K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-06-2021, 22:00   #51
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Behov for en hurtig ændring af behandlingspraksis for svær overvægt

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...vaer-overvaegt

Nyheder af den kaliber kommer på forsiden af dagbladet Politiken, blev tophistorie i TV Avisen og i New York Times.

Videnskaben har ellers lært os den ubønhørlige sandhed at varigt vægttab for dem, der har allermest behov for det, er mindre sandsynligt, end at vand løber opad. Bortset fra med kirurgi, som der til gengæld betales en meget høj pris for - regnet i livskvalitet. Men dette studie viser altså, at det kan lade sig gøre. Man skal bare parre motion med moderne effektive lægemidler, i dette tilfælde Novo Nordisks Saxenda – men lignende resultater kan sikkert opnås med andre kommende lægemidler rettet mod svær overvægt.


https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183

I dette studie tabte deltagerne i gennemsnit 15,3 kg, og det har ført til reduktioner i risikofaktorer for hjertesygdomme og diabetes, såsom kolesterol, blodsukker og blodtryk - og livskvaliteten blev forbedret.

Lægemidlet virker ved at efterligne GLP-1, som er kroppens eget appetithæmmende hormon, så effekten kommer naturligt, og den bliver nærmest dobbelt så effektfuldt, når det anvendes sammen med motion.

Denne nye erkendelse burde føre til helt ny behandlingspraksis i Danmark, og eftersom svær overvægt i værste fald er en livsfarlig diagnose med forhøjet risiko for tidlig død og i mildere tilfælde indebærer alvorlige komorbiditeter og kolossale tab af livskvalitet, så burde denne omlægning komme straks.

Behovet for en hurtig ændring af behandlingspraksis er så meget desto større, fordi dansk praksis, - altså det aktuelle alternativ til den nye strategi, når det gælder behandling af svær overvægt, - jo er et voldsomt og varigt indgreb i patienterne liv, nemlig fedmekirurgi.

Dette nye studie viser, at vi ikke længere behøver at gribe til den slags voldsomheder.

Alle forudsætninger for et regimeskifte og en introduktion af lægemidler mod svær overvægt suppleret med motion er til stede.

Her er det så, at 'miraklet' støder ind i den danske virkelighed, og den er desværre meget speciel. Ofte preller ny erkendelse af på dansk praksis, hvis den baserer sig på udenlandske studier. Men det er altså ikke udfordringen her. Studiet, som dokumenterer den nye terapi, er nemlig lavet i samarbejde med forskere fra Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. På den måde er det pæredansk.

Så måske er mulighederne for ændringer i behandlingsvejledninger lidt bedre denne gang.

Studiet har da også overbevist stærke stemmer i den danske sundhedsdebat om, at der her er tale om virkningsfuld terapi., ikke mindst Bente Klarlund, professor og overlæge, og jo dansk mester i motion, sundhed og livsstilsygdomme, og Jens Meldgaard Bruhn, ligeledes professor, overlæge og landets førende ekspert, når det vælder overvægt.

Men trods ny dokumentation og anbefalinger fra eksperter kan man kun være skeptisk overfor muligheder for at få et regulært gennembrud i det danske sundhedsvæsen. Det vil kræve, at lægemidlet opnår tilskud, og det nåleøje er smallest, når lægemidlet er dyrt. Saxenda koster omkring 2000 kr. om måneden, og når lægemidlet samtidig har en rigtig stor målgruppe, så går Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet i stå.

Særligt langsommelige bliver de medicingodkendende myndigheder, når det drejer sig om lægemidler rettet til sygdomme, som anses for at være livsstilsrelaterede. Og det er den danske virkelighed – danskerne og især danske politikere har gennem tiderne ment, at svær overvægt skulle bekæmpes af de overvægtige selv. Ikke af samfundet. Den indstilling har reelt kostet mange menneskeliv og ekstremt meget livskvalitet hos virkelig mange mennesker, som er blevet henvist til ingen behandling eller fedmeoperationer med dramatisk indflydelse på deres kroppe.

Den danske praksis har også ramt netop det lægemiddel, som studiet omfatter – det kunne have været anvendt af titusinder af patienter, men netop nu har en brøkdel fået adgang til lægemidlet. Systemet har afvist alle andre.

Andre lande er mere villige til at tillade adgang til disse lægemidler. Senest har Finland givet adgang til tilskud til det. Det har Storbritannien også, og her taler vi om et af de mest vrangvillige lande i Europa, når det gælder avancerede lægemidler i den dyre ende. Et andet land er næsten lige så svært at åbne op for nye dyre lægemidler, nemlig Norge, og også der er myndighedernes indstilling mere positiv end i Danmark. Også Island har åbnet op for behandlingen.

Bare ikke Danmark.

Men hvor længe? Med det nye studie er der en helt anden type evidens bag ønsket om at sikre tilskud til behandling af danskere med overvægt.

Nu bakkes ønsket også op af eksperterne, og her er det nye jo, at lægemidlet, og snart lægemidlerne, skal kombineres med motion. Det giver ønsket – eller kravet – ekstra tyngde.

Selv politisk skaber dette spørgsmål opmærksomhed. Liselott Blixt, som på mange måder er oppositionens førende sundhedsrøst, stiller kritiske spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.

Og oveni det hele findes det overbevisende økonomiske perspektiv.

Lægemidler som Saxenda er dyre, op til 2000 kr. pr. måned. Men nu dokumenterer et registerstudie anført af Sten Madsbad, professor i diabetes og overlæge ved Hvidovre Hospital, hvad svær overvægt egentlig koster for det danske sundhedsvæsen. Og det viser sig, at de direkte udgifter for det danske sundhedsvæsen ved ubehandlet svær overvægt netop er nogenlunde det samme som medicinudgifterne til behandlingen.

Bedømt med den alen er dette lægemiddel simpelthen omkostningsneutralt – gratis.

Men dertil skal imidlertid lægges de sociale omkostninger ved svær overvægt. At mennesker med svær overvægt jo ikke opnår de samme gennemsnitslønninger som andre – og at de også belaster samfundet med forhøjede sociale udgifter.

Nogle af disse udgifter kan undgås ved at behandle mennesker med svær overvægt.

Dette registerstudie blev finansieret af Novo Nordisk, men bag det står førende forskere, og pointen er, at det er helt utilstrækkeligt blot at se på lægemidlers pris. Når det gælder dette lægemiddel, og rigtig mange andre, så skal analysen bredes ud for sikre den opmærksomhed på alle aspekter, som pointerne fortjener.

Danmark burde gå forrest her – og realiteten er, at vi lige nu er sidst i feltet. Igen
.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-06-2021, 08:03   #52
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fedmebehandling med nyt semaglutid-studie

Novo Nordisk sætter nye standarder for fedmebehandling med nyt semaglutid-studie https://www.apoteket.dk/medicin/laegemidler/ozempic

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/us...a-novo-nordisk



Fase 3-studie med høje doser af semaglutid som vægttabsbehandling viser meget gode resultater. Det er en markant ændring i de behandlingstilbud, der er til rådighed for personer med svær overvægt, siger Jens Meldgaard Bruun, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, der har været en del af det nye studie.

https://dagensmedicin.dk/novo-nordis...glutid-studie/

I sidste uge publicerede forskere resultaterne fra et nyt fase 3-studie med semaglutid som vægttabsbehandling til personer med svær overvægt. Resultaterne blev publiceret i New England Journal of Medicine og er de bedste, der nogensinde er set med medicinsk behandling til personer med svær overvægt.

Sådan lyder konklusionen fra overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Jens Meldgaard Bruun.

Steno Diabetes Center Aarhus har behandlet 50 af de næsten 2.000 personer, som har indgået i studiet, og Jens Meldgaard Bruun mener, at semaglutid meget vel kan ende med at blive et meget velkomment værktøj i lægernes værktøjskasse, når de skal behandle personer med svær overvægt.

»I forhold til tidligere forsøg med andre typer af medicin til vægttab er vi med semaglutid nu oppe på tocifrede vægttab, og det ser rigtig fornuftigt ud. Vi nærmer os noget, der ligner de kirurgiske interventioner, hvad angår vægttab, men vi er der ikke endnu. Dog repræsenterer semaglutid en mulighed for at behandle svær overvægt uden at gribe til kirurgien, som alt andet lige er irreversibel, mens en medicinsk behandling kan stoppes fra dag til dag,« siger Jens Meldgaard Bruun.

En tredjedel tabte mere end 20 pct. af deres kropsvægt
I alt 1.961 personer fra 16 lande har deltaget i studiet. Det gennemsnitlige BMI var 38 ved studiets begyndelse. Tre fjerdedele af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 47 år.


Hilsen Peter

Bilag

https://www.berlingske.dk/business/u...a-novo-nordisk

USA godkender ny fedmebehandling fra Novo Nordisk

Lægemiddelstyrelsen i USA har godkendt et middel fra Novo Nordisk, som har givet vægttab på 15-17 procent.

Sidst redigeret af phhmw; 05-06-2021 kl. 08:50.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-05-2022, 14:54   #53
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det er en udbredt misforståelse, at man skal være tynd for at være sund

https://www.kristeligt-dagblad.dk/su...VdXv3vMBjBpQ2Y

Vægtøgning er et vilkår i det moderne samfund, og store vægttab ved kostomlægning holder ikke. Vi bør derfor holde op med at anbefale en behandling, vi ved, ikke virker, siger læge og vægtforsker Rasmus Køster-Rasmussen, der er forarget over den måde, medier udstiller tykke mennesker på

Det vakte en del ballade rundt omkring i sundhedsdebatten, da Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sidste sommer forlod en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen.

Arbejdet havde ellers stået på i tre år, og formålet var at udforme en ny strategi for, hvordan de praktiserende læger og kommunerne kan sætte mere aktivt ind over for svært overvægtige borgere.

Den opsigtsvækkende smækken med døren – som Rasmus Køster-Rasmussen som repræsentant for DSAM personificerede – skyldtes en principiel uenighed om, hvor fokus bør ligge: På vægttab, sådan som det også traditionelt har været?

Eller på en bredere forståelse for sundhed?

DSAM henviser til, at de seneste mange årtiers vægtforskning peger i samme retning:

At vægttab ved kostomlægning yderst sjældent kan opretholdes og i øvrigt ikke fører til lavere forekomst af hjertekarsygdom eller kræft, som ellers er følgesygdomme af svær overvægt.

En intensiveret, opsøgende indsats, sådan som arbejdsgruppens flertal lagde op til, vil derfor ikke bare være spildt, men kan bidrage til yderlige stigmatisering, dårligere trivsel og kan snarere få patienter til at holde sig væk fra sundhedsvæsenet med helbredsproblemer i det hele taget, lød argumentet.


Siden har Sundhedsstyrelsen udsendt retningslinjerne uden DSAM’s medvirken, og i mellemtiden har Rasmus Køster-Rasmussen sammen med ligesindede fagfolk oprettet det tværfaglige netværk Ligevægt, der ønsker en mere balanceret tilgang til personer, der har en kropsstørrelse, der falder uden for det etablerede ideal. Rasmus Køster-Rasmussen, der er læge i almen praksis, ph.d. på en afhandling om vægtændringer i almen praksis samt postdoc på institut for folkesundhedsvidenskab, har desuden sammen med andre etablerede vægtforskere søsat ”Radio Ligevægt”.

I indtil videre 15 podcasts præsenterer de stort set alt dét, man ved – og ikke mindst dét, man stadig ikke ved – om mekanismerne bag fedmeepidemien i Vesten.

Du har tidligere skrevet en ph.d., hvor konklusionen var: ”Tæl ikke kilo, tæl kilometer.” Altså, at en aktiv livsstil er en bedre strategi for overvægtige end en slankekur. Men det handler vel også et eller andet sted om at tælle kalorier.

phhmw

Ord rammer og sårer - Sygdomsbyrden

https://www.k10.dk/showthread.php?t=32591

CEPOS: at fjerner man kontanthjælpen, så kommer alkoholikeren ud af sit misbrug

Vi vil ikke kaldes "Gøgeunger"


Hilsen Peter medlem af #enmillionstemmer som kræver ordentlighed og retssikkerhed.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:03   #54
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 17:51   #55
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
900.000 danskere begynder at tage dyr fedmemedicin, giver myndighederne sved på pande

https://www.berlingske.dk/samfund/ud...emedicin-giver

Udsigten til, at 900.000 danskere begynder at tage dyr fedmemedicin, giver myndighederne sved på pande

Medicintilskudsnævnet har sagt nej, men Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke truffet sin endelige beslutning. Derfor kæmper medicinalproducenter og læger hårdt for at få tilskud til ny fedmemedicin. Men det kan blive voldsomt dyrt for det offentlige.

At blive behandlet med Novo Nordisks fedmemidler, er en dyr fornøjelse, selvom de giver markante vægttab. Som Berlingske kunne fortælle lørdag, ender mange af de patienter, der får udskrevet medicin privat, med at betale 2.000-3.000 kroner om måneden, afhængig af, hvor stor en dosis de tager.

Derfor kæmper Novo Nordisk og de nye udbydere af services, der kombinerer medicinsk fedmebehandling med personlig livsstilscoaching, for at overbevise myndighederne om, at fedmemedicinen bør tildeles offentligt tilskud.

Men de private virksomheder er oppe mod en stor udfordring. For udsigten til, at 900.000 svært overvægtige danskere med et Body Mass Index (BMI) på eller over 30 begynder at tage en dyr fedmemedicin, som de ifølge Novo Nordisk selv muligvis skal tage resten af livet for at bevare vægttabet, kan ikke undgå at give de danske sundhedsmyndigheder sved på panden.

I øjeblikket findes et fedmemiddel af typen GLP-1 på det danske marked. Det drejer sig om midlet Saxenda, der er produceret af Novo Nordisk. Medicinen skal tages som injektion én gang om dagen og giver typisk et vægttab på fem til ti procent. En behandling koster på den anden side af 70 kroner om dagen eller godt 2.000 kroner om måneden.

Medicintilskudsnævnet, som hører under Lægemiddelstyrelsen, har to gange afvist at give tilskud til Saxenda med henvisning til, at prisen ikke står mål med effekten.

I januar fik Novo Nordisk godkendt et nyt, betydeligt mere potent fedmemiddel, Wegovy, i Europa. Det skal kun tages med injektion én gang om ugen og giver vægttab på typisk 15-16 procent.

Men da Novo Nordisk søgte om tilskud, samtidig med at godkendelsen løb ind fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i januar, vendte Medicintilskudsnævnet tommelfingeren nedad.

Medicintilskudsnævn: For dyrt

Det skete, selvom tilskudsnævnet anerkendte de positive resultater i de studier, Novo Nordisk har foretaget, og som viser, at Wegovy kan reducere vægten med helt op til 20 procent for svært overvægtige eller overvægtige med fedmerelaterede sygdomme.

»Nævnet begrunder sin anbefaling med, at lægemidlets pris, efter nævnets vurdering, ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi,« lød det i begrundelsen.

Grundlæggende havde Medicintilskudsnævnet to indvendinger.

Den ene var, at det ikke står klart, hvor længe vægttabet holder, og hvad der sker, når patienten stopper med at tage medicinen. Den anden var, at der mangler dokumentation for, at vægttabet på grund af medicinen har en forebyggende effekt på blandt andet hjerte-kar-sygdomme og dødeligheden blandt de behandlede.

Novo Nordisk er fortsat i dialog med Lægemiddelstyrelsen, som ikke har truffet den endelige afgørelse, om en løsning, så medicinen alligevel kan få tilskud.

Administrerende direktør for Novo Nordisk Danmark Kasper Bødker Mejlvang kan ikke sige noget præcist om, hvornår han forventer en lancering af selskabets nye medicin:

»Det kommer meget an på dialogen med myndighederne, og den er ikke overstået i overmorgen. Vi skal først finde en fælles forståelse for, hvad overvægt er, og om det er noget, der skal eksistere et behandlingstilbud til,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

900.000 kan potentielt få fedmebehandling

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved forsknings- og analyseinstituttet for velfærd, VIVE, er den helt store udfordring for myndighederne ved at give tilskud til medicinen, at den er godkendt i EU til behandling af alle svært overvægtige med en BMI på eller over 30.

I Danmark gælder det 18,5 procent af befolkningen eller omkring 900.000 mennesker.

I det danske tilskudssystem er der indført en undtagelse i forhold til at give tilskud til tilstande, som man ikke kan forvente, at det offentlige betaler. Det er lidt en gummiparagraf, og langt hen ad vejen er det lidt tilfældigt eller historisk betinget, hvilke sundhedsydelser, det offentlige betaler for, og hvilke, vi selv skal betale helt eller delvist.

For eksempel betaler vi selv stort set hele tandlægebehandlingen, når vi er over 18 år, og vi betaler også i stort omfang for for eksempel psykologbehandling.

Ifølge Jakob Kjellberg har fedmebehandling indtil nu været én af de ydelser, som er undtaget som noget, vi ikke kan forvente, at det offentlige betaler.

Hvis der skulle ændres på det, vil det formentlig kræve, at medicinalselskaberne kan overbevise myndighederne om, at det på lang sigt vil kunne spare samfundet for så store beløb, at det giver mening at bruge den nye fedmebehandling forebyggende til en stor befolkningsgruppe.

»Det kræver langtidsdata, men det er nok tvivlsomt, om man kan nå dertil, for det ser jo ud til, at fedmemedicinen skal bruges som en kronisk behandling. Jeg ved godt, at det bliver solgt på, at det giver et boost, så man kommer i gang, og at du skal tage det i et år. Men alt peger på, at du er nødt til at blive ved med at tage medicinen for at holde vægten, og så blive det meget dyrt for det offentlige,« siger Jakob Kjellberg.

Hvis det kun kostede tre kroner …

Det andet problem er, at medicinen formentlig ender med at blive rigtig dyr.

Den endelige pris på Wegovy er ikke offentliggjort. Prisen kommer formentlig til at afhænge af Novo Nordisk videre forhandlinger med myndighederne.

»Hvis behandlingen kostede tre kroner og ikke 70 kroner om dagen, eller hvad den nu ender med at komme til at koste, så ville det være lettere at argumentere for, at vi giver forebyggende. Så ville paragraffen om, at man ikke giver tilskud til noget, som det offentlige ikke kan forventes at betale, veje anderledes,« siger Jakob Kjellberg.

Kasper Bødker Mejlvang fra Novo Nordisk Danmark erkender, at der er udfordringer med den høje pris.

»Det er noget, vi er opmærksomme på. Men jeg kan ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Når han skal pege på den største barriere for at få tilskud til de nye fedmemidler, er det dog ikke prisen, han trækker frem, men derimod de fordomme, der stadig eksisterer omkring fedme i Danmark.

»Set med vores øjne er den allerstørste barriere det stigma, der stadigvæk relaterer sig til overvægt. Vi fik lavet en lokal undersøgelse i Danmark, hvor det var tydeligt, at flertallet af danskere stadig er af den opfattelse, at det er den enkeltes skyld, hvis man lever med overvægt. Det stigma findes også i sundhedsvæsenet, hvor mennesker med svær overvægt ofte blive bedt om at spise mindre og motionere mere og så bliver sendt hjem,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Social slagside

Udviklingen af fedmemedicin hos Novo Nordisk bygger imidlertid på, at fedme er en kronisk tilstand, som man med stor sandsynlighed må leve med hele sit liv.

»Når man har fået en for stor usund fedtmasse, sænker kroppens metabolisme sig, når man begynder at motionere og spise mindre. Kroppen arbejder simpelthen af evolutionære grunde imod, at man skal tabe sig. Derfor ser vi som virksomhed et vigtigt formål i at bidrage med løsninger, der kan hjælpe den enkelte. Vi kan bidrage med medicinske løsninger, som så skal kombineres med livsstilsændringer,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Medstart er en af de nye virksomheder, som tilbyder medicinsk fedmebehandling og samtidig tilbyder coaching. Ifølge Oliver Willacy oplever de her, at den fedmemedicin, de udskriver, er en game changer for den måde, man behandler overvægt på.

»Den eneste måde, du kan sikre et varigt vægttab på, er at lave permanent om på livsstilen, hvilket er svært. Med medicinen får man kickstartet vægttabet, hvilket både ses og mærkes på den korte og lange bane,« siger Oliver Willacy.

Ifølge ham forventede mange læger, at Medicintilskudsnævnet ville anbefale et generelt tilskud eller alternativt et klausuleret tilskud, hvor dem, der har størst behov, fik tilskud. Det skete som bekendt ikke, hvilket undrer Oliver Willacy.

Han afventer nu med spænding Lægemiddelstyrelsens endelig udmelding om tilskud.

»Hos Medstart ser vi det fra borgerens synspunkt. Hvis man er motiveret til at gøre noget ved sin vægt, skal man mødes af en professionel læge, der har et konkret behandlingstilbud. Uden tilskud er der mange borgere, der ikke kan være med. Det vil kun forstærke uligheden i sundhed,« siger Oliver Willacy.

Det offentlige har ikke ubegrænsede midler

Jakob Kjellberg er enig i, at det skaber større skævhed i befolkningen, når det kun er de bedste lønnede, der har råd til at betale for en effektiv fedmebehandling.

»Men sådan er det, lige så snart der er selvbetaling involveret, om det så gælder bil, hus, mad eller sundhedsbehandling. Det er ikke et argument i sig selv, med mindre man mener, at sundhed overhovedet ikke må være afhængig af økonomi. Men så skulle man jo overhovedet ikke have brugerbetaling på medicin,« siger Jakob Kjellberg.

»Vi har jo som samfund i den grad accepteret, at der på nogle områder er en høj grad af selvbetaling. Og så er vi tilbage til elastikparagraffen, og hvad man kan forvente, at det offentlige skal betale. Det offentlige har jo ikke ubegrænsede midler. Det offentlige henter jo pengene fra borgerne,« tilføjer Jakob Kjellberg.

I Storbritannien besluttede det britiske svar på Medicintilskudsnævnet, NICE, at svært overvægtige med en BMI på 35 eller derover og en eller flere fedmerelaterede følgesygdomme skal have tilskud til Novo Nordisks nye fedmemiddel, Wegovy.

I Danmark har 5,2 procent af alle mænd over 16 og 6,4 procent af alle kvinder en BMI på 35 eller mere. Hvor mange af dem, der har en følgesygdom, er uklart.

FAKTA

BMI og overvægt
Body Mass Index (BMI) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt.

Formlen er (vægt i kilo) / (højde i meter) 2

Formlen anvendes sammen med andre indikatorer som for eksempel taljemål til at afgøre, om en person er over- eller undervægtig. Den bruges også til at sige noget om over- og undervægt i en befolkningsgruppe.

Vægtgrupper:

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan befolkninger inddeles i følgende vægtgrupper:

Undervægt: BMI under 18,5
Normalvægt: BMI på eller over 18,5, men under 25
Moderat overvægt: BMI på eller over 25, men under 30
Svær overvægt: BMI på eller over 30
Svær overvægt inddeles i tre klasser:
Klasse I: BMI på eller over 30, men under 35
Klasse II: BMI på eller over 35, men under 40
Klasse III: BMI på eller over 40
Sådan ser det ud i Danmark

59 procent af alle mænd i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 40,5 procent er moderat overvægtige, mens 18,6 procent er svært overvægtige. 13,4 procent er svært overvægtige i klasse I, 3,6 procent er svært overvægtige i klasse II, og 1,6 procent er svært overvægtige i klasse III.

46,2 procent af alle kvinder i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 27,8 procent er moderat overvægtige, mens 18,3 procent er svært overvægtige. 11,9 procent er svært overvægtige i klasse I, 4,1 procent er svært overvægtige i klasse II, og 2,3 procent er svært overvægtige i klasse III.

Kilde: Danskernes Sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2021.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-09-2022, 07:09   #56
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad siger loven om medborgere med højt BMI?

En Bekendtgørelse kan ikke stå alene uden en lov.

Hvad mener juristerne, ved Ankestyrelsen, i deres Principafgørelse?

Ankestyrelsens principafgørelse 154-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20121009525

Ankestyrelsens principafgørelse 154-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne

Resume:

Principafgørelsen fastslår

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunktstille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen.

Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.

Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen.
Det er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2022, 16:55   #57
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Syv misforståelser om overvægt

https://ugeskriftet.dk/nyhed/syv-mis...rce=Newsletter

Under planlægningen af temanummeret om overvægt og metabolisk syndrom, som udkom i uge 42, fik Ugeskrift for Læger forfatterne til de videnskabelige artikler til at byde ind med »myter og misforståelser« om overvægt. Redaktionen har valgt syv af dem ud.

Forfatter(e) Videnskabsjournalist Antje Gerd Poulsen, [email protected]

1. Spis mindre – og bevæg dig mere!

Misforståelsen: Overvægt skyldes for meget mad og for lidt motion, så med mindre mad og mere motion kan man få has på overvægt.

Det er sandt, at man ikke kan tage på uden at indtage mere energi, end kroppen har brug for.

Men…

… det er en misforståelse at koge problemet ned til et spørgsmål om det daglige input og output, en misforståelse, som endog fører til, at mennesker med overvægt får »skylden« for deres situation.

De biologiske mekanismer, som ligger bag overvægt, er langt mere komplekse og individuelle end det – og i øvrigt er de endnu ikke helt kortlagt.

Men så meget ved vi, at vores kropsvægt er afhængig af mange andre faktorer end kalorieindtaget og den fysiske aktivitet bl.a. kostens art, vores alder, køn og kropssammensætning, men også enzymer i fordøjelsesvejene, galdesyre, mikrobiota, hormoner og neurale signaler. Og alt det er igen styret af arv og miljø.

Evolutionen har ellers indlejret nogle meget fintregulerende mekanismer i kroppen, som sikrer, at vi kan beholde en nogenlunde stabil vægt livet igennem, trods store udsving som for eksempel et vægttab ved sygdom eller flere ekstra kilo under en graviditet.

Forsøg med overfodring af mennesker med normalvægt har for eksempel vist, at de ganske vist tog på, men de tabte sig igen, så snart de var tilbage på normal kost og lod appetitreguleringen styre.

Men hos nogle mennesker kan der altså være en ubalance i de biologiske mekanismer, som betyder, at de bliver ved med at lagre mere fedt og har svært ved at komme af med det igen.

Derfor kuldsejler de fleste slankeforsøg for mennesker med overvægt. Hvis de lykkes med et vægttab, kompenserer kroppen ved at sænke hvilestofskiftet, oplagre mere fedt og øge appetitten. Og i mange tilfælde fører et vægttab efterfølgende til mere overvægt.

Det hænger også sammen med, at når man udvikler overvægt, vokser hele kroppen – altså ikke alene fedtdepoterne, men muskler, knogler og organer, alt, som ikke er fedt - den såkaldt magre legemes masse.

Og det betyder, at behovet for energi også vokser. Og selv om ekstra fedt er tilgængeligt i fedtdepoterne, kan kroppen af ukendte grunde ikke udnytte dem. Derfor er mennesker med overvægt ofte meget sultne. Og sultne efter særligt kalorierig mad.

Også når det gælder motion, er mennesker med svær overvægt styret af andet end deres egen vilje. At bevæge sig er særligt krævende for dem på grund af den ekstra ballast, og derfor er de ofte mindre tilbøjelige til at motionere.

Men faktisk bruger personer med overvægt gennemsnitligt lige så meget energi på at bevæge sig som personer uden overvægt, selv om de ikke bevæger sig så meget. Ganske enkelt fordi det kræver mere energi at flytte en tungere krop.

Dertil kommer, at energiforbruget ikke alene afhænger af, hvor langt man løber eller hvor flittig man er til at løfte vægte. Motion udgør kun ca. 30 pct. af det daglige energiforbrug, resten bruges på at holde kroppens basale processer kørende som fordøjelse, fornyelse af celler og opvarmning.

Stor fysisk aktivitet har som bekendt store sundhedsfordele, men er altså ikke nogen garanti for markant øget forbrænding – det viser sig for eksempel i et amerikansk studie, hvor storbymennesker blev sammenlignet med jæger-samler-folket Hadza i det nordlige Tanzania. En jæger-samler, som tilbringer en stor del af dagen i bevægelse med bue og pil på Serengeti sletten har stort set samme energiforbrug som Wall Street-spekulanten, der jager sit bytte på Børsen i New York.

Både jæger-samleren og børsspekulanten holder sig ganske vist i ro i omkring ti timer i døgnet. Men aktivitetsniveauet resten af tiden er noget højere hos Hazda-folket. Mændene går i rask trav, løber under jagt og kravler i træer efter honning. Og kvinderne graver med kæppe efter rodknolde i jorden – ofte med ekstra ballast i form af et barn på ryggen. I snit bruger mændene over 100 minutter og kvinderne over 75 minutter hver dag på fysisk aktivitet med moderat og høj intensitet. Til sammenligning anbefaler WHO voksne at motionere 150 minutter ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet om ugen. Og det opfylder kun 42 procent af danskerne.

2. Jamen, generne bestemmer

Misforståelsen: At kæmpe mod overvægt er håbløst, for generne styrer det hele: stofskiftet, appetitreguleringen, hvordan og hvor meget fedt, cellerne lagrer osv.

Det er sandt, at generne bestemmer meget.

Men…

… generne bestemmer ikke det hele. Og det er en afgørende tilføjelse.

Genetikken påvirker risikoen for at udvikle overvægt, men afgør ikke, at man rent faktisk udvikler overvægt. Derfor kan slanke mennesker sagtens have såkaldte »fedme-gener« uden nogensinde at udvikle overvægt.

Generne tegner sig for mellem 40 og 60 pct. af forskellen på folks kropsvægt.

Børn af forældre, som selv var overvægtige som børn, har langt større risiko for at udvikle overvægt end andre børn. Hvis den ene forælder var overvægtig som barn, er risikoen tre gange så stor. Hvis begge var, er risikoen otte til ni gange større.

Blandt mennesker med overvægt har kun nogle få af dem sjældne genvarianter som en vigtig årsag til deres overvægt. Men »fedme-generne« er ikke årsag til fedmeepidemien. Et dansk studie har vist, at der er sket en generel fedmeudvikling, som har påvirket alle familier.

Men langt de fleste med overvægt har varierende sammensætninger af almindeligt udbredte genvarianter, som kan forbindes med overvægt.

Omkring 3.000 kendte genvarianter kan påvirke vægtudviklingen, men varianterne fungerer i samspil med en lang række andre faktorer som f.eks. social status, psyke, kost, motion, rygning, tarmbakterier og dertil formentlig nogle ukendte faktorer også.

Genvarianterne kan i samspil med de andre faktorer bl.a. påvirke appetitregulering, mængden af fedt, vi lagrer i kroppen, og om vi er i stand til at tabe os.

3. Lavt stofskifte giver overvægt

Misforståelsen: Et lavt stofskifte kan være årsag til, at fedtdepoter svulmer. Og et højt stofskifte kan være årsag til, at nogle mennesker kan spise alt, hvad de lyster, uden at bukselinningen kommer til kort.

Det er sandt, at nogle sygdomme, hvor stofskiftet enten er for lavt eller for højt, kan resultere i henholdsvis øget vægt og vægttab.

Men…

… forklaringen på fedmeudvikling i almindelighed hænger ikke sammen med stofskiftesygdomme.

Det er samme sag som med energibalancen: Stofskiftet er mere komplekst end som så. Det handler ikke bare om, hvorvidt det er højt og dermed forbrænder meget hurtigt eller lavt og forbrænder langsomt.

Stofskiftehormonerne, som produceres i skjoldbruskkirtlen og reguleres af et hormon, som produceres i hypofysen, påvirker alle kroppens celler. De sørger for, at cellerne fungerer.

Hvis skjoldbruskkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt med stofskiftehormon, får man for lavt stofskifte, og det betyder, at cellernes processer taber tempo. Men et lavt stofskifte fører ikke pr. automatik til fedme. Der kan ryge et par kilo på, men de typiske symptomer på lavt stofskifte er træthed og kuldskærhed.

Omvendt fører et højt stofskifte heller ikke automatisk til et vægttab. Mennesker med svær overvægt har faktisk betydeligt forøget stofskifte, selv om der ikke er noget galt med skjoldbruskkirtlens funktion. Det skyldes, at den ikke-fede del af kroppen er vokset og kræver ekstra energi.

Hos mennesker med sygdom i skjoldbruskkirtlen, der giver for højt stofskifte, kendt som hypertyreose, ses en tendens til vægttab som et af mange symptomer. Patienterne har øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). At øge stofskiftet med de hormoner er imidlertid ikke en egnet kur mod fedme.

4. Motivation er nøglen til vægttab

Misforståelsen: Hvis bare man har motivationen og kan fastholde den, er det muligt at tabe sig og holde vægttabet.

Det er sandt, at det er vanskeligt at tabe sig uden motivation

Men…

… motivation ikke en garanti for succes. Selv det mest motiverede, selvdisciplinerede og standhaftige menneske med overvægt kan ikke modstå de biologiske mekanismer, som driver overvægt – og som vi endnu ikke kender til bunds.

Mange med overvægt kan ganske vist, når de er motiverede, overholde en diæt og tabe sig, men de færreste kan fastholde den slanke linje på den lange bane. Og det er ikke, fordi de giver op, men fordi deres krop tilpasser sig og sørger for at fylde fedtdepoterne op på ny.

Kroppen modarbejder aktivt vægttabet ved blandt andet at øge appetitten og nedsætte den metaboliske hastighed. Et vægttab på bare ti procent medfører øget sult og reduceret mæthedsfornemmelse.

Og i mange tilfælde er kroppen så dygtig til det, at den ikke alene får genvundet det tabte, men får lagt ekstra til. Det vidner »tilbagefaldsprocenten« om: 90 pct. af dem, som opnår et vægttab, har efter fire-fem år taget lige så meget eller mere på igen, som de har tabt.

5. Udskamning kan motivere til vægttab

Misforståelsen: Hvis man er flov over sin vægt, er man mere tilbøjelig til at gøre noget for at tabe sig. Derfor er Udskamning af mennesker med overvægt faktisk en hjælp.

Det er sandt, at udskamning er kendt som et redskab til adfærdsregulering – om end ikke særligt effektivt.

Men…

… udskamning af mennesker med overvægt fører til stigmatisering og er direkte skadeligt, og derfor har både fagprofessionelle og myndigheder taget fat på at stoppe den stigmatisering, som mennesker med overvægt er udsat for.

Forskere har fundet sammenhæng mellem stigmatisering på grund af overvægt og vægtstigning, lavt selvværd, depression og angst.

Og i et studie fra 2021 har amerikanske forskere fundet, at stigmatisering på grund af overvægt er forbundet med spiseforstyrrelser som trøstespisning, øget alkoholforbrug og søvnforstyrrelser.

6. Man kan godt være sund med svær overvægt

Misforståelsen: Hvis bare man er metabolisk sund, er overvægt ikke sundhedsskadelig

Det er sandt, at hvis man har svær overvægt, men er metabolisk sund, så har man ikke voldsom øget risiko for åreforkalkning, diabetes eller for fedt i leveren.

Men…

… hjertesvigt er stadig en risiko. Fordi hertemusklen skal yde mere – den skal pumpe en halv gang eller dobbelt så meget blod rundt i kroppen. Det viste et stort studie fra UK Biobank sidste år, med en halv million mennesker. Og med et BMI over 30 har man desuden statistisk reduceret levetid – fire år kortere end mennesker med normalvægt. Øget risiko for depression og negativ påvirkning af livskvalitet følger også med et BMI over 30.

Fordelingen af fedt er afgørende for, hvor sunde mennesker med overvægt er. Fedme i leveren og omkring organerne hænger sammen med følgesygdomme. Men alderen spiller også en rolle. Befolkningsundersøgelser har vist, at med alderen bliver flere »sunde« overvægtige »usunde« med følgesygdomme.

7. Børn med overvægt får åndedrætsbesvær på grund af deres fedtvæv

Misforståelsen: Børn med overvægt kan få overvægtsrelateret åndenød

Det er sandt, at: børn med overvægt kan få åndenød

Men….

… børnene lider af overvægtsrelateret astma, som er en selvstændig astmasubtype med bestemte inflammatoriske og kliniske karakteristika. Deres astma kræver også en særlig behandling. Myten om åndedrætsbesvær ved overvægt kaldes også for »Pickwicksyndromet« og kan spores tilbage til Charles Dickens’ »Pickwick klubben«, hvor en person med overvægt havde åndenød, fordi hans fedtvæv trykkede på mellemgulvet.

Læs hele Ugeskrift for Lægers tema om svær overvægt og metabolisk syndrom.

Artiklen er blevet til bl.a. på baggrund af følgende kilder:

Myter

The gap between scientific evidence and misconceptions in the public narrative

https://www.nature.com/articles/s41591-020-0803-x

Myte på afveje – artikelserie, videnskab.dk, v. professor emeritus Thorkild I. A. Sørensen

https://videnskab.dk/krop-sundhed/my...ommer-fedme-af

Stigma

Joint international consensus statement for ending stigma of obesityhttps://www.nature.com/articles/s41591-020-0803-x

Genetik

15 udbredte fedme-gener påvirker ikke evnen til at tabe sig

https://videnskab.dk/krop-sundhed/da...r-sig-trods-fe...

Motion

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...Sundhedsprofil...

Hazsa-folket:

2012

https://journals.plos.org/plosone/ar...l.pone.0040503

2016

https://forskning.no/trening/hadza-f...ke-stillesitte...

+ Professor emeritus Thorkild I. A Sørensen og Nils Bruun Jørgensen, overlæge, ph.d., Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, har bidraget med kommentarer undervejs.


Hilsen Peter tynd som en bønnestage
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-03-2023, 17:53   #58
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Mona kunne ikke få livsforsikring på grund af højt BMI.

Mona kunne ikke få livsforsikring på grund af højt BMI: Nu er hun klar til at gå i retten

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mo...klar-til-gaa-i

Det kan være ulovligt, hvis folk får afslag på at få en livsforsikring udelukkende på baggrund af BMI, siger Institut for Menneskerettigheder.


Når svært overvægtige henvender sig til deres forsikringsselskab for at forhøre sig om en livsforsikring, så risikerer de at blive afvist.
Begrundelsen er personernes BMI, altså Body Mass Index, der beskriver forholdet mellem en persons vægt og højde.

Det skete for blandt andre Mona Ebdrup, hvis BMI på 37,5 betød, at hun blev kategoriseret som svært overvægtig og blev afvist af hele tre forsikringsselskaber.

Men nu vil hun, sammen med sin advokat, tage sagen videre.

Mona Eldrup er klar til at tage sin sag videre - også selvom det kan komme til at blive en langtrukken proces. (Foto: © (C) DR Nyheder)

- Jeg har modtaget så mange beskeder fra folk den sidste uges tid, der oplever noget lignende. Så jeg ved, at jeg ikke står alene med den her udfordring, siger hun
.
Mona Ebdrups advokat mener, at selskaberne har forbrudt sig på det saglighedskrav, som danske forsikringsselsksaber er underlagt, fordi BMI alene ikke er særligt sigende for en persons sundhedstilstand.
Men det var ikke desto mindre det, forsikringssselskaberne afviste hende på grund af.

- I den her situation mener vi, at videnskaben viser, at der ikke er en direkte årsagssamhæng mellem BMI og en forhøjet sundhedsmæssig risiko, siger advokat Helena Reumert Gjerding.

Det er det såkaldte Ankenævn for Forsikring, der blandt andet tager stilling til, hvad der er ret og vrang i sager om saglighed ved afslag. Men Mona Ebdrup og hendes advokat er villige til at gå længere end til ankenævnet.
- Først og fremmest vil vi klage til Ankenævn for Forsikring, og får vi ikke medhold der, vil vi gå videre til domstolene. I den forbindelse vil vi søge fri proces (at statskassen betaler udgifterne, red.). Jeg mener, vi kan se, at det er en sag af principiel karakter, siger advokaten.

Overvægtiges afslag på livsforsikringer bør undersøges
Danica Pension såvel som AP Pension og Alm. Brand afslog at tilbyde Mona Ebdrup en livsforsikring på baggrund af hendes BMI.
Og for Danica Pensions vedkommende havde de ikke fået andre oplysninger end netop BMI.
Derfor kan afslagene være ulovlige, mener Institut for Menneskerettigheder.

Maria Ventegodt, der er chef for nationalt område ved instituttet, henviser til, at eksperter har peget på, at BMI er en forsimplet indikator, der ikke alene kan sige så meget om en persons sundhed.

- Hvis det er rigtigt, så kan der være et problem med hensyn til saglighedskravet, der gælder på forsikringsområdet i Danmark, som alle forsikringsselskaber skal overholde, siger Maria Ventegodt.

Hun mener, at alle folk, der udelukkende er blevet afvist på baggrund af deres BMI, burde gå videre til Ankenævn for Forsikring med deres sag.
Afvisningen skal være saglig

Forsikringsselskaber har såkaldt aftalefrihed. Derfor er de ikke forpligtede til at tilbyde nye kunder en forsikringsordning.

De må altså gerne lave en vurdering af en borgers helbred og vurdere risici. Der gælder dog alligevel et krav om saglighed. Med andre ord skal der være en saglig grund, før et forsikringsselskab må afvise en kunde
.
- Saglighedskravet er faktisk ikke særligt udfoldet og præcist i lovgivningen på området, siger Maria Ventegodt og tilføjer:
- Så derfor kan man godt sige, at hvis forsikringsselskaberne kan vise, at gruppen af mennesker med højt BMI har en for høj sundhedsrisiko, så kan det godt være, at de ikke behøver at gå ind og lave en meget konkret individuel vurdering.

Ingen af selskaberne, der har afvist Mona Ebdrup, har ønsket at udtale sig i dag. De omtalte selskaber oplyser i et skriftligt svar til DR, at deres afslag hviler på et sagligt grundlag, og at de overholder loven.

BMI

BMI, kropsmasseindeks, er en måde at beregne forholdet mellem en persons vægt og højde.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har defineret grænseværdier for BMI hos voksne i forhold til helbredsrisikoen-

Undervægt: BMI under 18,5

Normalvægt: BMI 18,5 - 25

Moderat overvægt: BMI 25 - 30

Svær overvægt: BMI over 30

Kilde: Sundhedsstyrelsen, WHO


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-01-2024, 11:03   #59
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
»Enhver form for tro på, at det er et simpelt spørgsmål, kan man godt skrotte«

Han har forsøgt at løse mysteriet om fedme i over 50 år: »Enhver form for tro på, at det er et simpelt spørgsmål, kan man godt skrotte«

Over hele verden bliver mennesker tykkere og tykkere. Det gør vi også i Danmark, og udviklingen mod en fedmepandemi har stået på i årtier. Men hvis du tror, at det er, fordi folk spiser for meget og bevæger sig for lidt, kender du ikke den fulde sandhed, siger professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen.


https://www.berlingske.dk/samfund/ha...nhver-form-for

Der er kommet enorme mængder viden inden for feltet, siden professoren for første gang som ung studerende begyndte at undersøge fedtceller. Alligevel er det stadig et stort mysterium, hvad der fremkalder fedmen.

Og ikke mindst er det sovset ind i myter og falske forklaringer, både blandt befolkningen, hos politikere og hos nogle sundhedsfaglige, mener han. Myter, som det er på tide at gøre op med.

Professor emeritus på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Metabolismecentret ved Københavns Universitet Thorkild I.A. Sørensen har brugt størstedelen af sit liv på at komme nærmere en forklaring på, hvorfor nogle mennesker er tykkere end andre. Og hvorfor der bliver flere og flere af dem.

Faktisk har han kunnet fejre guldbryllup med fedmeforskningen for nogle år siden, fortæller han med et grin.

Og han har en klar besked til dem, der tror, at forklaringen er simpel:

»Hele idéen om, at man kan se, at de, der er tykke, spiser mere og bevæger sig mindre, og konkludere, at det nok er derfor, at de er tykke, det er helt forkert,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

Mange ubesvarede spørgsmål

Når professoren taler om fedme, handler det ikke om at forklare det, han kalder »almindelige udsving« i vægt. Som hvis man tager på ved juletid – eller taber sig lidt, fordi man begynder til badminton.

»Alle de almindelige variationer i kropsvægt mener jeg er noget helt andet end selve den proces, der starter i kroppen, og som fører til udvikling af egentlig fedme,« siger professoren og fortsætter:

»Jeg tror, at mange af forvirringerne og myterne kommer af, at man ikke har holdt fast i, at det er den langsomme udvikling, der sker over mange år, vi skal forstå. Og ikke, om man vejer lidt mere eller mindre frem til bikinisæsonen eller hen over julen.«


Men professorens overordnede budskab er ikke til at tage fejl af:

Det medfører både stigmatisering og diskrimination af tykke mennesker, når vi tror, at vi »bare kan se«, hvorfor de er blevet det.

»"]Enhver form for tro på, at det er et simpelt spørgsmål, kan man godt skrotte. Der er stadig rigtig lang vej til at forstå, hvad det er, der skaber forskelle i vægt mellem mennesker, og hvad der gør, at det hele tiden bliver værre og værre hele kloden rundt.[/I][/COLOR]«


Hilsen Peter tynd som en bønnestage

Sidst redigeret af phhmw; 02-01-2024 kl. 11:08.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension