K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-01-2024, 22:08   #301
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Standard svar til Facebook GOP optræning etc

En tilfældig rygpatient:

Hej jeg blev opereret med ny stivgørende operation i lænden L5/S1, da der ikke var sket knogleheling ved samme operation i januar 2020. Ved sidste operation i oktober 2023 blev skruerne fjernet, da de sad og generede facetleddene.

Det er nu snart 3 måneder siden jeg blev opereret - men desværre så oplever jeg ikke, at jeg har færre smerter i hverken min lænd eller mine ben efter operationen. Men det er jeg så heller ikke blevet stillet i udsigt. Jeg har rigtig mange problemer med at min lænd den låser specielt i højre side og jeg har ondt i balde/baglår og ned i hele benet. Jeg oplever også af og til at min ryg den låser andre steder - men jeg har også flere andre steder i ryggen med degenerative forandringer.

Ud over min rygproblemer så har jeg også fået 2 nye hofter - november 2021 og januar 2023 - her har jeg også stadig smerter af og til - specielt i højre sides lyske og hoftebøjer. Jeg fik nemlig reelt ny hofte i denne side november 2020 - og havde efterfølgende så mange smerter og problemer inden man ved 3. opinion efter 1 år fandt ud af, at protesen var sat forkert.

Jeg frygter bare nu at jeg måske aldrig bliver helt smertefri og jeg skal lære at leve med de smerter jeg har i benene/ryggen - jeg er kun 50 år. Jeg sover rigtig dårligt om natten pga.smerter og ubehag. Nogle nætter oplever jeg også at mit højre ben ligesom føles koldt - hvad kan det mon skyldes?
Jeg skal til 3 mdr. kontrol om 2 dage på Capio.

En anden tilfældig rygpatient

Jeg læste lige dit opslag, og faldt lige over det du skriver med smerter i balde, lår og ned i benet.

Jeg har selv været igennem hele 5 ryg operationer - senest i november 2023. Her fik jeg sat 3 kiler ind i lænden - der hvor skruerne fra første operation havde siddet(de blev fjernet fordi de ikke sad fast overhovedet, og derfor erstattet med kiler).

Mellem jul og nytår begyndte det at trække/jage ned gennem balden, låret og ned i benet i højre side. Jeg tænkte at det måske var iskias nerven, indtil det så pludselig var i begge ben. Jeg blev røntgen fotograferet, og lægen sagde at der var slået en lille flig af den ene kile.

Det blev meget værre - så nytårsaftensdag måtte jeg på sygehuset, da jeg hverken kunne gå, stå, sidde eller være i min krop. Her fik jeg af vide at det var nervesmerter! 🤔

Jeg snakkede så med lægen der opererede mig, og han sagde så at smerterne skyldtes det brud jeg havde i lænden! De informerede mig ikke om at det var et brud før jeg selv ringede!

Det trækker/jager fra lænden, ned i balden, ned i låret og ned gennem benet og gør så ubeskrivelig ondt hele døgnet.


STANDARD SVAR

XXXXX og alle andre ryg-patienter med operation bag Jer.

Det er sjældent at ryg-patienter beskriver efterforløbet af store operationer, hvad, hvornår kunne I påbegynde optræning?

Hvilken form for optræning modtager I og hvilken optræning fortsætter i med, efter at I er AFSKREVET, færdigbehandlet hospital?

Først tidligst 1 år efter operation, kan speciallæger udtale sig om operationen er en succes. Jeg møder desværre en del ryg-patienter, som ikke kender deres lovkrævede GOP, Genoptræningsplan, som patienten skal have i hånden FØR udskrivning, hvor lægen kan kræve en dato på hvornår en optræning skal påbegyndes, på hvilket niveau.

Derfor kend reglerne om GOP Genoptræningsplan, vederlagsfri uanset diagnose, indtil patienten bliver AFSKREVET fra hospital og overgår til § 140, som ikke nødvendigvis vederlagsfri, alt efter diagnose.

Alt er individuelt, en patient bliver der udført stor ryg-operation og patienten rejser sig hurtigt og har det godt.

Mange får det, som beskrevet af forskellige årsager.

Men at give op på nuværende tidspunkt vil ikke være formålstjeneligt.

Men korrekt optræning kan ingen undgå, ejheller dem der har det godt i begyndelsen. GOP Genoptræningsplan:

Lovbunden og kommunen har ikke retten til at justerer på en GOP. https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

og

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling , som følges slavisk, herunder "Diagnoselisten" https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...c9GZ8S7_oRw7gY

Held og lykke med Jeres situation, smerter som ingen bare skal finde sig i eller leve med, uden at afprøve alle muligheder.

Med venlig hilsen 🤝

Bilag https://www.k10.dk/showpost.php?p=375201&postcount=300

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2024, 12:25   #302
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi fortolkes forkert

24 januar 2024

https://www.scleroseforeningen.dk/ny...HNlVjFyASWhEAA

KORT FORTALT
Siden 1. januar har Scleroseforeningen dagligt modtaget henvendelser fra medlemmer, der er blevet frataget store dele af deres vederlagsfri behandling af deres fysioterapeut. Oftest sker det uden sundhedsfaglig begrundelse. Det er et klart brud på reglerne, og det får nu Scleroseforeningen til at opruste sin juridiske hjælp.

Enten har de praktiserende fysioterapeuter ikke fået ordentlig forklaret, hvordan den nye honorarstruktur skal forstås og forvaltes, og har fået det hele galt i halsen. Eller også er der fysioterapeuter derude, der ganske enkelt nægter at følge den overenskomst, de selv har indgået

Nadia Buchard
rådgivningschef i Scleroseforeningen
Ved årsskiftet blev der indført nye retningslinjer https://www.fysio.dk/radgivning-regl...r-med-sklerose for behandlingsindsatsen for sclerosepatienter, der får fysioterapi vederlagsfrit som følge af deres sygdom. De nye retningslinjer inddeler patienter med sclerose i fasebeskrivelser, der har til formål at udbrede et ensartet vidensgrundlag om sygdommen og en ensartet kvalitet i behandlingsindsatserne, hvor store forskelle fra postnummer til postnummer og fra klinik til klinik hidtil har gjort sig gældende. Kort før jul blev der lavet en patientpjece, hvor du kan læse mere om faseinddelingen. https://www.fysio.dk/globalassets/do...pjece-2023.pdf

De nye retningslinjer ændrer ikke på, at sclerosepatienter har ret til vederlagsfri fysioterapi. De ændrer heller ikke på, at fysioterapeuten skal tilrettelægge behandlingen ud fra den enkelte patients individuelle behov, sådan som fysioterapeuten altid har skullet. Det har Danske Fysioterapeuter igen og igen understreget, når Scleroseforeningen har foreholdt den faglige organisation de mange henvendelser, som Scleroseforeningen siden årsskiftet har fået fra medlemmer med sclerose, der oplever at få frataget store dele af deres behandling efter indførelsen af de nye retningslinjer.

Men hvorfor oplever så mange sclerosepatienter så, at de fra årsskiftet har fået deres behandlingsindsats drastisk reduceret af deres fysioterapeut?

Regler fejlfortolkes
De nye retningslinjer, der er del af Danske Fysioterapeuters seneste overenskomstaftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, medfører en ændret honorarstruktur for de praktiserende fysioterapeuter.

Den nye måde at honorere fysioterapeuterne på svarer ifølge Danske Fysioterapeuter og de øvrige overenskomstparter til den tidligere økonomi for de samme patienter. Dog på nær 2,5 %, som parterne regner med at kunne opnå i ”effektiviseringsgevinst”. Dels ved i højere grad at ensarte behandlingsindsatserne på tværs af landet gennem de forskellige fasebeskrivelser, dels ved at understøtte patienter, som er i stand til at træne uden supervision af fysioterapeuten, i at selvtræne. ”Den nødvendige effektivisering bør kunne findes i de faglige beskrivelser vedr. behandlingen af patienterne i de forskellige forløbsfaser. Herunder muligheden for at tilbyde usuperviseret selvtræning i perioder for de patienter, hvor det kan være fagligt relevant”, lyder det i Danske Fysioterapeuters vejledning til fysioterapeuter, der har sclerosepatienter i vederlagsfri behandling. De 2,5 % skal bruges til at få flere patienter ind i ordningen.

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...lingsindsatsen

Den ændrede honorarstruktur er efter Scleroseforeningens rådgivningschefs opfattelse selve hovedårsagen til, at indførelsen af de nye retningslinjer har fået en ”rigtig skidt start”.

Den nye måde at honorere fysioterapeuterne på betyder, at fysioterapiklinikken fremover får et fast månedshonorar for hver af klinikkens patienter med sclerose, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Det månedlige honorar per patient er forskelligt afhængigt af sygdommens sværhedsgrad og patientens egne muligheder for at kunne selvtræne eller supplere med selvtræning, men det faste månedlige honorar, der udløses for den enkelte patient, er ikke et loft over, hvor meget behandling den enkelte patient må få, og det er i direkte strid med overenskomsten, hvis det forvaltes sådan.

Månedshonorarerne for den enkelte kliniks sclerosepatienter er et gennemsnit, der skal ses hen over hele året med dets ferieperioder og sygdomspauser, og som frit kan administreres på tværs af hele porteføljen af patienter i strukturerede forløb i den enkelte klinik.

Ikke desto mindre forvaltes det månedlige honorar som et loft over den enkelte patients behandling, oplever Scleroseforeningens rådgivningschef.

”Det rene kaos”
”Det grundlæggende og gennemgående problem i de mange henvendelser, vi får, er, at fysioterapeuterne fejlagtigt fortolker månedshonoraret for den enkelte patient som et max eller et loft over, hvor meget behandling patienten kan få,” forklarer rådgivningschef Nadia Buchard, der kalder indførelsen af de nye retningslinjer for "kaotisk".

”Det er det rene kaos,” lyder rådgivningschefens klare dom på baggrund af de mange henvendelser, som Scleroseforeningen har fået siden indførelsen af de nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi for sclerosepatienter:

”Enten har de praktiserende fysioterapeuter ikke fået ordentlig forklaret, hvordan den nye honorarstruktur skal forstås og forvaltes, og har fået det hele galt i halsen. Eller også er der praktiserende fysioterapeuter derude, der ganske enkelt nægter at følge den overenskomst, de selv har indgået,” siger Nadia Buchard.

I Danske Fysioterapeuters vejledning af fysioterapeuterne i de nye retningslinjer fremgår det dog sort på hvidt, at ændringer i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i honorarets størrelse er i strid med reglerne: https://www.fysio.dk/radgivning-regl...lingsindsatsen

”Udgangspunktet vil være, at patienterne modtager den behandling du vurderer er fagligt relevant ud fra en konkret individuel vurdering. Ændringer i behandlingsplanen og -indsatsen skal derfor være fagligt funderede. Du kan altså ikke ændre i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i forløbshonorarets størrelse. Hvis du ændrer behandlingsindsatsen overfor patienten, er det vigtigt, at du giver patienten en faglig begrundelse for ændringen,” lyder det i vejledningen.

Ingen tid at give af
”Ordningen er kommet så skævt fra start, at det ingen mening giver at se tiden an, sådan som Danske Fysioterapeuter hidtil har insisteret på over for os. Det står klart, at problemerne er af en art, der ikke vil løses af sig selv, og for hver uge der går uden den nødvendige træning, risikerer patienterne at miste funktion,” siger Nadia Buchard.

Derfor har Scleroseforeningen også kontaktet KL og Danske Regioner med henblik på at få overenskomstparterne til at sætte sig sammen igen og i fællesskab få rettet op på den skæve start og de alvorlige konsekvenser, fysioterapeuternes fejlfortolkning af reglerne har for sclerosepatienters vederlagsfri fysioterapibehandling.

I slutningen af sidste uge mødtes Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner derfor med Scleroseforeningen om den uholdbare situation, og i forlængelse af mødet blev løsninger drøftet mellem overenskomstparterne for lukkede døre.

”Jeg noterer mig, at overenskomstparterne var fuldstændigt enige med os i, at situationen er så alvorlig og uholdbar, at der omgående skal rettes op på problemet med den overenskomststridige forvaltning af reglerne," siger Nadia Buchard.

I starten af denne uge har overenskomstparterne efterfølgende orienteret Scleroseforeningen om, at der omgående vil blive sat massivt ind for gennem bedre vejledning af fysioterapeuterne at undgå, at månedshonorarerne bliver forvaltet i modstrid med reglerne, ligesom eventuelle ændringer af behandlingsindsatserne kan komme på tale.

"Vores klare forventning er derfor, at alle sejl bliver sat til over for de mange regelbrud i forvaltningen af de nye retningslinjer, så mennesker med sclerose kan få den behandling, de har behov for og ret til, og jeg kan love hver og en, der modtager vederlagsfri fysioterapi, at det kommer vi til at følge meget tæt og at holde de ansvarlige overenskomstparter op på," siger rådgivningschefen.

Få juridisk hjælp
For at hjælpe dig, der lige nu oplever at få reduceret din behandlingsindsats hos din fysioterapeut uden nogen sundhedsfaglig begrundelse, eller som på anden vis oplever at komme i klemme i fysioterapeutens forvaltning af de nye retningslinjer, har Scleroseforeningen ansat en juridisk medarbejder.

Sammen med rådgivningschef Nadia Buchard vil den juridiske medarbejder hjælpe med at besvare de mange henvendelser fra medlemmer, der er kommet i klemme i den vederlagsfri fysioterapiordning.

Den juridiske medarbejder kan også vejlede dig om, hvilke muligheder du har for at klage, og hvor du skal klage i netop din region. Det kan være en uoverkommelig opgave at skulle klage for nogle patienter. Gælder det også for dig, har du fremover mulighed for at få Scleroseforeningens hjælp til at løfte klagebyrden.

Læs mere om, hvordan du klager i boksen.

OBS: Har du spørgsmål til, hvordan du klager eller brug for hjælp til det, så skriv til rådgivningschef Nadia Buchard på [email protected] eller ring på 36463646
Webinar om vederlagsfri fysioterapi

Tirsdag den 30. januar 2024 kl. 16-17 afholder Scleroseforeningen et webinar om de nye strukturerede behandlingsforløb for medlemmer med sclerose, der modtager vederlagsfri fysioterapi.

Læs mere og tilmeld dig her

Sådan klager du

Klager over den sundhedsfaglige behandling

Er du uenig i fysioterapeutens vurdering af din faseinddeling eller af dine specifikke behandlingsbehov, og er det ikke lykkedes at nå til enighed med fysioterapeuten via dialog, så er der tale om en klage over den sundhedsfaglige behandling. Ønsker du at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal det ske til
Styrelsen for Patientklager

Du kan sende en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed gennem borger.dk, hvor du kan oprette et klageskema
her
.

Klager over service/serviceniveau

Klager over servicen eller serviceniveauet i fysioterapeutens tilrettelæggelse af din behandlingsindsats skal i stedet rettes til den region, hvor din fysioterapeut har sin praksis. Når regionen modtager din klage, sender regionen klagen videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi. Vedrører din klage manglende overholdelse af overenskomstaftalen, fx hvis din behandling bliver reduceret, uden at det sker ud fra en individuel faglig vurdering af dit behandlingsbehov, skal din klage også sendes til regionen. Det sker via sikker post, hvor du som patient skal udfylde og sende et skema til regionen. Nedenfor får du link til de enkelte regioner:

Region Hovedstaden:
Klage over behandling eller service (regionh.dk)

Region Sjælland:
Klage og erstatning - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Region Syddanmark:
Klagevejledning og klager over andre forhold (regionsyddanmark.dk)

Region Midtjylland:
Klage og erstatning - Sundhed - Region Midtjylland (rm.dk)

Region Nordjylland:
Få hjælp til at ... (rn.dk)

Har du spørgsmål til, hvordan du klager eller brug for hjælp til det, så skriv til rådgivningschef Nadia Buchard på
[email protected]
eller ring på 36463646

phhmw
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx


Det er blevet kompliceret.
https://www.fysio.dk/radgivning-regl...r-med-sklerose

Strukturerede forløb for patienter med sklerose
Her kan du læse mere om de nye strukturerede forløb og finde vejledning og inspiration til, hvilken forløbsfase dine patienter skal tildeles.

Fra den 1. januar 2024 skal patienter med sklerose indgå i de strukturerede forløb. På baggrund af din faglige vurdering, placeres patienten i den af de 5 forløbsfaser, som er relevant i forhold til patientens sygdomskarakter.

Der kan være mange symptomer på sklerose, som kan skifte i både karakter og styrke over tid. Det medfører, at behandlingsindsatserne også kan variere alt afhængigt af, hvor i sit sygdomsforløb din patient er.

Du skal som fysioterapeut fungere som facilitator for, at patienten kan håndtere sin egen sygdom med et så højt aktivitetsniveau som muligt.

Vejledninger og inspirationskatalog
Inden du placerer dine patienter i en af de 5 faser, er det vigtigt, at du forstår de fysiske og kognitive udfordringer, som mennesker med sklerose har. Det er beskrevet i Praksisanbefalinger - fysioterapi til mennesker med MS udarbejdet af Anders Skjerbæk fra Sclerosehospitalerne.

Du skal forstå indholdet i hver af de 5 faser til dine patienter, og kunne vurdere funktionsniveauet for dine patienter med sklerose, samt tildele dem den rette fase.

Til at støtte dig i valget af fase for din patient, er der udarbejdet Vejledning til brug af ydelser i strukturerede forløb og Inspirationskatalog for behandlingsindhold.

OBS. Det er fortsat vigtigt at huske på, at henvisningskriterierne fra Sundhedsstyrelses vejledning til vederlagsfri fysioterapi stadig er gældende. Det samme gælder for limiteringen med maks. fire individuelle konsultationer i gennemsnit pr. patient, der er henvist med progressiv sygdom uden svært fysisk handicap.

Se ydelsesnumre og takster for forløbsydelser for sklerosepatienter

Webinar om strukturerede forløb

Se eller gense Enhed for Kvalitet og Modernisering gennemgå anbefalingerne for det strukturerede forløb for patienter med sklerose.

Se webinar - kræver log in

Formålet med strukturerede forløb for patienter med sklerose er
At sikre høj kvalitet
At ensarte behandling
At give gennemsigtighed
Et beslutningsværktøj til fysioterapeuten
At styrke patientens mestringsevne
De faglige anbefalinger i faserne skal ses som en vejledning og et beslutningsstøtteværktøj til dig som fysioterapeut.

Forløbene skal ligeledes være med til sikre nogle effektiviseringsgevinster, der kan skabe mere plads for patienterne i den vederlagsfri ordning.

Se og hent materiale

Se video: Introduktion af strukturerede forløb for patienter med sklerose


Se videoer om nødvendig viden om sklerose

Se videoer om nødvendig information til din behandlingsplan

Hent vejledning til brug af ydelser i strukturerede forløb for MS-forløb (pdf)
Vejledningen er udarbejdet for at understøtte din vurdering af patientens behov og inddeling i forløbsfase. Vejledningen er udarbejdet som en printvenlig pjece.

Hent inspirationskatalog for behandlingsindhold i forløb (pdf)
Kataloget er tiltænkt som et støtteværktøj, som du kan bruge til at tilrettelægge din behandling til dine patienter med sklerose.

Hent Praksisanbefalinger – Fysioterapi til mennesker med MS (pdf)
Rapporten beskriver multipel sklerose som sygdom, og hvilke måleredskaber der kan bruges i undersøgelsen af faseinddelingen.

Hent Flowdiagram – Oversigten over patientens vej ud i faserne 1-5 (pdf)

Hent pixibog om multipel sklerose (pdf)
Denne pixibog om multipel sklerose kan du printe og have liggende i dit behandlingslokale. Pixibogen kan hjælpe med at forklare patienten om de nye forløb, og hvilken fase de indplaceres i.

Hent patientpjece om multipel sklerose (pdf)
Patientpjecen kan printes og ligge i venteværelset, som vejledning til patienter med multipel sklerose. Patientpjecen er udarbejdet som en printvenlig pjece.

Vidste du, at:

når din patient med sklerose kommer til sin første konsultation i måneden, skal du registrere månedshonoraret for den fase, som du placerer patienten i.
du fortsat skal registrere de ydelser, som patienten ellers modtager på klinikken, men disse vil ikke længere være honorarbårne, da ydelseshonoraret bliver dækket i månedshonoraret.
patienter med multipel sklerose skal gøres træningsvante og lære at tage vare på deres egen træning, så vidt det er muligt.
selvtræning skal tolkes som, at patienterne træner i fitness eller på anden vis på egen h

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 24-01-2024 kl. 16:43.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-01-2024, 15:06   #303
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Om ridefysioterapi

https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi

I ridefysioterapi indgår heste som behandlingsredskab.

Ridefysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.
Hvad er ridefysioterapi?
Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som behandlingsredskab.

Ridefysioterapi anvender de tredimensionelle bevægelser fra hesten under skridtgang som det primære element i behandlingen. Ved hjælp af hestens bevægemønstre trænes patientens egne bevægemønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke.

Effekten af ridefysioterapi ses særligt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning. Ridefysioterapi kan desuden anvendes til sansemotorisk og psykomotorisk træning samt til kontrakturforebyggelse og -behandling.

Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber, der er godkendte af regionen/kommunerne.

Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi?
Uden egenbetaling:

Personer med svært fysisk handicap, der i henhold til overenskomsten er berettiget til vederlagsfri fysioterapi.
Med egenbetaling:

Blinde og svagtseende.
Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom
Personer som ikke opfylder alle de kriterier, der er en forudsætning for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, men som har en af følgende diagnoser, er efter regionens særskilte beslutning berettiget til ridefysioterapi:

Reumatoid artritis
Muskelsvind
Cystisk Fibrose
Handicap efter polio
Amputationer og ulykkestilfælde
Fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme
Det kræver efteruddannelse at være ridefysioterapeut
For at kunne blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi med tilskud fra sygesikringen, er det et krav, at nye ridefysioterapeuter gennemfører den af Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn godkendte efteruddannelse i ridefysioterapi.

Ridefysioterapiuddannelsen giver kompetencer til, at ridefysioterapeuten kan udarbejde og formidle mål og plan for relevant patientsikkert ridefysioterapeutisk tilbud, sammen med hjælpere kan implementere plan for patientsikkert ridefysioterapeutisk tilbud, kunne varetage ridefysioterapi jævnfør Overenskomst om ridefysioterapi og Sundhedsstyrelsens vejledning om vederlagsfri fysioterapi m.m.

Se læringsmål for ridefysioterapiuddannelsen her. https://www.fysio.dk/globalassets/do...apeut-2024.pdf

I forbindelse med kurset kræves 30 timers praktik hos en ridefysioterapeut, der har mindst 3 års erfaring som ridefysioterapeut, og som arbejder med ridefysioterapi mindst 15 timer om ugen. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-02-2024, 22:22   #304
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
GOP Genoptræningsplan DIT ansvar

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ngsplanen.aspx

Genoptræningsplanen

Hvis lægen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan. Læs her hvad om, hvad den skal indeholde.

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet
Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning. Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning efter din udskrivelse, udarbejder afdelingen i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende en genoptræningsplan. Indholdet vil blive gennemgået med dig, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

Almen genoptræning, som foregår i den kommune, hvor du bor

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

specialiseret rehabilitering, som foregår i den kommune, hvor du bor eller hos en privat leverandør af specialiseret rehabilitering.

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...et-niveau.aspx

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

Oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.
sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau

Hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning

dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes

at du har givet dit samtykke til genoptræningen

aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet

kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en fysisk kopi af genoptræningsplanen, eller også bliver den sendt til din e-Boks.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet

Din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)
du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning i forbindelse med din udskrivelse, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du har behov for genoptræning.

Læs mere om

Almen genoptræning

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx
specialiseret genoptræning

Din kommune er forpligtiget til at varetage din genoptræning, når de har modtaget din genoptræningsplan.

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...ptraening.aspx

Udskrevet uden genoptræningsplan

Hvis du oplever, du har behov for genoptræning, men ikke har fået en genoptræningsplan, skal du tale med den afdeling, du er blevet udskrevet fra. Her kan du få at vide hvorfor, du ikke har fået en genoptræningsplan, eller om der er sket en fejl.

Ord du kan støde på i en genoptræningsplan
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der bedst beskriver den tilstand, der har ført til, at du er blevet indlagt og behandlet.

Bidiagnose
Diagnoser ud over aktionsdiagnosen.

Funktionsevne
Samlet beskrivelse af din krops funktioner og hvordan din helbredstilstand påvirker fx din arbejdssituation, evne til at klare dig selv m.m.

Læs mere

Hjælpemidler - midlertidige eller varige

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...i-hjemmet.aspx

Patientguidens huskeliste til genoptræning

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...skelister.aspx

Udskrivelse med genoptræning – Patientguidens huskeliste

Patientguidens huskeliste sikrer dig, at du får svar på det, som er vigtigt for dig at vide. Download huskelisten til din samtale om udskrivelse med genoptræning eller brug den som inspiration til at lave din egen huskeliste.

Husk at få det hele med

Du kan downloade Patientguidens huskeliste, så du får spurgt om det, der er vigtigt for dig at vide, når du kommer hjem.

Download Patientguidens huskeliste til din afdeling når du udskrives til genoptræning​

Spørgsmål om din genoptræning
https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...noptræning.pdf

phhmw

Al genoptræning efter en GOP er vederlagsfri, uanset diagnose, indtil patienten bliver AFSKREVET hospitalet, færdigbehandlet og overgår til optræning efter gældende regler.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling.

GUIDE som følges slavisk:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Kommunerne er begyndt, ikke at efterleve hospitalernes GOP, hvilket er forbudt. Kommunerne SKAL følge en GOP Genoptræningsplan og ikke forsøge at henvise patienternes til kommunale billige holdtræninger.


Dokumentation for påstanden:

https://avisendanmark.dk/danmark/jan...lp-fra-starten

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager
I afgørelsen skriver Styrelsen for Patientklager angående Jan Herforths sag, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, og at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

Afgørelsen fastslår herudover, at der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jan Herforths behov, hvilket betød, at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

Styrelsen for Patientklager konkluderer derfor, at der gives kritik af Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune.
Kilde: Styrelsen for Patientklagers afgørelse i Jan Herforths klage

Svar fra Kalundborg Kommune

I et skriftligt svar til Avisen Danmark skriver direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen:
Vi taget kritikken fra styrelsen til efterretning og har på den baggrund arbejdet på at forbedre vores tilbud på området, så der kommer bedre overensstemmelse mellem forventningerne og indhold af vores tilbud.
Det nye tilbud bliver politisk behandlet på møde i Kalundborg Kommunes Ældre- og Sundhedsudvalg endeligt den 12. juni og dernæst på det kommende møde i Økonomiudvalget – dog er det nye tilbud på det praktiske plan sat i værk.
Vores tilgang, til de tilbud vi havde, var grundlæggende, at vi mente, vi leverede et godt tilbud i samarbejde med private aktører på området. Det har så vist sig via styrelsens kritik, at der var plads til forbedring. Det kommer der så nu, hvor der også tilføres penge til området.
Herudover skriver han, at det ikke er muligt at udtale sig om enkeltsager, og at han derfor ikke har mulighed for at svare på avisens spørgsmål omhandlende Jan Herforths konkrete sag.


https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 19-02-2024 kl. 00:15.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-02-2024, 12:56   #305
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skal fysioterapeuten være psykolog?

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-All+Users

Fysioterapeuten nr. 1, 2024 sætter fokus på temaet: Skal fysioterapeuten være psykolog? Se artiklerne her.

Mere og mere forskning peger på, at fysioterapeuter bør bruge kognitive teknikker i behandlingen af smertepatienter. Men hvordan gør man helt konkret – og hvor langt må fysioterapeuten gå?

Læs artikler i temaet

Den psykologiske fysioterapeut

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...-fysioterapeut

TEMA // Fysioterapeuter bør i højere grad gøre brug af psykologiske teknikker i deres behandling af smertepatienter, vurderer professor i smertepsykologi.

Hvis det står til Tonny Elmose Andersen, skal fysioterapeuter i langt højere grad bevæge sig ind på det psykologiske felt i deres behandling af smertepatienter. Han er psykolog og professor i smertepsykologi på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og har siden 2004 forsket i og arbejdet med at forebygge og behandle kroniske smerter.

Det betyder ikke, at fysioterapeuter skal agere psykologer. Langt fra, understreger han. Men han vurderer, at der er et stort potentiale for at forebygge og behandle kroniske smerter, hvis fysioterapeuter tilegner sig simple teknikker – f.eks. fra den kognitive adfærdsterapi – og bruger dem i deres praksis.

For hovedparten af smertepatienter vil en højt specialiseret behandling hos en psykolog nemlig være skudt over målet. Samtidig opsøger rigtig mange smertepatienter fysioterapeutisk behandling.

“Vi har solid dokumentation for, at kognitive adfærdsterapeutiske teknikker, som psykologer anvender i deres arbejde med smertepatienter, kan integreres i fysioterapi og anvendes af fysioterapeuter. Og at det er særdeles effektivt i behandlingen af kroniske smerter – særligt hvis behandlingen starter tidligt i forløbet,” forklarer Tonny Elmose Andersen.

“Vi psykologer ser først smertepatienterne langt senere, når deres vedvarende smerter har udviklet sig til komplekse kroniske smerter, der kræver en dybdegående psykologbehandling. Men det behøver ikke at komme så vidt, hvis vi sætter ind tidligt – allerede når patienten starter i fysioterapeutisk behandling,” siger han.

Farligt at bevæge sig
Fra sit eget forskningsområde med piskesmældspatienter ved han, hvad de kognitive teknikker er i stand til. Omkring 15 procent af personer med piskesmæld falder helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet efter et år, og det kan ifølge Tonny Elmose Andersen forebygges.

“Cirka 20 procent af piskesmældspatienter har vedvarende smerter efter et år. Mange er optaget af forkerte biomekaniske forståelser af deres problem, f.eks. at nakken er gået i stykker, og at det er farligt at bevæge sig,” forklarer Tonny Elmose Andersen.

Patienterne kommer ind i en ond cirkel, hvor de bekymrer sig om smerterne og får en uhensigtsmæssig smerteadfærd, hvor de i mange tilfælde bliver inaktive. Men den udvikling kan bremses.

“Den fysioterapeutiske behandling skal være psykologisk informeret. Det betyder, at fysioterapeuten, udover at arbejde med træning, er i stand til at arbejde med patientens tanker og bekymringer og med en ændring af smerteadfærden,” siger Tonny Elmose Andersen.

Tema

Mere og mere forskning peger på, at fysioterapeuter bør bruge kognitive teknikker i behandlingen af smertepatienter. Men hvordan gør man helt konkret – og hvor langt må fysioterapeuten gå?

Læs artikler i temaet

Handler om at lytte
Fysioterapeut og smerteforsker ved Aalborg Universitet, Morten Høgh, er enig i, at en psykologisk tilgang til patienterne i kombination med fysioterapi kan hjælpe mange mennesker med vedvarende eller kroniske smerter. Han har beskæftiget sig med smertebehandling i over 20 år og har i mange år forsket og undervist i psykoedukation til smertepatienter.

“For en mindre gruppe af de komplekse kroniske smertepatienter kan et længerevarende psykologforløb være nødvendigt, og her er psykologerne bedre til at varetage forløbet end os fysioterapeuter. Men for hovedparten af kroniske smertepatienter kan mindre gøre det, og her har fysioterapeuterne en vigtig opgave,” siger han.

Morten Høgh er varm fortaler for at anvende psykoedukation i fysioterapien, og det er i den sammenhæng, at han ser de kognitive teknikker komme i spil. Kognitive teknikker går skridtet videre end f.eks. redskabet aktiv lytning, som mange fysioterapeuter kender til.

“Det giver rigtig god mening, at fysioterapeuter dygtiggør sig i kognitive teknikker. Psykoedukation er baseret på kommunikation, hvor det handler om at lytte og finde ind til det centrale problem for patienten. Hvad der forhindrer patienten i at gøre dét, han eller hun gerne vil, og her er de kognitive teknikker effektive,” forklarer han.

Kontrol over smerten
Fysioterapeuter bør have en række teknikker til rådighed, når de arbejder med mennesker med kroniske smerter, inklusive øvelsesterapi, manuel terapi og psykoterapi, vurderer Morten Høgh. Formålet med behandlingen er at hjælpe den smerteramte med at fastholde arbejde og andre hverdagsfunktioner.

“Rigtig mange mennesker med kroniske smerter har ondt, uden at vi kan finde en årsag til det. Hvor f.eks. smerter i ryggen ikke skyldes, at ryggen er syg. Alligevel ser vi, at smerterne får mange til at stoppe med at arbejde eller undlader at gøre ting, som giver dem værdi. Og det er både forbundet med dårligere livskvalitet og inaktivitet, som forværrer deres tilstand,” forklarer han.

Kognitive teknikker er ét af de redskaber, som fysioterapeuter kan anvende, når de vil støtte deres patienter i at opnå kontrol over deres smerte.

“Når vi kombinerer kognitive metoder med vores fysioterapeutiske faglighed, står vi stærkt, fordi vi kan forklare smerterne og give konkrete råd til, hvordan patienten kan håndtere problemerne i hverdagen. Det kan hjælpe til en accept af, at smerten ikke skyldes sygdom og f.eks. være med til at forebygge negative emotionelle konsekvenser som frygt og bekymring,” siger han.

Gør noget vigtigt
Kognitive metoder kan hjælpe smertepatienter til at blive opmærksom på, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker hinanden, og hvordan det påvirker smerter. Ifølge Tonny Elmose Andersen ligger der nemlig en psykologisk forklaring bag oplevelsen af smerte. Hjernen tolker kroppens signaler forskelligt, alt efter hvordan vi har det.

“Hvis du gør noget, der er virkelig vigtigt for dig – f.eks. at passe dine børnebørn – vil din hjerne skrue ned for nogle af de kropslige signaler, fordi den ikke er i alarmberedskab. Hvis du derimod er angst, har sovet dårligt, føler dig uduelig og er bekymret for fremtiden, vil du faktisk have mere ondt, end hvis du føler dig god nok, og at det hele nok skal gå,” siger han.

Tonny Elmose Andersen giver et eksempel på, hvordan man som fysioterapeut kan arbejde med smertepatienter ved hjælp af kognitive teknikker.

“Mange smerter forekommer, hvis vi forbinder det, vi gør, med noget farligt. F.eks. at løfte noget tungt, hvis vi har smerter i ryggen. Hvis en bedsteforælder føler sig begrænset af sine smerter, fordi personen ikke kan løfte sit barnebarn op af barnevognen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan f.eks. spørge: ‘hvad er du bange for, at der sker’? Måske er personen bange for, at ryggen går i stykker ved at løfte.

En mulighed vil være at sætte ind med fysisk træning, så personen langsomt bliver stærk nok til at løfte barnebarnet op af barnevognen. Samtidig kan man anvende eksponeringsteknikker fra den kognitive adfærdsterapi, hvor man udsætter personen for en tilsvarende løftebevægelse, der skal vise, at ryggen er stærk nok og ikke går i stykker,” forklarer han.

Tidlig indsats virker
Hvor længe patienten har gået med smerterne, har stor betydning for fysioterapeutens mulighed for at hjælpe, fortæller Tonny Elmose Andersen.

“Hvis smertetilstanden er opstået for uger eller måneder siden, kan simple teknikker være nok til at hjælpe patienten videre. Her handler det først og fremmest om at lytte, forstå og anerkende patientens bekymring. Dernæst at arbejde forandrende med en korrigeret opfattelse af, hvad der er galt. At det f.eks. er trygt at gå i gang med at bevæge sig igen,” siger han.

Sidste år publicerede Tonny Elmose Andersen og hans forskergruppe netop et studie på 91 piskesmældspatienter, der viste, at en tidlig indsats indenfor seks måneder med en såkaldt værdibaseret kognitiv adfærdsterapeutisk intervention, leveret af psykologer, gav gode resultater. Formålet med interventionen var at finde frem til patientens livsværdier og omsætte dem til simple mål og handlinger i dagligdagen.

“Studiet viste stor effekt i forhold til at forebygge, at patienterne udviklede kroniske følger. De patienter, der fik behandling indenfor seks måneder, havde et signifikant lavere niveau af angst, depression og katastrofetanker om smerterne samt en lavere smerteintensitet og et bedre funktionsniveau efter et år sammenlignet med de patienter, der fik samme behandling med tre måneders forsinkelse,” fortæller Tonny Elmose Andersen.

Et nyere studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift ‘The Lancet’, viser med mere end 400 rygpatienter, at rygsmerter kan reduceres ved at integrere teknikker fra den kognitive adfærdsterapi i fysioterapien. Metoden brugt i studiet kaldes kognitiv funktionel terapi, og det er den kendte australske fysioterapeut og professor Peter O’Sullivan, der har stået i spidsen for studiet. (Du kan læse om studiet på side 46)

“Kognitiv funktionel terapi er oplagt for fysioterapeuter, fordi det er et evidensbaseret program, som er grundigt tilrettelagt med henblik på implementering i klinisk praksis,” siger Tonny Elmose Andersen.

3 skarpe til psykologi-professoren

1. Hvornår skal fysioterapeuten kaste håndklædet i ringen og sende en patient videre til en psykolog?

“Fysioterapeutens mål er funktionsbedring og smertereduktion. Hvis der er andet, der står i vejen for det, og det ikke hjælper at anvende lette kognitive teknikker – hvis der f.eks. skal behandles en depression eller et traume først – så skal man henvise videre til en psykolog.”

2. Skal vi som fysioterapeuter være bange for at tage emner op, som kan sende patienten traumatiseret ud ad døren?

“Nej bestemt ikke. Det er en myte, at fysioterapeuter risikerer det. Vi mennesker har et stærkt psykologisk forsvar, som kræver særlige psykologiske kompetencer at kradse hul på.”

3. Hvordan undgår vi som fysioterapeuter at overskride en klients grænser, når vi anvender psykologiske teknikker i vores praksis?

“Vær tilbageholdende, sid på dine hænder, lyt, forstå, spørg og anerkend. Når du har forstået hvad patientens problem i dagligdagen er, kan du f.eks. spørge "Er det okay, at vi går mere ind i det?”

Vi har interviewet

Tonny Elmose Andersen
Psykolog og professor i smertepsykologi
Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Morten Høgh
Fysioterapeut og lektor
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Her kan du læse mere

Patienter med ondt i nakken får færre smerter, når fysioterapeuter inddrager kognitiv adfærdsterapi. Det viser en metaanalyse af 14 studier.

Læs metaanalysen

Tonny Elmose Andersen har undersøgt effekten af en kognitiv adfærdsterapeutisk intervention på 91 piskesmældspatienter.

Læs om studiet

Psykologiske metoder skaber forandring

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...ber-forandring

Sådan kommer du i gang

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...mmer-du-i-gang

En coachende tilgang

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...chende-tilgang

Guide: Sådan arbejder du med kognitiv funktionel terapi

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...ktionel-terapi

Fysioterapeuter og psykologer samarbejder om rygpatienter

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten...m-rygpatienter


Hilseen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-03-2024, 11:02   #306
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vederlagsfri behandling halveres, forstå og kæmp

Sclerosepatienter og pårørende: Læs og forstå udviklingen.


Borgerrådgivere og kommunale Handicapråd. Opfordres til at forstå udviklingen.


Det bliver bla Jeres opgave at kommunalbestyrelserne bliver informeret.


"51-årige Per har sclerose og bor på plejehjem: Ny aftale har gjort hans tilværelse mere smertefuld
Flere sclerosepatienter har fået deres behandling med fysioterapi halveret.
"

https://www.dr.dk/nyheder/indland/51...ns-tilvaerelse



Dette trods KL netop har oplyst:

"KL og Danske Fysioterapeuter har indgået en forpligtende aftale for 2023 om den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi i 2023. KL glæder sig over, at der nu er enighed om rammen, så borgerne ikke havner i en situation, hvor de ikke kan få fysioterapi jævnt over året.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...terapi-i-2023/



Men at en 100% privat interesseforening KL Kommunernes Landsforening indgår overenskomst med en anden fagforening "Danske Fysioterapeuter “ hvor konsekvenserne er, som beskrevet himmelråbende og kæver faglige forklaringer, at netop Sclerosepatienter kræves halveret deres vederlagsfri behandling.


Fysioterapeuter hvad er Jeres faglige forklaringer? S.U.



Scleroseforeningen oplyser:


Nye retningslinjer for vederlagsfri fysioterapi fortolkes forkert

https://www.scleroseforeningen.dk/ny...olkes-forkert/



Vælgerne må kræve, at politikerne sammen med Borgerrådgivere og Handicapråd træder i karakter og kræver ordentlighed og retssikkerhed for vores alle svageste medborgere


Vælgerne må kræve en faglig forklaring af autoriserede fysioterapeuter, hvorfor sclerosepatienter skal have deres vederlagsfri behandling halveret, henvist af læger, hospitaler. S.U.



Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-03-2024, 16:45   #307
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad kan jeg gøre, hvis min vederlagsfri fysioterapi ændres?

Scleroseforeningen oplyser:

https://www.scleroseforeningen.dk/hv...p3SSa6OsT-VRqg

Mange sclerosepatienter, der modtager fysioterapi vederlagsfrit som følge af deres sygdom, har siden årsskiftet oplevet ændringer i deres behandlingsforløb. Det kan være i form af nedskæringer i antallet af deres behandlinger eller ændringer i typen af de behandlinger, de bliver tilbudt. Oplever du også ændringer, så læs med her. I mange tilfælde er ændringerne nemlig ikke lovlige.

Det skal du vide:
Hvis du bliver reduceret i din fysioterapeutiske behandling, eller din behandling på anden vis bliver ændret, skal du vide, at det er et krav, at ændringerne er sundhedsfagligt begrundede for at være gyldige.

Det betyder: Det er ikke en gyldig begrundelse for at ændre i din behandling, at der er kommet en ny overenskomst, eller at der er indført en ny måde at honorere fysioterapeuten på i form af et fast månedshonorar.

Månedshonoraret er ikke et loft over, hvor mange behandlinger den enkelte patient må få om måneden. Det er gentagne gange blevet slået fast af fysioterapeuternes faglige organisation Danske Fysioterapeuter og af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som sammen er ansvarlige for den nye overenskomstaftale om vederlagsfri fysioterapi, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Har du ret til vederlagsfri fysioterapi, betyder det, at du har ret til at få din fysioterapi gratis.

Det betyder: Går du til vederlagsfri fysioterapi, og reducerer din fysioterapeut din træning, for eksempel fra to til én gang om ugen, så må fysioterapeuten ikke tilbyde dig ekstra træning mod fuld egenbetaling eller bede dig supplere din henvisning til vederlagsfri fysioterapi med en henvisning fra lægen til fysioterapi efter en anden paragraf.

Det kan du gøre:
Tal med din fysioterapeut som det første: Ændrer din fysioterapeut på dit behandlingsforløb, og er du ikke enig i ændringerne, vil det altid være en god idé at tale med din fysioterapeut først. Ændringerne skal være sundhedsfagligt begrundede, og de skal fremgå af din behandlingsplan, det vil i praksis sige af din journal, som fysioterapeuten er forpligtet til at føre.

Spørg fysioterapeuten til den sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne af din behandling, og bed ham eller hende om en udskrift af din behandlingsplan. Hvis du ender med at skulle klage, er det altid godt at have det på skrift.

Begrunder fysioterapeuten ændringerne med den nye overenskomst eller det faste månedshonorars størrelse, er dette altså ikke gyldige grunde til at ændre i din behandling. Henvis eventuelt din fysioterapeut til Danske Fysioterapeuters vejledning af fysioterapeuterne på deres hjemmeside, hvor der blandt andet står:

“Udgangspunktet vil være at patienterne modtager den behandling du vurderer, er fagligt relevant, ud fra en konkret individuel vurdering. Ændringer i behandlingsplanen og -indsatsen skal derfor være fagligt funderede. Du kan altså ikke ændre i behandlingsindsatsen med udgangspunkt i forløbshonorarets størrelse.”

Hvis din dialog med fysioterapeuten ikke ændrer på udfaldet, og du fortsat er uenig med fysioterapeuten, er der to forskellige måder at klage på, alt efter hvad uenigheden drejer sig om:

Hvis du vil klage over den sundhedsfaglige behandling, skal din klage ske til Styrelsen for Patientklager. Det kan for eksempel være i tilfælde af uenighed mellem dig og din fysioterapeut om den fase, fysioterapeuten har inddelt dig i, eller uenighed om, hvad den rette behandling i dit tilfælde er.

Klik her for at lave en klage hos Styrelsen for Patientklager. https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling/

Hvis du vil klage over serviceniveauet, skal du klage til den region, hvor fysioterapeuten har sin praksis. Det gælder klager, der handler om manglende overholdelse af overenskomstaftalen. Det kan for eksempel være, hvis du får reduceret eller på anden vis ændret din behandling, uden at det sker ud fra en individuel faglig vurdering af dit behandlingsbehov.

Scleroseforeningen er der for dig
Oplever du ændringer i din vederlagsfri fysioterapi, og har du brug for hjælp til at afgøre, hvorvidt du har et grundlag for at klage, så tøv ikke med at tage fat i Scleroseforeningens rådgivning. Vi hjælper også, hvis du har brug for hjælp til at klage. Skriv til os på [email protected]. Bemærk, at der kan være længere svartider på grund af påskeferie.

Link til klager til regioner

Klager til regionerne skal ske via sikker post, hvor du udfylder og sender et skema til regionen. Når regionen har modtaget din klage, sendes den videre til behandling i samarbejdsudvalgene for fysioterapi.

Her er link til, hvordan du klager i de forskellige regioner:

Region Hovedstaden
https://www.regionh.dk/Sundhed/Patie...r-service.aspx

Region Sjælland
https://www.regionsjaelland.dk/sundh...-og-erstatning

Region Syddanmark
https://regionsyddanmark.dk/patiente...-andre-forhold

Region Midtjylland
https://www.sundhed.rm.dk/rettighede...og-erstatning/

Region Nordjylland
https://rn.dk/sundhed/patient-i-regi...-at-klage.ashx

Læs også:
https://www.scleroseforeningen.dk/de...l9PWrnosFFJh_8

Dette debatindlæg af direktør Klaus Høm bringes i Sundhedsmonitor, der er et af Danmarks førende digitale medier for alle, der er aktivt involveret i at udvikle sundhedsvæsenet.

I januar stod tusindvis af sclerosepatienter over for en ny virkelighed. Her startede den nye ordning for vederlagsfri fysioterapi, som Danske Fysioterapeuter har indgået en overenskomstaftale om med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, og som i 2024 kun omfatter sclerosepatienter, men de følgende år vil udvides til flere patientgrupper. Den nye ordning skulle ifølge aftaleparterne forbedre effektiviteten af den lægehenviste behandling. Men virkeligheden har desværre vist sig at være langt fra det, der var målet med ordningen – meget langt fra faktisk. Det kan vi hverken på et menneskeligt eller samfundsmæssigt plan være tjent med.

For halvdelen af landets knap 19.000 sclerosepatienter er fysioterapi deres eneste behandlingsmulighed. Det er ikke en luksus, men deres eneste medicin mod den fremadskridende og invaliderende sygdom og deres eneste mulighed for at holde sygdommen stangen og bevare et aktivt og selvhjulpent liv længst muligt. Vi må forstå det fulde omfang af situationens alvor.

Som repræsentanter for de mere end 100.000 mennesker, der som patienter eller pårørende har sclerose helt inde på livet, er Scleroseforeningen blevet oversvømmet med henvendelser fra medlemmer fra hele landet siden begyndelsen af januar. Fælles for henvendelserne gælder, at patienterne har fået antallet af deres lægehenviste behandlinger drastisk beskåret og i manges tilfælde mere end halveret. Jeg må derfor være meget klar i mælet: Ordningen fungerer ikke, og det er mangel på rettidig omhu, når både Danske Fysioterapeuter og kommunerne over for Danmarks Radio i weekenden opfordrede til at ”se tiden an” og til at give den nye ordning ”tid til at komme ind under huden” på fysioterapeuterne.

Tid er det eneste patienter med en fremadskridende og invaliderende sygdom som sclerose ikke har. De skal hele livet kæmpe for at bevare funktion. For hver dag, der går, bliver disse mennesker mere syge og mere plejekrævende. Og udfordringer og omkostninger vil derfor kun vokse, hvis ikke der handles nu. For samfundet er det ikke bare et spørgsmål om medmenneskelighed, det er også et spørgsmål om økonomi.

Under corona-epidemien fik vi indblik i, hvor hurtigt det kan gå, og hvor store konsekvenser det kan få for mennesker med sclerose, hvis de ikke får den nødvendige fysioterapeutiske behandling og træning. Et stort flertal af sclerosepatienter blev under epidemien ramt af forringede muligheder for at få den nødvendige træning og behandling og var i en periode henvist til helt eller delvist at træne selv. Næsten tre ud af fire af disse rapporterede senere, at de i nogen eller i høj grad havde mærket fysiske konsekvenser af de forringede fysioterapeutiske behandlings- og træningsmuligheder under nedlukningen. Der var patienter, der havde tabt så meget funktion, at de ikke længere selv kunne befordre sig til fysioterapiklinikken, og lige siden sker det jævnligt, at jeg møder medlemmer, der fortæller, at det aldrig lykkedes dem at generhverve det funktionsniveau, de havde før coronanedlukningerne.

Det er viden, der forpligter, og som gør, at der er behov for, at vi handler med hjertet og med hjernen, og at vi gør det nu. Der er ingen tid at spilde i et sundhedsvæsen, der allerede nu mangler hænder til at behandle følgesygdomme og funktionstab, som kunne have været undgået.

Sclerosepatienter er blot den første gruppe af patienter i denne nye ordning. Snart er det planen, at også landets mange parkinson-, stroke- og kronisk leddegigtpatienter skal overgå til den nye ordning.

Derfor opfordrer jeg alle relevante parter til at tage ansvar og handle nu. Der skal findes en løsning, der klart og tydeligt sikrer, at den lægehenviste vederlagsfri fysioterapi er tilgængelig for de tusindvis af mennesker, der bogstaveligt talt ikke kan klare sig uden.

Politik og samfund
Scleroseforeningen

phhmw.

Det er fantastik, at 2, 100% private foreninger, som KL og Dansk Fysioterapi kan forhandle en ny overenskomst, som går imod Folketingets love, som bliver grebet i luften omgående.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-03-2024, 18:11   #308
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fysioterapien skal rustes til fremtiden kræver KL

KL privat interesseforening udviser her manglende viden om at halvere vederlagsfri fysioterapi for sclerosepatienter samt fysioterapien mangler en faglig begrundelse over for patienterne. mener phhmw

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...-til-fremtiden

Fysioterapien skal rustes til fremtiden. phhmw Læs: udsættes for besparelser især for de hårdeste ramte

De strukturerede forløb er med til at geare den vederlagsfri fysioterapi til fremtiden, og bidrager til at sikre plads til nye patienter, så flere kan få den nødvendige behandling, skriver KL og Danske Fysioterapeuter i en fælles replik til Scleroseforeningen.

Af Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, https://www.altinget.dk/artikel/mich...til-borgmester og Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter

Der har i medierne i den seneste tid kørt en række historier om især borgere med sklerose, som er frustrerede over den behandling, de får gennem den ordning, der hedder vederlagsfri fysioterapi, som betyder, at patienten ikke skal betale for behandlingen.

Senest har direktøren i Scleroseforeningen i et indlæg i Sundhedsmonitor opfordret til, at der findes en løsning, som sikrer, at den lægehenviste vederlagsfri fysioterapi er tilgængelig for de tusindvis af mennesker, der lever med sklerose.

Målet er vi helt enige i. Antallet af borgere, for hvem fysioterapi er en forudsætning for, at de kan leve med deres sygdom i hverdagen, vokser hvert år – og der er brug for behandling til alle i ordningen, uanset om de har multipel sklerose, Parkinsons sygdom, kronisk leddegigt eller en anden kronisk lidelse, der gør fysioterapi nødvendigt.

Samtidig ser vi i dag alt for store forskelle på, hvilken behandling man som patient får fra klinik til klinik, fordi der har manglet klare fælles standarder og redskaber for fysioterapeuterne. Det kan vi ikke leve med.

Med den nye overenskomst har KL og Danske Fysioterapeuter derfor aftalt nye strukturerede forløb, der ved årsskiftet trådte i kraft for patienter med sklerose. Forløbene er et godt og nødvendigt redskab til at sikre sammenhæng og samme kvalitet i behandlingen uanset borgerens valg af fysioterapeut .

De strukturerede forløb er med til at geare den vederlagsfri fysioterapi til fremtiden, og bidrager til at sikre plads til nye patienter, så flere kan få den nødvendige behandling. Med den nye overenskomst ønsker vi, at alle patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi, får den bedst mulige behandling. En behandling, der bygger på nyeste evidens og forskning. Det er målet og ambitionen for de patienter, der dagligt kæmper for at opretholde så god en funktionsevne som muligt trods sklerose.

Det er en ny ordning, og alt har ikke fungeret perfekt fra første dag. Det er svært at undgå fejl, når noget skal ændres, men det skal naturligvis ikke gå ud over den enkelte borger. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at de faglige argumenter er i højsædet, når fysioterapeuten sammen med patienten tilrettelægger behandlingen. Økonomi er ikke et argument i den sammenhæng.

Omstillingen til forløb betyder dog også, at nogle patienter kan opleve et anderledes behandlingstilbud end det, de har været vant til. Det kan skyldes ny viden om, hvad der virker eller nye metoder. Men nyt betyder ikke per automatik dårligere. Tværtimod. Fysisk fremmøde kan for nogle patienter suppleres med digital træning, fordi det for mange patienter i den vederlagsfri ordning er gavnligt at træne hver dag. Her kan digitale værktøjer bidrage til, at fysioterapeuten kan følge med på afstand.

Flere konsultationer vil også kunne klares virtuelt, ligesom holdtræning i nogle tilfælde vil kunne bruges for flere borgere. Men, og der er et men: Man kan ikke skære alle over én kam. Det er rigtig vigtigt, at vi kan differentiere tilbuddene – for der er forskel på patienten med sklerose, der lever forholdsvis ubesværet med sin sygdom i hverdagen, og patienten med sklerose, der sidder i kørestol.

Det er og bliver den enkelte fysioterapeut, der skal foretage den faglige vurdering af, hvad den enkelte patient har behov for. Den vurdering er lettere at foretage, når der ligger forløbsbeskrivelse baseret på den nyeste praksis og viden, som fysioterapeuten kan støtte sig til. De nye forløb understøtter dermed, at alle fysioterapeuter har den relevante viden til at give borgerne det bedst mulige tilbud, uanset hvilken fysioterapeut borgerne henvender sig til. Derfor er de nye strukturerede forløb vigtige. For borgernes skyld.

Det er vores forventning, at vi, når året er omme, har behandlet 2,5 procent flere patienter for de samme penge, men for den enkelte patient vil det fortsat være en individuel, faglig vurdering, der ligger til grund for behandlingsplanen, og som vil styre, hvor mange behandlinger denne patient skal have.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at det ikke er økonomien, der dikterer behandlingen. Der er således ikke noget decideret økonomisk loft for, hvor meget den enkelte fysioterapeut må bruge på den enkelte patient, og ændringer i behandlingen skal begrundes fagligt. Økonomi har naturligvis en betydning, men der er plads til at variationer fra patient til patient inden for den afsatte ramme.

Endelig er det vigtigt at sige, at hvis en borger er meget hårdt ramt af sygdom, kan det være nødvendigt med en bredere indsats, der involverer flere fagligheder, og hvor alle sundhedspersoner samarbejder om behandlingen. Her kan den fysioterapeutiske behandling sjældent stå alene, og her vil en del af den fysioterapeutiske behandling også være at koordinere og sikre sammenhæng i de indsatser, som fx plejepersonale og andre sundhedspersoner omkring patienten er den del af.

Borgere med handicap og kroniske lidelser fortjener den bedst mulige behandling. Vi tror på, at vi med en mere ensartet tilgang med fokus på evidens og praksis kan forbedre situationen for mange borgere samtidig med, at der bliver plads til at behandle flere. Ja, for nogle vil behandlingsplanen se anderledes ud. Og det kan være frustrerende i en overgangsperiode for nogle, mens andre vil opleve at få en bedre effekt, fordi behandlingen ændrer sig. Vi tror på, at vejen frem for den vederlagsfri fysioterapi er at stille borgerne mere lige og sikre alle det bedst mulige udgangspunkt for at opretholde sit funktionsniveau.

Debatindlægget er bragt på Sundhedsmonitor den 25. marts 2024.


MIT phhmw råd: Søg altid aktindsigt i din journal fra din fysioterapeut, for at se og forstå beskrivelsen, planen og resultaterne i din journal, som din fysioterapeut er pligtig til at fører udførligt, hver gang du behandles

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension