K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-07-2022, 10:36   #661
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mulig autorisation til social- og sundhedshjælpere på vej: Det skal du vide

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

At være autoriseret betyder, at du lever op til autorisationsloven. Den kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde.

Hvad vil det egentlig sige at have en autorisation? Og hvad kan være fordele og ulemper ved det? Fagbladet FOA har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed.


Som en del af sundhedsreformen, der for nyligt er blevet vedtaget, blev der nedsat en kommission med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen.

Kommissionen for Robusthed, som den hedder, skal blandt mange ting ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere”, står der aftalen.

Krav om autorisation til et fag er anerkendelse af faget og dets særlige kompetencer. Men autorisationen indebærer også krav til fagets ansatte, og den kan mistes, hvis de ikke indfries.

Den risiko fylder en del blandt FOAs medlemmer med autorisation.

”De oplever en frygt for, hvad det kan betyde for deres arbejdsliv,” fortæller Amalie Dam-Hansen, der er konsulent i FOA. Hun vil derfor gerne understrege, at en autorisation kun meget sjældent mistes.

”Blandt FOAs medlemsgrupper har vi cirka 150 sager årligt om autorisation, hvoraf 25-35 fører til påbud af en eller andet art. De fleste af sagerne drejer sig om misbrugsproblemer,” siger Amalie Dam-Hansen.

Så hvad skal du som social- og sundhedshjælper vide om at være autoriseret? Vi har spurgt chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed Eva Bidstrup samt Amalie Dam-Hansen, konsulent i FOA til råds.

1Hvad er autorisation?

En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen er en garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og kompetencer.

Når du har gennemført din uddannelse, kan du søge om autorisation. Dermed bliver du omfattet af autorisationsloven, hvis formål er at styrke patientsikkerheden og sundhedsvæsnets ydelser.

Som autoriseret ansat i sundhedsvæsnet er din titel beskyttet. Hvis nogen uden autorisation bruger titlen, kan de straffes med bøde.

Som autoriseret sundhedsperson bliver du optaget i det offentlige autorisationsregister, hvor du får et autorisationsID.

2
Hvorfor skulle man ønske at blive autoriseret?
Titelbeskyttelse er oftest det, en faggruppe gerne vil have, når den søger om optagelse i autorisationsloven, fortæller Eva Bidstrup. Det vil sige, at kun fagfolk med den pågældende uddannelse – for eksempel sygeplejerske eller ambulancebehandler – må kalde sig sygeplejersker eller ambulancebehandler.

”Det betyder, at dine patienter ved, at du har en vis anerkendt uddannelse bag sig. Og det vil også sige, at hvis andre kalder sig det uden at være autoriserede, kan det blive retshåndhævet af politiet,” siger hun.

I øjeblikket er 19 faggrupper autoriseret. De seneste, der har fået en autorisation, er ambulancebehandlere, osteopater og behandlerfarmaceuter.

3
Hvad kan være konsekvensen?
Som autoriseret har du et større fagligt ansvar end uautoriserede, fordi du er underlagt autorisationsloven.

Autorisationsloven kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde.

Du skal skrive patientjournaler i forbindelse med patientbehandling.

Du skal rapportere utilsigtede hændelser, både når du selv er involveret og oplever, at det sker for andre.

Du har pligt til at deltage i tilsyn, som foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Ifølge autorisationsloven skal du leve op til pligten om at handle med ’omhu og samvittighedsfuldhed’ i dit faglige virke, som det hedder. Du bliver omfattet af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved mistanke om bekymring for dine patienters sikkerhed holder øje med, om du nu også lever op til din pligt om at udvise netop omhu og samvittighedsfuldhed,” fortæller Eva Bidstrup.

4
Tilsyn
Hvis der er konkret mistanke om, at du ikke lever op til kravene i autorisationsloven, kan Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en tilsynssag.

Styrelsen skelner mellem to slags tilsynssager: Faglige sager, hvor der kan være tale om brud på anerkendte faglige normer. Og egnethedssager, hvor for eksempel misbrug eller sygdom kan betyde, at en ansat udgør en risiko for patientsikkerheden.

Mange tilsynssager bliver dog lukket igen, fordi en nærmere undersøgelse viser, at der ikke er grundlag for sanktioner over for den ansatte.

5
Sanktioner og påbud
Er du involveret i en faglig tilsynssag, kan Styrelsen for Patientsikkerhed beslutte skærpet tilsyn med dig i en periode. Den kan også udstede påbud med retningslinjer for dit arbejde.

I egnethedssager kan styrelsen give påbud, der forpligter dig til at medvirke med oplysninger, for eksempel om misbrugsproblemer. Styrelsen kan også kræve, at du overholder bestemte vilkår, for eksempel kontrol og behandlingsforløb.

I begge sagstyper kan styrelsen beslutte, at du midlertidigt ikke må udføre bestemte opgaver, eller at du skal arbejde under supervision.

6
Hvordan er patienterne stillet, når de får behandling af en sundhedsperson med autorisation?
Når du er autoriseret, kan patienterne eller borgerne klage over den behandling, du som autoriseret udfører, og du kommer ind i erstatningssystemet. Du kan også få frataget din autorisation, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at du er til fare for patienterne eller borgerne.

”Patienterne har krav på, at du lever op til sundhedslovgivningens regler, og at det, du gør, er godt nok og ikke til fare for patientsikkerheden.”

”Når vi vurderer, om folk har levet op til omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationsloven, er der selvfølgelig forskel på, hvad en læge og en social- og sundhedsassistent skal kunne observere og forebygge. Men det vil altid være op til en konkret vurdering, hvad vi forventer,” siger chefkonsulenten.

7
Kan uautoriserede ikke blive straffet?
Jo, straffeloven er alle underlagt.

”Men det er en helt anden lovgivning, som hører under en anden myndighed. Men hvis nogle behandlere benytter sig af titler, som de ikke er berettigede til, vil det i sidste ende kunne blive en sag for anklagemyndigheden.”

8
Kan man få sin autorisation igen, hvis man har fået den frataget?
Ja.

”Man sandsynliggør, at de omstændigheder, der betingede fratagelsen, ikke længere er til stede. Det vil altså sige, at hvis vi fratager en autorisation, er det ikke for at straffe folk, men fordi vi tænker, at der er en fare for patienterne, som vi skal have lukket ned for. Og hvis den fare forsvinder, kan man overveje at give autorisationen tilbage,” siger Eva Bidstrup.

9
Skal man aflægge løfte ligesom lægerne?
”Nej. Man skal opfylde uddannelseskravene. Vi får her hos Styrelsen for Patientsikkerhed at vide, hvem der har bestået uddannelsen til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eksempelvis, og så søger folk digitalt via hjemmesiden om autorisation,” siger Eva Bidstrup.

10
Hvad er udsigterne til at social- og sundhedshjælperne får en autorisation?
Det er en ren politisk beslutning og dermed et anliggende for Folketinget. Så hvis der bliver stillet forslag om, at social- og sundhedshjælpere skal autoriseres, skal det stemmes igennem som en lovændring.

”Det er altså ikke en beslutning, der bliver truffet fra den ene dag til den anden.”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-07-2022, 11:35   #662
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark.

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-med-sundhedspersoner/#

Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Vi kan stille krav om en sundhedsperson skal ændre praksis og vi kan fx indskrænke en sundhedspersons handlemuligheder. Vurderer vi, at en sundhedsperson er til overhængende fare for patienterne, tager vi midlertidigt autorisationen fra den pågældende sundhedsperson. Vi kan herefter anlægge sag ved domstolene om, at sundhedspersonen får frataget sin autorisation og dermed retten til at behandle patienter.

Tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed
Vi fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet (§5 i Autorisationsloven).

Sundhedspersonerne, der er omfattet af tilsynet, er forpligtet til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sundhedspersonerne er også forpligtet til at medvirke ved tilsyn efter vores nærmere anvisninger. Det betyder, at

hvis vi indkalder en sundhedsperson til et møde, er denne forpligtet til at møde op
sundhedspersonen skal afgive en udtalelse til os eller indsende f.eks. journalmateriale, hvis vi beder om det.
Hvis en sundhedsperson ikke medvirker ved tilsynet, kan vi fratage autorisationen, indtil man medvirker.

Indberetning
Vi reagerer, hvis vi får en indberetning om, at en sundhedsperson kan udgøre en risiko for patienternes sikkerhed. Vi påbegynder kun undersøgelser af individuelle sundhedspersoner, hvis vi får en konkret mistanke.

Vi bruger mange forskellige kilder til at holde os underrettede om mulige problemer med patientsikkerheden. Fx:

Bekymringshenvendelser fra fx arbejdsgivere, pårørende, kolleger, hospitaler, patienter, misbrugscentre, plejehjem og politi.
Overvågning af ordinationer: Alle apoteker sikrer, at læger, der udskriver afhængighedsskabende medicin, har fuld ordinationsret. Vi undersøger også om, der er læger, der udskriver ekstraordinært store mængder medicin. Læs mere om overvågning af ordinationer.
Ligsyn, foretaget af vores overlæger. Læs mere om ligsyn.
Omtale i medierne.
Sagsbehandlingen i tilsynssager
Konkret foregår arbejdet med en tilsynssag ved, at vi fx:

afholder en samtale
indhenter en udtalelse
vurderer patientjournaler
tager på varslede eller uvarslede tilsyn
inddrager arbejdsgiver
indhenter vurderinger fra sagkyndige inden for samme speciale
indhenter speciallægeerklæringer, hvis der er mistanke om, at personen er syg.

Vil du klage over en tilsynsafgørelse?
Du kan klage til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, hvis du er uenig i styrelsens afgørelse om:

midlertidigt at fratage dig din autorisation
midlertidigt at indskrænke dit virksomhedsområde
at forbyde dig midlertidigt at arbejde inden for dit autorisationsområde
at suspendere din autorisation
Afgørelsen skal være truffet efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1.

Sagsbehandling i ankenævnet
Ankenævnet skal modtage din klage, inden der er gået 4 uger, fra du har fået afgørelsen.

Klager til ankenævnet har ikke opsættende virkning, men ankenævnet skal træffe afgørelse inden tre måneder, efter at ankenævnet har modtaget klagen.

Ankenævnet kan enten

afvise at behandle din sag uden realitetsbehandling
tiltræde styrelsens afgørelse (det betyder at ankenævnet er enig i styrelsens afgørelse) eller
hjemvise sagen til styrelsen til fornyet behandling (det betyder at styrelsen skal behandle sagen igen).


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-08-2022, 08:53   #663
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?

Her i forbindelse med en personlig autorisation phhmw

https://sosu.nu/artikler/200246/

Har du undret dig over forskellen på at være SOSU-hjælper og SOSU-assistent? Det er du ikke ene om, så her går vi bag om jobtitlerne.

Den hurtige forklaring er, at man som social- og sundhedsassistent (SSA) har opnået flere faglige kompetencer end en social- og sundhedshjælper (SSH). Fx må en SOSU-assistent selvstændigt håndtere medicinering af en borger i et vist omfang. Det må en SOSU-hjælper ikke.

Men der er naturligvis også andre forskelle, både i uddannelse og jobindhold.

SOSU-hjælper (SSH)
Som SOSU-hjælper består dine opgaver hovedsageligt af omsorg, pleje og praktisk hjælp. Du kommer til at hjælpe med rengøring, tøjvask og personlig pleje – og du kan være den person, som borgeren deler sine glæder og sorger med.

Formålet er at fremme livskvalitet hos ældre, syge og handicappede igennem støtte og motivation til at hjælpe sig selv mest muligt og skabe struktur i hverdagen.

Uddannelsen til SSH er opdelt i et hovedforløb på 1 år og 2 måneder – samt 1-2 grundforløb på hver 20 uger. Det er kun elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, der skal gennemgå begge grundforløb.

SOSU-assistent (SSA)
Som SOSU-assistent har du mere ansvar end -hjælperne. Du har ansvar for medicinering i et vist omfang samt koordinering af opgaver og informationer mellem teams, ofte på tværs af sundhedspersonale. Og du har ansvar for både at koordinere og udføre opgaver inden for grundlæggende pleje og rehabilitering af borgeren.

Det kan være svækkede unge, voksne og ældre med sygdom eller handicap. Borgere med brug for sygepleje, hjælp og vejledning til at blive raske og klare sig selv igen. Som SOSU-assistent består dine opgaver derfor i høj grad af at yde hjælp til selvhjælp, også kaldet rehabilitering.

Den mest udbredte SSA-uddannelse er opdelt i et hovedforløb på 2 år og 10 måneder – samt 1-2 grundforløb på hver 20 uger. Det er kun elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, der skal gennemgå begge grundforløb.

Man kan dog også blive SSA via erhvervsuddannelsen EUX Velfærd, der varer 4 år og 7 måneder. Her bliver man student og uddannes til SSA på samme tid.



Vil du vide mere om SOSU-uddannelserne?
Der er SOSU-skoler fordelt over det meste af landet, og du kan fx se mere på Danske SOSU Skolers hjemmeside. Her kan du også få mere indblik i detaljerne for de enkelte uddannelsesretninger.

Mere om at blive SOSU


https://sosu.dk/uddannelser/social-o...hedsassistent/

Nuværende autorisation for SOSU-assistenter

Social- og sundhedsassistent uddannet i Danmark


https://stps.dk/da/autorisation/soeg...net-i-danmark/

Du kan søge autorisation, når du har bestået erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Du må kun kalde dig social- og sundhedsassistent, hvis du har en autorisation.

Sådan får du en autorisation

For at få en autorisation, skal du først:

bestå erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent (eller bestå en udenlandsk eksamen, som svarer til den danske). Vi får automatisk besked fra dit uddannelsessted, når du har bestået.
sende din ansøgning via ansøgningsskemaet
betale et gebyr.
Når alle betingelser er opfyldt, udsteder vi en autorisation til dig. Din autorisation er digital, og den vises i autorisationsregistret.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 22-08-2022 kl. 08:58.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-09-2022, 20:51   #664
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når man bliver autoriseret, kan du ikke løbe fra ansvaret....

..... under nogen omstændigheder.

Tilfældigt eksempel:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om lægemidler

18. august 2022

https://www.laeger.dk/hoering-over-f...Sbi0-H77N8ms_s

Læger skal ikke stå til ansvar for sygeplejerskers ordinationer og behandlinger

Lægeforeningen har noteret sig, at regeringen med det fremsendte lovforslag ønsker at give sygeplejersker mulighed for at varetage flere opgaver selvstændigt og på eget ansvar.

Ikke lægens ansvar
Efter Lægeforeningens opfattelse er det helt urimeligt, hvis lægen skal være ”bagstopper” og tilmed kan ifalde ansvar for ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt og på eget ansvar.

I de situationer, hvor driftsherren leder og fordeler arbejdet og i den forbindelse beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner, der skal udføre hvilke opgaver, forudsætter Lægeforeningen, at ansvaret for ordinationer og behandlinger alene påhviler driftsherren. Lægen bør således aldrig kunne ifalde ansvar, hvor arbejdet er udført i forhold til en instruks, som er tilrettelagt af driftsherren.

Endvidere forudsætter Lægeforeningen, at ansvaret aldrig kan blive lægens i de tilfælde, hvor lægen ikke har instruktionsbeføjelser over for sygeplejersken. Lægen har i de situationer ikke andre handlemuligheder end at rette op på evt. fejl og mangler i de omfang, det er muligt. Eksempelvis kan en praktiserende læge ikke instruere en kommunalt ansat sygeplejerske i at ophøre med en given praksis og er derfor efterladt i et retligt tomrum, således som lovforslaget er affattet. Lægen har alene mulighed for at anmode driftsherren om at håndtere hændelsen.

Endelig vil lægen ikke kunne omgøre fx en blodprøve, som patienten har fået svar på.

Lægeforeningen har derfor en klar forventning om, at sygeplejersker selv tager ansvar for beslutningerne om ordination og behandling efter lovforslaget og som følge heraf også selv står på mål i eventuelle klage- og tilsynssager. Sygeplejerskers dispositioner må aldrig kunne falde tilbage på lægen, når sygeplejersken agerer selvstændigt og på eget ansvar.

Spild af sparsomme lægeressourcer
Hvis regeringens fastholder, at læger skal kunne ifalde ansvar for sygeplejerskers selvstændige ordinationer og behandlinger, vil læger konsekvent skulle følge op på alle ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt. Det vil resultere i dobbeltarbejdet og harmonerer ikke med lovforslagets ambition om at bidrage til øget fleksibilitet i opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet.



Der vil desuden være tale om en særdeles ringe udnyttelse af sundhedsvæsenets sparsomme ressourcer. Med den ansvarsfordeling, der er lagt op til med lovforslaget, skal en ikke ubetydelig del af lægens tid bruges på at gennemgå orienteringer fra sygeplejersker. Dermed bliver der mindre tid til kerneopgaven.

Virksomhedsområde for sygeplejersker er for vidtgående
Lægeforeningen finder, at forslaget er for vidtgående i forhold til de områder, der er lagt op til, at sygeplejerskerne må udføre selvstændigt, særligt set i lyset af deres uddannelsesmæssige kompetencer. Lægeforeningen vurderer, at en række af de ordinationer og behandlinger, som foreslås tildelt sygeplejersker som et selvstændigt virksomhedsområde, rejser problemer i forhold til patientsikkerheden. Lægeforeningens bekymringer er uddybet nedenfor.

Ringe parlamentarisk kontrol
Lægeforeningen finder det særdeles bekymrende, at lovforslaget lægger op til, at sundhedsministeren via en rent administrativ beslutning kan beslutte at tildele specialsygeplejersker et supplerende forbeholdt virksomhedsområde. Lægeforeningen mener, at beslutning om at give specialsygeplejersker ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler og at iværksætte yderligere ordinationer og behandlinger bør være underlagt den samme grad af parlamentariske kontrol, som foreslås ved fastlæggelse af virksomhedsområde for sygeplejersker uden specialuddannelse. Som forslaget er affattet, er der i princippet ingen begrænsninger i typen af opgaver, som kan tildeles specialsygeplejersker som et forbeholdt virksomhedsområde. Det er efter Lægeforeningens opfattelse stærkt uhensigtsmæssigt, og Lægeforeningen mener ikke, at beslutninger, der potentielt kan have så vigtig betydning for patientsikkerheden, skal kunne træffes alene på ministerniveau.

Kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget

Det foreslåede virksomhedsområde for sygeplejersker

Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver
Lægeforeningen mener, at en generel adgang for sygeplejersker til at ordinere og tage blodprøver er problematisk set ud fra hensynet til patientsikkerheden og til sundhedsvæsenets ressourcer.

Lægeforeningen lægger i den forbindelse vægt på, at vurderingen af, om der skal tages en blodprøve, foretages ud fra et samlet billede af patientens symptomer, tilstand og forløb. Det skal i den forbindelse vurderes, om nye prøver kan tillægges fornyet værdi i forhold til tidligere målinger, og det skal overvejes, hvilken viden blodprøvesvaret eller kombinationen af blodprøvesvar vil kunne bidrage med ift. eventuelle behandlingstiltag og den videre plan for patienten.

Det kræver efter Lægeforeningens opfattelse lægefaglig viden at foretage denne samlede vurdering af, om en blodprøve er relevant. Tolkning af svar på blodprøver er kompliceret og skal ses i et mønster med symptomer og andre værdier og prøvesvar. Dette er sygeplejersker ikke uddannet i. Risikoen for unødig bekymring hos patienten er overhængende og giver øget risiko for yderligere overudregning og for uhensigtsmæssige ikke betydende bifund.

Uden denne tilstrækkelig baggrundsviden, frygter Lægeforeningen, at der vil blive taget unødigt mange blodprøver, ligesom der vil være risiko for overudredning og overbehandling.

Forslaget er derfor problematisk både af hensyn til patientsikkerheden og af hensyn til ressourcerne i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen finder det dog uproblematisk, at sygeplejersker på egen hånd kan tage kapillærblodprøve fx til måling af blodsukker hos patienter kendt med diabetes.

Anlæggelse af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker
Lægeforeningen mener ikke, at intravenøs væskebehandling bør kunne udføres selvstændigt af sygeplejersker.

Der er med de seneste års forskning inden for væsketerapi skabt evidens for at væsketerapi - ligesom alle andre iværksatte elementer i behandlingen - er et kontinuum. Man kan derfor ikke isolere behandling med isotoniske væsker fra den øvrige del af behandlingen.

Intravenøs væskebehandling kræver derfor en lægefaglig vurdering af patientens kliniske tilstand og parakliniske parametre. Indløbshastigheden af væske kan afhænge af patientens blodprøveværdier fx saltbalancen i blodet, og intravenøs væskebehandling kan i visse situationer medføre alvorlige komplikationer fx ødem af hjernen ved en for hurtig væskebehandling.

Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om intravenøs væskebehandling ved lavt salt i blodet (hyponatriæmi) understreger kompleksiteten ved denne behandling.

Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen
Ventrikel- hhv. duodenalsonder kan anvendes såvel til indgift af fx ernæring eller medicin som til udgift, typisk ved mistanke om mave-tarm-sygdomme samt ved mistanke om blødning i øvre del af mavetarmsystemet, hvor maveindholdet kan opsuges og vurderes.

For så vidt angår sondeernæring, forudsætter Lægeforeningen, at selve sondeernæringen fortsat ordineres af en læge. Ordination af sondeernæring forudsætter en samlet vurdering af patientens tilstand og behov og kræver forudgående blodprøveanalyser, som skal vurderes lægefagligt, inden sondeernæring begyndes.

Ved mistanke om blødning i ventrikel eller duodenum skal patienten behandles akut i sygehusregi. Det er afgørende, at en læge bliver involveret hurtigt for at vurdere patientens tilstand samt behovet for en sonde. Efter Lægeforeningens opfattelse bør sygeplejersker derfor ikke selvstændigt kunne anlægge sonde i denne situation.

Genanlæggelse af trakealkanyle/suprapubisk katetre umiddelbart efter den er faldet ud
Genanlæggelse af trakealkanyler kan i nogen tilfælde være en meget kompliceret procedure.

Lægeforeningen opfordrer derfor til, at det beskrives nøje i hvilke situationer, det er en del af det forbeholdte virksomhedsområde, svarende til de delegerede procedurer, der anvendes i dag.

Ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling
Lægeforeningen forudsætter, at det nærmere konkretiseres, hvilken form for antibiotika, sygeplejersker skal kunne ordinere, og at der udarbejdes nationale retningslinjer herfor.

Behandling med antibiotika bør ske på baggrund af dyrkning, så indikationen bekræftes og behandlingen målrettes efter resistensmønster. Såfremt det ikke er muligt at få materiale sendt til undersøgelse, beror vurderingen på et samlet billede af patientens tilstand og symptombillede samt udviklingen heri.

Ved fx øjenbetændelse eller et inficeret sår vil antibiotika sjældent være indiceret, hvorfor sygeplejersker ikke selvstændigt bør kunne foretage ordination heraf.

Hudinfektioner i ’rask’ hud kræver ikke altid antibiotisk behandling, og i fald behovet opstår, vil det typisk kræve lægefaglig vurdering, da det kan betyde, at patienten er ved at udvikle systemisk infektion med behov for mere end lokalbehandling. Ved kroniske hudlidelser (fx børneeksem, psoriasis osv.) kan patienterne få læderet hud med tendens til infektioner. Hér kan lokalbehandling med antibiotika være indiceret som creme/salve og undertiden ofte også i kombination med steroid, men dette kræver altid lægefaglig vurdering.

Ved behandling af svamp i skeden kan der være behov for en lægelig vurdering, da svamp i skeden kan være symptom på uopdaget diabetes. Lægeforeningen vurderer derfor, at der i den sammenhæng er behov for uddybende sygehistorie og symptombillede og evt. undersøgelse af patienten.

Mange tilstande, som lokalbehandles med antibiotika, kan således kræve en lægelig vurdering, og derfor mener Lægeforeningen, at forslaget kræver konkrete retningslinjer for brug af antibiotika, som tager højde for dette. Samtidig bør retningslinjerne sikre, at den restriktive antibiotikapolitik fastholdes.

Behandling med Naloxon
Lægeforeningen finder, at det er behov for en konkret vejledning, som beskriver de situationer, hvor sygeplejersker selvstændigt kan ordinere Naloxon.

Lægeforeningen mener ikke, at virksomhedsområdet bør omfatte situationer, hvor en patient synes mere påvirket end vanligt af den ordinerede dosis morfin, patienten plejer at få. Her bør der konfereres med læge, da dette kan være tegn på, at patienten fejler noget andet.

Det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig om en bevidstløs patient, hvor der ikke er viden om patientens tilstand og årsag til bevidstløshed, og hvor morfinoverdosering kan være én af flere årsager til patientens bevidstløshed. Hér bør der altid konfereres med læge, inden der gives Naloxon.

Lægeforeningen finder det imidlertid uproblematisk, at sygeplejersker selvstændigt kan behandle patienter, som ved en fejl har fået morfin, og hvor patienten er klinisk påvirket, med Naloxon.

Sygeplejerskens orientering af egen eller behandlede læge
Lægeforeningen er grundlæggende enig i, at patientens egen eller behandlende læge skal orienteres om de ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker kan iværksætte selvstændigt efter lovforslaget – og at lægen om nødvendigt skal kunne omgøre og indstille disse.

Efter Lægeforeningens opfattelse er det dog afgørende, at det under inddragelse af relevante parter fastsættes entydige regler om, hvordan og hvornår en sådan orientering skal finde sted efter at ordinationen eller behandlingen er foretaget.

Det foreslåede virksomhedsområde for henholdsvis intensivsygeplejersker og for anæstesisygeplejersker

Det fremgår af lovforslaget, at specialsygeplejersker i intensiv sygepleje skal kunne etablere og overvåge patienterne i intensivt regi. Lægeforeningen mener ikke, at lovforslaget afspejler den kliniske virkelighed, for så vidt angår sygeplejerskers adgang til med forslaget at foretage A-punktur.

Lægeforeningen skal bemærke, at der er tale om en procedure, som intensivsygeplejersker mange steder ikke varetager i dag. Det er lægen, der ordinerer medicinen på intensiv i et samspil med relevante afdelinger og afspejler ofte en kompleksitet både i sygdomshistorik og medicin kombinationer.

Sygeplejerskerne på intensivafdelinger er oplært i at administrere disse meget potente medikamenter, at stille dette frit vil svare til, at sygeplejersker på alle landets sygehusafdelinger har ordinationsret til de hyppigst anvendte præparater på den enkelte afdeling. Lægeforeningen bemærker i den forbindelse, at intensivuddannelsen giver et nødvendigt overblik over de medikamenter, der er særlige for specialet, men den giver ikke kendskab på et niveau, der er en forudsætning for at kunne ordinere relevant og patientsikkert.

I relation til ordination gør det samme sig gældende, for så vidt angår anæstesi. Lægeforeningen kan oplyse, at det flere steder har været forsøgt med anæstesitilsyn udført af sygeplejersker på patienter. Dette er flere steder forladt igen, da anæstesilægen alligevel efterfølgende skal kontrollere arbejdet.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at der er tale om en viden, som ikke kan opnås på en 2- årig uddannelse indenfor det lægefaglige felt.

I relation til luftvejshåndtering skal Lægeforeningen oplyse, at dette ikke er en opgave, sygeplejersker håndterer selvstændigt i dag. En forventet ukompliceret patient opstartes nogle steder af to sygeplejersker men altid med en læge i beredskab. Lægen har forinden vurderet luftvejen. En ikke ubetydelig andel af de komplikationer, der opstår i forbindelse med luftvejshåndtering, kaldes uventet vanskelig luftvej, hvilket betyder, at det ikke kan forudsiges. Håndteringen af denne komplikation involverer en algoritme, hvori hovedparten af procedure ikke i dag udføres af anæstesisygeplejersker. Det vil derfor være kompromitterende for patientsikkerheden, hvis lutvejshåndteringen indgår som forbehold virksomhedsområde. Konsekvensen af manglende håndtering af en uventet vanskelig luftvej er i værste fald hjerneskade eller dødsfald.

Lægeforeningen savner endvidere en beskrivelse af, hvordan de foreslåede initiativer vil kunne smidiggøre de arbejdsgange, der er på operationsgangene i dag. Arbejdet på danske operationsgange er i høj grad optimeret, hvor der arbejdes med en klar ansvarsfordeling, og de understøtter efter Lægeforeningens opfattelse patientsikkerheden og sikrer optimal udnyttelse af ressourcer.

Udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde
Det er Lægeforeningens opfattelse, at jordemødre ikke selvstændigt bør kunne anlægge iv-adgang og ordinere isotone væsker.

Registrering af ordinationer i FMK
Sygeplejersker og jordemødre har ikke i dag adgang til at skrive i FMK.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan dette skal håndteres. Lægeforeningen forudsætter, at sygeplejersker og jordemødre får adgang til FMK, så de kan registrere deres ordinationer og for ajourføring af medicin i den forbindelse.

Visitation til kommunal hjemmesygepleje og akutfunktion
Lægeforeningen mener, at kommunerne på en lang række områder bør løse flere opgaver i fællesskab for at sikre det rette kompetenceniveau, og bakker derfor op om forslaget om, at det bliver muligt at delegere tildeling af hjemmesygepleje til borgere til øvrige kommuner i relevant organisatorisk enhed.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-09-2022, 21:51   #665
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mulig autorisation til social- og sundhedshjælpere på vej: Det skal du vide

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Hvad vil det egentlig sige at have en autorisation? Og hvad kan være fordele og ulemper ved det? Fagbladet FOA har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed.


Som en del af sundhedsreformen, der for nyligt er blevet vedtaget, blev der nedsat en kommission med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen.

Kommissionen for Robusthed, som den hedder, skal blandt mange ting ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere”, står der aftalen.

Krav om autorisation til et fag er anerkendelse af faget og dets særlige kompetencer. Men autorisationen indebærer også krav til fagets ansatte, og den kan mistes, hvis de ikke indfries.

Den risiko fylder en del blandt FOAs medlemmer med autorisation.

”De oplever en frygt for, hvad det kan betyde for deres arbejdsliv,” fortæller Amalie Dam-Hansen, der er konsulent i FOA. Hun vil derfor gerne understrege, at en autorisation kun meget sjældent mistes.

”Blandt FOAs medlemsgrupper har vi cirka 150 sager årligt om autorisation, hvoraf 25-35 fører til påbud af en eller andet art. De fleste af sagerne drejer sig om misbrugsproblemer,” siger Amalie Dam-Hansen.

Så hvad skal du som social- og sundhedshjælper vide om at være autoriseret? Vi har spurgt chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed Eva Bidstrup samt Amalie Dam-Hansen, konsulent i FOA til råds.

1
Hvad er autorisation?
En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen er en garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og kompetencer.

Når du har gennemført din uddannelse, kan du søge om autorisation. Dermed bliver du omfattet af autorisationsloven, hvis formål er at styrke patientsikkerheden og sundhedsvæsnets ydelser.

Som autoriseret ansat i sundhedsvæsnet er din titel beskyttet. Hvis nogen uden autorisation bruger titlen, kan de straffes med bøde.

Som autoriseret sundhedsperson bliver du optaget i det offentlige autorisationsregister, hvor du får et autorisationsID.

2
Hvorfor skulle man ønske at blive autoriseret?
Titelbeskyttelse er oftest det, en faggruppe gerne vil have, når den søger om optagelse i autorisationsloven, fortæller Eva Bidstrup. Det vil sige, at kun fagfolk med den pågældende uddannelse – for eksempel sygeplejerske eller ambulancebehandler – må kalde sig sygeplejersker eller ambulancebehandler.

”Det betyder, at dine patienter ved, at du har en vis anerkendt uddannelse bag sig. Og det vil også sige, at hvis andre kalder sig det uden at være autoriserede, kan det blive retshåndhævet af politiet,” siger hun.

I øjeblikket er 19 faggrupper autoriseret. De seneste, der har fået en autorisation, er ambulancebehandlere, osteopater og behandlerfarmaceuter.

3
Hvad kan være konsekvensen?
Som autoriseret har du et større fagligt ansvar end uautoriserede, fordi du er underlagt autorisationsloven.

Autorisationsloven kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde.

Du skal skrive patientjournaler i forbindelse med patientbehandling.

Du skal rapportere utilsigtede hændelser, både når du selv er involveret og oplever, at det sker for andre.

Du har pligt til at deltage i tilsyn, som foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Ifølge autorisationsloven skal du leve op til pligten om at handle med ’omhu og samvittighedsfuldhed’ i dit faglige virke, som det hedder. Du bliver omfattet af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved mistanke om bekymring for dine patienters sikkerhed holder øje med, om du nu også lever op til din pligt om at udvise netop omhu og samvittighedsfuldhed,” fortæller Eva Bidstrup.

4
Tilsyn
Hvis der er konkret mistanke om, at du ikke lever op til kravene i autorisationsloven, kan Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en tilsynssag.

Styrelsen skelner mellem to slags tilsynssager: Faglige sager, hvor der kan være tale om brud på anerkendte faglige normer. Og egnethedssager, hvor for eksempel misbrug eller sygdom kan betyde, at en ansat udgør en risiko for patientsikkerheden.

Mange tilsynssager bliver dog lukket igen, fordi en nærmere undersøgelse viser, at der ikke er grundlag for sanktioner over for den ansatte.

5
Sanktioner og påbud
Er du involveret i en faglig tilsynssag, kan Styrelsen for Patientsikkerhed beslutte skærpet tilsyn med dig i en periode. Den kan også udstede påbud med retningslinjer for dit arbejde.

I egnethedssager kan styrelsen give påbud, der forpligter dig til at medvirke med oplysninger, for eksempel om misbrugsproblemer. Styrelsen kan også kræve, at du overholder bestemte vilkår, for eksempel kontrol og behandlingsforløb.

I begge sagstyper kan styrelsen beslutte, at du midlertidigt ikke må udføre bestemte opgaver, eller at du skal arbejde under supervision.

6
Hvordan er patienterne stillet, når de får behandling af en sundhedsperson med autorisation?
Når du er autoriseret, kan patienterne eller borgerne klage over den behandling, du som autoriseret udfører, og du kommer ind i erstatningssystemet. Du kan også få frataget din autorisation, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at du er til fare for patienterne eller borgerne.

”Patienterne har krav på, at du lever op til sundhedslovgivningens regler, og at det, du gør, er godt nok og ikke til fare for patientsikkerheden.”

”Når vi vurderer, om folk har levet op til omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationsloven, er der selvfølgelig forskel på, hvad en læge og en social- og sundhedsassistent skal kunne observere og forebygge. Men det vil altid være op til en konkret vurdering, hvad vi forventer,” siger chefkonsulenten.

7
Kan uautoriserede ikke blive straffet?
Jo, straffeloven er alle underlagt.

”Men det er en helt anden lovgivning, som hører under en anden myndighed. Men hvis nogle behandlere benytter sig af titler, som de ikke er berettigede til, vil det i sidste ende kunne blive en sag for anklagemyndigheden.”

8
Kan man få sin autorisation igen, hvis man har fået den frataget?
Ja.

”Man sandsynliggør, at de omstændigheder, der betingede fratagelsen, ikke længere er til stede. Det vil altså sige, at hvis vi fratager en autorisation, er det ikke for at straffe folk, men fordi vi tænker, at der er en fare for patienterne, som vi skal have lukket ned for. Og hvis den fare forsvinder, kan man overveje at give autorisationen tilbage,” siger Eva Bidstrup.

9
Skal man aflægge løfte ligesom lægerne?
”Nej. Man skal opfylde uddannelseskravene. Vi får her hos Styrelsen for Patientsikkerhed at vide, hvem der har bestået uddannelsen til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eksempelvis, og så søger folk digitalt via hjemmesiden om autorisation,” siger Eva Bidstrup.

10
Hvad er udsigterne til at social- og sundhedshjælperne får en autorisation?
Det er en ren politisk beslutning og dermed et anliggende for Folketinget. Så hvis der bliver stillet forslag om, at social- og sundhedshjælpere skal autoriseres, skal det stemmes igennem som en lovændring.

”Det er altså ikke en beslutning, der bliver truffet fra den ene dag til den anden.”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-09-2022, 22:04   #666
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
”Du skal aldrig stå alene med en tilsynssag”

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...-en-tilsynssag

150 medlemmer af FOA har årligt en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dog langt fra flertallet, som tager fat i deres lokalafdeling. Det vil sektornæstformand Christina Bank fra FOA Odense ændre på.


Hvert år er der i gennemsnit 150 tilsynssager i Styrelsen for Patientsikkerhed på social- og sundhedsassistenter og ambulancepersonale.

Men Christina Banks opfattelse er, at for få af dem henvender sig til deres respektive lokalafdelinger for at få hjælp og støtte.

Christina Bank taler af egen erfaring.

Hun startede for fire år siden i lokalafdelingen i Odense, efter hun tidligere selv arbejdede som social- og sundhedsassistent. I dag er hun sektornæstformand i FOAs lokalafdeling i Odense, og hendes kontorplads bugner ikke ligefrem af papirer på tilsynssager.

Tværtimod.

"I starten havde jeg seks sager lige i rap. Men inden for det seneste år har jeg ikke set skyggen af en tilsynssag. Og det er jo ikke fordi, der ikke er nogen. Det er fordi, medlemmerne ikke er klar over, at de har tilbuddet," siger Christina Bank.

Hun mener desuden, at det kan skyldes, at der ved tilsynssager følger en del skam, da der kan sås tvivl om sundhedspersonens faglige dygtighed og kompetencer.

På samme vis gælder det for egnethedssager, hvor der er mistanke om, at sundhedspersonen har et misbrug eller en sygdom, som sætter spørgsmålstegn ved personens evne til at udføre sit arbejde forsvarligt.

"Så får de ikke henvendt sig til FOA, og det er jo rigtigt ærgerligt."

To slags tilsynssager

En individuel tilsynssag kan enten omhandle en sundhedspersons faglighed eller egnethed:

Faglige sager omhandler sundhedspersoner, der ikke handler efter faglige normer.
Egnethedssager omhandler sundhedspersoner, der på grund af sygdom eller misbrug ikke kan udføre deres arbejde. Forløbet for en individuel faglig tilsynssag og en egnethedssag varierer.
Kilde: FOA

Fornyet fokus på tilsynssager
Netop derfor vil de i Christina Banks afdeling i Odense sætte fokus på medlemmernes mulighed for at få støtte fra lokalafdelingen i disse situationer.

Lokalafdelingernes indblanding kan nemlig have stor betydning for sagens forløb i styrelsen.

"Vi kender jo arbejdspladserne, og vi har en relation til vores medlemmer og kan af den grund hjælpe dem. Det er en meget intens periode, medlemmerne er i, når de har en tilsynssag. Derfor er det i sådanne situationer godt ikke at stå helt alene," siger Christina Bank.

"Det gælder om så hurtigt som muligt at hjælpe medlemmet. De har ofte behov for at tømme hovedet og lette hjertet. Alle følelserne vælter op i folk, når man kommer ud for sådan noget. De er chokerede og er jo i krise."

Der er ofte både tale om overraskelse – og mest af alt – skuffelse, og en pludselig opstået mistillid til dem, der har anmeldt dem, fortæller Christina Bank.

"De, der får en tilsynssag, får revet tæppet væk under sig. Og de ved ikke, om de er købt eller solgt."

Mange tror, de får frataget autorisationen

Det vigtigste stykke arbejde, lokalafdelingerne tilbyder, når de får en tilsynssag ind ad døren, er at rådgive og navigere medlemmet i, hvad der er op og ned.

"For mange af dem, der er blevet indberettet, er det som regel meget barsk læsning. Så vi går slavisk igennem indberetningen og hjælper dem med at få en forståelse af det fremlagte. Så får de også mulighed at forklare sig. Mange tror jo, at de får frataget deres autorisation med det samme. Det er jo for langt de fleste slet ikke tilfældet."

Nogle gange kan der gå et par uger – andre gange et par måneder – før sundhedspersonen skal møde op på styrelsen matrikel. Det er et kæmpe apparat, der bliver sat i gang når styrelsen får en bekymringsskrivelse om en sundhedsperson.

"Så inden de skal møde op, har vi god tid til at forberede dem grundigt på, hvad det er, der skal til at ske, og hvordan forløbet kommer til at blive. Det gør jeg, så de kan føle sig trygge i det forløb, de står overfor."

"Hvis der er tale om en egnethedssag med f.eks. bekymring om et misbrug, så forbereder jeg dem på, at de skal aflevere en urinprøve, så snart de træder ind ad døren hos styrelsen. De vil ellers få et kæmpe chok, hvis de ikke er blevet gjort opmærksom på det inden."

Christina Bank understreger desuden, at det kan være godt, at der er en fagperson tilknyttet sagen. Det kan give medlemmet endnu mere støtte, idet fagpersonen er bekendt med de mange termer, der kan dukke op i sagen.

"Det er vigtigt, da det jo ofte handler om faglighed, og at der i sagerne er blevet stillet spørgsmålstegn ved medlemmets faglige formåen."

Christina Bank har selv været bisidder i sager, som blandt andet har omhandlet fejlbehandling af diabetes, begyndende demens hos medlem samt mistanke om misbrug, hvor hun har kunne drage stor nytte af sin egen uddannelse som social- og sundhedsassistent.

Ræk ud

I alle slags sager handler det for hende om, at medlemmet får en fair behandling af styrelsen, og at de finder den bedste løsning for alle.

Mange af de faglige sager handler om, hvilke arbejdsmæssige forudsætninger, sundhedspersonen har arbejdet under, da fejlen skete.

"Derfor er det vigtigt, at vi hjælper medlemmerne, så de kan få fremført deres synspunkter på sagen så klart som muligt. Det handler om åbenhed, og ofte har en medfaktor i forseelsen været ting, som de ikke har haft kontrol over."

Hendes bedste råd – foruden at gå til ens lokalafdeling – er, at sundhedspersonerne, der får en tilsynssag, tager fat i en kollega, en ven eller familien og får talt ud om hele situationen.

"Man skal ikke gå med sådan en livsomvæltende ting alene. Man skal ikke skamme sig over det her – det bliver det ikke bedre af."


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har du fået genoptaget din ftp-sag, fordi du er 'i bedring'? L.S. Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 8 31-01-2014 17:26
Jeg elsker K10 fordi (hey det rimer ;-)) Enteneller Alt det andet 4 21-08-2012 11:03
i klemme fordi jeg fejler mere end én ting... frup Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-05-2012 19:23
Tak fordi I er her alle sammen empowerment Din historie 2 24-06-2010 22:23
Kasseret som socialrådgiver fordi han er handicappet Odenseaneren Politik og Samfund 2 09-01-2009 02:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension