|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
11-08-2013, 19:22 | #1 |
Mit andet hjem K10
|
Er Fibromyalgi en TERM diagnose?
Jeg har lånt noget fra et link på facebook. Her fremgår det at Fibromyalgi høre til funktionelle lidelser, og dermed skal behandles via TERM.
Måske er det mig som er håbløs bagefter, men fibromyalgi er da både bevisligt via MR Scanning og andet, så hvordan hulen er det kommet ind under funktionelle lidelser og den syge læge som har opfundet dette? Jeg indsætter hvad der stod i link på facebook i forbindelse med den sag om den stakkels 24 årige kvinde som var tvangsfjernet fra sit hjem. Flerårig strategisk forsknings- og udviklingssatsni ng for mennesker med funktionelle lidelser Funktionelle lidelser er lidelser, hvis årsag ikke kan forklares med traditionelle biomedicinske diagnoser. Blandt fagfolk anvendes be greber som MUS: medicinsk uforklarede symptomer, funktionelle lidelser og sme rtetilstande, når smerter er det dominerende træk. Blandt smertetilstande findes til stande som whiplash, fibromyalgi og multipel kemikalieoverfølsomhed. I 2008 er der gennemført en analyse, der bl.a. vist e følgende: Problemet er betydeligt. Lidt over halvdelen af de symptomer, som får folk til at gå til deres alment praktiserende læge, er det ikke muligt at finde en kropslig forklaring på. Langt de fleste af disse symptomer går dog over af sig selv igen. Men omkring fem procent af befolkningen har en kronisk funktionel l idelse. I den forstand er der tale om en kronisk, men uerkendt folkesygdom. Foruden en ma rkant nedsat livskvalitet og tryghed, har mennesker med funktionelle lidelser en næsten fordoblet risiko for at dø af en hjerte-/karsygdom. Funktionelle lidelser ligger bag en betragtelig del af det langvarige sygefravær og førtidspensioneringer. Der er en stærk – og delvist dokumenteret – mistank e om, at sundhedsvæsnet, sociale myndigheder og muligvis også muligheden for at opnå erstatning i væsentlig grad yderligere sygeliggør mennesker med funktionel le lidelser. Mennesker med funktionelle lidelser er samtidig stærkt frustreren de for sundhedspersonale, socialrådgivere mv. at arbejde med. Der er enighed om, at det er muligt og ønskeligt at behandle mennesker med funktionelle lidelser. De fleste patienter vil – i modsætning til fordomme – faktisk gerne behandles. Der er også særdeles gode grunde t il at satse mere på forebyggelse af funktionelle lidelser, først og fremmest ved at reducere den sygeliggørende effekt, der formentlig opstår af unødvendige henvisninger, langtrukken sagsbehandling og fraværet af mere konstruktive tilbud. Der er også enighed om, at der er meget store hulle r i den relevante viden på området. Der er derfor især brug for forskning på f ølgende felter: • Bedre forståelse af patienternes forløb, herunder b l.a. at udforske detaljeret, hvordan samspillet med sundhedsvæsnet mv. kan forvæ rre patienternes forløb. • Udvikle og afprøve bedre definitioner, vurderingsre dskaber og klassifikationer, bl.a. til brug i lægeerklæringer. Det er helt afgør ende for arbejdet med et så udbredt fænomen som funktionelle lidelser, at sundh edsvæsnet og andre bliver betydeligt mere præcise og systematiske i deres kla ssifikationer mv., så indsatser retter sig mod de rette patienter og ikke f.eks. tager fat i problemer, der går over af sig selv. • Afprøvning af flere konkrete indsatser som f.eks.: individuel terapi/træning, koncentrerede rehabiliteringsforløb, tilbage-til-ar bejde indsatser, effekter af gradueret fysisk træning og ændringer på arbejdspla dsen/jobindhold. Der er også en række mere innovative behandlinger under ud vikling, som det vil være relevant at afprøve nærmere. • Hvordan man får professionelle til at håndtere pati enter eller klienter med funktionelle lidelser mere konstruktivt, både så pa tienten faktisk hjælpes og den professionelle ikke føler så voldsomme frustrat ioner som tilfældet ofte er i dag. Her spiller formidling af forskningsresultater og træning i ændret klinisk praksis en betydelig rolle. Der er grundlag for at en bredere offentlig informa tionsindsats om emnet, bl.a. for en bredere accept af, at uforklarlige lidelser er udbr edte, og at de ikke bør medføre tilbagetrækning fra arbejds- og familieliv. Den foreløbige analyse har afsløret en meget betyde lig – men også noget uafklaret - interesse for emnet både i sundhedsvæsnet og social - og arbejdsmarkedsforvaltninger og i flere forskellige forskermiljøer. Der er et st ort potentiale i at skabe netværk mellem disse forskellige parter. Tidligere var områ det præget af lav prestige – men det vurderes, at der er mulighed for markant at ænd re dette. Tiden er moden til, at det er en realistisk vision på mellemlangt sigt, og at udredning, behandling og forskning på området bliver selvbæren de i den forstand, at det kan dokumentere resultater både i retning af bedre livs kvalitet og højere arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er også et mål at ænd re den grundlæggende sygdomsopfattelse i befolkningen, hos behandlere og på arbejdsmarkedet, således at funktionelle lidelser fremover får bedre forløb end i dag. Den strategiske satsning iværksættes af TrygFonden i 2009 og 2010. Grunden hertil er, at en række aktiviteter tager tid at forberede, bl.a. fordi der skal opbygges nye samarbejder. Aktiviteter i 2009: Igangsætning af flere kontrollerede afprøvninger af individuelle indsatser, både behandling og rehabilitering. Det kunne f.eks. være forskellige former for terapi, rehabiliteringsforløb mv. • Iværksættelse af analyser af igangværende forløbsun dersøgelser og ældre datasæt, bl.a. for at blive klogere på patienternes forløb og for at se på, om nye definitioner og klassifikationer kan valideres på æ ldre data. • Gennemførelse af analyse af, hvordan de eksisterend e kommunale o.a. systemer i dag i praksis håndterer mennesker med fu nktionelle lidelser. • Etablering af netværk mellem forskere og andre inte ressenter, herunder muligheder for supplerende finansiering til området . Netværket skal arbejde med dels analyser af muligheder i oplysningsindsats er, dels behovet for nye forløbsundersøgelser og mulighederne for samlede st ørre indsatser. Også funktionelle lidelser hos børn (f.eks. ”ondt i mave n”) bør der ses på. De i 2009 igangsatte aktiviteter vil i de fleste ti lfælde række yderligere 2-4 år frem i tiden. Aktiviteterne afklares nærmere og iværksættes i sam arbejde med forskningsmiljøer og praktikere fra kommuner og arbejdsmarkedsforvalt ninger. TrygFondens rådgivende Forskningsudvalg inddrages også. Budgettet opdeles endeligt i forskningsmidler og udgifter til netværk, hvorefter der indkaldes ansøg ninger inden for de definerede forskningsspørgsmål. Der sigtes ikke imod at etable re et samlet center. Og så har TrygFonden også været ind over med penge. Næh hvor venligt af dem ( ironi kan forekomme). Nej nu må det da snart høre op, denne hetz imod de syge. Indiansummer |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
TERM | MarianneNM | Det er da strengt ! | 4 | 25-11-2012 11:04 |
TERM | joka | Politik og Samfund | 0 | 06-06-2012 11:52 |
hvem tilhører TERM? | kandelsdorff | Alt det andet | 15 | 05-04-2012 14:44 |
Term modellen.! | jsn | Nyt om loven | 3 | 24-09-2011 20:50 |
TERM for begyndere | Solnedgang | Alt det andet | 5 | 25-07-2011 17:34 |