efterhånden indledt et samarbejde mellem læger, faglige organisationer og kommuner om dette emne, hvor lægerne er mere og mere opmærksomme på, at det gør mere skade end gavn for det berørte menneske.

Hejdien skrev:

hmm hvad er det lige der er gang i der ? du vil vel ikke påstå kære socilaformidler at du har bedre mulighed for at afgøre en persons helbred end de specialister og læger der har undersøgt patienten ?

Her vil jeg sige, der er stor stor forskel på sygdomme, hvor man objektivt kan stille en diagnose, som fx kræft og mange mange andre sygdomme - der var engang hvor lægerne mente, at mennesker med depression blot skulle have fred og ro, og at de absolut aldrig kunne komme ud på arbejdsmarkedet - nu har de selv samme læger fundet ud af, at det er det værste man kan gøre ved en depressionsramt - det bedste er, at de kommer ud blandt andre mennesker, deltager i sociale aktiviteter, deltager i et arbejdsliv, så de ikke bliver mere syge eller udvikler angst og socialfobi.

80´erne var bestemt ikke et mere menneskeligt system - hvad bildte de sig ind de socialrådgivere der sad dengang og klientgjorde mennesker? Som har vist sig at være tilfældet.
Der sidder mennesker - og mange af dem - der står fuldstændig uforstående overfor at man ikke hjalp dem tilbage på arbejdsmarkedet, at man blot lod dem være dem selv, hvor mange havnede i isolation, udstødelse og marginalisering - deriblandt min egen mor!!!
Det er på et eller andet plan klart, at de følte sig respekteret af deres sagsbehandlere, for de snakkede dem blot efter munden, i stedet for at motivere dem og i stedet for at få dem til at fokusere på muligheder. Jeg føler mig også respekteret hvis jeg får min vilje (det er groft sagt). Men står jeg 10 år efter, og finder ud af, at der ikke længere er brug for mig på arbejdsmarkedet fordi mine kvalifikationer er blevet forældet, så vil jeg tænke tilbage på den sagsbehandler der respekterede mine behov på daværende tidspunkt, og blive meget meget sur, over at der ikke blev stillet nogle krav til mig.

Ja, jeg er enig med Foghs politik, jeg mener at dem der har behov, skal også have hjælp, dem der er svage skal styrkes, dem der er dovne (de findes jo altså også) skal bare i gang.
Og, man bliver nødt til at skelne mellem dem der ER syge, og dem der gerne vil være syge.
Regeringen har egentlig ikke stillet kasser op hvis du ligger mærke til det, da det i dag er baseret på skøn om du er berettiget til reva, fleks eller føp - dem der stiller kasser op, er dem der vurderer og dermed ikke regeringen.

Og, hvis man kigger på kommunerne i dag, burde man som menneske kunne forstå, hvorfor folk får sådan en dårlig behandling som de gør - det handler om manglende ressourcer og kan kun gentage det og gentage det. Lovgivningen er udmærket - der er stor stor fokus på borgerens retssikkerhed.

Vi vil så gerne, vi vil gerne være faglige og prøver det så godt som vi kan under de arbejdsbetingelser vi har.
Vi stritter i mod i stor stil, det er jo så desværre ikke noget der kommer frem i lyset til offentligheden.
Ordet oppe fra er, jamen så må i slække lidt på jeres faglighed - hvilket vi selvfølgelig nægter, og kæmper videre, men vi kan kun kæmpe videre indefra og ikke udefra.
Efterhånden har vi fået de faglige organisationer med på banen som støtter os der arbejder i kommunerne - og det er da et skridt på vejen!!