K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-11-2021, 09:34   #651
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fejl i 89% af klagesagerne.

#enmillionstemmer ved Monica Lylloff leder, mor til 3 handicappede børn:

Fejl i 89% af klagesagerne.
Kommunal uvilje.

Overtrædelser af Børnekonventionen.

Svigt af børnefamilier.

Sjældent har jeg set en så alvorlig rapport om manglende retssikkerhed i Danmark.

Og der er helt stille….. Der er ikke engang en bekymret selfie fra socialministeren.

Citat fra rapporten:

“Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe.
Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden.
Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder.
Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstatsprincipper at lade en sådan tilstand fortsætte.”


Det er så sindssygt vanvittigt, at der i et land som Danmark eksisterer SÅ ringe forvaltning af gældende lov. Lovgivning der skal hjælpe børn og familier på den bedste måde vel at mærke. Skammeligt!

phhmw

Vejledende sagsantal til socialrådgiverne.

På 15 år taler politikerne og socialrådgiverne stadig om Vejledende sagsantal, fordi socialrådgiverne IKKE vil være autoriserede med personligt ansvar over for lovgivningen.

Skammeligt.

https://socialraadgiverne.dk/nyt-pro...-med-handicap/


Nyt projekt skal bane vejen for mere tid til voksne med handicap
Nu er der forhåbentligt mere tid på vej til socialt arbejde. For i fredags landede en bred aftale om fordeling af socialreserven. Aftalen betyder 13 mio. kr. til et nyt investeringsprojekt, som skal afprøve erfaringer fra Sverige og Tættere på Familien i Aarhus på voksenhandicapområdet. Dansk Socialrådgiverforening har aktivt arbejdet for at projektet kan blive til virkelighed.

Et nyt projekt skal bane vejen for mere tid til sagsbehandlingen på voksen handicapområdet, og dermed skabe med inddragelse, tillid og bedre retssikkerhed.

– Jeg er begejstret for at man nu afprøver investeringstilgangen på voksenområdet. Jeg véd, at socialrådgiverne sidder med alt for høje sagstal i dag. Jeg håber, at det nye projekt kan sætte gang i en positiv spiral, så der bliver mere tid til socialt arbejde på voksen handicapområdet, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.


Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes
https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...0A78XlXs8XKLEg

1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området.

phhmw

Det mest smertelige er den stilhed, tavsheden blandt vores raske medborgeres side af. Problemstillingen med handicappede manglende hjælp og manglende retssikkerhed har ingen interesse.

Det er smerteligt.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2021, 17:43   #652
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mern sagen erstatning til 6 plejebørn

Lad os aldrig glemme:

Bornholm-sagen
Vejle-sagen
Rebild-sagen
Esbjerg-sagen:
Ny Brønderslev-sag:
Brønderslev-sagen
Sønderborg-sagen
Tinglev-sagen:
Videbæk-sagen
Tønder-sagen
Mern-sagen Vordingborg kommune

Hvis socialrådgivere var statsautoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen, var ikke een eneste anmeldelse smidt i skraldespanden.


https://www.tv2east.dk/vordingborg/e...uKvfpfn2TGwW4w

Levede Vordingborg kommune op til sit ansvar?

https://www.tv2east.dk/vordingborg/m...til-sit-ansvar

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-11-2021, 22:09   #653
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kamilla bedrøvet over rekordmange fejl

phhmw første afsnit

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«


Forstår læserne hvorfor denne tråd er oprettet, omhandlende kravet om, at alle socialrådgivere skal være autoriserede, med personligt ansvar over for overholdelse af Folketingets vedtagne love?



SAMFUND 27. nov. 2021 - 7:57
Kamilla bedrøvet over rekordmange fejl: 'Jeg skal være socialrådgiver for mit eget barn'

https://www.bt.dk/samfund/kamilla-be...box=1637998176

»Åh, jeg kender alt til det!«

Kamilla Kristensen lyder nærmest opgivende, da hun i telefonen bliver bedt om at forholde sig til, at Odense Kommune sidste år blev underkendt i hele 68 procent af de klager, som familier til børn med særlige behov indgav til Ankestyrelsen.

»Det er sørgeligt. Det er, som om det er ligegyldigt for politikerne.«

Kamilla Kristensen er mor til sønnen Marius, som er diagnosticeret med adhd. Marius har som følge af sit handicap brug for massiv støtte.

En støtte, som de seneste mange år har været et konstant stridspunkt mellem familien og Odense Kommune.

»Alt det, der koster penge, er de ikke villige til at bevilge, selvom lovgivningen siger, de skal.«

»I vores kommune er det vigtigste, at vi får fine bygninger og letbane. Nu skal vi så også hen og betale til to nye rådmandsposter.«

Kamilla Kristensen er selv uddannet socialrådgiver.

Forud for kommunalvalget i 2017 forsøgte hun – sammen med en større gruppe af forældre til børn med særlige behov – at råbe politikerne i op.

Men selvom gruppen dengang fik besøg af blandt andet borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som lovede bod og bedring, så er der altså stadig store problemer med kvaliteten af kommunens sagsbehandling.

Den såkaldte 'omgørelsesprocent' lå på børnehandicapområdet på 30 procent i 2019, men siden er det gået hastigt den forkerte vej.

Omgørelsesprocenten rundede således sidste år 68 procent, hvilket placerer Odense Kommune solidt på den forkerte side af landsgennemsnittet.

»Det kommer ikke bag på mig,« siger Kamilla Kristensen.

»Uanset om man klager – til rådmanden eller borgmesteren – så bliver det bare kørt rundt i systemet, indtil klagen når tilbage til den forvaltning, som har truffet afgørelsen.«

»Det er et lukket land. Der er ikke et ordentligt menneskesyn,« mener hun.

En kritik, som børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) gerne vil forsøge at komme i møde, men som hun alligevel ikke anerkender.

»Først og fremmest må man jo slet ikke lave afgørelser, der er begrundet i økonomi, så det gør vi selvfølgelig heller ikke. Dog er jeg godt klar over, at vores evne til at kommunikere til forældrene, at de er i gode hænder i Odense Kommune, ikke har været optimal,« siger Susanne Crawley.

Beskæftigelses- og socialudvalget fik på et udvalgsmøde onsdag i denne uge en status på arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen i sager som Kamilla Kristensens.

Formålet er at få omgørelsesprocenten ned på et acceptabelt niveau.

»Alle omgørelser bør føre til, at man kigger sig selv i kortene, og det er jeg vidende om, at man gør i forvaltningen,« siger Susanne Crawley.

Hun tilføjer, at stigningen i antallet af sager, hvor kommunen underkendes af Ankestyrelsen, blandt andet skyldes fejl i afgørelser om familiers ret til at få kompensation til indkøb af sukkerfrie produkter til deres barn med diabetes.

Forvaltningen fremhæver i desuden i referatet fra onsdagens udvalgsmøde, at antallet af klager er faldet til 28 sidste år (mod 40 året før).

Men at antallet af klager har været faldende er ikke udtryk for bedring, lyder det fra Kamilla Kristensen.

»Det er der bare én grund til. Det er, fordi det lykkes at køre folk ned med stress.«

»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.«


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-02-2022, 21:39   #654
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
"Socialrådgiveren" direkte fra at have været bartender blev socialrådgivervikar.

Fra Facebook

""Jesper Kokkendoff Jørgensen

DEL: Det er meget vigtigt, at I alle bliver opmærksomme på at "socialrådgiver" ikke er en beskyttet titel.

Men der blev stillet et lovforslag om det i 2021 som desværre ikke fik nok tilslutning.

Det er ellers meget vigtigt, dat titlen bliver beskyttet, da jeg lige nu sidder som frivillig psykolog (er uddannet, psykolog er en beskyttet titel) og læser børnesager, hvor flere af disse uuddannede socialrådgivere, som bare bruger titlen, sidder og afgøre om børn skal tvangsfjernes og tvangsbortadopteres.

En af disse sagsbehandlere kan alene sørger for at børn tvangsfjernes. Lige nu sidder jeg med en sag, hvor jeg ved god research har fundet ud af at "socialrådgiveren" direkte fra at have været bartender blev socialrådgivervikar, så socialrådgiver og nu sidder godt placeret som repræsentant for de andre socialrådgivere i en kommunen!!!!!!!!

Jeg har undersøgt flere "socialrådgiveres" baggrund og der er ufatteligt mange af dem der sidder i kommunerne der ikke er uddannede på den Sociale Højskole.

De er enten uuddannede eller har en anden baggrund. Derudover så tillader mange både uddannede og uuddannede socialrådgivere at lege psykologer og læger og udtale sig om direkte psykologiske forhold eller skrive diagnoser ind i sagerne, som de selv påstår forældrene i børnesager har.

Jeg er DYBT DYBT chokeret.

Hvis nogen ønsker at bruge mig som psykolog i medier omkring disse sager, så står jeg gerne frem.

Det skal STOPPES NU! DEL
""

BORGERFORSLAG

https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...-TRvv5g9QEGlk4

Socialrådgivere underlægges lov om autorisation

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.
Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid.

Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver.
Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold.

Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.

Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som feks Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt.

Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf:
a) en bod svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn,
b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og
c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.

Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-02-2022, 22:42   #655
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunerne får bøde, hvis ikke de bruger autoriserede Kloakmestre

... som nedlægger vores kloakrørene der afleder vores menneskelige efterladenskaber.

15.000 20.000 kr i bøde.


https://www.tv2nord.dk/bronderslev/b...nde-tilladelse

Brønderslev Kommune får dom for manglende tilladelse
15.000 kroner lyder bøden på for ikke at have tilladelserne i orden.

Da Brønderslev Kommune i juli 2016 satte gang i et kloakarbejde ved Flauenskjold og Aså Skole, skete det, uden at kommunen havde tilladelse til at udføre arbejde.

Det kræver nemlig en autorisation som kloakmester, og den havde kommunen på det tidspunkt ikke. Kommunen blev gjort opmærksom på fejlen af Dansk Byggeri, og det førte til en retssag, som i dag fik sin ende ved Retten i Hjørring med en bøde til kommunen.

- Dommen er vigtig for alle autoriserede kloakmestre i Danmark, fordi vi har fået fastslået i dag, at man skal have en autorisation, og at det ikke er nok, at man som kommunal tilsynsmyndighed udfører jobbet selv under påstand af, at man har et kloakfirma, der kan godkende arbejdet. Det duer ikke, siger konsulent for kloakområdet i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen.

Hos Brønderslev Kommune fortæller chefen for Teknik & Miljø, Benn Erik Grav, at man havde tolket reglerne anderledes, da man gik i gang med arbejdet. Han var ikke selv chef for området i 2016, men han erkender, at autorisationen ikke var på plads.

- Derfor tager vi også dommen til efterretning og vælger ikke at anke, siger han.

Brønderslev Kommune skal nu betale en bøde på 15.000 kroner, som dermed ligger i den mindre ende af skalaen.

Men derfor mener man hos Dansk Byggeri alligevel, at sagen har en stor principiel værdi.

- Det allervigtigste er, at vi har fået slået fast, at man skal have en autorisation for at udføre autorisationskrævende arbejde. Vi mener jo, at det bør være almindelige kloakmesterfirmaer, der udfører arbejdet, som kommunen skal føre tilsyn med, om arbejdet bliver udført lovligt. Og det er ikke sket i den her sag, siger Mikael Mortensen fra Dansk Byggeri.


Men i tunge børnesager kræver samfundet ikke en autorisation for socialrådgivere, sagsbehandlere, kommunomer eller sagsformidlere der sidder med tvangsfjernelser af børn.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-02-2022, 09:56   #656
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Synes I ikke, at det er lidt grådigt at bede om en ny kørestol?

”Har I ikke noget familie, som kan hjælpe lidt til?”

”Det er ret dyrt, det er I godt klar over, ikke?”

”Du beder om meget hjælp, du skal vist have vurderet din forældreevne”.

”Kommunen er ikke en gavebod”.

”Prøv at gå lidt væk fra den der offerrolle”.

”Har I tænkt på frivillig anbringelse?”

"Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet"

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307


Ovenstående citater kommer fra kommunale sagsbehandlere, og ordene er faldet som første reaktion på forældres ansøgning om et hjælpemiddel eller om mere støtte.

Citaterne er samlet af Emil Falster, som i forbindelse med forarbejdet til sin ph.d.-afhandling var på hjemmebesøg hos 39 familier med handicappede børn.

https://www.lfs.dk/15225?fbclid=IwAR...C0uW-mQW0YdU6o

Der er opstået en samfundsfortælling om, at udgifterne til mennesker med handicap stiger og stiger. Men sandheden er, at udgifterne til det specialiserede socialområde er faldet, og at det til gengæld er blevet legitimt at nære mistillid til mennesker med handicap og deres familier og at opfatte dem som grådige, siger cand.scient.adm. og ph.d. Emil Falster, som i sin forskning er gået tæt på mødet mellem ”kommunen” og familier med børn med handicap.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Kommunen er modstander

”Jeg afsluttede hvert hjemmebesøg med at spørge familierne om, hvilken umiddelbar kommentar de fik fra den offentlige myndighed, da de søgte om hjælp og støtte. Og de nævnte udtalelser er bare eksempler. Forældrene blev generelt enten mødt med negligering af deres egne eller barnets behov, eller også blev de direkte mistænkeliggjort. Det blev antydet, at de skulle være taknemmelige, og at de var grådige. Og så var der kommentarer, der blev opfattet truende, fordi det blev antydet, at man jo måtte vurdere, om de var gode nok forældre, når de var nødt til at søge om hjælp,” siger Emil Falster.

Han påpeger, at måden at tale på fra de kommunale sagsbehandleres side er særligt tankevækkende, idet forældrene har været i kontakt med kommunen, mens de har været i en sårbar position, hvor de har oplevet at have brug for hjælp.

Dreng fik ikke kørestol

Da Emil Falster begyndte at skrive ph.d., var hans fokus de barrierer, som børn med handicap møder i deres dagligdag, og hvordan det påvirker deres liv.
”Det gik op for mig, at ”kommunen” for mange børn bliver den afgørende begrænsning for deres udvikling og trivsel. Det er helt konkret blevet vanskeligere at få de hjælpemidler og den støtte i hverdagen, der er brug for, lige som det er ekstremt svært for forældrene at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan arbejde fuldt ud på grund af deres barns handicap,” siger Emil Falster, der refererer et af de mere grelle eksempler, han har mødt.
”Jeg besøgte en dreng, der var sengeliggende, fordi han ikke havde en kørestol. Familien havde ansøgt om en ny, fordi han var ved at vokse ud af den gamle, men kommunen satte spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt. Så ansøgningen var gået i stå, og drengen kunne ikke komme i skole. Man skal ikke vide meget om udviklingspsykologi for at regne ud, hvad det gør ved en dreng, at han begrænses fra sine sociale relationer, fordi han rent fysisk ikke kan komme i skole,” siger Emil Falster.

Vokser op med skyld og skam

Han kan fortælle om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 39 uger, hvis der skal ansøges om handicapbil.
”Der er vel at mærke 39 uger, hvor barnet kan være afskåret fra fritidsaktiviteter og fra at være sammen med venner i fritiden, og hvor hele familien har meget svært ved at få deres dagligdag til at hænge sammen uden bil,” siger Emil Falster.
Hans forskning viser, at belastningen på forældrene får stor betydning for børnenes trivsel og udvikling.

”Min ph.d. omfatter 100 børn og unge, og der er ingen familier, der ikke på et eller andet niveau har haft vanskeligheder med at få hjælp fra det kommunale system. Og det påvirker børnene. De kan ikke undgå at opdage det, for de kan mærke på deres forældre, at de bliver stressede af samarbejdet med kommunen, og det bliver værre, jo ældre de er. Det, jeg møder, er børn, der begynder at undertrykke deres behov – fx for at være sammen med deres venner. For de vil ikke belaste deres forældre mere, end de allerede oplever, at de gør. Det er børn, der vokser op med skyld og skam over, at deres handicap belaster deres familier,” siger Emil Falster.

Follow The Money

Det er oplagt at rette frustrationen og vreden mod de sagsbehandlere, der er de konkrete afsendere af ufølsomme eller ydmygende kommentarer, og som laver forkerte afgørelser, der ender i Ankestyrelsen. Men Emil Falster ser ikke, at socialrådgiverstanden er blevet forrået.
”Jeg ser det som et resultat af de samme strukturelle og kulturelle forandringer, der rammer mennesker med handicap. Og så ser jeg også en faggruppe, der er ekstremt presset.”

Emil Falster mener, at samfundssynet på medborgere med handicap har ændret sig gennem de seneste 10-15 år.

”Synet på mennesker med handicap er blevet præget af den både økonomiske og symbolske nedskæringspolitik, som opstod fra 2009 efter finanskrisen, hvor budgetloven og serviceloftet for alvor begyndte at presse de kommunale budgetter. På samme tidspunkt begyndte man især fra Finansministeriet side at italesætte ”den betydelige udgiftsvækst på det specialiserede socialområde”. Det blev legitimt at tale om mennesker med nedsat funktionsevne som en økonomisk belastning,” siger Emil Falster.

Gøgeungeeffekten

Han har især hæftet sig ved, at flere politikere i perioden omtalte det specialiserede socialområde som en ”gøgeunge”, det vil sige som en snylter, der skubber de ægtefødte fugleunger ud af reden.

”Der blev sagt og skrevet meget om en vækst i udgifterne til handicapområdet og om det stigende antal især børn og unge, som fik diagnoser. Det blev legitimt åbenlyst at tale om, hvordan man kunne og skulle spare på disse grupper. Så det er nærmest gået under radaren, at udgifterne til området slet ikke er steget – tvært om,” siger Emil Falster, der peger på, at udgifterne til det specialiserede socialområde er faldet fra 47,3 milliarder i 2008 til 44,4 milliarder i 2016.

”Der er væsentligt færre penge til området i dag, end der var før finanskrisen. Samtidig er der kommet flere mennesker med handicap, fordi flere får diagnoser, og fordi mennesker med handicap lever længere. Så servicen er forringet helt generelt. Der er på samme tid skabt en samfundsfortælling om, at mennesker med handicap faktisk bør skamme sig og være taknemmelige og ydmyge, fordi de er ansvarlige for den kommunalpolitiske situation. Og det er det, der helt konkret afspejler sig i behandlingen af familier med børn der har et handicap. ”

Udtalelse og ministersvar

LFS afholdt i november 2021 debatmøde om handicapområdet på Arbejdermuseet i København med deltagelse af organisationsrepræsentanter, pårørende, mennesker med handicap m.fl.
Emil Falster indledte debatmødet med oplæg om, hvordan familier med børn med handicap oplever mødet med det kommunale system.
Mødet mundede ud i en fælles udtalelse, som blandt andet blev sendt til socialminister Astrid Krag. Både udtalelse og svar fra Astrid Krag kan læses på www.lfs.dk/15106

Astrid Krag
https://www.lfs.dk/15106

Hilsen Peter


Bilag

Gøgeunger kaldes de handicappede.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13925

Sygdomsbyrde.

Ældrebyrde

"udgifterne til det specialiserede område, at de har en "skadelig gøgeungeeffekt"

"Krævementalitet"

http://www.k10.dk/showthread.php?t=32591
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-03-2022, 20:31   #657
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Borgerforslag: Giv socialrådgiverne autorisation

Startdato 05. marts 2022
Slutdato 01. september 2022

Kære alle k10er.

Så er det nu du skal take stilling:


https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...6zxz3qkTc2ViKw

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid. Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver.

Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold. Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.

Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som f.eks. Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt. Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf:

a) en bøde svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn,

b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og

c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.

Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver.

Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid

Socialrådgiveren skal til enhver tid både have de midler og muligheder til sin rådighed der skal til for at udføre arbejdet med menneskers liv og forsørgelse på en både ordentlig og anstændig måde. Det skal derfor altid være uddannede socialrådgivere som udfører jobbet som socialrådgivere. Dette i særlig grad for at sikre, at fagligheden bliver højnet

I dag eksisterer der faktisk ikke retssikkerhed for mennesker der er i klemme i systemet. Det gælder både i børnesager, på jobcentrene, på ydelseskontorerne, på handicapområdet og på ældreområdet Man er som borger med brug for hjælp desværre oppe imod en kæmpe overmagt som helt gratis kan begå overgreb i årevis.

Det er, i vores øjne, tvingende nødvendigt at socialrådgiverne skal autoriseres, da vi er klar over at der findes kommuner der presser deres medarbejdere til at bryde loven for at spare penge. Autorisation af socialrådgiverne skal indrettes så en socialrådgiver får mulighed for at rette en fejl, før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation.

På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside er der flere artikler og debatter der omhandler emnet, det fortæller at der er interesser fra fagområdet om emnet, hvilket er positivt. Der har bl.a. været holdt medlemsmøder for socialrådgivere om autorisationsmodeller.
Samtidig bør socialrådgiveruddannelsen forbedres med fokus på specialer og der skal tilbydes efteruddannelse med specialisering indenfor de forskellige områder.

Andre fagområder har også deres uddannede arbejdere under lov om autorisation der sikrer at deres arbejde kan udføres med en større tilfredsstillelse, at deres omdømme og fagligheden i arbejdet bliver meget bedre og sikrer at loven overholdes da det er mindre attraktivt at begå "beordret lovbrud" hvis man selv kan blive straffet for det.


phhmw

Glem ikke, at samfundet kræver, at bortledning af dine menneskelige efterladenskaber, skal kloakrørene nedlægges af en Autoriseret Kloakmester.

Ellers vil kommunerne, hverken udstede byggetilladelse eller ibrugtagningsattest.

Det kræver samfundet.

Derimod kan socialrådgivere, sagsbehandlere, kommunomer sidde og sagsbehandle tunge børnesager, tvangsfjernelser uden nogen form for personlig autorisation, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Som autoriserede sundhedspersoner, læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter etc

Her kræver samfundet intet om en personlig autorisation til socialrådgivere.

Håber du forstår, hvor vigtigt at du støtter op om dette forslag til styrkelse af ordentlighed og retssikkerhed.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-03-2022, 17:04   #658
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pligten til og straffen for at underrette – autorisationsloven vs serviceloven

Pligten til og straffen for at underrette – autorisationsloven vs serviceloven

I forbindelse med sin masteropgave om udsatte børn og unge spurgte kronikøren flere parter til underretningspligten i en sag.

Halvdelen svarede, at lægen havde underretningspligten, og den anden halvdel sagde, at lægen ikke skulle underrette.

De uklarheder går ud over sårbare børn, mener kronikøren.

https://ugeskriftet.dk/debat/pligten...s-serviceloven

Forfatter(e) Inge Ibsen, speciallæge i almen medicin, Master i udsatte børn og unge.
At underrette kommunen om vordende forældre og/eller børn anses for at være en alvorlig handling. Oftest sker det med samtykke fra dem, som det vedrører. Men de føler det nogle gange som en unødvendig magtanvendelse, som de klager over. Uanset hvordan det føles, så har bl.a. Barnets Reform (2011) og Overgrebspakken (2013) og andre opdateringer af serviceloven betydet skærpet fokus på barnets tarv.

Med det formål at understrege underretningspligten for fagprofessionelle blev straffen for ikke at underrette skærpet med op til et års fængsel i forbindelse med Ghettoplanen (straffelovens §156). Dette var især begrundet i at undgå tidligere frygtelige sager om overgreb og mistrivsel hos børn, som havde været set af fagprofessionelle, uden at disse havde reageret på deres bekymring med en underretning. Men læger og andre sundhedspersoner risikerer også straf, når de underretter. Uanset hvad de vælger at gøre, er det derfor forbundet med en personlig risiko.

For sjældne underretninger
Min påstand er, at dette har den konsekvens, at de for sjældent underretter. Frontpersonale, men også deres ledere og de specialister, som de rådgiver sig med, er i tvivl om lovgivningen. Der skabes derfor arenaer, hvor holdninger betyder mere end viden, og hvor der træffes lokale beslutninger om ikke at underrette, eller at underretningspligten gradbøjes til det, som passer ind i egen hverdag eller projekt. Dvs. at familiære problematikker derfor ikke viderebringes til dem, som har lovhjemmel til at undersøge og eventuelt håndtere det. Dermed får kommende forældre og især sårbare små børn ikke den hurtige, tidlige eller formelle hjælp, som både nuværende og tidligere regeringer har haft intentioner om. For at forstå problematikken, vil jeg foreslå, at man tilgår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns (herefter Nævnet) hjemmeside, og orienterer sig i sager om underretninger behandlet af Nævnet, selv om det undrer mig, at man offentliggør sager med meget sårbare mennesker med en sådan detaljegrad, at flere kan genkendes.

Jeg vil benytte mig af en case til at illustrere mine pointer.

Case
Læge i skadestue undersøgte kvinde, som havde været i håndgemæng med sin samlever. Samleveren mødte op på skadestuen efter kvindens undersøgelse, og parret sluttede fred. Lægen noterede sig, at de begge lugtede af alkohol. Samleveren virkede decideret beruset. Lægen blev orienteret om, at parret sammen havde et lille barn. På grund af den åbenlyse vold og alkoholforbruget blev han bekymret for barnet i hjemmet, hvorfor han drøftede en underretning til kommunen med parret. Parret ville ikke samtykke til en underretning. De angav, at de havde lagt ufreden og alkoholforbruget bag sig. Da kvinden ikke havde behandlingskrævende skader, forlod de skadestuen sammen med retning mod deres fælles hjem. Lægen var fortsat i tvivl vedrørende pligten til at underrette kommunen. Derfor drøftede og rådførte han sig med sine samarbejdspartnere og sin bagvagt. Bagvagten konfererede med en jurist i (...) samt en jurist i (...).

Begge jurister oplyste, at der ikke skulle indsendes en underretning. Begrundelsen var det manglende samtykke samt det faktum, at barnet ikke havde lidt fysisk overlast, eller havde været direkte involveret i håndgemænget. Bagvagten konfererede også med kollegaer i afdelingen. Ingen kendte til, at der var skærpet underretningspligt i sådan en sag. Der blev derfor ikke indsendt en underretning.

Argumenter for og imod underretning i casen

Jeg har i min master i udsatte børn og unge spurgt specialister, herunder jurister på sygehuse, i regioner, Lægeforeningen, Ankestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Børnerådet, Kriminalpræventive Råd samt samarbejdspartnere herunder kommunale socialrådgivere m.fl. , hvorvidt der skulle/ kunne underrettes i den pågældende sag. Enkelte tilbagemeldinger bringes her, som eksempler på dem, som mente, at der henholdsvis skulle og ikke skulle underrettes. Svarene fordelte sig på cirka 50% til hver af grupperne. De, som mente, at der skulle underrettes, vægtede serviceloven. Heraf kendte adskillige jurister ikke til Nævnet eller sager knyttet hertil. De, som mente, at der ikke skulle underrettes, vægtede sundheds-og autorisationsloven, herunder især regler vedrørende samtykke og var tæt forbundet med de sundhedsprofessionelles sundhedsfaglige virke.

For underretning

1. »Der er ingen tvivl overhovedet om, at der skal underrettes. Der er skærpet underretningspligt og ved fysisk, psykisk og seksuelle overgreb, der trådte nye regler i kraft i 2013, netop fordi præcis denne målgruppe skulle der fra alles sider være skærpet opmærksomhed på. At et barn uanset alder overværer, at der skændes og slås mellem voksne, er der faktisk evidens for er værre for barnet end selv at blive udsat for det. Skal det defineres, hvad barnet udsættes for, er det psykisk overgreb på barnet. I dette tilfælde har barnet både overværet vold og er i en beruset mors varetægt. Det er total uansvarligt, at der ikke omgående er ringet til de sociale myndigheder og underrettet – og dernæst, at der ikke som minimum efterfølgende er underrettet. Det ser jeg faktisk tangerende til pligtforsømmelse. Det er jo åbenlyst for alle, at mor ikke på daværende tidspunkt kan varetage omsorgen for barnet, og de sociale myndigheder kunne være behjælpelige med at få netværk på banen til at være en hjælp, eller ophold på krisecenter. Der skal fra de sociale myndigheders side sikres, at barnet beskyttes for at overvære en beruset mor, og at barnet ikke overværer (eller er i et værelse ved siden af) volden igen.

Det kunne munde ud i, at vi tilbyder et par samtaler eller lukker sagen igen – men det kunne også munde ud i børnefaglig undersøgelse med indsats. Det er selvfølgelig aldrig til at vide og vil bero på en individuel vurdering, men denne vurdering skal de sociale myndigheder beslutte og ikke læge eller overlæge – de SKAL underrette – og det, at moderen er spurgt, skal hun heller ikke – hun skal orienteres om, at det er lægen/sygehusets forpligtigelse at underrette. Måske skulle vi arrangere et møde med læger og overlæger, hvor jeg præciserer lovgivningen på området og deres skærpede underretningspligt – jeg stiller gerne op«.

Citat: leder af kommunal børne-ungeforvaltning

Imod underretning
En jurist svarede som følger.

2. Jurist: »Der er brug for uddybelse af sagen, eksempelvis: Hvor fuld er moderen? Hvor er barnet? Hvor fuld er faderen?«. Jeg svarede: »Det ved jeg ikke. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan sundhedsfagligt frontpersonale har lovhjemmel til at indhente sådanne oplysninger, eller at svarene er afgørende for, om der skal sendes en underretning«. Juristen påpeger herefter: »Lægen kan og må ikke underrette, når der ikke er samtykke til det – og det havde moderen jo ikke givet ham. Sådan er det, når man arbejder under sundhedsloven og skal iagttage tavshed i forhold til patienternes private forhold. Der skal være meget graverende forhold og bekymring, før der underrettes, idet det er et meget alvorligt tiltag«.

Sanktioner over for sundhedspersoner

Nævnet behandler klager over sundhedspersoner og den faglige virksomhed, der er udøvet af dem. Ifølge Nævnets hjemmeside har det ført til adskillige sanktioner, når sundhedspersoner i god tro og med barnets ve og vel i sigte, har underrettet. Disse sager er ikke særlig kendte, for det er skamfuldt for fagprofessionelle at blive sanktioneret på deres meget personlige egenskaber, eksempelvis: »ikke at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed og/ eller uhildethed«, især når de har reageret på deres bekymring og overholdt deres personlige pligt jf. serviceloven.

Jeg undrer mig over det grundlag, som Nævnet vægter. Jeg forstår eksempelvis ikke, at beskrivelse fra en kommende mor om hendes manglende lyst til amning skal sidestilles med friheden til at vælge amning til eller fra. Det kan netop være i sådanne udtalelser, at man kan afdække en kommende mors forestillinger om både sig selv som mor, men også sit kommende barns behov.

Ligeledes kan beskrivelse af andre relationers optræden eller fremtoning være relevant, men man har ikke lovhjemmel til at undersøge deres situation i øvrigt. Børn kan have nære relationer med stor betydning for deres udvikling og trivsel, eksempelvis nuværende eller tidligere »pap-forældre« og måske også disses tidligere eller nuværende partnere etc. Mit spørgsmål er: hvordan kan Nævnet sanktionere i forhold til en faglig standard, når en sundhedsperson beskriver sine bekymringer i en underretning, da en sådan faglig standard ikke forefindes nogen steder?

Sundhedsstyrelsens vejledning for sundhedspersoner vedrørende underretning er fra 2005 og stemplet »historisk«. Alligevel findes den fortsat som dokumentation for Nævnets vurdering, eksempelvis omkring samtykke. Alle tilgængelige vejledninger bygger på serviceloven, og den tilsiger de fagprofessionelle at beskrive årsagen til deres bekymring uden formkrav. Nævnet sanktionerer således disse beskrivelser jf. en ikke kendt faglig standard.

Umiddelbart virker Nævnets meget indgående behandling af underretningerne mere som smagsdommeri. Det medfører forvirring for dem, som søger at efterkomme servicelovens retningslinjer om, at man i en underretning skal koncentrere sig om det, at de vordende forældre/ barnet har brug for særlig støtte, herunder de faktuelle og relevante årsager hertil. Herefter er det op til kommunen at undersøge sagen, herunder finde oplysninger, som ikke er relevante. Slutteligt ser jeg, at Nævnet også har sanktioneret i sager, hvor der ikke er underrettet. Hører dette ikke under straffeloven? Tiltales man efter straffeloven, gælder en række særlige garantier efter retsplejeloven, herunder ankeadgang. En sanktion som »ikke kan udvise omhu og uhildethed og/eller samvittighedsfuldhed« fra Nævnet kan der ikke klages over.

Konklusion: Hvordan gik det parret og deres lille barn? Det gik desværre meget dårligt. Kommunens medarbejdere kom for sent.

Svar: Underretninger giver sjældent anledning til kritik

Af kontorchef Søren Stidsen, Jura og rettigheder i Styrelsen for Patientklager.

Styrelsen for Patientklager er sekretariat for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Derfor svarer styrelsen på vegne af nævnet.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at der er klarhed om lægers underretningspligt. Den klarhed håber jeg, at vi kan bidrage med i nedenstående kommentar til kronikken om pligten til at underrette.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter og pårørende over navngivne sundhedspersoners underretning til de sociale myndigheder om børn, der kan antages at have behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 153. Disciplinærnævnet har hjemmel til at behandle disse klager i klage- og erstatningslovens § 2, hvor der henvises til sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Disciplinærnævnet tager stilling til, om sundhedspersonens videregivelse af helbredsoplysninger m.v. var i overensstemmelse med reglerne i sundhedslovens kapitel 9. Hvis dette ikke var tilfældet, udtaler disciplinærnævnet kritik af sundhedspersonen. I de fleste af sagerne om underretning udtaler disciplinærnævnet ikke kritik.

Disciplinærnævnet har i underretningssagerne en lempelig praksis i forhold til sundhedslovens krav om, at sundhedspersonen skal forsøge at indhente forældrenes samtykke til underretningen. Det er tilstrækkeligt, at forældrene forsøges orienteret om, at sundhedspersonen vil sende en underretning. Det er derfor nok, at sundhedspersonen forsøger at ringe. Der kræves dog ikke (forsøg på) orientering af forældrene, hvis underretningen handler om mistanke om forældrenes overgreb mod barnet.

Offentliggørelse af afgørelse

Vi offentliggør løbende udvalgte anonymiserede afgørelser om underretning til de sociale myndigheder på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Det sker for at sikre læring og åbenhed om nævnets praksis. Vi vurderer selvfølgelig inden offentliggørelse, om afgørelsen indeholder oplysninger, som vil kunne føre til genkendelse af patienten eller forældrene, selv om deres navn ikke fremgår.

Afgørelserne på hjemmesiden er et udtryk for disciplinærnævnets til enhver tid gældende praksis. Der kan derfor være afgørelser, som er offentliggjort for f.eks. ti år siden, som ville have fået et andet udfald i dag. Disciplinærnævnet så for eksempel tidligere mindre lempeligt på sundhedslovens krav om indhentelse af samtykke til underretningen, end nævnet gør i dag.

Disciplinærnævnet anvender som udgangspunkt kun gældende regler. Der kan dog være tilfælde, hvor det påklagede forhold har fundet sted for nogle år tilbage. Her gælder de på det tidspunkt gældende regler. Derfor kan der forekomme eksempler på brug af vejledninger, der nu er stemplet »historiske«.

Sanktioner eller ej

I kronikken anføres det, at det af vores hjemmeside fremgår, at underretninger »har ført til adskillige sanktioner«. Jeg vil gerne præcisere, at nævnets opgave alene er at vurdere, om der er grundlag for kritik eller ej. Nævnet kan altså ikke pålægge læger sanktioner forstået som straffende foranstaltninger.

Jeg håber, at ovenstående giver øget klarhed om nævnets praksis i underretningssager.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-03-2022, 19:41   #659
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Politiken mener: Fejl skal koste dyrt

Måske bør socialrådgivere og andre, der arbejder med området, have en autorisation, som kan fratages ved grove, gentagne og grelle fejl.

https://politiken.dk/debat/ledere/ar...lkRzSK6m9yAY4g

Fejl i handikapsager bør få konsekvenser.

Kommunerne laver alt for mange fejl på handikapområdet.

I denne uge kom statsrevisorerne med en ekstremt skarp kritik. De finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af sagerne i 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. En gennemgang af 50 sager viste fejl i over halvdelen. 21 gange fra 2017-2019 fandt Ankestyrelsens Tilsyn kommuner, der fulgte en ulovlig praksis.

Fejlene kan få enorme konsekvenser for den enkelte handikappede og kan ikke gøres om. Praktisk hjælp kan ikke tildeles med tilbagevirkende kraft. Man kunne derfor overveje at indføre en økonomisk sanktion, så det ikke er omkostningsfrit for kommuner at fejle igen og igen. Samtidig ville det fjerne den ubehagelige mistanke, at fejlene også laves af sparehensyn.

Måske bør socialrådgivere og andre, der arbejder med området, have en autorisation, som kan fratages ved grove, gentagne og grelle fejl.


Lederskribenternes signaturer

Politikens leder bliver skrevet på skift af medlemmerne af avisen lederkollegium. I spidsen for kollegiet står Kronikredaktør Marcus Rubin, som underskriver sig med signaturen mr.


phhmw

Positivt at Politiken mener det samme som denne tråd forsøger at beskrive.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har du fået genoptaget din ftp-sag, fordi du er 'i bedring'? L.S. Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 8 31-01-2014 17:26
Jeg elsker K10 fordi (hey det rimer ;-)) Enteneller Alt det andet 4 21-08-2012 11:03
i klemme fordi jeg fejler mere end én ting... frup Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 01-05-2012 19:23
Tak fordi I er her alle sammen empowerment Din historie 2 24-06-2010 22:23
Kasseret som socialrådgiver fordi han er handicappet Odenseaneren Politik og Samfund 2 09-01-2009 02:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension