K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-02-2017, 16:08   #121
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Landsretsdom om ulykkesbegrebet

http://elmer-adv.dk/nyheder/landsret...ykkesbegrebet/

Vestre Landsret har ved dom af 31. januar 2017 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en pædagogmedhjælpers ryg, nakke og hovedgener var en arbejdsulykke. Dommen har været ventet med spænding, da det er den første landsretsdom om ulykkesbegrebet efter Højesteret ved domme af 9. november 2016 præciserede ulykkesbegrebet – læs nærmere her.

Ankestyrelsen har efterfølgende også kommenteret højesteretsdommene på baggrund af et notat fra advokat Henrik Nedergård Thomsen.

Et væsentligt problem var – og er – at arbejdsskademyndighederne igennem lang tid har haft en praksis, hvorefter en skade, der også kan opstå af sig selv, kun anerkendes, hvis den arbejdsmæssige belastning er egnet til at skade en rask krop. Denne praksis er blandt andet beskrevet i AES’ generelle vejledning om anerkendelse af ulykker med ordene: ”Medicinsk årsagssammenhæng er den lægefaglige vurdering af, om en given hændelse/ påvirkning kan medføre de gener, som tilskadekomne har. Vi skal vurdere, om en hændelse eller påvirkning er generelt egnet til at medføre en skade i en rask krop”


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-02-2017, 13:59   #122
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Handicappet medarbejder opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven

http://www.jurainfo.dk/handicappet-m...andlingsloven/

Østre Landsret har for nyligt afsagt dom i en sag vedrørende opsigelsen af en deltidsansat handicappet medarbejder.

Forskelsbehandlingsloven forbyder som udgangspunkt afskedigelser, som direkte eller indirekte skyldes en medarbejders handicap. Beskyttelsen imod forskelsbehandling er dog ikke uden grænser. En handicappet medarbejder kan ikke kræve, at en arbejdsgiver opretholder ansættelsen, hvis medarbejderen på grund af handicappet ikke længere er egnet, kompetent eller disponibel til at varetage stillingen.

Arbejdsgiveren har efter loven en særlig pligt til at indrette eller at undersøge mulighederne for at indrette arbejdspladsen til den handicappedes behov, inden han skrider til afskedigelse af en handicappet medarbejder. Tilpasningsforpligtelsen omfatter blandt andet tilbud om nedsat tid eller omstrukturering af arbejdsgangene i den pågældende stilling, hvis dette vil afhjælpe medarbejderens funktionsnedsættelse.

Hilsen Peter

Bilag ( arkiv, domme)

http://www.jurainfo.dk/juridiske-nyheder/
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-03-2017, 12:41   #123
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fra afslag på erstatning efter hjernerystelse til 65 % erstatning for erhvervsevnetab

http://elmer-adv.dk/nyheder/hjernery...-erhvervsevne/

Ankestyrelsen har efter retssag og svar fra Retslægerådet ophævet en afgørelse fra juli 2014 om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne til en tidligere bevægelsespædagog. Foregående afgørelse er nu erstattet med afgørelse om ret til 65 procent i løbende erstatning for tab af erhvervsevne gældende fra december 2012.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-04-2017, 20:41   #124
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kalundborg kommune dømmes samt følger ikke Ankestyrelsens afgørelser

http://sn.dk/Kalundborg/Kommunen-doe...artikel/647601

Kalundborg Kommune er dømt til betaling af 1.731.413,90 kroner til en svært mentalt handicappet og autistisk ung mand. Mandens forældre havde passet den unge mand, indtil han blev 18 år. Herefter skulle den unge mand have hjælp stillet til rådighed af kommunen, hvilket han imidlertid ikke fik.

http://www.domstol.dk/Holbaek/Retsli...geriuge14.aspx

Borgerlig sag, Almindelig civil sag/betalingspåkrav
07-04-2017 kl.12:00. rettens kontor i Holbæk.
Rettens j.nr.: BS 3-385/2015
Domsafsigelse (§ 28 a, stk.2)
Retsmødet er offentligt
Dommer: Marianne T. Øllgaard
Sagsøger: Thomas Wolf Christiansen
Sagsøger: Bøje Støckel
Sagsøgernes advokat: Erik Høimark
Sagsøgte: Kalundborg Kommune
Sagsøgtes advokat: Lars Carstens

http://www.altinget.dk/artikel/15577...-ankestyrelsen

KL-formand Martin Damms (V) hjemkommune Kalundborg har siden december undladt at rette ind efter en afgørelse fra Ankestyrelsen, der pålagde kommunen at betale børnepenge tilbage til en borger.

Pengene havde kommunen bedt Udbetaling Danmark om at trække fra borgerens børnecheck, som kompensation for manglende betaling for en daginstitutionsplads.


Politikere risikerer dagbøder

En afgørelse fra Ankestyrelsen er bindende for en kommune. Følger en kommune ikke afgørelsen har Statsforvaltningen mulighed for at pålægge kommunen at rette ind. Dette kaldes 'fogedfunktion'.

I sidste ende kan kommunernes efterlevelse af en afgørelse gennemtvinges ved at pålægge de ansvarlige politikere dagbøder.

Den 1. april overgår det kommunale tilsyn formelt fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Hermed følger også tilsynets fogedfunktion.

Ankestyrelsen oplyser, at der ikke findes nogen fast hovedregel for, hvor lang tid der højest må gå, inden en kommune skal have fulgt en afgørelse.

Fra den 1. april varetager Ankestyrelsen det almindelige kommunale tilsyn i stedet for Statsforvaltningen. Overgangen til Ankestyrelsen ændrer ikke i sig selv de kompetencer, der er knyttet til det kommunale tilsyn," siger Ankestyrelsens vicedirektør Christian Vigh.

Ankestyrelsen har dermed de samme kompetencer, som Statsforvaltningen har haft, når det gælder 'fogedfunktionen'.

Det betyder ifølge Christina Vigh, at Ankestyrelsen både kan tage en 'fogedsag' op af egen drift og efter henvendelse fra en borger. I praksis er det dog ofte henvendelse fra en borger, der giver anledning til en fogedsag.

"Ankestyrelsen vil i sin interne organisering understøtte, at der er den tilstrækkelige opmærksomhed på udøvelsen af fogedfunktionen. Det gælder både sager, hvor Ankestyrelsen selv har afgjort en sag som klageinstans. Det gælder også sager, en anden klagemyndighed har afgjort, som der er brug for at gennemtvinge ved hjælp af fogedfunktionen,” siger Christina Vigh til Altinget.

FAKTA

Ankestyrelsens afgørelse i Kalundborg-sagen

Du har klaget over A Kommunes afgørelse om modregning i børne- og ungeydelse for manglende betaling for dagtilbud. A Kommune afgjorde sagen den 18. april 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er:

• Kommunen kan ikke modregne i din udbetaling af børne- og ungeydelse.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse. Kommunen skal derfor tilbageføre de penge, som kommunen eventuelt har modregnet hos dig. Kommunen kontakter dig.

Ankestyrelsens afgørelse
Principafgørelse 93-16

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186045

Principafgørelsen fastslår

Forældre skal betale for deres barns ophold i daginstitution.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om børne- og ungeydelse og udbetaler ydelsen. Det er staten, der afholder udgiften til børne- og ungeydelsen.
Kommunen har ikke hjemmel til at træffe afgørelse om, at borgerens restance for manglende betaling for dagtilbud skal modregnes i udbetaling af børne- og ungeydelse

PH

Mon Ankestyrelsen vil fortsætte Statsforvaltningen Tilsynets praksis, aldrig at bruge deres sanktionsret i sociale sager?

Kun tiden vil vises om Ankestyrelse vedbliver at være en svag styrelse, som ikke følger de regler, som Folketinget har givet dem.


Glem ikke hvor mange sager Ankestyrelsen selv taber ved de civilretslige domstole:

http://elmer-adv.dk/nyheder/retssage...tyrelsen-2015/

Hilsen Peter

42.473

Sidst redigeret af phhmw; 10-04-2017 kl. 20:44.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-04-2017, 20:31   #125
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
De svageste borgers retssikkerhed.

OBS! Bør følges af alle på k10!

http://www.advokatsamfundet.dk/Servi...20udsatte.aspx

Respekten for borgernes retssikkerhed er en grundpille i en retsstat og et demokrati som det danske. Særligt afgørende er det, at retssikkerhed nyder den nødvendige respekt på de områder, hvor offentlige myndigheder er tillagt beføjelser til at føre kontrol med og træffe afgørelser med retsvirkning for borgerne.

Den samfundsmæssige og retspolitiske udvikling har de seneste år resulteret i, at retssikkerheden på det sociale område på adskillige parametre er blevet forringet. Det er eksempelvis sket ved, at mængden af regler og love ikke kun er vokset i antal, men også ved, at lovgivningen konstant er blevet ændret og øget i kompleksitet, så det er blevet vanskeligt for den enkelte borger og sagsbehandler at gennemskue den eksisterende regulering.

Projektets formål

Justitia vil derfor som et nyt juridisk fokusområde i de kommende år rette blikket på socialt udsattes retssikkerhed. Formålet er gennem en række faglige analyser at identificere og belyse nogle af de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der eksisterer på det sociale område, samt at fremsætte konkrete løsningsforslag, der kan forbedre de juridiske rammevilkår for både borgerne og de fagfolk og organisationer, som dagligt arbejder med socialt udsatte.
I nærværende artikel vil jeg fremhæve nogle af de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der gør sig gældende for særligt udsatte grupper, og som vi i Justitia i de kommende år vil sætte fokus på.

I samarbejde med Justitia

http://justitia-int.org/advokaten-sv...retssikkerhed/

Respekten for borgernes retssikkerhed – uanset borgernes økonomiske, sociale og mentale ressourcer – er en grundpille i en retsstat og et demokrati som det danske. Desværre viser den samfundsmæssige og retspolitiske udvikling, at ikke alle borgere er stillet lige, når det gælder respekten for retssikkerheden.

http://arbejderen.dk/indland/tænketa...-retssikkerhed

Hun vil i projektet blandt andet se på mulighederne for at få retshjælp, klagemuligheder, sagsbehandlingstider samt konsekvenser af, at kommunerne både skal yde vejledning, tildele ydelser og varetage kontrollen heraf.

– Sammen med Advokatsamfundet vil vi også se på en række meget principielle sager og vurdere, om forvaltningen har overtrådt lovgivningen i forhold til den enkelte borger.

Justitia håber, at projektet kan bane vejen for lovændringer, der forbedrer socialt udsattes retssikkerhed. Hvilke konkrete ændringer, der er behov for, vil tænketanken løbende komme med bud på i de kommende år.

Hilsen Peter

Følgende er tilsendt Justitia

Kære Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

VEDR.: De svageste borgers retssikkerhed

http://www.advokatsamfundet.dk/Servi...20udsatte.aspx

Spændende, at konstatere, at professionelle uden for kredsen af de svageste borger er begyndt, at observere og reagerer på den manglende retssikkerhed, inden for alt for mange områder.

Jeg bemærker nogle kodeord, i din fremlægning som:

Sagsbehandlingstider

Forkerte afgørelser i sociale sager; kommunen, Ankestyrelsen

Overvågning.

Korrekte afgørelser

Kontrolgrupper (SAK Sammenslutningen af Kontrolmedarbejdere)

Du kender sikkert www.k10.dk et autonomt sted, hvor alminelige mennesker hjælper hinanden, inden for den bizarre sociale verden.

Personligt har jeg brugt lidt af mit overskud på at rådgive andre. Nogle af disse temaer kunne du muligvis have glæde af, hvilket ville glæde mig.

Journalister og folketingsmedlemmer følger med på k10 og indsamler materiale til deres § 20 spørgsmål i Folketinget

Sagsbehandlingstider iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2, som kommunernes embedsmænd er yderst kreative for borgerne IKKE får kendskab til:

12 års arbejde med ca 35 vundne sager ved Statsforvaltningens Tilsyn:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Tvang i den sociale sagsbehandling, lumbale operationer, lykkepiller, ETC elektrochok, tabe sig Principafgørelse 108-13 sygedagpengestop hvor Ankestyrelsen IKKE efterlever Folketingets forbud imod tvang i en forsøgsperiode frem til kuli 2019

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Angiv din nabo Embedsmænd der arbejder politisk for at få fri adgang til privathjem og afhøring af ens nabo uden dommerkendelse.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Socialrådgivere skal være autoriserede, børneanmeldelser, sexmisbrug etc Pornofotografer, præster som sagsbehandlere på Jobcentre

https://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

Ankestyrelsen taber deres ulovlige afgørelser og Principafgørelser ved de civilretslige domstole

https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Rehabiliteringsteamet & Pensionsnævnets sammensætning, hvor formanden for Pensionsnævnet også sidder i Rehabiliteringsteamet og indstiller til sig selv, som formand for Pensionsnævnet. Retssikkerhed????? Samtidig med at denne formand også kan bevilges som Mentor til en borger!!!

https://www.k10.dk/showthread.php?t=32798&page=3

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28338

Udbetaling Danmark hvilke sagsbehandlingstider har de? Som skal være politisk vedtaget men der sidder også ikke-politikere i bestyrelsen.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=29610

Problemstillingen med retssikkerheden der skrider, set fra min kørestol, er den manglende konsekvens når kommunerne, embedsmænd/kvinder bevidst eller ubevidst sagsbehandler ulovligt. Hvad ellers Folketinget vedtager af love eller udsender af hyrdebrevet har ingen betydning for de professionelle. De gør hvad de får besked på eller sagsbehandler efter private holdninger.

Jeg håber du kan bruge bare lidt af det tilsendte og skulle du have spørgsmål nu eller senere står jeg til din rådighed.

Med venlig hilsen

Peter

CC.: offentliggjort på www.k10.dk

Sidst redigeret af phhmw; 12-04-2017 kl. 22:16.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-04-2017, 14:56   #126
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Erstatningsansvarlig for manglende iværksættelse af arbejdsprøvning.

http://elmer-adv.dk/nyheder/manglende-arbejdsproevning/

Byretten fandt, at Mariagerfjord Kommune var erstatningsansvarlig i forbindelse med afklaring af borgerens arbejdsevne, da kommunen over en 5-årig periode ikke iværksatte arbejdsprøvning med henblik på afklaring af hans erhvervsevne – hvilket Beskæftigelsesankenævnet ellers havde pålagt kommunen i deres afgørelse.

Borgeren klagede til det daværende Beskæftigelsesankenævnet, som i afgørelse af november 2012 omgjorde kommunens afgørelse om sygedagpenge, således at borgeren fortsat havde ret til sygedagpenge.

I oktober 2014 blev borgeren visiteret til ressourceforløb – stadig uden at have været arbejdsprøvet – og efter 2 år i ressourceforløb (stadig uden arbejdsprøvning), blev han i oktober 2016 tilkendt førtidspension.

Vores synspunkt var, at borgeren ville have været afklaret langt tidligere end tilfældet blev – og dermed havde oppebåret ydelse i form af førtidspension i stedet for kontanthjælp – hvis kommunen havde efterlevet Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og iværksat arbejdsprøvning som pålagt.

Retten i Aalborg fandt, at kommunen handlede ansvarspådragende ved at ikke have søgt borgerens arbejdsevne afklaret på et tidsligere tidspunkt. Byretten fandt, at det heller ikke kunne føre til andet resultat, at borgeren ikke selv havde anmodet om at blive arbejdsprøvet, ligesom det også var uden betydning, at kommunen vurderede, at borgeren ikke havde en egentlig vilje til at medvirke til en afklaring.

Henset til at borgeren i oktober 2016 blev tilkendt førtidspension, fandt retten, at kommunen havde bevisbyrden for, at han ikke ville være tilkendt førtidspension tidligere end oktober 2016, såfremt kommunen havde opfyldt sin forpligtelse til at afklare hans arbejdsevne og iværksætte en arbejdsprøvning tidligere.

Den bevisbyrde kunne kommunen ikke løfte, og de var derfor erstatningsansvarlige for det økonomiske tab, som borgeren havde lidt og som skønsmæssigt blev fastsat til 100.000 kr.

http://elmer-adv.dk/erstatning-for-f...ng-af-din-sag/

NÅR KOMMUNENS BEHANDLING BETYDER, AT DU TABER PENGE

Ofte vil du som borger komme til at bære den økonomiske byrde ved kommunens fejl, selvom du har klaget til Ankestyrelsen eller Ombudsmanden. Hverken Ankestyrelsen eller Ombudsmanden kan dømme kommunen til at udbetale erstatning for et tab, som du har lidt som følge af fejlagtig eller langsommelig sagsbehandling.

På beskæftigelsesområdet gælder der et krav om, at din arbejdsevne er afklaret inden du kan tilkendes en varig ydelse som førtidspension eller fleksjob. Derfor er konsekvensen af manglende iværksættelse af arbejdsevneafklaring et afslag på ydelsen, og du risikerer at stå uden noget offentligt forsørgelsesgrundlag i en længere periode – alene på grund af kommunens behandling af din sag.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-04-2017, 22:38   #127
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 629
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Ankestyrelsen taber sag i Højesteret

Selvom en borger med arbejdsskade har store smerter og funktionsnedsættelser, så kan et vis aktivitets niveau fra skadelidte godt være forenelig med dette.

Ankestyrelsen skal anerkende dette, dommen lyder: "Ankestyrelsen skal anerkende, at As erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken den 30. januar 2007 udgør 65 %"

se her:

https://www.fagbladet3f.dk/artikel/t...ans-erstatning

Tryk på rød fremhævning i artiklen, så kan selve dommen ses

Sidst redigeret af Reno; 24-04-2017 kl. 22:41.
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2017, 15:50   #128
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteretsdom ovenstående indlæg...

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...nts/109-16.pdf

Når man tænker på, at Ankestyrelsen er borgernes eneste ankemulighed, er det dybt betænkeligt, at Ankestyrelsen taber deres ulovlige afgørelser & Principafgørelser.

Det er dybt betænkeligt, at Ankestyrelsen, som foregangsmand, kan udsende "Gældende" Principafgørelser efter gamle analyser, som giver Ankestyrelsen mulighed for at udbrede at lumbale operationer er risikofrie.


Brev til Ankestyrelsen fra k10
https://www.k10.dk/showpost.php?p=316575&postcount=182

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-04-2017, 19:58   #129
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vinder sag over Randers Kommune sygedagpenge forkert afgørelse

Ugens dom april 2017

http://amtsavisen.dk/Forside/Birte-S...artikel/337446

Fredag afgjorde Landsretten, at Randers Kommune skal betale erstatning til Birte Sørensen, som tilbage i 2011 blev sygemeldt og senere fik frataget sygedagpenge af Randers Kommune. Tidligere vandt kommunen sagen i Byretten

Sagen tager sit udgangspunkt tilbage i juli 2011, hvor Birte Sørensen bliver sygemeldt fra sit arbejde. I april 2012 beslutter Randers Kommune, at hun ikke er berettiget til sygedagpenge, da hun efter kommunens opfattelse godt kan passe et 37 timers job.

I oktober 2012 lyder det fra Beskæftigelsesankenævnet, at den afgørelse fra Randers Kommune er forkert, og nævnet pålægger kommunen at sende Birte Sørensen i arbejdsprøvning. Først i januar 2014, altså 15 måneder efter, får Randers Kommune iværksat en arbejdsprøvning af Birte Sørensen, som i den mellemliggende periode går uden indtægt.

Da det er Randers Kommune, der har truffet en forkert afgørelse og derefter været langsomme til at efterfølge kravet fra Beskæftigelsesnævnet, er det også kommunen, der skal betale for den tid, Birte Sørensen ikke har haft nogen indtægt. Sådan blev afgørelsen i landsretten i fredags, og det er socialrådgiver fra HK Østjylland, Steffen Friis, ganske tilfreds med.

Hilsen Peter

44.275
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-05-2017, 07:35   #130
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.730
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Erhvervsevnetab efter rygskade kunne ikke nedsættes grundet psykiske gener

http://elmer-adv.dk/nyheder/psykiske...hvervsevnetab/

Ankestyrelsen har efter en dom fra Retten i Lyngby fra 2016 forhøjet erhvervsevnetabet fra oprindeligt 25% til 60%, hvorfor en kvinde ramt af psykiske gener og fysisk skade har fået forhøjet sin erstatning svarende til ca. 800.000 kr.


Ramt af rygskade

Sagen drejede sig om en sygeplejerske, der i 1999 pådrog sig en rygskade med efterfølgende langvarigt smerteforløb – også selvom hun blev opereret. Hun blev afskediget og havde depressive tendenser uden der dog blev stillet nogen egentlig psykiatrisk diagnose.

Hun fik bevilget revalidering og fik i den periode 25% midlertidig erhvervsevnetabserstatning, og dernæst ansættelse på 20-25 timer i to private lægepraksis nogle år.

I 2009 blev hun sygemeldt med henvisning til stress og depression, og fik efterfølgende tilkendt et fleksjob.

Kommentar

Først og fremmest er det væsentligt at fremhæve, at psykiske gener ofte ledsager væsentlige fysiske gener og/eller social eller økonomisk usikkerhed, og at det er myndighederne, der skal påvise andre grunde hertil, hvis der skal foretages fradrag. Det er efter vores opfattelse endvidere væsentligt i denne type af sager, hvor der ofte er konkurrerende helbredsmæssige forhold, at disse muligvis kan bruges til fradrag i et mén, men ikke kan bruges til fradrag i erhvervsevnetab, medmindre det sandsynliggøres, at det ville påvirke erhvervsevnen uafhængigt af skaden. I denne sag, at slidgigtsgener og ledklager ikke ville have påvirket erhvervsevnen af sig selv.

http://elmer-adv.dk/psykiske-arbejdsskader/

I princippet kan enhver psykisk sygdom anerkendes som arbejdsskade.

http://elmer-adv.dk/vores-fagomraader/arbejdsskade/

ERSTATNING FOR DIN ARBEJDSSKADE

Hilsen Peter

phhmw

Operationer i ryggen ender ikke altid med succes, uanset hvad embedsmænd i Ankestyrelsen mener, at lumbale operationer er nær risikofrie.

Ref Principafgørelse 108-13 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:07.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension