K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 30-08-2021, 19:08   #1
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
#enmillionstemmer går til FN, Europarådet og Amnesty International.

Regeringen svigter mennesker med handicap –

Græsrodsbevægelse sender råb om hjælp til
internationale myndigheder

Den 30. august 2021 har græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer sendt et råb om hjælp til FN, Europarådet og Amnesty International.


http://enmillionstemmer.dk/?fbclid=I...pvlhsbgRgdPrSA

https://www.facebook.com/hashtag/enmillionstemmer

Monica Lylloff, en af talspersonerne fra bevægelsen, udtaler: “Vi har sendt et råb om hjælp til internationale myndigheder grundet den danske regerings vedblivende diskrimination af mennesker med handicap og overtrædelser af
menneskerettigheder, som mennesker med handicap og deres familier udsættes for i Danmark
”.

Bevægelsen kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk
sårbarhed, og appellen til omverdenen bakkes op af advokat Mads Pramming,
advokat Bjørn Elmquist, Stage Advokatfirma, advokat Thomas Taguchi, Advokaterne
Bonnez & Ziebe, Jurist Sanne Møller, professor Birgit Kirkebæk, professor John
Klausen, professor Kirsten Ketscher, FOA og Danske Handicaporganisationer, som
alle fremgår i henvendelserne.

I årevis har kommunerne truffet afgørelser på handicapområdet i strid med lov eller
grundlæggende retsprincipper uden, at en siddende regering har grebet ind.

Alene i 2020 var der fejl i 52% af afgørelserne på børnehandicapområdet.

Hver fejl kan betyde svigt af et menneskes liv.

På trods af de alvorlige problemer på handicapområdet og de deraf store
konsekvenser for Danmark som samfund, herunder samfundsøkonomisk, er
området fortsat uansvarligt nedprioriteret både politisk og økonomisk og uden udsigt til reelle forbedringer.

Et eksempel på dette var, da et flertal i Folketinget stemte imod
inkorporering af FN’s Handicapkonvention i dansk lovgivning den 3. juni 2021.

Situationen er så alvorlig, at #enmillionstemmer har set sig nødsaget til at bede om hjælp fra internationale myndigheder, når de danske myndigheder fortsat ignorerer problemernes omfang uagtet adskillige henvendelser over mange år.

Henvendelserne er følgende :

Appeal to Amnesty International
Appeal to the Council of Europe Commissioner for Human Rights
Appeal to the United Nations Committee on the Rights of Persons with Disabilities
Appeal to United Nations High Commissioner for Human Rights


FOR YDERLIGERE INFO: Tlf. 20724746 & enmillionstemmer@gmail.com


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2022, 00:14   #2
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
#enmillionstemmer mail til Astrid Krag etc

#enmillionstemmer
Monica Lylloff

Nu kan vi ikke vente længere❗️❗️

Derfor har vi i dag sendt nedenstående henvendelse til både Folketingets Social-og Ældreudvalg og til social-og ældreminister Astrid Krag.
23. januar 2022

I juni 2020 igangsatte social- og ældreministeren evalueringen af handicapområdet.

Vi blev som borgere, pårørende og mennesker med handicap stillet i udsigt, at evalueringen og de heraf afledte drøftelser ville være afsluttet 2021. Den er sidenhen blevet udskudt, senest i november 2021.

Nu er der gået 1,5 år. Imens er situationen på handicapområdet blevet fortsat forværret, og ethvert forslag om at ændre på dette er blevet skudt til hjørne med den ikke afsluttede evaluering som undskyldning.

I #enmillionstemmer udgav vi i november 2021 endnu en samling vidnesbyrd, der beskriver det svigt og den manglende retssikkerhed, som er virkeligheden for mennesker med handicap og deres familier lige nu i Danmark. Bevægelsen har dermed, mens evalueringen har været i gang, udgivet intet mindre end 738 vidnesbyrd. Begge udgivelser er vedhæftet.

http://enmillionstemmer.dk/index.php/vidnesbyrd/

På vegne af alle de mennesker, der lige nu ikke får den rette hjælp i hele landet, ønsker #enmillionstemmer nu at få besvaret følgende spørgsmål:

1: Hvornår er evalueringen af det specialiserede socialområde afsluttet?

2: Hvornår vil ministeren komme med konkrete forslag og tage initiativ til handlinger, der kan forbedre retssikkerheden og sikre de rette faglige afgørelser på handicapområdet?

3: Hvornår kan mennesker med handicap og deres familier forvente, at gældende lovgivning og retsprincipper bliver overholdt på handicapområdet?

4: Hvordan vil ministeren sikre, at alle afgørelser hviler på en individuel konkret vurdering og ikke den enkelte kommunes kvalitetsstandard?

5: Hvad vil ministeren gøre for at stoppe den diskrimination af mennesker med handicap, som lige nu er virkeligheden i samfundet? Hertil skal det bemærkes, at 18.000 børn har en autismediagnose, 45% af dem går helt eller delvist ikke i skole. 1-3% af den voksne befolkning har ADHD, 67% af dem står uden for arbejdsmarkedet. Hver 4. ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet.

6: Hvornår vil ministeren sikre værdighed, selvbestemmelse og medbestemmelse for mennesker med handicap? Hertil skal det bemærkes, at Kommunerne de sidste fire år har halveret antallet af BPA-bevillinger med alvorlige konsekvenser til følge.

7: Hvornår vil ministeren sikre, at der ikke længere er ulighed mellem mennesker med handicap og resten af befolkningens adgang til arbejdsmarkedet?

8: Hvornår vil ministeren igangsætte konkrete tiltag, der styrker og fremmer den sociale, økonomiske og politiske inklusion af mennesker med handicap i Danmark?

Med venlig hilsen

kontaktgruppen i #enmillionstemmer
Sara Rose Newell, Peter Schlager, Nina Reffstrup, Margit Jonsson & Monica Lylloff


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2022, 00:24   #3
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Velkommen i #enmillionstemmer

Velkommen i enmillionstemmer😊

Dette er vores Facebook-side. Såfremt du ønsker at lave et opslag, kan du gøre det i vores medlemsgruppe:

https://www.facebook.com/groups/bako...nde/?ref=share

Velkommen i enmillionstemmer

#enmillionstemmer er en folkebevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.

Bevægelsen startede i februar 2019 og samler mennesker på tværs af alder, diagnoser - synlige og usynlige - pårørende og kommunegrænser.

Alle kan i løbet af livet blive ramt af et handicap eller blive pårørende. Det kan ske i forbindelse med en trafikulykke, sygdom eller være medfødt.

Det er lige nu vilkårligt, hvilken hjælp man som menneske med et handicap/psykisk sårbarhed og pårørende kan få i landets kommuner. Det afhænger af, hvor i landet vi bor, og hvor ressourcestærke vi er, når vi skal argumentere for vores ansøgninger. Forskellen på, hvordan landets 98 kommuner forvalter området er alt for stor. Det kæmper vi for at få sat en stopper for.

Vi er neutrale i forhold til partipolitik.

Alle medlemmer kan lave opslag i gruppen, der overholder gruppens regler for opslag. Alle opslag godkendes af gruppens administratorer.
Vi værner om den gode tone i gruppen. Så kan vi alle bedre være her, og så bliver der lyttet på os.

#enmillionstemmer har udarbejdet et omfattende løsningskatalog med forslag til løsninger på de store problemer på handicapområdet.
http://enmillionstemmer.dk/wp-conten...9rUB3VXc0_3DrA

Vi har endvidere indsamlet vidnesbyrd for at vise, at det handler om mennesker.
http://enmillionstemmer.dk/index.php/vidnesbyrd/

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.enmillionstemmer.dk og kontakte os på enmillionstemmer@gmail.com

Mange hilsner kontakgruppen

Monica Lylloff, Margit Jonsson, Nina Reffstrup, Peter Schlæger & Sara Rose Newell


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-03-2022, 22:29   #4
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.893
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Astrid Krag vil ikke stille op til interview og svare på kritikken.

https://www.facebook.com/denuafhaeng...71219364879601

Jeg var en tur i radioen i morges for at kommentere på Rigsrevisionens beretning

�� Tak til Den Uafhængige for at sætte fokus⭐️
Et klip fra indslaget kan høres i videoen ��

Timingen kunne ikke være bedre nu, hvor det er kommet frem, at ministerens eget udkast til den “flotte” evaluering er lige til at lukke op og ….. i.
#enmillionstemmer


Det er en skandale, at man fra skiftende regeringers side bare har ladet stå til”

Socialminister Astrid Krag har sammen med sine forgængere svigtet handicappede personer og deres familier.

Sådan lyder Statsrevisorernes sønderlemmende kritik af flere års manglende indsats på handicapområdet.

Det står så slemt til, at kommunerne i mange tilfælde begår lovbrud, fortæller Monica Lylloff, der er jurist & stifter af bevægelsen #enmillionstemmer.

Astrid Krag vil ikke stille op til interview og svare på kritikken. Hjælp os med at få hende i tale
.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension