Politikere læs her.

[phhmw]

https://www.altinget.dk/sundhed/arti...zVlPc3tCVK4Nuk

Det var en stor fejl at overlade det specialiserede socialområde til kommunerne. Det er en endnu større og utilgivelig fejl ikke at få rettet op og få sat en stopper for et eksperiment, der har de allermest udsatte borgere som gidsler, skriver Klaus Høm.

Af Klaus Høm
Direktør, Scleroseforeningen

Så kan de lære det, lyder en kendt talemåde, der hentyder til, at det er muligt at vokse med en opgave, og som antyder, at det vil fremme læringen med en lærestreg.

Altså en tilpas ubehagelig eller ydmygende oplevelse, som skal få synderen til at tage sig i agt for at begå lignende fejl i fremtiden.

Konservatives tidligere socialminister, Mai Mercados, "Danmarkskort" er et eksempel på en sådan lærestreg.

En slags offentlig gabestok, der har til formål at fremme kommunernes evne til at træffe korrekte afgørelser på social-, voksenhandicap- og børnehandicapområdet.

Dette ved år for år at udstille til spot og spe, hvor høj en procentdel af de enkelte kommuners afgørelser Ankestyrelsen har måttet omgøre, det vil sige ændre eller sende tilbage til kommunen som "ommere" på grund af mangelfuld sagsbehandling.

Men ligesom ordblinde ikke blev bedre til at stave ved at få antallet af deres stavefejl råbt ud over hele klassen af datidens pædagoger, har de sociale danmarkskort, herunder Folketingets forpligtelse af kommunalbestyrelserne til årligt at tage stilling til, hvordan de kan reducere omgørelsesprocenten og forbedre retssikkerheden, været virkningsløse.

De mange fejl
I 2019 måtte Ankestyrelsen omgøre 46 procent af alle ankede kommunale afgørelser på voksenhandicapområdet mod 21 procent i 2017, mens fejl på børnehandicapområdet fortsat er reglen rettere end undtagelsen med fejl i 51 procent af alle sagerne i 2019 mod 52 procent i 2017.

Andelen af hjemviste sager, altså sager, hvor sagsbehandlingen er så mangelfuld, at Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse i sagen, men må sende den retur til fornyet behandling, er i perioden 2013 til 2019 fordoblet fra at gælde hver sjette sag til hver tredje omgjorte sag.

Stikprøver har ved flere lejligheder vist, at ikke-indklagede kommunale afgørelser er forbundet med samme høje fejlprocent. Scleroseforeningens tal taler samme tydelige sprog. Vi har lige opgjort de sager, vi har hjulpet vores medlemmer med at anke i 2020.

Helt forventeligt har vi fået medhold i 82 procent af sagerne. For sådan har det været de seneste mange år, hvor samfundets ansvar for, at borgere med handicap og komplekse sociale problemer tilbydes den hjælp, som de har behov for og ret til, har været betroet kommunerne siden kommunalreformen i 2007.

Kommunerne kan ikke lære det
I 13 år har kommunerne haft ansvaret for det specialiserede socialområde.

Lige så mange år i streg har de vist, at det specialiserede socialområde er forbundet med så store udfordringer for dem, at det for længst er hævet over enhver tvivl og alt andet end overilet at konkludere: Kommunerne kan ikke lære det.

Derfor opfordrede vi allerede i 2011 efter de første fire års spildte lærepenge til politisk handling i en kronik med overskriften: 'Tag handicapområdet fra kommunerne nu!'.

Ti år senere, i december 2020, indhøstede et borgerforslag med samme opfordring over 50.000 stemmer, stillet af blandt andre Monica Lylloff, der også står bag kampagnen #Enmillionstemmer og hundredvis af indsamlede vidnesbyrd om kommunalt svigt på handicapområdet.

I den lange mellemliggende periode har organisation efter organisation, advokatrapport efter advokatrapport gjort opmærksom på den haltende retssikkerhed og det dybe spor af menneskelig ulykke, som kommunernes manglende greb om det specialiserede socialområde har trukket efter sig.

Bod og bedring er blevet lovet fra KL's side, men er udeblevet.

Spildte kræfter
Derfor, kære Christiansborg-politikere, se det i øjnene: Udskammende appeller til at tage sig sammen og stramme sig an såvel som allehånde pædagogiske livliner og hjælpeforanstaltninger i form af task forces, der gennem årene har været afprøvet, har været skønne spildte kræfter.

Tiden er kommet til handling: Udfri kommunerne fra pinslerne forbundet med at stå for og stå til regnskab for et område, som de ikke har og aldrig får de nødvendige faglige forudsætninger for at administrere på forsvarlig vis.

Lyt til dem, når de år efter år og senest med den nytiltrådte formand for KL's socialudvalg Ulrik Wilbek (V) har vedkendt sig, at de ikke magter opgaven.

For det er jo det, som de forsøger at sige, når de efter 13 års ansvar for området stadig forklarer deres uhyggeligt mange fejl med "uhyre kompliceret lovgivning".

Af samme grund gør det KL's socialudvalgsformand "ked af det", når kommunerne bliver beskyldt for "spareiver" og spekulation i grænsesøgende afgørelser, som det netop er fremgået af et interview med ham i forbindelse med Politikens artikelserie om de mange ofre for kommunernes forkerte afgørelser.

Kast håndklædet i ringen
Står KL's ord til troende, og det skylder vi ikke bare de mange ofre for den nuværende organisering af det specialiserede socialområde, men også kommunerne selv, bliver vi nødt til at indse og tage konsekvensen af, at kommunerne er blevet pålagt et ansvar, som de ikke har de faglige forudsætninger for at bære.

De har givet heller ikke de økonomiske forudsætninger, men det ændrer ikke på, at grundlaget for, at borgerne får den "korrekte afgørelse i første hug", sådan som socialminister Astrid Krag (S) ved gentagne samråd har efterlyst, står og falder med, at de nødvendige faglige forudsætninger for at forstå det komplekse specialiserede socialområde er til stede.

Det vil flere penge til kommunerne aldrig kunne råde bod på. Nøjagtigt ligesom man ikke bliver en bedre bilist af at få en større bil, hvis det er kørekortet man mangler.

Gennem årene har KL selv fremført forslag, der skal rette op på retssikkerheden ved at få de mange fejl til at forsvinde: Begrænsning af klageadgangen for borgerne, forenkling, altså af lovgivningen, adgang til øget indflydelse på rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser er heriblandt.

"God dialog" med borgerne med henblik på "øget tillid" er atter en af de genveje, som kommunernes anført af deres interesseorganisation KL forestiller sig vil føre til øget retssikkerhed.

Ret op på fejlen
Det svarer i al væsentlighed til at ville opnå øget retssikkerhed ved at hive tæppet væk under begrebet. For retssikkerhed handler ikke om følelser og forestillinger.

Det handler om at holde loven, og da den efter kommunernes gentagende sigende er for kompliceret for kommunerne at forstå, er tiden kommet til at kaste håndklædet i ringen.

Det var en stor fejl at overlade det specialiserede socialområde til kommunerne. Det er en endnu større og utilgivelig fejl ikke at få rettet op på fejlen og få sat en stopper for dette grusomme eksperiment, der har de allermest udsatte borgere som gidsler.

Og nej, nærhed er ikke et argument for at bevare ansvaret for det specialiserede socialområde i kommunerne. Ingen afstand er større og dybere end fraværet af rette faglige forudsætninger.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.raeson.dk/2021/jakob-soe...Z-xD3E-yzHnOuE

26.02.2021

Den seneste tids afdækning af kommuners uacceptable overvågning af borgere med handicap har vist, hvor brændende nødvendigt det er med en reform af området. Det er stærkt mistænkeliggørende, når kommuner udsætter borgere med handicap for langvarig overvågning for at afdække, om borgerne reelt har behov for den hjælp, de modtager. Det taler desværre ind i en større fortælling om, at der sker for mange fejl på handicapområdet, og for mange handicappede derfor ikke får den fornødne hjælp.

Kommentar af Jakob Sølvhøj, medlem af Folketinget for Enhedslisten

Danmarks Radio har på det seneste afdækket, hvordan borgere med handicap har været genstand for konstant overvågning over adskillige døgn. Med stopuret som det centrale arbejdsredskab, er det minutiøst blevet noteret, hvor mange minutters hjælp borgeren har haft behov for i forbindelse med toiletbesøg, personlig hygiejne, indtagelse af måltider eller andre gøremål, der er en del af menneskers hverdag.

Fremgangsmåden, der i sig selv må siges at være stærkt grænseoverskridende, fremstår yderligere urimelig, når overvågningen udføres af ansatte i et privat firma, som angiveligt ikke på forhånd er orienteret om karakteren af borgerens funktionsnedsættelse eller har faglige kompetencer til at vurdere behovet for støtte. Ifølge DR har 49 kommuner siden 2017 “observeret handicappede for at afgøre, hvilken hjælp de har brug for.” Det forekommer ikke alene uetisk, men som en utilsløret og målrettet bestræbelse på at finde kommunale besparelser ved at reducere hjælpen til borgerne.

For borgere med handicap, der rammes af de kommunale nedskæringer, er det ikke blot et lille bump på vejen. En Borgerstyret Personlig Assistance-ordning, der gør det muligt for borgere med handicap at leve et selvstændigt liv i eget hjem, eller andre former for støtte og hjælp kan være en nødvendig forudsætning for at leve et godt og værdigt liv, hvor en funktionsnedsættelse ikke er en hindring for at varetage et arbejde, tage en uddannelse, fastholde og udvikle sociale netværk og fuldt og effektivt deltage i samfundslivet på lige fod med andre, som det også hedder i FN’s handicapkonvention. Det er det, der er på spil, når kommuner ikke tilbyder borgere med handicap den rette hjælp.

Hver anden afgørelse på handicapområdet omgøres af Ankestyrelsen
De aktuelle afsløringer af kommuners helt uacceptable ageren overfor mennesker med handicap er på ingen måde enestående. De føjer sig til en lang række af tilsvarende sager, hvor borgere ikke har modtaget den hjælp, de ikke bare har behov for, men også har krav på efter lovgivningen. Et forhold, der klart dokumenteres, når man dykker ned i Ankestyrelsens mange afgørelser på handicapområdet.

I næsten hver anden sag, hvor borgere med handicap har klaget over en kommunes afgørelse, har Ankestyrelsen omgjort afgørelsen, fordi den enten var åbenlyst forkert eller byggede på en mangelfuld eller fejlagtig sagsbehandling. En række såkaldte praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen løbende gennemfører, viser et næsten tilsvarende omfang af fejl og mangler i kommunale afgørelser, hvor borgerne ikke har indbragt en klage. En problemstilling, der er helt central, fordi mange borgere med handicap ikke selv magter og heller ikke får den nødvendige hjælp til at klage.

Dertil kommer problemer med alt for lange sagsbehandlingstider, hvor mange borgere oplever at vente både halve og hele år på en afgørelse. Alt i alt må det konstateres, at der hersker en helt uacceptabel mangel på retssikkerhed på handicapområdet.

Kommunalreformen var et kæmpe skridt baglæns
Det er sjældent klogt at ønske sig tilbage til de gode gamle dage. De var formentlig ikke så gode, som de tegner sig i erindringen, men det må dog efterhånden være krystalklart, at kommunalreformens overflytning af handicapområdet til kommunerne var en alvorlig fejl. Det er naturligvis urimeligt at slå alle kommuner over en kam. Nogle har løst opgaven bedre end andre, men samlet set har kommunerne ikke magtet at løse alle de opgaver på handicapområdet, som de overtog fra de gamle amter den 1. januar 2007.

I det store flertal af kommunerne har det været vanskeligt overhovedet at opbygge en tilstrækkelig faglighed på handicapområdet, hvor stor kompleksitet og mange sjældent forekommende funktionsnedsættelser stiller krav til høj ekspertise, der vanskeligt kan opbygges i en lille sagsbehandlingsenhed. Dertil kommer, at kommunerne mildest talt ikke er blevet hjulpet godt på vej med det massive pres skiftende regeringer har lagt på deres økonomi.


Monica Lylloff

I dag har Jakob Sølvhøj ordet💪

Problemerne på handicapområdet er nu så store og gennemgribende, at en reform er påkrævet. Det gælder myndighedsansvaret og finansieringsmodellen, og det skal suppleres af øvrige retssikkerhedstiltag.
Kommunerne har haft 14 år, men har ikke løftet opgaven. Punktum! Det kan ikke løses med syltning eller kaffe-klubber.
#enmillionstemmer kæmper for grundlæggende ændringer. Og vi forsvinder ikke. Det lover vi❗️

Hilsen Peter

Bilag #enmillionstemmer "Vidnesbyrd"
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372010&postcount=146

[Reno]

Den 51-årige fleksjobber, der bor i Varde Kommune, har ifølge JydskeVestkysten været urolig for at miste sit fleksjob, hvis hun gik ind i lokalpolitik.

Kommunen havde nemlig oplyst hende om, at fleksjobbet kunne være på spil, hvis hun stillede op til kommunalvalget. Det skyldes, at politisk arbejde skal tages med i vurderingen af ens samlede arbejdsevne, lød det fra kommunen.

Men nu har beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard, gjort det klart, at man ikke kan blive straffet, selvom man vælges til byrådet og samtidigt er i fleksjob.

For en plads i byrådet er ikke et arbejde, men borgerligt ombud. Og man får ikke løn, men vederlag.

- Reglerne giver gode muligheder for, at man både kan være ansat i et fleksjob og blive valgt til byrådet. Det er vigtigt, at alle har mulighed for at sætte deres præg på den politiske debat og give deres meninger til kende, siger Peter Hummelgaard til JydskeVestkysten.

[phhmw]

Maja Suralski Erstatning for myndighedernes fejl på socialområdet

Læs vores vanvittige historie og del gerne...

Maja Suralski
14. marts kl. 23.53 ·
𝐇𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐛𝐞𝐥ø𝐧𝐧𝐞s 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞𝐫𝐧𝐞 ø𝐤𝐨𝐧𝐨𝐦𝐢𝐬𝐤, 𝐧𝐚̊𝐫 𝐝𝐞 𝐧æ𝐠𝐭𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐢𝐜𝐚𝐩𝐩𝐞𝐝𝐞 𝐛ø𝐫𝐧 𝐨𝐠 𝐝𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐟𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐧 𝐧ø𝐝𝐯𝐞𝐧𝐝𝐢𝐠𝐞 𝐡𝐣æ𝐥𝐩? 𝐎𝐠 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐯𝐢𝐥 𝐇𝐨𝐫𝐬𝐞𝐧𝐬 𝐊𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞 𝐧𝐮, 𝐩𝐚̊ 𝐛𝐚𝐠𝐠𝐫𝐮𝐧𝐝 𝐚𝐟 𝐞𝐧𝐝𝐧𝐮 𝐞𝐧 𝐚𝐧𝐨𝐧𝐲𝐦 𝐨𝐠 𝐯𝐚𝐧𝐯𝐢𝐭𝐭𝐢𝐠 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫𝐫𝐞𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠: "𝘷𝘶𝘳𝘥𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘪𝘷æ𝘳𝘬𝘴æ𝘵𝘵𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘯 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴ø𝘨𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘷𝘦𝘯𝘵𝘶𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘵ø𝘵𝘵𝘦𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷" 𝐡𝐨𝐬 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫𝐬 𝐯𝐞𝐥𝐟𝐮𝐧𝐠𝐞𝐫𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐟𝐚𝐦𝐢𝐥𝐢𝐞?

Hvordan er vi endt her? Jeg er HF-lærer og brætspilsnørd, og min mand er antropolog og filmmand. Eller det var vi ihvertfald engang... Nu er vi på 3. år fanget i et Kafkask mareridt i Horsens Kommune, hvor vanviddet aldrig stopper, og hvor vores børn og familieliv er taget som gidsel. Læs med her - først kan du læse lidt af vores historie i punktform og efterfølgende kommer den lidt mere detaljerede udgave...

◉ Begge vores skønne børn har 5 komplekse neuropsykiatriske diagnoser, der gør, at de begge har omfattende støttebehov og betydeligt nedsat funktionsniveau.
◉ Inden vi flyttede til Horsens Kommune for 4 år siden var vi en velfungerede familie med et stort netværk og faste jobs. Vi var pligtopfyldende mennesker, der var engageret i vores lokalområde. Vores datter gik i en lille, tryg børnehave, og vores søn skulle være påbegyndt udredningsforløb i vuggestuen.
◉ Nu bor vi (desværre) i Horsens Kommune. Begge vores autistiske børn er langtidssygemeldte og går hjemme uden mulighed for skolegang eller socialt samvær med andre børn. Vi fik ingen hjælp til udredning for 2,5 år siden. Tværtimod så fastholdt kommunens PPR-psykolog, at vores lille dreng ikke fejlede noget som helst, og hun afviste gentagne gange at hjælpe. Til sidst fik vi selv vores børn gennem børnepsykiatrisk udredning. Min mand mistede sit job, og er nu på tabt arbejdsfortjeneste fra sit nye job. Jeg har været sygemeldt og er nu uden arbejde. Jeg afventer fortsat svar på min ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Vores økonomi og arbejdsliv er ødelagte, og vores liv er kun en skygge at det liv, vi levede engang.
◉ Vi har ventet mere end ét år på et tiltrækkeligt højtspecialiseret skoletilbud til vores søn. Vores datter har ventet endnu længere.
◉ Vi har ventet knap 10 måneder på en afgørelse ift. etablering af aflastning til børnene på vores matrikel. Denne løsning er iøvrigt billigere for Horsens Kommune end nogen anden form for aflastning. Vi har selv brugt mere end 40.000 kroner på opstart 'projekt aflastning', men vi kan ikke komme videre, før vi får godkendt vores ansøgning om færdiggørelse og ibrugtagning.
◉ Vi har iøvrigt ventet mere end 2 år på dén aflastning, som vi er blevet bevilliget på baggrund af to omfattende børnefaglige undersøgelser.
◉ Vi har fået afslag på VISO-forløb til vores søn. Vores søn har mere end 5 komplekse neuropsykiatriske diagnoser. Vores søns børnepsykiater har også opfordret Horsens Kommune til at give ham et VISO-forløb, men det har været forgæves. Vi har også fået afslag på netværksmøde, som vi bad om den 5. februar 2021.
◉ Der er aldrig blevet iværksat en ekstern og uvildig undersøgelse af vores frygtelige og skræmmende forløb hos Horsens Kommune. Dét blev vi ellers lovet af Kommunaldirektør Peter Sinding Sørensen tilbage i juli 2020.
◉ Tirsdag den 9. marts meddelte Horsens Kommune os, at vores sagsbehandler, børneergoterapeut og familiebehandler ikke længere er tilknyttet vores familie. Vi har IGEN fået en ny sagsbehandler, som nu - på baggrund af endnu en anonym underretning vil "𝘷𝘶𝘳𝘥𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘪𝘷æ𝘳𝘬𝘴æ𝘵𝘵𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘯
𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴ø𝘨𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘷𝘦𝘯𝘵𝘶𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘵ø𝘵𝘵𝘦𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷", som der stod i dét brev, vi modtog fra ham den 9. marts.
------------------------------------------------------------------
𝐕𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐟𝐨𝐫𝐥ø𝐛 𝐟𝐫𝐚 𝐦𝐚𝐣 𝟐𝟎𝟐𝟎 𝐨𝐠 𝐟𝐫𝐞𝐦 𝐭𝐢𝐥 𝐧𝐮:

📌 Maj 2020 = vores sagsbehandler meddeler os, at Horsens Kommune fortsat ikke kan tilvejebringe aflastning til begge børn 1-2 gange om måneden på de autismespecifikke aflastnings-institutioner, der findes i nabokommunerne. Det er tidligere afklaret med sagsbehandler og familiebehandler, at Horsens Kommunes egen aflastning på Ternevej samt aflastningsfamilie ikke er en mulighed qua børnenes komplekse problematikker. Efter at have ventet 1,5 år på aflastning, ansøger vi derfor i maj 2020 om at få etableret aflastning på vores matrikel, da det vil være det mest optimale for børnene, som nu har knyttet sig til vores 3 faste hjemme-passere, som er uddannede pædagoger, og som børnene er trygge ved.

𝙑𝙞 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙩𝙖𝙙𝙞𝙜 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙛𝙖̊𝙚𝙩 𝙚𝙣 𝙖𝙛𝙜ø𝙧𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙖𝙣𝙨ø𝙜𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙤𝙢 𝙚𝙩𝙖𝙗𝙡𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙖𝙛𝙡𝙖𝙨𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙢𝙖𝙩𝙧𝙞𝙠𝙚𝙡

📌 Juni 2020 = Vores søns sag bliver afgjort i Klagenævnet for specialundervisning. Vi får fuldt medhold fra klagenævnet i at vores søn kan ikke gå på Centerklasse-afdelingen i Hovedgård.

𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚 𝙫æ𝙡𝙜𝙚𝙧 𝙞 𝙤𝙠𝙩𝙤𝙗𝙚𝙧 2020, 𝙨𝙩𝙞𝙠 𝙞𝙢𝙤𝙙 𝙆𝙡𝙖𝙜𝙚𝙣æ𝙫𝙣𝙚𝙩𝙨 𝙖𝙛𝙜ø𝙧𝙚𝙡𝙨𝙚, 𝙖𝙩 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙨ø𝙣 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙩𝙞𝙡 𝘾𝙚𝙣𝙩𝙚𝙧𝙠𝙡𝙖𝙨𝙨𝙚-𝙖𝙛𝙙𝙚𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙞 𝙃𝙤𝙫𝙚𝙙𝙜𝙖̊𝙧𝙙.

📌 Juli 2020 = Vi holder møde med Kommunaldirektør Peter Sinding Sørensen pga. fortsat manglende skoletilbud til vores søn. På mødet er det Kommunaldirektørens vurdering, at Horsens Kommune ikke selv har et tilstrækkeligt skoletilbud til vores søn. Kommunaldirektøren lover os desuden en hurtig sagsbehandling på vores ansøgning om etablering af aflastning på vores matrikel. Kommunaldirektøren lover os endvidere, at der i august 2020 vil blive iværksat en ekstern undersøgelse af vores urimelige forløb med Horsens Kommune, hvor vi har været udsat for en frygtelig sagsbehandling.

𝙑𝙞 𝙝𝙖𝙧 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙝ø𝙧𝙩 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙛𝙧𝙖 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙖𝙡𝙙𝙞𝙧𝙚𝙠𝙩ø𝙧𝙚𝙣 𝙫𝙚𝙙𝙧. 𝙙𝙚𝙣 𝙚𝙠𝙨𝙩𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧𝙨ø𝙜𝙚𝙡𝙨𝙚. 𝙑𝙞 𝙝𝙖𝙧 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙝ø𝙧𝙩 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙛𝙧𝙖 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙖𝙡𝙙𝙞𝙧𝙚𝙠𝙩ø𝙧𝙚𝙣 𝙫𝙚𝙙𝙧. 𝙚𝙣 𝙖𝙛𝙜ø𝙧𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙥𝙖̊ 𝙚𝙩𝙖𝙗𝙡𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙖𝙛𝙡𝙖𝙨𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙢𝙖𝙩𝙧𝙞𝙠𝙚𝙡.

📌 August 2020 = Vi holder møde med Direktør for uddannelses- og arbejdsmarked Tanja Nyborg. Hun bekræfter, at man vil igangsætte en undersøgelse i august 2020 af vores urimelige forløb med Horsens Kommune.

𝙑𝙞 𝙝𝙖𝙧 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙝ø𝙧𝙩 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙛𝙧𝙖 𝙏𝙖𝙣𝙟𝙖 𝙉𝙮𝙗𝙤𝙧𝙜 𝙫𝙚𝙙𝙧. 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧𝙨ø𝙜𝙚𝙡𝙨𝙚𝙣.

📌 September 2020 = vores datters sag kommer tilbage fra Klagenævnet for Specialundervisning. Vi får medhold i, at vores datter ikke skal gå på Centerklasse-afdelingen i Hovedgård.

𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚 𝙫æ𝙡𝙜𝙚𝙧 𝙞 𝙤𝙠𝙩𝙤𝙗𝙚𝙧 2020 – 𝙨𝙩𝙞𝙠 𝙞𝙢𝙤𝙙 𝙆𝙡𝙖𝙜𝙚𝙣æ𝙫𝙣𝙚𝙩𝙨 𝙖𝙛𝙜ø𝙧𝙚𝙡𝙨𝙚 – 𝙖𝙩 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙙𝙖𝙩𝙩𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙩𝙞𝙡 𝘾𝙚𝙣𝙩𝙚𝙧𝙠𝙡𝙖𝙨𝙨𝙚-𝙖𝙛𝙙𝙚𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙞 𝙃𝙤𝙫𝙚𝙙𝙜𝙖̊𝙧𝙙.

📌 August/september/oktober 2020 = begge vores børn sygemeldes fuldtid fra hhv. specialbørnehave og skole. De er begge blevet syge af ventetiden på dé to højtspecialiserede skoletilbud, som Horsens Kommune ikke kan eller vil tilvejebringe. Vi har klaget til Kommunaldirektøren, til Direktør for uddannelse og arbejdsmarked, til Borgmester Peter Sørensen, til Børne- og uddannelsesudvalget, til Byrådet samt til Formand for børne- og uddannelsesudvalget Lone Ørsted.

𝙑𝙞 𝙛𝙖̊𝙧 𝙨𝙫𝙖𝙧 𝙥𝙖̊ 𝙘𝙞𝙧𝙠𝙖 𝙝𝙖𝙡𝙫𝙙𝙚𝙡𝙚𝙣 𝙖𝙛 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙠𝙡𝙖𝙜𝙚𝙧. 𝙎𝙫𝙖𝙧𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙚𝙧 𝙨𝙩𝙤𝙧𝙩 𝙨𝙚𝙩 𝙚𝙣𝙨; 𝙣𝙚𝙢𝙡𝙞𝙜 𝙖𝙩 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙫𝙞𝙡 𝙜ø𝙧𝙚 𝙣𝙤𝙜𝙚𝙩. 𝙍𝙚𝙨𝙩𝙚𝙣 𝙖𝙛 𝙠𝙡𝙖𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚 𝙛𝙖̊𝙧 𝙫𝙞 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙨𝙫𝙖𝙧 𝙥𝙖̊.

📌 August 2020 = vi får (igen) en anonym underretning kun 3 timer efter, vi har klaget over én af Horsens Kommunes ansatte. Vi klagede fordi den ansatte traf en ulovlig afgørelse vedr. en af vores børn. Den anonyme underretning indeholder påstande om, at vi sygeliggør vores børn, og at børnene ikke fejler noget. Vi klager til Kommunaldirektør Peter Sinding Sørensen og til Borgmester Peter Sørensen over den anonyme underretning. Vi beder om, at den bliver slettet, da den er ubegrundet, og da vi anser den som værende et udtryk for chikane og repressalier pga. klagen blot 3 timer forinden over den kommunalt ansatte.

𝙃𝙫𝙚𝙧𝙠𝙚𝙣 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙖𝙡𝙙𝙞𝙧𝙚𝙠𝙩ø𝙧 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝘽𝙤𝙧𝙜𝙢𝙚𝙨𝙩𝙚𝙧 𝙫𝙞𝙡 𝙛𝙤𝙧𝙝𝙤𝙡𝙙𝙚 𝙨𝙞𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧𝙧𝙚𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣.

📌 November 2020 = vi får en usand underretning fra lederen af vores søns gamle børnehave, hvor han på dette tidspunkt ikke har været i knap 2 måneder, og hvor han er også er udmeldt fra. Underretningen bliver - efter knap en uge - pludselig lavet om til en ”status-udtalelse”, som Horsens Kommune så sender over til Klagenævnet for Specialundervisning, hvor vores søns sags behandles for 2. gang. Vi havde ikke givet tilladelse til indhentning af en udtalelse. Ordlyden i underretningen og udtalelsen er påfaldende ens.

𝘿𝙚𝙩 𝙛𝙖̊𝙧 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙠𝙤𝙣𝙨𝙚𝙠𝙫𝙚𝙣𝙨𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙠𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙖𝙡𝙩 𝙖𝙣𝙨𝙖𝙩𝙩𝙚 l𝙚𝙙𝙚𝙧, 𝙖𝙩 𝙝𝙪𝙣 𝙨𝙚𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙣 𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧𝙧𝙚𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙢𝙚𝙙 𝙪𝙨𝙖𝙣𝙙𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡 𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚.

📌 December 2020 = Vi lægger sag an mod Horsens Kommune for krænkelse af vores børns menneskerettigheder, eftersom Horsens Kommune fortsat ikke har visiteret vores børn til et tilstrækkeligt skoletilbud, der lever op til Klagenævnets afgørelser.
📌 20. januar 2021 = Horsens Kommune er meldt til Tilsynet for ulovlig sagsbehandling og omfattende besparelser på støtte til sårbare børn. Anmeldelserne kommer fra to uafhængige personer; herunder en ansat i Horsens Kommune.
📌 21. januar 2021 = vores historie bliver bragt i en større artikel i Politiken. Vi modtager efterfølgende en del henvendelser fra borgere i Horsens, der fortæller, at de oplever det samme som beskrevet i artiklen; de føler sig også intimideret af Horsens Kommune; ofte via underretninger som pludselig kommer, når man klager over manglende hjælp fra kommunen.

𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚 𝙣æ𝙜𝙩𝙚𝙧 𝙖𝙩 𝙪𝙙𝙩𝙖𝙡𝙚 𝙨𝙞𝙜 𝙤𝙢 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙨𝙖𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙋𝙤𝙡𝙞𝙩𝙞𝙠𝙚𝙣, 𝙨𝙚𝙡𝙫𝙤𝙢 𝙫𝙞 𝙜𝙖𝙫 𝙛𝙪𝙡𝙙𝙢𝙖𝙜𝙩 𝙝𝙚𝙧𝙩𝙞𝙡.

📌 5. februar = vi beder (igen) vores sagsbehandler om et netværksmøde, da vi gerne vil drøfte vores situtation.

𝙑𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙨𝙖𝙜𝙨𝙗𝙚𝙝𝙖𝙣𝙙𝙡𝙚𝙧 𝙜𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣 24. 𝙛𝙚𝙗𝙧𝙪𝙖𝙧 2020 𝙖𝙛𝙨𝙡𝙖𝙜 𝙥𝙖̊ 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙖𝙣𝙢𝙤𝙙𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙤𝙢 𝙚𝙩 𝙣𝙚𝙩𝙫æ𝙧𝙠𝙨𝙢ø𝙙𝙚

📌 10. februar = vi får endelig, efter at have rykket for det flere gange, et møde med børne-ergoterapeuter og familiebehandler vedr. vores ansøgning om etablering af aflastning på vores matrikel.

𝙑𝙞 𝙝𝙖𝙧 𝙖𝙡𝙙𝙧𝙞𝙜 𝙝ø𝙧𝙩 𝙩𝙞𝙡𝙗𝙖𝙜𝙚 𝙛𝙧𝙖 𝙢ø𝙙𝙚𝙩. 𝙊𝙜 4 𝙪𝙜𝙚𝙧 𝙚𝙛𝙩𝙚𝙧 𝙢ø𝙙𝙚𝙩 𝙗𝙡𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙣 𝙨𝙖𝙜𝙨𝙗𝙚𝙝𝙖𝙣𝙙𝙡𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙗ø𝙧𝙣𝙚𝙚𝙧𝙜𝙤𝙩𝙚𝙧𝙖𝙥𝙚𝙪𝙩 𝙛𝙟𝙚𝙧𝙣𝙚𝙩 𝙛𝙧𝙖 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙨𝙖𝙜.

📌 12. februar 2021 = jeg laver en kort dokumentarfilm om vores søns skolevisitation. En stor del af filmen omhandler forløbet med vores søns gamle børnehave samt deres usande underretning og den såkaldte status-udtalelse. Jeg offentliggør filmen på Facebook, hvor den har fået 10.000 visninger.

𝙑𝙞 𝙝ø𝙧𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙩𝙚𝙩 𝙤𝙛𝙛𝙞𝙘𝙞𝙚𝙡𝙩 𝙛𝙧𝙖 𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚.

📌 22. februar 2021 = jeg laver et kort video-digt og offentliggør det på Facebook. I videoen spørger jeg retorisk, hvorfor vi får en underretning, hver eneste gang vi klager over Horsens Kommune, og de uhyrligheder vi bliver udsat for.

𝙑𝙞 𝙝ø𝙧𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙩𝙚𝙩 𝙤𝙛𝙛𝙞𝙘𝙞𝙚𝙡𝙩 𝙛𝙧𝙖 𝙃𝙤𝙧𝙨𝙚𝙣𝙨 𝙆𝙤𝙢𝙢𝙪𝙣𝙚.

📌 23. februar 2021 = kun é͟n͟ ͟u͟g͟e͟ ͟e͟f͟t͟e͟r͟ min film om forløbet med kommunens specialbørnehave og kun é͟t͟ ͟d͟ø͟g͟n͟ ͟e͟f͟t͟e͟r͟ mit video-digt, så modtager vi endnu en anonym underretning. Den anonyme underretning indeholder oplysninger, som er kendt af ansatte i Horsens Kommune - og af lederen i min søns gamle børnehave - og ellers kun af ganske få øvrige personer, herunder os forældre.

Underretningen er hadsk og ondskabsfuld og meget personrettet. Den indeholder bl.a påstande om, at vi lider af Münchhausen by proxy, og at det er derfor vi har lagt sag an mod Horsens Kommune, og at vores børn er ofre i et sygt spil, vi kører mod Horsens Kommune.

Vi får først besked om underretningen fra Horsens Kommune 2 uger efter, de har modtaget den, hvilket er atypisk. Vi får samtidig besked om, at vores hidtidige sagsbehandler er fjernet fra vores sag. Børneergoterapeuten som skulle behandle vores ansøgning om etablering af aflastning på vores matrikel er fjernet fra vores sag. Vores familiebehandler er heller ikke længere til rådighed. Den nye sagsbehandler sender et følgebrev til os sammen med underretningen. I følgebrevet skriver han, at han nu vil: "𝘷𝘶𝘳𝘥𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘪𝘷æ𝘳𝘬𝘴æ𝘵𝘵𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘯 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴ø𝘨𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘷𝘦𝘯𝘵𝘶𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘵ø𝘵𝘵𝘦𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷".
------------------------------------------------------------------
𝙑𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙛𝙤𝙧𝙡ø𝙗 𝙜𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙖𝙣𝙡𝙚𝙙𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙩𝙞𝙡 𝙣𝙤𝙜𝙡𝙚 𝙖𝙡𝙫𝙤𝙧𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙫𝙚𝙟𝙚𝙡𝙨𝙚𝙧:

Bruges underretninger - også anonyme - som et redskab til at intimidere forældre, hvis handicappede børn repræsenterer en stor økonomisk omkostning for kommunen? Er formålet at få forældrene til at afstå fra dén hjælp, de så desperat har har brug for og er lovmæssigt berettiget til?

Bruges underretninger - også anonyme - som et redskab til at skabe præcedens for sidenhen at kunne iværksætte børnefaglige undersøgelser og forældreevneundersøgelser? Hvad vil kommunen så bruge sådanne undersøgelser til? Dét som vores familie har behov for er de to højtspecialiserede skoletilbud, som vores børn allerede er blevet tilkendt af Klagenævnet for specialundervisning. Herudover har vi brug for en positiv afgørelse ift. etablering af aflastning på vores matrikel. Aflastning som vi er tilkendt på baggrund af to omfattende børnefaglige undersøgelser, som Horsens Kommune selv udarbejdede for 2 år siden - og som iøvrigt beskriver os som kærlige, omsorgsfulde og kompetente forældre; en beskrivelse af os forældre der iøvrigt går igen i samtlige skriv fra BUA, børnepsykiater, familiebehandlere, vores datters VISO-specialist samt børnepsykolog på Skejby.

Hvorfor vil en helt ny sagsbehandler - på baggrund af en vanvittig, ubegrundet og anonym underretning nu: "𝘷𝘶𝘳𝘥𝘦𝘳𝘦𝘳 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘪𝘷æ𝘳𝘬𝘴æ𝘵𝘵𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘯 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴ø𝘨𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘦𝘷𝘦𝘯𝘵𝘶𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘵ø𝘵𝘵𝘦𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷"?

Hvorfor vil Kommunaldirektøren og Borgmesteren fortsat ikke iværksætte dén uvildige og eksterne undersøgelse af vores forløb, som de har lovet os?

Hvorfor får det ikke nogen konsekvenser for Horsens Kommune, at de nægter autistiske børn et skoletilbud? Horsens Kommune har sparet omkring 1 million kroner på vores børns manglende skolegang - vil det sige, at alle kommuner faktisk har et stort økonomisk incitament til ikke at have det rette skoletilbud til de allermest sårbare, autistiske børn? Kommunerne kan (ligesom Horsens Kommune gør) bare trække på skuldrene og sige: "jamen vi har ikke et skoletilbud i vores kommune, og der er heller ikke plads andre steder". Hvor er vores autistiske børns retssikkerhed?

Billedet der ledsager dette opslag er af vores unikke og fantastiske børn, som tilbringer næsten al deres tid hjemme uden mulighed for faglig læring og socialt samvær med jævnaldrende. Begge børn har udviklet yderligere diagnoser som konsekvens af det meget lange ufrivillige skolefravær. Horsens Kommune har opnået en besparelse på omkring 1 million kroner som konsekvens af mine børns meget lange ufrivillige skolefravær.

Del gerne mit opslag og 'tag' (sæt @ foran deres navn, så navnene bliver blå) gerne de tre ansvarlige ministre Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Frederiksen og Astrid Krag

Hilsen Peter

Bilag

Kære Horsens kommune.

Jeg har desværre vanskeligheder med at finde Horsens kommune samlede oversigt over sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 over alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Disse for borgerne vigtige frister skal kune findes på kommunens hjemmeside, på en for borgeren let måde.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Bilag

2019

http://www.k10.dk/showpost.php?p=369150&postcount=693

http://www.k10.dk/showpost.php?p=369201&postcount=696

Kære Peter Hansen

Tak for din mail og fordi du gør opmærksom på, at vi i Horsens Kommune har en opgave her, vi skal have løst.

Jeg kan forstå, at du også har været i dialog med Horsens Kommunes administration, og jeg kan bekræfte, at der er taget aktion på at få sikret, at de udfordringer, vi har med vores hjemmeside, bliver håndteret hurtigst muligt. Der er dermed en løsning på vej, som skal sikre, at vi lever fuldt ud op til lovgivningens bestemmelser på området.

Med venlig hilsen

Peter Sørensen
Borgmester


SPØRGSMÅL

Fra: Peter Hansen
Sendt: 28. november 2019 18:44
Til: Borgmester, Horsens <[email protected]>

Emne: Hvor kan jeg finde de i loven krævede sagsbehandligsfrister iht RSL § 3 stk.2 på kommunens hjemmeside

Kære Peter Sørensen, borgmester Horsens kommune.

VED.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Jeg har forsøgt at finde de i loven krævede sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, på kommunens hjemmeside, uden succes.

Jeg har forsøgt hjælp via Hotline, uden succes.

Jeg har forsøgt at skrive til Borgerrådgiveren som desværre og ganske ubelejligt ikke oplyser sin mail adresse.

Det er i strid med loven.

Vil du venligst hjælpe mig med at få oplyst, hvor jeg kan finde disse vigtige sagsbehandlingsfriser, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Ansvaret er kommunalbestyrelsens, så du er den sidste, som jeg kan spørge.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

[phhmw]

Latter fra hjertet er livsbekræftende.

Latter fra det høje ting`s (Folketinget) medlemmer er dejligt at lytte til.

Latter fra hjertet er sundt.

Latter fra politikerne er en sjælden oplevelse.

LYT & LÆS om, hvorfor magthaverne griner fra hjertet.

https://www.youtube.com/watch?v=4rgLkuUbO3I

Naturligvis kan domstolene ikke gå ind i alle sager, tiden er jo kostbar.

Skal man kunne gå til domstolene med klager over myndighederne?

NEJ

“Conduite - skjønssomheds - og klogskabsspørgsmålet skal ligge ALDELES uden for domstolenes kontrol”

Det er, hvad de høje tings medlemmer griner ad, i dokumentation for det bizarre vanvid.

Mette Frederiksen, Socialdemokrat her Beskæftigelseminister pt Statsminister mener, at selv læger og speciallæger med høje uddannelser bag sig, autoriserede IKKE kan bedømme om, hvilken ydelse, syge og handicappede medborgere skal bevilges, førtidspension.

Det skal overlades til kommunale HK-medarbejdere, socialrådgivere, sammen med andre kommunale medarbejdere.
https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4


Mette Frederiksen om konsekvenser af sin egen reform: “Det er jeg oprigtigt ked af”
https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

Når og hvis du har gennemgået alt i denne tråd, skal vi så fortsætte med at grine sammen?

Eller skal vi græde sammen?

Med venlig hilsen

Bilag

Ankestyrelsen taber deres ulovligheder ved de civilretslige domstole.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

[phhmw]

https://rigsrevisionen.dk/Media/6375...ZmcfvdktUEYJGk

Baggrund

Med kommunalreformen den 1. januar 2007 blev det sociale område, herun- der handikapområdet, udlagt fra de daværende 14 amter til Danmarks 98 kommuner.

Et borgerforslag om at flytte handikapområdet væk fra kommu- nerne har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketin- get. Forslag til folketingsbeslutning (B 139) om at flytte handicapområdet væk fra kommunerne er planlagt 1. behandlet af Folketinget den 4. maj 2021.

Baggrunden for forslaget er bl.a. kritik af uensartethed og fejl i kom- munernes afgørelser om hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og et ønske om at flytte området til regionerne eller staten.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om en undersøgelse af for- valtningen af handikapområdet

Statsrevisorerne ønsker disse forhold undersøgt:
• Er kommunernes forvaltning af handikapområdet tilfredsstillede og overholder den gældende love og regler på området, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap? Får borgere med fysisk eller psykisk handikap de ydelser, som de er berettigede til?
• Hvordan har Social- og Ældreministeriet fulgt op på, hvilke resulta- ter/forbedringer der er opnået på handikapområdet siden 2007?

• Har Social- og Ældreministeriets tilsyn med området været tilfredsstil- lende, herunder Socialstyrelsens auditfunktions tilsyn med de 5 kom- munale socialtilsyn? Har tilsynet omfattet vurdering af og kontrol med kvaliteten af ydelser til de handikappede?
• Hvilken udvikling har der været siden 2007 i antallet af klager over kommunernes forvaltning af handikapområdet til Ankestyrelsen, og hvor mange klagere får medhold?

Statsrevisorerne er opmærksomme på, at Rigsrevisionens begrænsede ad- gang til de kommunale regnskaber, jf. rigsrevisorlovens § 5, kan nødvendig- gøre afgrænsning af undersøgelsens omfang.

Rigsrevisorloven giver alene Rigsrevisionen adgang til efter anmodning at gennemgå den del af de kom- munale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afreg- ning over for staten.

Finansieringen af handikapområdet er sammensat, så noget finansieres via øremærkede midler afsat på finansloven, mens andet finansieres af kommunernes bloktilskud mv.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.ft.dk/forhandlinger/2020...XE8Pex9_oiKm6E

Eksempelvis Astrid Krag:

Social- og ældreministeren (Astrid Krag):

Tak for det. Så kan vi måske alle sammen øve os i at tale langsomt nok, til at de, der skal tekste, kan få lidt nemmere ved arbejdet, end når man japper af sted. Det havde selvfølgelig været fint med simultantolkning, men jeg vil da gerne kvittere for, at Folketinget har haft de overvejelser i forhold til det her forslag, og jeg oplever også et meget stort engagement omkring både borgerforslaget og emnet og ser også nogle kendte ansigter på tilhørerrækkerne.
Det her er jo et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at flytte handicapområdet væk fra kommunerne. Jeg vil gerne starte med at takke #enmillionstemmer for at sætte fokus på området. Jeg har haft lejlighed til at drøfte forslaget med dem, jeg har mine noter fra det møde med, og nu ligger de nede på min plads, men jeg husker ganske meget af vores gode snakke, og jeg sætter pris på og er imponeret over det kæmpestore engagement, der er på området her. Det er vigtigt for det enkelte menneske med handicap, for den enkelte familie og for handicapområdet som helhed, at der er fællesskaber og bevægelser som deres, som taler de menneskers sag, som selv har en svag stemme. Vi er utrolig glade for hele den handicapbevægelse, vi har i Danmark, og det tætte samarbejde med organisationerne på området.
Her indledningsvis vil jeg sige, at regeringen er enig i intentionen bag forslaget. Vi skal styrke området, og vi skal sikre, at børn, unge og voksne med et handicap får den rette hjælp og støtte fra start. Regeringen mener dog ikke, at en opgaveflytning vil løse de reelle udfordringer på området. Der er risiko for, populært sagt, at aben bare flytter med. En flytning af opgaverne kan også betyde, at indsatserne bliver mindre helhedsorienterede og sammentænkte med øvrige lokale velfærdsindsatser i kommunerne. Det er et bærende princip for socialområdet, at vi som samfund skal møde borgernes sociale behov i tæt sammenhæng med borgernes øvrige behov, f.eks. i forhold til beskæftigelse, skolegang, fritidsliv osv. En opgaveflytning og en adskillelse af visitationskompetencen og finansieringsansvaret vil herudover bryde med princippet om, at den kommune, der betaler ydelserne til en borger efter serviceloven, som udgangspunkt også skal være den, der træffer afgørelserne – et princip, som bidrager til styring på området, så vi sikrer, at de samlede midler på socialområdet bliver anvendt bedst muligt til hjælp for vores mest sårbare borgere.
Det er et langt, sejt træk at styrke det specialiserede socialområde, det gøres ikke nogen hurtige snuptag eller fingerknips. Nye løsninger og ændringer skal derfor være grundige og gennemtænkte, og jeg tror på, at vi kan lykkes med det. En forudsætning for at indrette området klogt er, at vi har tilstrækkelig viden. Desværre ved vi og har gennem ganske, ganske mange år vidst for lidt om området her. Derfor har den nuværende regering med støtte fra Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet igangsat en ambitiøs og omfattende evaluering af det specialiserede socialområde. Evalueringen skal bl.a. afdække de tilbud, der findes på området, de forskellige målgrupper og deres behov, samt hvordan det specialiserede område er opbygget. Med evalueringen får vi også afdækket og analyseret den nuværende opgavefordeling, finansieringsstrukturen og de økonomiske incitamenter, den nuværende visitation, de eksisterende specialiseringsmekanismer og kvalitet på det specialiserede socialområde. Evalueringen skal bidrage til, at vi får den nødvendige og grundige viden, som kan danne grundlag for, at vi indretter området, så borgerne får den bedst mulige hjælp og støtte til at leve et godt liv.
Organisationer som f.eks. Danske Handicaporganisationer og Socialrådgiverforeningen og andre har også været ude at sige, at en flytning i sig selv jo ikke løser de udfordringer, der opleves på det specialiserede socialområde. Det handler i deres øjne om at styrke visitationen, vidensniveauet, økonomien, uanset hvilken myndighed der har ansvaret.
Ud over den formelle og store evaluering, som vi fra regeringens side har sat i gang, er der jo heldigvis også mange andre, der kommer med analyser og idéer til løsninger. Nu har jeg taget et katalog med her, nemlig et løsningskatalog fra #enmillionstemmer, og som I kan se, hvis man kan se det så tæt på [ministeren viser kataloget], er forsiden og i øvrigt de næste sider prydet med billeder af dem, det hele handler om. Det handler nemlig om borgere og deres pårørende, og derfor er jeg sådan set også både stolt og glad over, at den her regering sammen med forståelsespapirspartierne har sat sig i spidsen for arbejdet med at få evalueret det specialiserede socialområde så grundigt, som vi har.
Kl. 18:57
For det handler om, at det enkelte menneske skal have den rigtige hjælp. Med afsæt i evalueringen vil regeringen se på, hvilke tiltag der kan støtte mennesker med handicap og de sårbare børn og voksne i vores samfund. Det skal være muligt at leve så normalt et liv som muligt, uanset bopæl.
Men i dag er det for mange en kamp at få den rigtige specialiserede hjælp. Det skyldes især VKO's kommunalreform, der ikke tog højde for bekymringen for afspecialisering. Kommunerne gør det så godt, de kan, men de har fået en svær opgave. Det skal vi rette op på, så det enkelte menneske fremover får tilbudt den rette hjælp af den rette kvalitet og med den rette specialisering.
Handicapområdet har været præget af satspuljens dårligdomme med knopskydninger i forskellige retninger. Jeg tror, at vi med evalueringen som vidensfundament kan sikre, at de væsentlige forandringer af området her bliver velfunderede. Vi skal som samfund kunne give den rette hjælp i rette tid, og den enkelte borger skal undervejs føle sig inddraget, hørt og forstået.
Jeg vil gerne slutte endnu en gang med at takke #enmillionstemmer for at have stillet borgerforslaget og givet os mulighed at drøfte den her vigtige sag i Folketinget i dag. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sende en stor og meget varm tak til alle de forskellige interessenter på området. Mange af jer sidder med i den følgegruppe, som er nedsat i forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde, og herfra ved jeg, at I hver især ud fra jeres ståsted bidrager med jeres store viden og store erfaring på området og med input til mulige løsninger. Det skal I have en stor og varm tak for.
Afslutningsvis skal jeg sige, som jeg også indledningsvis antydede, at regeringen ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Som jeg også nævnte i starten af min tale, er vi stolte af, at den omfattende evaluering er blevet igangsat, og vi ser frem til med afsæt i evalueringens resultater at drøfte løsninger med Folketingets partier. Og med det vil jeg sige tak for ordet.


Kl. 18:59
Den fg. formand (Bent Bøgsted):
Tak for det. Der er en række spørgsmål. Først er det fru Karina Adsbøl.
Kl. 18:59
Karina Adsbøl (DF):
Tak for det. Mens vi venter på den her evaluering, bliver mennesker med handicap og deres familier stadig svigtet og får ikke den hjælp, de har behov for, og Mette og de andre bliver mødt med stopursmetoder, hvor kommunerne nærmest flytter ind, men ministerens løsning er at vente på en evaluering.
Hvad er baggrunden for, at ministeren ikke allerede nu vil sikre en række retssikkerhedsmæssige tiltag? Det drejer sig f.eks. om opsættende virkning, så man ikke kan få frataget sin hjælp – vi kan udvide paragrafferne; obligatorisk tro og love-erklæring ved genbevilling af hjælpemidler; en retssikkerhedsfond. Det er alle gode løsninger som er blevet foreslået. Eller vil ministeren være med til at sige til kommunerne, at de altså skal efterleve deres egne sagsbehandlingsfrister? Eller vil ministeren gøre kommunerne bevidst om, at de simpelt hen ikke skal bruge de metoder, de anvender i øjeblikket? Alle de løsninger kan vi allerede sætte i værk nu. Det behøver vi ikke vente på en specialiseret evaluering for at gøre. Er det noget, ministeren vil være med til for at sikre, at mennesker med handicap og deres familier får den hjælp, de har behov for?
Kl. 19:00
Den fg. formand (Bent Bøgsted):
Ministeren.
Kl. 19:00
Social- og ældreministeren (Astrid Krag):
Tak for det. Og tak til Dansk Folkepartis ordfører for indlægget. Dansk Folkepartis ordfører er jo enormt engageret, også på det her område, og det vil jeg gerne kvittere for.
Nu var det måske i højere grad en opremsning af forskellige konkrete forslag, som Dansk Folkeparti igennem tiden også har stillet som beslutningsforslag, som ordføreren nævnte, snarere end det var en mere strukturel diskussion om, hvordan vi bedst sikrer et handicapområde, og hvor man har de rette kompetencer, den rette viden og de rette specialiserede tilbud, der svarer til de målgrupper, vi har. Det er jo den diskussion, vi har, når vi snakker om, hvordan vi sørger for at gøre op med den afspecialisering, som vi hører fra så mange aktører at man har oplevet siden den kommunalreform, der blev vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer tilbage i 00'erne. Hvordan sikrer vi, at der er de tilbud, der modsvarer de målgrupper, vi har? Den viden, som man kunne synes var så grundlæggende, har vi jo faktisk ikke i dag, og derfor er det vigtigt, at vi får lavet den her store afdækning af det specialiserede socialområde.

OSV OSV

Hilsen Peter

[phhmw]

Kære #enmillionstemmer ❤️🎄⭐️🎉

Tak for et år, hvor vi igen har vist, at vi står sammen om at kæmpe for forandringer i vores samfund.
2021 har været et travlt år.

Borgerforslaget om at flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne blev behandlet i Folketinget. Det blev ikke vedtaget, men det fik startet en nødvendig debat, som stadig kører. Den må vi ikke slippe.
Vi har udgivet et løsningskatalog, som indeholder kortsigtede, langsigtede, billige og dyre løsninger på de massive retssikkerhedsmæssige og strukturelle problemer.

Vi har sendt breve til FN, Amnesty og Europarådet om den diskrimination, krænkelser, svigt og lovbrud, der foregår i Danmark. Vi vil følge op på henvendelserne i det nye år.

Vi har stået sammen under et kommunalvalg, hvor flere politikere, der vil kæmpe for forandringer på socialområdet, herunder handicapområdet, er blevet valgt ind.

Tak til alle jer, der gjorde et stort arbejde under hele valgkampen 🙏

Vi har indsamlet og udgivet 108 sider nye vidnesbyrd fra jer, der er blevet og fortsat bliver udsat for svigt, diskrimination og krænkelser af rettigheder. I alt har vi nu udgivet 738 vidnesbyrd, som fortæller, hvad der egentlig foregår rundt om i landet.

Se mere på http://enmillionstemmer.dk/

Vi har ventet på, at evalueringen af handicapområdet skulle afsluttes, så det uundgåelige reformarbejde kan komme i gang. Desværre skal vi vente lidt endnu. Men vi må sætte vores lid til, at forhandlingerne om den nødvendige reform går i gang først i det nye år.

I det nye år kan vi også med spænding se frem til, hvad Rigsrevisionen kommer frem til i deres undersøgelse af forvaltningen af handicapområdet.

Hvis der skal ske forandring, er vi nødt til at fastholde det pres, som vi har lagt på politikerne på Christiansborg, og gerne mere til. Så skal vi nok lykkes. Det må vi holde sammen om at tro på. Vejen er lang, men ingen veje er evige. Det er op ad bakke, men ingen bakker er evige. Og hvis tro kan flytte bjerge, kan tro også flytte handicapområdet ud af mørket.

Vi består som en million stemmer, der kæmper for det, vi som samfund har alle muligheder for at gøre bedre.

Rigtig glædelig jul og godt nytår ❤️🎄🎉⭐️

Kærlig hilsen

kontaktgruppen i #enmillionstemmer
Peter Schlager, Nina Reffstrup, Margit Jonsson, Sara Rose Newell og Monica Lylloff

[phhmw]

https://www.sn.dk/slagelse-kommune/k...V_G8q9YWeVq9SE

Kras kritik: Kommunale sagsbehandlere lyver, manipulerer og unddrager sig lovgivningen

Den 12. december har Slagelse Byråd modtaget en 36 siders lang klage fra en privat socialrådgiver. Her bliver ansatte i kommunens børn og unge afdeling anklaget for at føre en lovstridig og manipulerende sagsbehandling, mens der følger 12 eksempler, der ifølge socialrådgiveren beviser dette.

En i alt 36 siders lang klage, som Slagelse Byråd modtog den 12. december, er skrevet af Gitte Kongsbak, en privat socialrådgiver fra Holbæk, efter hun gik ind i en børnesag i kommunen. - Det er så vildt - det, der, foregår, uddyber hun til Sjællandske og kræver nogen afskediget.

Hilsen Peter

[phhmw]

Politikere læs her:

Hendes Kongelig højhed Dronning Margrethe den Anden kan se, at noget er galt, i de handicappedes Verden:

CITAT""men der er nogle, for hvem vejen slet ikke er jævn.
Det gælder i høj grad for dem, der må slås med et handicap.
Hos nogle er det nemt at se, som hvis man sidder i kørestol. Hos andre er lidelsen usynlig. Det kan være en psykisk sygdom, kroniske smerter eller noget helt tredje.

Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.

Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til!
Vi skal give os tid, ikke blot for at hjælpe, men også for at lære af hinanden. Det burde ikke være svært at behandle enhver med respekt.""CITAT slut

Tiden må være inde til ændringer.

Tiden må være inde til handling

Tiden må være inde til ordentlighed og retssikkerhed

https://www.berlingske.dk/kongehus/l...EEWZoDwoPDbaQY

Vi handicappede siger tak, til vores Dronning.

Hilsen Peter