K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-05-2022, 20:11   #271
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes

https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...-hjemmetraenes

1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området.

Da hjemmetræning blev vedtaget af Folketingets partier var det tænkt som et fleksibelt og eksperimenterende alternativ til de eksisterende særlige dag- og skoletilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fra forarbejderne til loven fra 2008 kan læses at formålet med hjemmetræning var at give børnene bedre mulighed for udvikling og trivsel ved at inddrage forældrene mere aktivt i træningsindsatsen.

Desværre er fleksibiliteten udeblevet og det har altid været svært for forældrene, at opnå deres rettigheder omkring hjemmetræning. Det er værd at bemærke, at forældre til børn med nedsat funktionsevne i forvejen har udfordrede livsvilkår, og derfor er det uhensigtsmæssigt, at de skal
bruge deres ressourcer på at kæmpe for deres rettigheder omkring hjemmetræning.

I juni 2020 udgav Embedsværket rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” for Advokatsamfundet. Af den fremgik det, at intet sted i sociallovgivningen er der så svære vilkår, som på hjemmetræningsområdet.

Derfor bad Hjernebarnet Embedsværket om at undersøge området og lave en rapport, som udelukkende fokuserer på retssikkerheden for forældre, der hjemmetræner deres barn.

Rapporten er netop udkommet og det er alarmerende læsning. Vi citerer fra en af rapportens konklusioner:



”Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe. Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden. Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder. Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstats- principper at lade en sådan tilstand fortsætte.”

Hjernebarnet har sendt ”Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes” til social- og ældreminister Astrid Krag og til Folketingets handicapordførere. De er ansvarlige for lovgivningen på området. Derfor vil Hjernebarnet fortsætte med at dokumentere, at hjemmetræningsreglerne skal administreres og sagsbehandles efter hensigten, så børnene kan fortsætte deres udvikling, mens forældre trives med hjemmetræningsreglerne.

https://www.hjernebarnet.dk/images/d...jemmetrner.pdf

Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får bedre muligheder for udvikling og trivsel, når forældre og eventuelt barnet/den unge får mulighed for at blive aktivt inddraget i indsatsen. Internationale studier inden for børneområdet viser, at inddragelse af forældre og børn som aktive partnere i rehabiliteringsprocessen øger både brugertilfredsheden og behandlingse!ekten. Forældrene udgør med det kendskab, de har til deres børn, en ressource, der kan forbedre den o!entlige indsats, hvis de inddrages og involveres heri.ii”

Publikationen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Denne rapport har til formål at afdække og synliggøre den strukturelle, retssikkerhedsmæssige og politiske virke- lighed for de børn, der hjemmetrænes i 2021 og deres forældre. Rapporten ønsker at sæ!e fokus på omstændigheder, der modarbejder at hjemmetræning kan fungere, som forudsat af Folketingets politikere og stillet forældrene til de berørte børn i udsigt.

Forord
Med udgangspunkt i en delanbefaling i rapporten om ”Retssikkerhed for udsa!e borgere”, som Embedsværket udgav i samarbejde med Advokatsamfundeti i juni 2020, har foreningen Hjernebarnet bedt om en gennemgang af de særlige forhold, der gælder for forældre og børn, der hjemmetræner i henhold til servicelovens § 32a.

Forældre, der hjemmetræner deres barn, udgør en minoritet af forældre til børn med handicap, og hjemmetrænings- ordningen var af politikerne tænkt som en spydspids for at etablere ny viden og udvikle nye metoder, men også som et positivt tilvalg for forældre, der ønskede at tage initiativet og ansvaret for deres børns hverdag, og dermed for at kunne få et familieliv til at hænge sammen – på trods af de vanskeligheder, som et barns handicap også indebærer.

I forarbejderne til den oprindelige hjemmetræningsordning fra 2008 lyder det:

Rapporten er baseret på o"entligt tilgængeligt materiale om hjemmetræning, herunder Ankestyrelsens gennemgang af området fra 2019, tal og statistik fra Ankestyrelsen og Danmarks Statistik, aktindsigtsspørgsmål, forarbejder til lov og ændringslove samt Hjernebarnets medlemsundersøgelse fra 2021. Analyser og konklusioner er alene mine.

Sanne Møller, Embedsværket, oktober 2021


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-05-2022, 20:07   #272
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nye tider for patienterne som ordineres optræning, nu over nettet.

Optræning over nettet

Vi kan blive hospitalsbehandlet i hjemmet.

Nu kan vi modtage fysioterapi over nettet og blive i hjemmet, helt uden fysisk kontakt med fysioterapeuten.

Hvordan en fysioterapeut med ekstra uddannelse, som http://www.k10.dk/showpost.php?p=361...JskxIrv146oTKA autoriserede osteopater som kun må bruge deres hænder og ikke noget mekanisk udstyr, klare de nye tider ved vi ikke

Tiden har vist at fysioterapi har udviklet sig til en anvisningsbehandling, hvor man får udleveret ens optræningsplan, med tegninger foto at de øvelser man er blevet instrueret i.

Selv meget hæmmede rygpatienter har oplevet disse forsøg på lidt hjemmetræning på køkkengulvet.

Man kan få indtrykket, at man faktisk ikke kan lide patienterne i fysisk form.

Eller er det bare nye tider vi skal vænne os til, eller er det bare en fortsættelse af besparelser i det Hellige Navn?

Online fysioterapi.
https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi

Kommuner og praktiserende fysioterapeuter er begyndt at tilbyde online konsultationer og online holdtræning. Her på temasiden kan du både finde inspiration til at komme i gang med online fysioterapi og mere viden om muligheder og regler på området.

Hvad skal der til for at lave en god fysioterapeutisk undersøgelse online, og hvordan skaber man et succesfuldt behandlingsforløb. Klinikejer og underviser Simon Simonsen giver sine allerbedste tips og tricks.

Se videoen her:
https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi

Hvilke regler gælder:
https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi

Hvilke regler gælder når man arbejder med online fysioterapi?
Chefkonsulent i Danske Fysioterapeuter, Gurli Petersen giver et indblik i hvilke regler, der gælder i forbindelse med online fysioterapi. På bare 3 minutter kommer hun omkring punkter fra autorisationsloven, journalføringspligten, etiske retningslinjer og andre vigtige elementer fra sundhedsloven.

Perspektiver, muligheder og begrænsninger for online fysioterapi
https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...ne-fysioterapi

Klinikejer og underviser, Simon Simonsen har arbejdet med online fysioterapi i mange år. Ifølge ham har online fysioterapi naturligvis nogle begrænsninger, men omvendt kan flere elementer i behandlingsforløbet forstærkes, b.la. patientens empowerment. Simon ser et væld af muligheder ift. at tilbyde diverse forløb online.

Online holdtræning i Aarhus Kommune
https://www.fysio.dk/fafo/temaer/tem...aarhus-kommune

Folkesundhed Aarhus, har som noget nyt sat gang i et projekt, der b.la. har til formål at afprøve hvor mange deltagere der kan være på en online holdtræning, samtidig med at kvaliteten bibeholdes. Derfor har de indkøbt en kæmpe skærm, så begrænsningen ikke er den lille computerskærm. Hør mere om projektet og deres erfaringer.

phhmw

SPØRGSMÅL

Gælder det også "juridisk svært handicappede" patienter

Vederlagsfri patienter iht Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling? Se Diagnoselisten.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Handicappede børn og unge?


Hilsen Peter

Bilag

Velkommen til Dansk Selskab for Fysioterapi
TELEKONSULTATIONER - FORSKELLIGE PERSPEKTIVER

Vigtig viden når du som fysioterapeut arbejder med videokonsultationer
Se videoerne her:
https://danskselskabforfysioterapi.d...rehabilitering

Skal fremtidens genoptræning ske hjemme i stuen? Få svaret her
https://hjerteforeningen.dk/2022/04/...jemme-i-stuen/

phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-05-2022, 08:18   #273
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Robot optræning, som hedder Robert

ROBERT® - Your path to a faster recovery [Dansk - med undertekster]

https://www.youtube.com/watch?v=rUuN3PHxs18

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-05-2022, 21:04   #274
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære! Hjælpemidler Behandlingsredskaber??

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...gqxr-3CJXf1EeU

Eva Christensen
16. okt 2021
Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind.

Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet.

Både kommune og sygehus gav afslag

Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen.

Når noget ikke er enten/eller, men både/og

Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige.

Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade

Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”.

Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”.

Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen.

Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden.

Læs f.eks. denne artikel.

Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne.

En mulig løsning ligger på ministeriets bord

I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord.

Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed.

Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag

Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret.

Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget.

Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet.
Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”.

Det bør ikke være borgerens problem

Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej.

For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder.

Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar.

Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte.


Ståstativ kan bevilges som hjælpemiddel

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aelpemiddel-2/

Jørgen Lenger
17. feb 2015
Ny principafgørelse afliver kommuners praksis

Et ståstøttestativ kan ligesom et gangstativ både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det slår Ankestyrelsen fast i en ny principafgørelse. Dermed forsøger styrelsen at aflive den praksis, mange kommuner på det seneste har indført. Kommunerne har i stigende grad afvist ansøgninger om ståstativ alene med henvisning til, at det er et behandlingsredskab, der hører under regionen. Afvisningerne sker ofte uden konkret sagsbehandling men med henvisning til en afgørelse Ankestyrelsen kom med i 2009, hvor styrelsen i en konkret sag bestemte, at et ståstøttestativ ikke skulle bevilges efter serviceloven, fordi det i den konkrete sag blev brugt til genoptræning efter senpolio og et lårbensbrud.

Kommunernes misbrug af afgørelsen fra 2009 får nu Ankestyrelsen til at gentage et af de mest fundamentale principper i Serviceloven, der handler om konkret og individuel vurdering. I den ny principafgørelse skriver Ankestyrelsen således: ”Afgørelsen må bero på en konkret, individuel vurdering af lidelsens karakter og omfang samt hvilket behov, brugen af ståstøttestativet skal afhjælpe”. Afgørelsen slår fast, at hvis det primære formål med et ståstøttestativ er at afhjælpe den manglende ståfunktion, skal ståstøttestativet betragtes som et hjælpemiddel, som kommunen skal bevilge hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Hvis ståstøttestativet primært skal anvendes til at forbedre funktionsevnen eller forebygge yderligere forværring af funktionsevnen, skal det derimod betragtes som et træningsredskab eller et behandlingsredskab, som hører under sygehusvæsenet og dermed skal bevilges af regionen.

Hele principafgørelsen kan læses her.

https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...cirkulaere.pdf ""Gældende""

Ståstativ skal udleveres uanset

For nogle kan et ståstativ godt både afhjælpe følger af personens handicap og forebygge yderligere forværring af funktionsevnen. For at være sikker på, at sådanne usikkerheder ikke betyder, at en person med behov for et ståstativ eller andet bliver nægtet hjælpen, fordi kommune og region ikke kan finde ud af, hvem, der skal betale, er der lavet et såkaldt afgrænsningscirkulære.

I cirkulærets afsnit 4 står ”I tilfælde, hvor der opstår tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller af kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder.”

Så hvis den kommunale sagsbehandler siger nej til at bevilge et ståstativ med henvisning til, at det er et behandlingsredskab, er vores svar, at sagsbehandleren alligevel skal udlevere ståstativet. Så må kommunen efterfølgende forsøge at få regionen til at betale.
Hele afgræningscirkulæret kan læses herunder.

Mødes for at afklare regler

Muskelsvindfonden har længe gjort politikerne opmærksomme på, at der fortsat er familier, der bliver ramt af kassetænkningen mellem kommuner og regioner. Nu er der også kommet gang i den politiske proces om at forbedre reglerne. Det understreges af et svar ministeren for sundhed- og forebyggelse har givet til SFs Özlem Cekic. Som svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 365, skriver sundhedsminister Nick Hærrerup: ”Der er planlagt møde i februar mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Danske Regioner om de problemstillinger, der knytter sig til afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber samt leveringsforpligtelsen i forhold til disse.”

Muskelsvindfonden glæder sig til at høre resultaterne fra det længe ventede møde.

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet ""Gældende"

https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...nformation.pdf

For overskuelighedens skyld medtages en kort beskrivelse af de tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler.
1. Fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler
Området for apparatur, redskaber og hjælpemidler kan opdeles i 5 kategorier:
1) Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af regionerne.
2) Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service). Udgiften afholdes af kommunerne. 3) Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven). Udgiften afholdes af kommunerne.
4) Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne.
5) Hjælpemidler i øvrigt.
2. Nærmere beskrivelse af de enkelte kategorier


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-05-2022, 16:05   #275
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pa*tient*pje*cer Rigshospitalet

https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...spx#rygognakke

Her kan du downloade de pjecer, der udleveres i forbindelse med fysio- og ergoterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at du har fået øvelserne gennemgået med en fysio- eller ergoterapeut.

Du kan downlo​​ade patientpjecer om følgende områder:​

Apopleksi
Børneergoterapi
Børnefysioterapi
Børneortopædi
Gigt
Hjerte-/lungekirurgi
Kræft, blodsygdomme og gynækologi
Mave-tarm og lever
Neurologi
Ortopædkirurgisk
Respiration
Ryg og nakke
Svimmelhed
Øvrige​


Træ*nings*ø*vel*ser
Vejledning til træningsøvelser.
Træningsvejledning
Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne.

4 gode grunde til fysisk aktivitet:
Styrker muskler, sener, knogler og led
Forbedrer immunforsvaret
Giver appetit
Har en gavnlig virkning på humøret
Undersøgelser viser, at kondition og muskelstyrke falder i forbindelse med sengeleje. Muskelstyrken falder med over 20 % og konditionen med ca. 10 % i løbet af den første uge.

Det tager dobbelt så lang tid at genoptræne muskelstyrken, som det tager at miste den. Derfor er det vigtigt for dig at træne, selvom du er syg.

Ved at være aktiv i løbet af dagen nedsætter du faldet muskelstyrke og kondition, så dine kræfter bevares. På den måde bliver det mindre anstrengende for dig at komme hjem og genoptage de daglige gøremål.


phhmw

Som især ryg-patient bør du vide, at der findes desværre uenighed om hvilke øvelser, som bør bruges, trods behandlerne arbejder inden for samme Sunheds - og Servicelov.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-05-2022, 21:29   #276
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
RYK artikler om forskellige optrænings metoder.

Bør læses af, især ryg-patienter

http://www.ryk.dk/ryk12022

Nogle under Serviceloven.

Andre under Sundhedsloven

Nogle under Sundhedstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling. Som følges slavisk, herunder "Diagnoselisten"

Bemærk det juridiske udtryk "Svært handicappet"

Guide.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Her i tekst. Download 4.udgave "Gældende"
https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi

En sag under Servicelovens § 102 "Den ukendte §"

https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222

DUKH
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 21:59   #277
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-06-2022, 17:04   #278
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
GOP Genoptræningsplan

https://pri.rn.dk/Sider/21829.aspx

Alle ryg-patienter skal kende til GOP.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-09-2022, 21:39   #279
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Træning kan få sklerose til at udvikle sig langsommere

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-All_Users

TEMA // Patienter med multipel sklerose skal i gang med træning så tidligt som muligt. Det giver færre attaks, forebygger sygdom som følge af inaktivitet og ser ud til at forhale sygdomsudviklingen.

Tidligere frarådede man træning til patienter med multipel sklerose, og det er måske ikke så mærkeligt, for fire ud af ti oplever forværrede symptomer, mens de træner. Symptomerne varierer, men det kan f.eks. være synsforstyrrelser, oplevelsen af nedsat styrke i arme eller ben eller flere spastiske bevægelser. Oftest udløses symptomerne, når kroppen bliver varm.

Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose, eller bare sklerose, skyldes en fejl i immunsystemet. Det er en autoimmun sygdom, som nedbryder myelinet omkring nervecellerne, så cellerne ikke kan kommunikere ordentligt. P.t. er knap 18.000 personer diagnosticeret med sygdommen.

Siden midten af 1990’erne har der været medicinske behandlingsmuligheder, og i dag er der ca. 20 forskellige typer sklerosemedicin.
Typisk får patienterne de første tegn på sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år, men der er efterhånden også en del ældre blandt de nydiagnosticerede. To tredjedele er kvinder.
Ca. 15% af alle med sklerose får diagnosen primært progressiv sklerose. Resten starter med den attakvise type.
Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd.
Kilde: Scleroseforeningen

“I dag ved vi, at 30-40 minutter efter træningen er symptomforværrelserne væk. Men jeg kan godt forstå, at man valgte sikkerheden tidligere,” siger professor Ulrik Dalgas, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er en af de førende forskere i, hvordan træning påvirker patienter med multipel sklerose.

Symptomerne

Multipel sklerose kan ramme både hjerne og rygmarv og dermed give skader på alle funktioner. Den udarter sig meget forskelligt hos patienterne. De typiske symptomer er:

Træthed eller mathed
Usikker balance
Nedsat kraft i arme og ben
Føleforstyrrelser: Snurren eller prikken i dele af kroppen
Mentale og kognitive påvirkninger.
Det er bl.a. Ulrik Dalgas’ forskning, der nu har slået endegyldigt fast, at træning er gavnligt for sklerosepatienter. I de perioder, hvor patienterne træner jævnligt, har de ca. 25 pct. færre attaks, end når de ikke træner. Attaks kan give forstyrrelser i det motoriske og i det sensoriske system, og patienterne har et dårligere funktionsniveau i en periode bagefter.

Koldt vand og udluftning
Især de sklerosepatienter, der er i dårlig fysisk form, får symptomforværrelser, når de træner. Det ses særligt i den tidlige fase af sygdommen, fortæller Ulrik Dalgas.

Efterhånden, som patienterne kommer i bedre form, aftager symptomforværrelserne under træning, og ofte forsvinder de helt.

“Det, man umiddelbart kan gøre, er at køle patienterne ned: Sørg for, at der ikke er for varmt i træningslokalet, og at der luftes ud eller er luftblæsere, og tilbyd rigeligt koldt vand at drikke. Samtidig er det vigtigt at fortælle patienterne, at selv om der kommer nogle symptomer, når de træner, så er det ikke farligt, og kort efter træningen er symptomerne væk igen,” siger han.

“Når patienten har trænet fem-ti gange og er kommet i lidt bedre form, aftager symptomforværrelserne normalt.”

De tre typer

Der findes tre former for multipel sklerose:

Attakvis sklerose er kendetegnet ved attaks, sygdomsangreb, der kan vare i dage eller uger. Her forværres symptomerne, f.eks. føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben, og der kan komme nye. Efter et attak sker der en bedring, hvor symptomerne næsten kan forsvinde. Flere end otte ud af ti, der får diagnosen, har attakvis sklerose.

Primær progressiv sklerose er kendetegnet ved, at patienten bliver gradvist dårligere, uden at der er attaks. Knap to ud af ti har primær progressiv sklerose.
Sekundær progressiv sklerose er næste fase for de fleste med attakvis sklerose. Den indtræder for størstedelen af patienterne i gennemsnit 15 år efter diagnosen. Her sker en fremadskridende forværring, og funktionsniveauet bliver dårligere. Der kan stadig komme attaks, men de bliver færre med tiden.
Bliver dårligere til at tackle varme

Sklerosepatienter, der har svært ved at tackle varmen fra træningen, kan have skader i det center i hjernen, der huser temperaturreguleringen. Det betyder, at deres følsomhed over for temperatursvingninger er påvirket. Ofte er der også skader på nervebanerne mellem hjerneområderne. Hvis en patient træner hårdt, sendes der mange signaler rundt i nervesystemet, og så kan der ligefrem opstå blokader i signalstrømmen mellem hjerneområderne. Det kan forstyrre de signaler, der f.eks. sendes ud til musklerne og dermed påvirke den fysiske præstation.

“Tidligere troede man, at hård træning kunne udløse attaks, men det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på. Sklerosepatienter er meget forskellige, og det kan godt være, at nogle enkelte oplever attaks udløst af hård træning. Men når vi ser det generelle billede, så har patienterne ca. 25 pct. færre attaks i de perioder, hvor de træner,” forklarer han.

Sæt træning i gang tidligst muligt
Ulrik Dalgas’ forskning har for nylig vist, at hvis patienterne begynder at træne så tidligt som muligt, efter at de har fået diagnosen multipel sklerose, opnår de en beskyttelse mod attaks.

“Det gælder om, at patienterne opbygger en reservekapacitet, så de kan holde sig stærke og rørige i længere tid, så de bedst muligt kan modstå følgerne af sygdommen. Vores projekt viser, at der er meget at vinde ved at gå tidligt i gang med denne form for forebyggelse,” siger han.

Et af de væsentlige skridt i sklerosebehandlingen er, at man nu diagnosticerer sygdommen langt tidligere og sætter hurtigt ind med medicinsk behandling. Men mange sundhedsprofessionelle mangler viden om, at man samtidig skal sætte ind med fysisk træning, påpeger Anders Guldhammer Skjerbæk, udviklingsleder på Sclerosehospitalerne og fysioterapeut.

“Når patienterne begynder at få medicin, kan der gå lang tid, hvor de har det relativt godt og ikke tænker over, at de har et større behov for træning og for at opbygge reservekapacitet, end andre har. Derfor skal behandlere i primærsektoren, ofte fysioterapeuter i praksis, være opmærksomme på, at træningen skal sættes i gang tidligt, og den skal følges tæt. Det er dem, der først ser forandringerne hos patienten, efterhånden som de kommer, og deres fornemmeste opgave er at støtte patienterne og motivere dem til at blive ved med at træne,” påpeger han.

Den vigtige motivation
Motivation er en opgave for sig i forhold til mennesker med multipel sklerose. Indimellem opleves de som dovne eller uoplagte, forklarer Anders Guldhammer Skjerbæk, men årsagen er ofte, at sklerose kan give en udtalt træthed, der påvirker deres evne til at overkomme dagligdagens gøremål og tage initiativ.

“De får en mental træthed, som gør det rigtig svært for dem at arbejde med deres energiniveau. Vi andre ved måske, hvornår vi har mest energi, og vi ved, hvordan vi skal mobilisere det, men her har sklerosepatienter det svært. Derfor er det en vigtig opgave for fysioterapeuten at finde ud af sammen med patienten, hvordan patienten bedst kan prioritere træning. Hvordan skaber han eller hun en hverdag, hvor træning indgår som noget fast, der bliver gjort?” siger han.

Et canadisk studie har vist, at blandt de sklerosepatienter, der ikke trænede, var årsagerne oftest mangel på tid, at de var trætte, og at de følte, det var besværligt at træne med et handicap.

“De skal netop overbevises om og selv opleve, at træningen ikke kun koster energi, men også giver energi. For det gør den over tid, også hos sklerosepatienter,” siger Anders Guldhammer Skjerbæk.

Tema: Sklerose

Knap 18.000 danskere lever med sklerose, og flere kommer til hvert år. Historisk har man skånet patienterne for træning og behandlet med medicin.

Men ny forskning viser, at træning faktisk kan forebygge attaks og forhale sygdommens symptomer. Man skal blot tage særligt hensyn. Få gode råd og viden om sygdommen her i temaet.

Se artikler i temaet

Find den træningsform, der motiverer
Forskningen har især undersøgt de basale træningsformers virkning på mennesker med multipel sklerose; altså styrketræning, konditionstræning og balancetræning. Anbefalingen lyder på to gange styrketræning og to gange konditionstræning hver uge, eventuelt samtidig – og gerne sammen med noget, der udfordrer koordination og balance.

Blandede træningsformer, der mixer konditions-, styrke- og koordinationstræning, fungerer formentlig mindst lige så godt som den ‘rene’ form, fortæller Ulrik Dalgas. Det væsentligste er, at man finder en træningsform, som patienten kan lide og faktisk får udført.

“De færreste synes, det er sjovt at lave styrketræning derhjemme. Men i et tysk studie gik en gruppe sklerosepatienter til sportsklatring, og de havde en fremmødeprocent på 100. To år senere var der stadig intet frafald: Samtlige klatrede stadig. Så de mere oplevelsesorienterede og sociale motionsformer kan altså noget. Vi ser også gode resultater med ballroom-dance, yoga og pilates,” fortæller han.

“Træning skal være sjovt. Det er meget vigtigere, at træningen faktisk bliver udført nogle gange hver uge, end om det lige præcis er styrketræning og pulstræning, de laver – så længe der blot er en vis intensitet i træningen,” påpeger han.

sklerose-nerver-søjlediagram-580-370.png
Lige nu har knap 18.000 danskere diagnosen multipel sklerose. Stigningen skyldes dels, at flere får sygdommen og dels, at man nu om dage lever betydeligt længere med sygdommen. Kilde: Scleroseforeningen.

Måske er træningsboosts fremtiden
Ulrik Dalgas arbejder nu med et forsøg med boostersessioner: I løbet af tre måneder bliver en gruppe sklerosepatienter trænet op til et vist niveau, og herefter bliver de fulgt i 40 uger. I løbet af den periode får halvdelen tilbudt et ‘træningsboost’ med nogle træningspas og motivation til hjemmetræning hver femte uge. Den anden halvdel får ikke disse boostersessioner.

“Hvis det viser sig, at trænings-boostersessioner er nok, når grundformen er på plads, så har vi måske en ‘billig’ model, der kan bruges i sundhedsvæsenet til at vedligeholde træningseffekter,” forklarer han.

Kan powertræning ændre hurtige aldringstegn?
Et andet af Ulrik Dalgas’ forskningsprojekter undersøger patienter med multipel sklerose på over 60 år. De udgør ca. en tredjedel af patientgruppen, men næsten al den eksisterende forskning er foretaget på yngre personer.

“Vi ved, at aldringen foregår hurtigere hos skleroseramte end hos andre, og allerede fra midt i 50’erne bliver mange mærkbart fysisk dårligere. Det rammer især evnen til at lave hurtige bevægelser. Raske mennesker mærker normalt først aldringstegn efter 60 år. Men sklerosepatienter mister hjernemasse to-tre gange hurtigere end andre og oplever derfor aldringslignende tegn væsentligt tidligere,” forklarer han.

I projektet undersøger forskerne, om powertræning kan ændre kurverne. Powertræning er styrketræning og funktionstræning med fokus på hastighed.

Studiet bygger videre på forskning, der har vist, at systematisk intens styrketræning som supplement til medicinsk behandling dæmper symptomerne og sygdomsudviklingen ved blandt andet at beskytte sklerosepatienternes nervesystem.

“Hvis patienterne holder sig i gang, så de har et bedre udgangspunkt, når de bliver 60 år, så tror vi, at udviklingen af sygdommen kan forhales,” siger han og bemærker, at dét er svært at bevise.

“En del mindre studier indikerer, at træning kan nedsætte hastigheden, som sygdommen udvikler sig med. Men det bør undersøges i længerevarende studier. Hvis vi kan vise det, så har vi vist, at træning er en decideret sygdomsmodificerende behandlingsform mod sklerose,” siger han.

3 gode råd til træningen

Afmystificér: Forbered patienten på, at det er almindeligt for patienter med multipel sklerose at opleve forværrede og forvrængede symptomer, når de træner. Det er ikke farligt, og det forsvinder igen inden for 30-40 minutter efter træning. Normalt kan træningen fortsætte, selv om der optræder symptomforværrelser.

Sørg for afkøling: Sammensæt træningen med korte intervaller og pauser, hvor der luftes ud og tilbydes koldt vand. Sørg for, at der ikke er varmt i træningslokalet.

Motivér til egentræning: Motivér patienten til at finde en træningsform, som han eller hun kan gå til fast ved siden af den fysioterapeutiske træning. Planlæg træningen, så den passer til patientens hverdag.
Kilder: Ulrik Dalgas og Anders Guldhammer Skjerbæk.

Vi har talt med:

Ulrik Dalgas
Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i træningens betydning for patienter med multipel sklerose.

Anders Guldhammer Skjerbæk
Udviklingsleder ved Sklerosehospitalerne, fysioterapeut.
Ph.d.-studerende ved Institut for Idræt, Aarhus Universitet.

Nyt studie: Gåture med intensitet ser ud til at styrke livskvaliteten

To vandreture om ugen sammen med andre, der har multipel sklerose, ser ud til at styrke balancen, forbedre gangfunktionen og højne livskvaliteten hos skleroseramte. Det er de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt, som Scleroseforeningen og klinisk træningsfysiolog Lars Næsby Hvid fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed samarbejder om.

Indtil videre har 13 hold af sklerosepatienter deltaget i vandreprojektet siden efteråret 2021, og der sættes stadig hold i gang. Deltagerne på interventionshold og kontrolhold fik ved starten målt balance- og gangfunktion og besvarede et spørgeskema om livskvalitet. Syv uger senere, da interventionsholdene havde fået vandretræning to gange om ugen, gennemgik alle deltagere de samme tests og besvarede spørgsmål om livskvalitet igen.

Her viste de foreløbige fund, at der var fremgang på alle parametre.

Gåtræningen blev ledet af særligt uddannede fysioterapeut- og idrætsstuderende. Den bestod af kontinuerlig gang med moderat intensitet, og på hver anden gåtur blev der suppleret med intervalgang med høj intensitet. I løbet af perioden blev antallet af intervaller, varighed og intensitet øget.

“Når vi går i terræn, sker der en stimulation af nerve- og muskelsystemet, som ikke sker på plane flader,” forklarer Lars Næsby Hvid.

“Vi ved fra andre undersøgelser, at udendørs gåture har god effekt på gangacceleration, udholdenhed og balance, men det er ikke undersøgt med sklerosepatienter før nu. De foreløbige resultater peger i samme retning,” siger han.

“Vi tror, der er en overset merværdi i at flytte træningen ud i naturen og lade det foregå i grupper. Det motiverer mange at være i naturen og at være sammen med andre.”

Projektet har et stort potentiale:
I Scleroseforeningen er man nu i gang med at oprette vandrehold rundt om i lokalafdelingerne. Holdene ledes af frivillige, ofte personer med sklerose eller deres familiemedlemmer, og de uddannes til at lede træningen.


Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose, eller bare sklerose, skyldes en fejl i immunsystemet. Det er en autoimmun sygdom, som nedbryder myelinet omkring nervecellerne, så cellerne ikke kan kommunikere ordentligt. P.t. er knap 18.000 personer diagnosticeret med sygdommen.

Siden midten af 1990’erne har der været medicinske behandlingsmuligheder, og i dag er der ca. 20 forskellige typer sklerosemedicin.
Typisk får patienterne de første tegn på sygdommen, når de er mellem 20 og 40 år, men der er efterhånden også en del ældre blandt de nydiagnosticerede. To tredjedele er kvinder.

Ca. 15% af alle med sklerose får diagnosen primært progressiv sklerose. Resten starter med den attakvise type.
Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd.
Kilde: Scleroseforeningen

Symptomerne

Multipel sklerose kan ramme både hjerne og rygmarv og dermed give skader på alle funktioner. Den udarter sig meget forskelligt hos patienterne. De typiske symptomer er:

Træthed eller mathed
Usikker balance
Nedsat kraft i arme og ben
Føleforstyrrelser: Snurren eller prikken i dele af kroppen
Mentale og kognitive påvirkninger.

De tre typer

Der findes tre former for multipel sklerose:

Attakvis sklerose er kendetegnet ved attaks, sygdomsangreb, der kan vare i dage eller uger. Her forværres symptomerne, f.eks. føleforstyrrelser, nervesmerter og nedsat kraft i arme og ben, og der kan komme nye. Efter et attak sker der en bedring, hvor symptomerne næsten kan forsvinde. Flere end otte ud af ti, der får diagnosen, har attakvis sklerose.

Primær progressiv sklerose er kendetegnet ved, at patienten bliver gradvist dårligere, uden at der er attaks. Knap to ud af ti har primær progressiv sklerose.
Sekundær progressiv sklerose er næste fase for de fleste med attakvis sklerose. Den indtræder for størstedelen af patienterne i gennemsnit 15 år efter diagnosen. Her sker en fremadskridende forværring, og funktionsniveauet bliver dårligere. Der kan stadig komme attaks, men de bliver færre med tiden.


Øfeldt Centrene har i mange år oparbejdet stor erfaring med vedligeholdstræning af sclerosepatienter

http://ofeldt.dk

Sclerose
https://ofeldt.dk/sclerose/

For dig med dissemineret
sclerose (multipel sclerose)

Hvis man får stillet diagnosen: “dissemineret sclerose” eller “multipel sclerose”, melder en række spørgsmål sig: Hvad kommer sygdommen til at betyde for mig? Hvor hurtigt udvikler sygdommen sig i mit tilfælde? Kan jeg selv gøre noget for at stoppe, eller forsinke sygdommens udvikling?

Det sidste spørgsmål er særdeles vigtigt, da der er tale om en fremadskridende sygdom, hvor det er lettere at forsinke/forhale progression af sygdommen end at genvinde tabte færdigheder.

Dette skyldes bl.a., at man kommer ind i en ond cirkel, hvor nedsat daglig funktion, herunder specielt manglende/begrænset stand- og gangfunktion, bevirker, at kroppen bruges betydelig mindre, og vigtige muskelgrupper svækkes derved unødvendigt hurtigt, pga. den manglende aktivering af muskulaturen (Behandling af patienter med handicap). Det gælder med andre ord om at holde sig på benene så længe som muligt, og her kan valg af rette behandling være afgørende.

Samtidig styrkes muskulaturen nemmere, når man aktivt deltager i optræningen.

Nødvendigt med en aktiv indsats

Behandlingen på Øfeldt Centrene kræver, at man er indstillet på at deltage aktivt i de forskellige individuelle øvelser og lægge kræfter i hvert eneste løft. Til gengæld er der hele tiden en behandler hos patienten, som med præcis fysisk assistance og motivering sikrer, at hvert eneste løft føres til leddets normale yderstilling (i det omfang det er muligt) i de forskellige øvelser.

Så er det naturligt at spørge sig selv, om man kan gennemføre en så ambitiøs behandling? Ja, det kræver blot en indsats. Samtidig sikrer Øfeldt Centrenes mere end 450 forskellige øvelser, og som kan varieres i op til 20 forskellige udgaver (lejringer), at der tages hensyn til eventuelle bevægeindskrænkninger eller smerter.

Træthed

Træthed er en anden udfordring for mange patienter med dissemineret sclerose. Her har behandlingen på Øfeldt Centrene en række fordele. Behandleren hjælper patienten under øvelserne og sikrer, at patienten ikke overbelastes, og at den individuelle yderstilling nås hver gang, samt at øvelsestempoet afpasses nøje, så patienten ikke “sejtrækker” eller gå i stå under øvelsen. Derved undgås udmatning.

Denne form for dynamisk muskeltræning med den helt rette belastning på alle tidspunkter i bevægelsen bevirker, at patienten kun “høster” de positive virkninger af styrketræningen. Én af disse er, at næsten alle Øfeldt Centrenes sclerosepatienter ligefrem oplever en lettelse og mere energi efter 2-3 måneders behandling – ganske overraskende og uventet for de fleste.

Der er flere grunde til effekten. Én af dem er den betydelige blodgennemstrømning i muskulaturen, som skyldes, at øvelserne rammer den ønskede muskulatur meget præcist, idet behandleren, ved at stabilisere patienten, sikrer, at kun den ønskede bevægelse finder sted (Behandling af patienter med handicap).

Den store blodgennemstrømning hjælper muskulaturen af med stoffer, som har ophobet sig i musklerne, og som kan give smerter/træthed og fratage musklerne deres “overskud”. På sigt medfører træningen, at muskulaturen bliver bedre til at komme af med de smertende stoffer, ligesom musklerne ikke så nemt udtrættes.

En anden grund er, at træningen, både på kort og lang sigt, medfører opstramning af de ofte alt for lange/slappe ryg- og sædemuskler, som udstrækkes og forlænges i hverdagen. Opstramningen er med til at give den karakteristiske “lettelse” efter behandlingen, som sclerosepatienterne på Øfeldt Centrene oplever.

Nødvendige øvelser

“Benløft i bugleje” enkeltvis og med samlede ben (se billedet) medfører både styrkelse, gennemblødning og opstramning af sædemuskulaturen. Navnlig øvelsen med samlede ben, er vanskelig at gennemføre uden hjælp – selv for raske. Derfor stiller øvelsen store (fysiske) krav til behandleren og til apparaturet, som behandleren er nødt til at have til sin rådighed.


Dette kan være forklaringen på, at næsten ingen af Øfeldt Centrenes patienter har prøvet øvelsen andre steder i sundhedsvæsenet, hvilket er ærgerligt, da en effektiv træning af sædemuskulaturen er nødvendig, hvis det skal lykkes at forbedre eller blot fastholde balance, gang- og standfunktion.

Tilsvarende er det næsten umuligt, at træne hoftens udadførere, hvis det ikke foregår på et leje, med den nødvendige stabilisering og hjælp fra
en behandler. Alligevel sker træningen af disse muskler, andre steder, ofte på en madras og uden hjælp fra en behandler. Patienten bruger så de muskler, som fungerer bedst og desværre ikke de svage muskler, som trænger mest til træning.

Denne problemstilling er særlig udtalt for sclerosepatienter, som kan have svært ved at “fange” bevægelsen og få et tilstrækkelig kraftigt og hurtigt nervesignal sendt frem til de rigtige, men samtidig også ofte alt for svage, muskler. Cerebral pejling kan hjælpe her (Behandling af patienter med handicap).

Er gang-/standfunktion nødvendig ved behandling hos Øfeldt?

Mange sclerosepatienter på Øfeldt Centrene, har ikke gang-/standfunktion. Målet med behandlingen er også her at styrke, eller forsinke svækkelse af, muskulaturen. Dette er vigtigt – bl.a. fordi udtalt svind af sædemuskulaturen, som følge af nedsat aktivitet, kan øge risikoen for at der opstår siddesår. Samtidig er det vigtigt, at der iværksættes målrettede udstrækningsøvelser for de stramme/korte muskelgrupper for at forebygge kontraktur (Behandling af patienter med handicap).

Behandling, hvis ingen (bevægeapparat-) symptomer?

Det vil altid være op til lægen at vurdere, om tiden er inde. Det er blot vigtigt, at man opdager begyndende krafttab tidligt i forløbet, så lægen kan tage højde for dette. Især to muskelgrupper er vigtige: Muskulaturen på hoftens yderside og på skinnebenets forside. Førstnævnte har vital betydning for balancen. Sidstnævnte gør det muligt at løfte foden, så faldulykker undgås.

Muskulaturen på forsiden af skinnebenet kan man også selv undersøge ved at stille sig med sko på og med hælene ca. 25 cm fra væggen. Figur 2. Normalt bør man kunne løfte fødderne 3-5 cm. Hvis ikke, er det ligeledes en god ide at tale med lægen. Et mindre bevægeudslag kan dog også skyldes korte akillessener.


Figur 1

Hvis benet kun kan løftes til vandret eller ca. 10° over, er det en god ide at tale med lægen, om et krafttab er under udvikling, da det er meget lettere at forsinke/forhale progression af dissemineret sclerose end at genvinde tabte færdigheder.


Figur 2

Begge situationer har relevans i forhold til tidlig indgriben, så gangfunktion bevares så længe som muligt – både til gavn for den enkelte og samfundet. En intensiv og målrettet styrkelse af muskulaturen kan eventuelt blot ske over et kortere tidsrum.

Lægen kan henvise patienten til vederlagsfri behandling på Øfeldt Centrene, såfremt man er handicappet i en sådan grad, at man enten har brug for hjælpemidler eller anden hjælp (efter Sundhedsstyrelsens regler herom).

Hvad indebærer behandling på Øfeldt Centrene?

Træningen er, som nævnt, intensiv, men da muskelgrupperne altid trænes isoleret, er der ingen nævneværdig kredsløbsbelastning. Derfor behøver man ikke at være i god form for at gennemføre behandlingen. Det er en af fordelene ved den målrettede behandling på Centrene. Muskulaturen opnår således effektiv og intensiv træning, men uden at hjerte, lunger osv. behøver at arbejde specielt hårdt.

Træthed: I starten af behandlingsforløbet kan sclerosepatienter som nævnt føle øget træthed og mindre overskud i hverdagen, fordi træningsbelastningen lægges oven i hverdagens belastning. Men efter 2-3 måneder oplever stort set alle større overskud, i takt med at muskulaturen styrkes, og man kan bedre overkomme hverdagen.

Spasticitet: Et mindretal af sclerosepatienterne oplever i starten af behandlingen på Centrene, at spasticiteten øges. Reaktionen er naturlig og forventelig og skyldes den pludselig øgede belastning og de større veksler, som trækkes på muskelkapaciteten.
Reaktionen er dog midlertidig og overstås normalt i løbet af ca. 3 måneder, og spasticiteten falder da i reglen til et lavere niveau end før behandlingens start.

Resultater: Øfeldt Centrene kan ikke få dissemineret sclerose til at “gå væk”, men behandlingen på Øfeldt Centrene kan styrke muskulaturen i en grad, som næppe er mulig andre steder – netop pga. behandlingens intensive og målrettede karakter (Jeppe med diss. sclerose) og (Thordur med diss. sclerose).

Den øgede muskelstyrke (og -kontrol) kan i reglen kompensere for progression af sygdommen ved i nogen grad at træde i stedet for den upålidelige nervebesked (og muskelstyring). Dette skyldes, at et dårligt nervesystem er bedre tjent med en stærk muskulatur, end med en svag muskulatur.

En anden styrke ved behandlingen er Øfeldt Centrenes høje ambitionsniveau, som ligger niveauer over, hvad patienterne har oplevet andre steder i sundhedsvæsenet. Dette hænger sammen med, at Centrene ønsker (og fortsætter med) gradvis at øge træningsbelastningen, indtil patienterne opnår en betydelig og rigelig muskelstyrke.

Da behandlingen er unik, kan det være svært at forestille sig, hvordan det høje ambitionsniveau opnås i praksis. Når man, til at starte med, skal have trænet sin sæde- og knæstrækkemuskulatur i Centrenes benmaskine (Eksempler på øvelser), er belastningen måske 10 kg. Efter et år er belastningen måske 30-50 kg. På dette tidspunkt ændres øvelsen i reglen, så patienten træner samme muskulatur, men nu stående – evt. med en hjælpe-sele og (balance-) støtte fra behandleren.

Selvom det er muligt at gøre normale fritstående knæbøjninger, øges belastningen fortsat, da vi ønsker, at en sclerosepatient skal have tilstrækkeligt på “bankbogen” til at kunne få et attak, uden at dette bliver invaliderende.

For mange af Centrenes sclerosepatienter har det været afgørende, at de, forud for et attak, har oparbejdet ekstra muskelstyrke. En patient, som træner knæbøjninger med måske 20 kg. vægtbelastning (med støtte), kan opleve at blive sat tilbage af et attak, således at patienten efter attakket kun kan klare måske 10 kg.

Styrken, som patienten har oparbejdet inden attakket, er således patientens garanti imod at miste gang-/standfunktion. Efter et par måneders optræning lykkes det i reglen at genvinde den tabte styrke. Og ofte opnås yderligere styrke, inden næste eventuelle attak. Patienten har dermed mere at stå imod med.

Sclerosepatienterne på Øfeldt Centrene oplever en gennemsnitlig funktionsfremgang på 15-20% efter ca. 12 måneders behandling, baseret på Øfeldt Centrenes meget detaljerede sygehistorier og journaler samt grundige filmoptagelser af patienternes funktion, som finder sted ved den 1⁄2-årlige funktionsundersøgelse. De rutinemæssige filmoptagelser af patienternes funktion er en meget vigtig del af “journalføringen”, når man skal sammenligne gangtempo og skridtlængde før og efter behandling.

Den nævnte fremgang i starten af behandlingsforløbet har vist sig særdeles robust, idet de fleste sclerosepatienter på Centrene har fastholdt effekten i årevis, hvis de har fortsat behandlingen. Når Centrene kan udtale sig så præcist, skyldes det de helt særlige muligheder for at følge patienterne igennem længere tid og på denne måde vurdere resultaterne i en meget lang observationsperiode.

Samtidig ligger der et meget stort antal patienter til grund for disse observationer, idet dissemineret sclerose, i de mere end 50 år Øfeldt Centrene har eksisteret, altid har udgjort en af de større patientgrupper på Centrene. Således er der året rundt altid 30-40 sclerosepatienter i behandling ad gangen. Et sådant patientmateriale, som både udmærker sig i antal og over tid, er et særsyn i sundhedsvæsenet.


Øfeldt Centrene arbejder under Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling:

Guide, som følges slavisk:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8A289B3B02D746

Her i tekst, som downloades:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-09-2022, 19:59   #280
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.120
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
PTU ny form for VISITATION

VISITATION
Der er foretaget en justering af specialhospitalets visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin.

https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter oplever ligesom i det øvrige sundhedsvæsen, at patienttilgang og -kompleksitet øges. Det gælder alle vores diagnosegrupper.

Specialhospitalet har en fast økonomisk ramme. Det betyder, at vi ikke får yderligere midler i takt med øget patienttilgang. Konsekvensen har hidtil været markant øgede ventelister.

Vi har i to år været i dialog om udfordringerne med Region Hovedstaden, som hospitalet har driftsoverenskomst med, og som fører tilsyn med hospitalet. På baggrund af disse drøftelser er der foretaget en justering af vores visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin.

Justeringerne indebærer, at patienter som udgangspunkt skal afsluttes fra specialhospitalet efter den specialiserede sundhedsfaglige indsats. Kun undtagelsesvist, hvor patienten er særlig udfordret, visiteres patienter til længerevarende vedligeholdende træning i specialhospitalet.

Det betyder desværre også, at nogle patienter, der har været i vedligeholdende træning mv. i mange år, afsluttes i vores regi.

Disse patienter må fortsætte deres træning i kommuner eller på anden måde. De berørte patienter får individuel besked i løbet af efteråret. Alle får et varsel på tre måneder. I den periode drøfter patienter og kontaktfysioterapeuten behov og muligheder efter afslutning i specialhospitalet.

Vi bemærker, at de pågældende patienter ikke stilles ringere end andre patientgrupper med alvorlige kroniske sygdomme, ligesom de ikke stilles ringere end andre polio- eller ulykkesramte i de dele af landet, der ikke har umiddelbar adgang til specialhospitalet.

Såfremt patientens situation ændres (forværres), kan patienten altid genhenvises af egen læge.

Det er et helt afgørende mål, at vi står til rådighed med en højt specialiseret rehabiliteringsindsats for alle målgrupper, og at den enkelte patient kan komme til os hurtigt, når behovet er der.


Hilsen Peter

Bilag

Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder.

https://www.scleroseforeningen.dk/de...delsestraening

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

KORT FORTALT
Regionerne og kommunerne har ansvaret for at tilbyde relevante indsatser til borgere, som har brug for genoptræning eller vedligeholdelsestræning.

Definitioner og ansvar
Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset træning af en erhvervet funktionsnedsættelse mhp. at reetablere patienten eller borgerens funktionsevne til hidtidige eller bedst mulige niveau. Både bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Vedligeholdelsestræning er træning, der ydes for at forhindre et funktionstab.

Genoptræning kan foregå under indlæggelse, efter udskrivelse og også uden forudgående indlæggelse på et sygehus.

Genoptræning efter sygdom - uden forudgående sygehusbehandling
Hvis du har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne, der følger af en sygdom, som ikke behandles på hospitalet, skal kommunen tilbyde genoptræning (servicelovens § 86, stk. 1).

Der kan fx være tale om genoptræning efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af influenza eller et fald, som har medført en sådan fysisk svækkelse, at genoptræning er nødvendig.

Vedligeholdelsestræning efter serviceloven
Hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har kommunen pligt til at tilbyde vedligeholdelsestræning med henblik på at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder (sevicelovens § 86 stk. 2).

Endeligt har kommunen også pligt til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer. Der kan også være tale om personer, der har brug for et længere rehabiliteringsforløb som følge af en sygdom eller en ulykke (servicelovens § 85).

Hvordan får du hjælp?
Hvis du har behov for genoptræning – uden forudgående sygehusbehandling, vedligeholdelsestræning eller anden hjælp, kan du henvende dig til visitationen i din egen kommune, som vil vurdere dit træningsbehov og iværksætte den nødvendige træning.

Det er kommunen, der afgør, om du har behov for genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes en genoptræningsplan. Du skal modtage skriftlig besked om afgørelsen, som skal være begrundet, så du kan se hvad kommunen har lagt vægt på og så du kan klage, hvis du ikke er tilfreds.

Genoptræning efter endt sygehusbehandling
Det er din behandlingsansvarlige læge, der tager stilling til, om du har brug for genoptræning ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Genoptræningsplan
I forbindelse med udskrivning fra et sygehus skal lægen tage stilling til, om du har behov for genoptræning.

Vurderer lægen, at du har behov for genoptræning, har sygehuset pligt til at udarbejde en genoptræningsplan, før du udskrives fra sygehuset. Dette gælder også hvis du har været indlagt på et af de to sclerosehospitaler.

Genoptræningsplanen fungerer som en lægehenvisning og betyder, at genoptræningen efter udskrivning er gratis, uanset om genoptræningen skal foregå på et sygehus eller i kommunen.

Genoptræningsplanen skal udleveres til dig senest ved udskrivelsen og sendes til din kommune, hvis genoptræningen skal foregå i kommunalt regi. Kommunen vil så tage kontakt til dig for en nærmere aftale om genoptræningen.

Specialiseret eller almindelig genoptræning?
Genoptræningen kan enten foregå på sygehuset, mens du er indlagt eller efter at du er udskrevet (specialiseret genoptræning), eller i kommunalt regi (almindelig genoptræning).

I følgende to situationer skal genoptræningen være specialiseret og foregå på sygehuset:

Hvis du har behov for genoptræning, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling
Hvis du har behov for genoptræning, der af hensyn til din sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.
I alle øvrige situationer skal genoptræning foregå som almindelig genoptræning i kommunalt regi. Det er lægen, som beslutter, om genoptræningen skal være specialiseret eller kan foregå som almindelig genoptræning.

Frit valg mellem genoptræningstilbud i kommunalt regi
Vurderer lægen, at du har behov for almindelig genoptræning efter udskrivning fra et sygehus, har du ret til at vælge mellem de genoptræningstilbud, som kommunen har til sine borgere og som er fagligt relevante for dig, eller som bopælskommunen køber sig til via private leverandører.

Du har også ret til at vælge genoptræningstilbud i andre kommuner, dog ikke genoptræningstilbud som kommunen har købt sig til hos private leverandører og tilbyder egne borgere.

Bopælskommunen skal ved den første kontakt til patienten informere om muligheden for frit valg mellem genoptræningstilbud i egen og andre kommuner.

En kommunes genoptræningsinstitutioner kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til genoptræning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat.

Frit valg ved specialiseret genoptræning på sygehuset
Hvis du ifølge genoptræningsplanen har behov for at modtage specialiseret genoptræning på et sygehus, har du ret til selv at vælge på hvilket sygehus i egen eller andre regioner, du vil modtage genoptræningen.

Det sygehus, du vælger efter reglerne om almindeligt frit valg, kan afvise at modtage dig, hvis de har væsentlig længere ventetid end andre sygehuses genoptræningsenheder.

Vær opmærksom på, at du selv skal arrangere og betale transporten frem og tilbage fra genoptræningen, hvis du vælger et andet hospital end det, du normalt ville være blevet henvist til.

Mere information om genoptræning
I vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (se nedenfor) kan du læse mere om reglerne for genoptræning, herunder finde oplysninger om retten til at modtage en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus samt om transport, frit valg, klageadgang mv.
Kilder/læs mere her:

Sundhedsloven,
kapitel 18
og
kapitel 39

Serviceloven kapitel 16, § 85 og 86

Bekendtgørelse nr. 918 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
.

Vejledning nr.9538 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension