K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Den nyttige viden vi alle har

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 03-06-2022, 13:57   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
DUKH Tabt arbejdsfortjeneste 2022

Se, lyt og forstå(y)

https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer?...HMhHL6jtG5wyL4

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i vores rådgivning.

Herunder finder du webinarer, som har været afholdt. Nye webinarer annonceres på DUKH's Facebook-side, hvor vi også beder om input på forhånd. Vi modtager også gerne input og ønsker til kommende webinarer på vores mail mail@dukh.dk.

Hvis du ikke kan se webinaret herunder, skal du ændre dit cookie-samtykke og acceptere alle cookies. Det gør du ved at klikke på "Indstillinger for cookie-samtykke" nederst på siden i venstre hjørne i den mørkeblå boks.

Webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:

Lovhenvisninger til webinar om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:

Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven)
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 07/01/2014
Vejledningsforpligtelse § 7 i Bekendtgørelse af forvaltningsloven (forvaltningsloven)
Afviklingsperiode § 17 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19/06/2020

Principmeddelelser:

Principmeddelelse 43-15 om helhedsvurdering ved målgruppe
Principmeddelelse 10-17 ikke diagnosen
Principmeddelelse 23-17 risiko ikke tilstrækkelig
Principmeddelelse 69-16 enkeltdage
Principmeddelelse 59-18 selvstændige
Principmeddelelse 11-15 feriehindring
Principmeddelelse 95-17 om hjemmeundervisning
Principmeddelelse 231-10 om indretningsperiode
Artikler, undersøgelser og praksisnyt:

Lovguide om tabt arbejdsfortjeneste
Praksisnyt nr. 71 om tabt arbejdsfortjeneste, fra nedsat tid og ledighed
Praksisnyt nr. 73 om beregningsgrundlag
Praksisnyt nr. 81 om §42, §118 og §26
Artikel om beregning, Ankestyrelsen
Artikel om væsentlig nedsættelse og ophør af tabt arbejdsfortjeneste, Ankestyrelsen
Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste, maj 2022, Ankestyrelsen


Hilsen Peter

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 21:55   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 19:28   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig re

Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig ret til hjælpen i mindst 28 uger

https://ast.dk/social/artikler/hjael...mindst-28-uger

Loven siger, at kommunerne skal varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Ankestyrelsen, behandler vi sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed sikrer vi, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.
Af fuldmægtig Anne Marie Orry Amby

I denne artikel vejleder vi om reglerne, fordi vi ser i borgernes klager til Ankestyrelsen, at kommunerne kan overse, at et ophør skal varsles. Vi ser også, at både kommunerne og borgerne er i tvivl om, i hvilke tilfælde der er tale om et ophør. I nogle tilfælde er der alene tale om, at dækningen af tabt arbejdsfortjeneste bliver sat ned, og sådan en afgørelse skal kommunen ikke varsle.

En borger har ret til hjælp i en afviklingsperiode på 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Kommunerne skal give en afgørelse om ophør med mindst 14 ugers varsel.

Hvis en borger klager over afgørelsen, så løber afviklingsperioden på 14 uger først efter varslingsperioden på 14 uger. En borger har nu ret til hjælpen i 28 uger.

Ankestyrelsen skal behandle en borgers klage inden varslingsperioden udløber.

Hvornår er der tale om et ophør?

Kommunen yder dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, når det er nødvendigt at passe barnet i hjemmet på grund af barnets handicap.

Reglerne, om at kommunen skal varsle et ophør af dækning af tabt arbejdsfortjeneste og give en afviklingsperiode, er knyttet til personen, som modtager hjælpen.

Det betyder, at hvis begge forældre modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og kommunen afgør, at betingelserne for at modtage hjælpen for den ene forælder er bortfaldet, så er der tale om et ophør for dén forælder. Kommunen skal varsle ophøret og beslutte at bevilge en afviklingsperiode. Det gælder, selv om forældrene har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af det samme barns pasning i hjemmet.

Hvis barnet, som bliver passet i hjemmet, fremover skal anbringes uden for hjemmet eller afgår ved døden, så er betingelserne for at modtage hjælpen ikke længere opfyldt. Kommunen skal derfor afgøre, at hjælpen ophører. Kommunen skal varsle afgørelsen om ophøret over for borgeren og beslutte at bevilge en afviklingsperiode.

I nogle tilfælde er der ikke tale om, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, men alene at hjælpen bliver sat ned. Reglerne om, at kommunen skal varsle afgørelsen og bevilge afviklingsperiode gælder ikke, når der alene er tale om, at hjælpen bliver sat ned.

Situationer, hvor bevillingen ikke ophører men kun sættes ned:

Forælderen har bistået barnet ved ugentlig fysioterapi og modtager fast løbende dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen har også en bevilling på ad hoc at modtage dækning af tabt arbejdsfortjeneste til barnets kontrol på hospital. Barnet ophører med fysioterapi og kommunen beslutter, at den faste løbende bevilling dertil skal ophøre. Forælderen har fortsat bevilling på tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.
Forælderen modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fordi flere børn bliver passet i hjemmet på grund af deres handicap. Kommunen beslutter, at hjælpen til det ene barn skal ophøre. Forælderen har fortsat en bevilling på tabt arbejdsfortjeneste til det andet barn.
Der er i disse tilfælde alene tale om at hjælpen sættes ned. Reglerne om afviklings- og varslingsperiode gælder derfor ikke i tilfælde, som svarer til eksemplerne.

Når en borger får sat sin hjælp betydelig ned

Selv om dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke ophører, men bliver sat ned, kan en borger have behov for en periode, hvor familien kan indrette sig på den ændrede situation.

Kommunen kan beslutte at bevilge den hidtidige hjælp i en indretningsperiode. Hensynet er borgerens forventning om at opretholde økonomisk kompensation i en periode, indtil der er mulighed for af skaffe erhvervsindtægt eller anden forsørgelse.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 231-10 fra 2010 fastslået, at kommunen kan bevilge hjælp i en indretningsperiode. Det gælder, når kommunen beslutter, at hjælpen skal nedsættes betydeligt.

I den konkrete afgørelse, var der tale om en nedsættelse fra 37 timers kompensation om ugen til 23,5 timers kompensation om ugen. Ankestyrelsen fastsatte en periode på tre måneder, hvor familien kunne indrette sig på den ændrede økonomiske situation. Borgeren kunne modtage hjælpen i samme omfang i en indretningsperiode på tre måneder på grund af nedsættelsens omfang.

Den lovfæstede afviklingsperiode var i 2010 på tre måneder. Den er siden blevet ændret til 14 uger. Ankestyrelsen fastsatte en indretningsperiode, som var af samme længde som den afviklingsperiode, der gjaldt ved ophør. Kommunen kan derfor, ved en betydelig nedsættelse af hjælpen, bevilge en periode på op til 14 uger, hvor borgeren kan modtage hjælpen som hidtil.

Læs principmeddelelse 231-10

Andre forhold af betydning for retten til afviklings- og varslingsperiode

Retten til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år. Retten til afviklings- eller indretningsperiode forudsætter derfor, at barnet i perioden er under 18 år. Det kan du læse mere om i Ankestyrelsens principmeddelelse 45-14.

En forælder kan ønske at overdrage bevillingen til den anden forælder. Kommunen skal så ikke varsle, at hjælpen til denne forælder ophører. Årsagen er, at kommunen ikke beslutter, at hjælpen skal ophøre. Ophøret følger alene af, at forælderen ønsker, at den anden forælder passer barnet. Det forudsætter dog kommunens godkendelse. Når forældre selv vælger, at barnet skal passes af den anden forælder, skal kommunen ikke varsle ophøret. Der er heller ikke ret til en periode, hvor hjælpen afvikles, eller familien kan indrette sig.

Reglerne om afviklings- og varslingsperiode i praksis

Kommunen skal beslutte, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører eller nedsættes, når borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at modtage hjælpen.

Kommunen kan ikke beslutte at ændre i hjælpen alene på baggrund af forventninger om, at behovet ændres. Kommunen kan dog afgøre, at hjælpen skal nedsættes eller ophøre, hvis faktiske forhold klart viser, at betingelserne for at modtage hjælpen inden for kort tid ikke længere er opfyldt.

Når kommunen afgør, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre, skal kommunen udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afviklingsperiode på 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Ophøret skal varsles med mindst 14 uger.

Varslingsperioden på 14 uger og afviklingsperioden på 14 uger er sideløbende og har virkning fra tidspunktet, hvor borger har modtaget kommunens afgørelse. Det betyder, at udgangspunktet er, at forælderen har ret til den hidtidige hjælp i 14 uger efter kommunens afgørelse.

En klage over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre, har opsættende virkning. Det betyder, at klagen bevirker, at afviklingsperioden først begynder at løbe efter udløb af varslingsperioden.

En borger har en klagefrist på fire uger. Kommunen skal i klagesager omfattet af varslingsordningen, genvurdere sagen inden to uger.

Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal kommunen indsende klagesagen til Ankestyrelsen inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. Ankestyrelsen har derefter otte uger til at behandle sagen.

Reglerne medfører, at afviklingsperioden på 14 uger og varslingsperioden på 14 uger som udgangspunkt er sideløbende. I et tilfælde, hvor en borger klager over et ophør, har klagen opsættende virkning på afviklingsperioden. Det betyder, at afviklingsperioden først begynder at løbe efter varslingsperioden er udløbet. I det tilfælde har forælderen derfor ret til den hidtidige hjælp i 28 uger efter kommunens afgørelse.

Klager modtager således Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen om ophør af dækning af tabt arbejdsfortjeneste, inden indretningsperioden begynder at løbe.

Du finder reglerne, om at kommunens frist for at indsende en klage til Ankestyrelsen, når afgørelsen fastholdes og at klagen omfattes af varslingsordningen, i retssikkerhedsbekendtgørelsen § 14, stk. 4.

Når kommunen ikke, som loven kræver, varsler en afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste for en borger, så bliver klagesagen ikke behandlet i vores særlige hurtige spor. Borgerne mister derfor en vigtig rettighed. Årsagen er, at en borger ikke er sikker på, at få afgjort sin sag ved Ankestyrelsen inden hjælpen afvikles over en periode på 14 uger. Og det har en borger ret til. Det er derfor særligt vigtigt, at kommunerne er opmærksom på varslingsordningen ved ophør af dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

14, stk. 4. Ved klage over afgørelser omfattet af § 3 a i lov om social service skal ny afgørelse efter stk. 1 og indsendelse af genvurdering efter stk. 3 dog ske inden 14 dage efter, at klagen er modtaget.
Rådgivning og vejledning

Kommunen skal være opmærksom på, at en forælder, som har passet et barn i hjemmet og derfor været langvarigt væk fra arbejdsmarkedet, kan have behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med overgangen til et andet forsørgelsesgrundlag end dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Reglerne

Du finder reglerne om, at kommunen skal varsle en afgørelse om ophør af dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og at en klage har opsættende virkning, i serviceloven § 3 a.

Du finder reglerne, om at kommunen skal bevilge en afviklingsperiode, i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom § 17.

Du kan læse mere i artiklen ”Ny varslingsordning på servicelovens område”, om hvilke andre afgørelser kommunen skal varsle med 14 uger.

https://ast.dk/social/artikler/hjael...elovens-omrade

Fra serviceloven:

3 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af § 42, stk. 4.
Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, er udløbet.

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19. juni 2020

17. Kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunalbestyrelsen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.

Stk. 3. Opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp.

Sidst opdateret 05.05.2021


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 19:42   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne

Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.

Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen

https://ast.dk/social/artikler/hjael...-funktionsevne



Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter marts 2017.

Forældre til handicappede børn kan have ret til at få dækket merudgifter, selvom barnet ikke har en diagnose. Og uanset om der er muligheder for behandling eller ej. Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den se på følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets dagligdag. Kommunen skal også se på, om barnet kan forventes at være påvirket af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i lang tid fremover.

Det følger af principafgørelse 10-17 fra Ankestyrelsen.

Principafgørelse blev tolket forkert

Den nye principafgørelse erstatter principafgørelse 54-11, der i nogle tilfælde blev tolket forkert af kommunerne. Flere kommuner brugte nemlig principafgørelse 54-11, når de gav afslag på dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Her henviste de til, at barnet endnu ikke havde en diagnose eller ikke var endeligt udredt. Når barnet havde fået stillet en diagnose, gav kommunerne også afslag med den begrundelse, at barnets funktionsevne muligvis kunne forbedres ved medicinsk behandling eller pædagogiske tiltag.

Principafgørelsen er nu ophævet. Det skete i forbindelse med principafgørelse 10-17.

Forældre kan have ret til merudgifter, selvom barnet ikke har en diagnose, og uanset om der er behandlingsmuligheder
Principafgørelsen slår fast, at kommunen ikke kan sige nej til at dække merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.

Det afgørende er, om lidelsen eller den nedsatte funktionsevne har alvorlige følger for barnets daglige tilværelse. Vurderingen af, om følgerne kan betegnes som alvorlige i lovens forstand, er en bred vurdering af barnets samlede livsituation. Her indgår blandt andet oplysninger fra barnets forældre, læge, skole og dagtilbud om, hvordan barnet fungerer. Det gælder både i hjemmet, skolen, dagtilbuddet og fritiden.

Principafgørelsen bygger på to konkrete sager. I den ene var der tale om en ung pige, som var selvmordstruet i adfærd og tanker. Der var en forventning om, at hun skulle være i behandling i et til to år, men hun var endnu ikke endeligt udredt. Forældrene var omfattet af den personkreds, som kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og de fik altså medhold af Ankestyrelsen i deres klage.

I principafgørelsen har vi også præciseret, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.

Hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog være en begrundelse for, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.

I den anden af de konkrete sager skulle kommunen behandle sagen igen. Der var anbefalinger om pædagogiske støttetiltag og medicinsk behandling. Der manglede dog oplysninger om forventningerne til, om støttetiltagene og den medicinske behandling kunne afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse inden for kortere tid.

Ankestyrelsens principafgørelse 10-17 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - støttetiltag – behandlingsmuligheder - flere lidelser - samlet funktionsnedsættelse - dokumentationskrav - diagnose – udredning

Principafgørelser om personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har flere principafgørelser, der handler om den personkreds, der kan have ret til at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Principafgørelserne slår blandt andet fast, at:

det ikke er tilstrækkeligt, at en lidelse er langvarig. Den skal også være indgribende, og det skal være dokumenteret.
hvis barnet er i medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med medicinsk behandling.
hvis barnet er i medicinsk behandling og ophør af den medicinske behandling vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse dog ske ud fra situationen uden behandling. Det betyder, at barnets funktionsnedsættelse er betydelig.
hvis barnet bruger et hjælpemiddel, skal vurderingen af funktionsnedsættelsen ske ud fra situationen med brug af hjælpemidlet. Det gælder, uanset hvad det vil betyde, hvis barnet ikke havde hjælpemidlet.
Søg efter principafgørelser i vores database

Ankestyrelsen har netop afgjort en principiel sag. Den slår fast, at børn, der følger en diætbehandling, ikke ligestilles med børn i medicinsk behandling. Principafgørelsen bliver udsendt snarest.

Serviceloven
Reglerne i servicelovens §§ 41 og 42 handler om forældres ret til dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når de har et handicappet barn.

Forældre, der forsørger et barn med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet. De kan desuden få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Behovet for hjælp skal være en følge af den nedsatte funktionsevne.

Retten til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er også betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.

Kommunen kan bevilge dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende.

Serviceloven



Sidst opdateret 17.11.2020


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 19:44   #5
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tabt arbejdsfortjeneste vs Google

https://www.google.dk/search?q=ast+t...client=gws-wiz

Viden gør stærk

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:00.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension