K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-02-2022, 09:54   #29
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratræ

Skandaleramt socialdemokrat tabte valget – men scorer over en million kroner i fratrædelsesgodtgørelse fra fattig kommune

https://journalista.dk/skandaleramt-...Z5DgAMEp8Bb7mU

Selv om de nordjyske vælgere fravalgte Arne Boelt, kan socialdemokraten alligevel forlade borgmesterposten i Hjørring som en holden mand.

Efter 12 år som borgmester i Hjørring Kommune, var det slut fra årsskiftet for Arne Boelt. Det efter at socialdemokraten noget overraskende tabte efterårets kommunalvalg til sin udfordrer fra Venstre, der var i stand til at danne en koalition på tværs af en række partier, for på den måde at sikre sig borgmesterkæden.

Afskeden med Arne Boelt kom efter, at han de seneste år har trukket iøjnefaldende overskrifter. Det blandt andet i forbindelse med de afsløringer, som Journalista.dk har kunnet bringe om pengeforbruget i den nordjyske kommune. Eksempelvis da en stor delegation emd Boelt i spidsen, tog på en studietur til USA, der endte med at koste skatteyderne omkring 300.000 kroner. Men også da han blev involveret i en retssag, som omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var blevet smurt afføring på hans dørhåndtag af en københavnsk advokat.

Udgifterne til studierejsen må anses for markant, fordi Hjørring Kommune under Arne Boelts ledelse igen og igen har påstået, at den har haft meget store problemer med at få de økonomiske ender til at mødes. Så store at Arne Boelt løbende har været en meget stor fortaler for, at skatten skulle stige i den lille nordjyske kommune.

Får 1.1 million kroner med sig ud af døren

Problemerne var så udtalte, at Arne Boelt tidligere har truet med, at han ikke ville stille op til efterårets kommunalvalg, hvis ikke det blev muligt at hæve skatten. En trussel der indirekte kunne siges at blive indfriet af Hjørrings vælgere, da de i efteråret i stedet foretrak Søren Smalbro som borgmester.

Læs også : Hjørrings borgmester fyrede den af på ikonisk restaurant i Boston : Gav 12.000 kroner i drikkepenge – efter middag i privat værelse

Men på trods af at være blevet fravalgt at vælgerne, kommer Arne Boelt, der inden den politiske karriere tog fart arbejdede som Falck-redder, dog ikke at forlade borgmesterstolen tomhændet. Således oplyser kommunen i en email til Journalista.dk, at han i alt modtager et eftervederlag på 1.087.200 kroner.

Læs også : Foto med stjernerne, sportsmuseum og kæmpebus : Hjørrings borgmester brugte 15.000 kroner på basket-ball-kamp

Halvdelen kom til udbetaling den 1. januar, således at han her før skat, kunne se 543.604 kroner tikke ind på lønkontoen. De resterende 543.604 falder i seks rater, så han modtager dem i februar, marts, april, juni og juli i år.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension