K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-06-2022, 22:11   #81
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
It-værktøj til at fremme sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet blev overset

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ktoej_overset/

20. juni 2022 | Nyhed
It-systemet, SAPA Advis, som er tilgængeligt for alle landets kommuner, kan bruges til at sikre bl.a., at der gives underretninger om relevante sagsskridt i borgernes sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til kommunerne, så sagerne kan behandles hurtigere og mere effektivt. Og den mulighed er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, viser en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand.

”It-systemet er et eksempel på, hvordan digitalt understøttet sagsbehandling kan fremme sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for de berørte borgere. Men også på, at et systems potentiale kun realiseres, hvis myndighederne rent faktisk er opmærksomme på systemet og gør brug af det”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden skrev til Beskæftigelsesministeriet, fordi Gladsaxe Kommune mente, at kommunen ikke havde teknisk mulighed for at bruge den lovhjemlede adgang til at udveksle oplysninger om visse sagsskridt og derved opnå en nemmere og hurtigere sagsbehandling, jf. retssikkerhedslovens § 12 d. Ombudsmanden havde i forbindelse med behandlingen af en klage i en konkret sag indledt en undersøgelse herom af egen drift over for Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune har efter ombudsmandens undersøgelse nu tilmeldt sig advissystemet og modtager relevante adviseringer.

Læs Beskæftigelsesministeriets udtalelse af 3. maj 2022.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...f_3._maj_2022/


Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Beskæftigelsesministeriet.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...t/brev_til_bm/

Læs ombudsmandens brev af 20. juni 2022 til Gladsaxe Kommune.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...v_til_kommune/



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12



FAKTA

Efter retssikkerhedslovens § 12 d kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne til brug for behandlingen af bl.a. sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorpension udveksle oplysninger om oprettelsen af sager på området, om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen af oplysninger om de nævnte sagsskridt kan ske automatisk og uden samtykke. Udveksling af dokumenter og mere indholdsmæssige oplysninger – f.eks. en lægeerklæring eller en afgørelse – kan ikke ske efter bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d.

Intentionen med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 12 d er at skabe en mulighed for effektiv og hurtig informationsudveksling om relevante sagsskridt mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bl.a. med det formål at opnå en hurtigere sagsbehandling til gavn for borgeren.

It-systemet, SAPA Advis, som administreres af KOMBIT, blev sat i drift i 2019 og afløste Kommunernes Sags- og Advissystem. Systemet er udviklet til, at kommunerne kan modtage adviseringer om de relevante sagsskridt uafhængigt af, hvilket it-system (sagsbehandlingssystem) den enkelte kommune har. Hvis en kommunes egen it-løsning ikke i tilstrækkelig grad understøtter en advisering direkte fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det alligevel muligt at opsætte adviseringen via SAPA Advis.

SAPA Advis er en frivillig løsning, der er tilgængelig for alle landets kommuner. Den enkelte kommune opsætter og tilpasser selv, hvilke sagsskridt kommunen ønsker at abonnere på inden for de forskellige mulige faggrupper.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 20-06-2022 kl. 22:14.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-06-2022, 13:30   #82
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...rige/#cp-title

Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn

22. juni 2022 | Nyhed

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget.

”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene

Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til forældrene.

Ombudsmanden understreger, at mangler ved it-systemet ikke kan begrunde, at reglerne om information til forældrene tilsidesættes. Det er myndighedens ansvar, at de it-systemer, som den anvender, lever op til lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav.

Region Sjælland arbejder – sammen med Region Hovedstaden, som også anvender Sundhedsplatformen – på en bedre automatiseret teknisk løsning, men tidshorisonten for en sådan løsning kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Ombudsmanden har på den baggrund bedt både Region Sjælland og Region Hovedstanden om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionerne anledning til – også i perioden indtil en automatiseret teknisk løsning måtte være på plads.

Læs ombudsmandens udtalelse her.



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gårdhøje, tlf. 33 13 25 12

https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2022-13/

Breve til forældremyndighedsindehavere må ikke sendes til deres børn


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2022, 14:20   #83
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ikke grundlag for advarsel til kommunalt ansat for beskyldning mod leder

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._for_advarsel/

13. september 2022 | Nyhed

En kommunalt ansat beskyldte i en mail en leder i kommunen for at lyve over for medierne. Den ansatte sendte mailen til lederen selv og en række andre medarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der var tale om en meget grov beskyldning, vurderer ombudsmanden, men i den konkrete situation var den ikke retsstridig.

Helt konkret skrev den kommunalt ansatte bl.a., at ”Du lyver om den viden, du har.” Kommunen meddelte på den baggrund en tjenstlig advarsel til den ansatte. Advarslen blev ifølge kommunen meddelt på grundlag af grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at den ansatte ikke kunne dokumentere sin beskyldning.

Klager over en skoleleder

Forud for mailen var gået et forløb, hvor den ansatte og to mellemledere over for den kommunale leder havde udtrykt utilfredshed med en skoleleder på en skole, som den ansatte havde en arbejdsmæssig relation til.

Den ansattes beskyldning i mailen var en reaktion på en avisartikel, hvor lederen havde udtalt bl.a., at ”jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”. Dette var ifølge den ansatte ikke sandt, da bl.a. den ansatte selv netop havde klaget til lederen over skolelederen.

Kommunen mente bl.a. ikke, at den ansatte med rimelighed kunne opfatte udsagnet om klager ”fra medarbejdere” som omfattende hende, da hun ikke var ansat på skolen, men et andet sted i kommunen. Kommunen mente heller ikke, at de to mellemledere kunne betegnes som ”medarbejdere”.

Efter ombudsmandens opfattelse kan der dog ikke være tvivl om, at den ansatte med rimelighed havde kunnet anse både sig selv og de to mellemledere for omfattet af udsagnet om ”medarbejdere”. Han peger bl.a. på, at den ansatte arbejdede ved bl.a. den skole, hvor skolelederen var leder, og at hun i den forbindelse havde tætte arbejdsmæssige relationer til skolelederen, at den ansattes kritik af skolelederen netop angik dennes adfærd i deres faglige samarbejde, og at udsagnet i avisartiklen ikke efter sin ordlyd var begrænset til medarbejdere med ansættelsesforhold på skolen.

Ombudsmanden konkluderer på bl.a. den baggrund, at den ansattes beskyldning mod lederen ikke var retsstridig:

En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion.



Læs ombudsmandens udtalelse.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...sel/udtalelse/



Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-09-2022, 21:05   #84
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmanden spørger Nyborg Kommune om mail til de ansatte

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...l_til_kommune/

14. september 2022 | Nyhed

Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Nyborg Kommune om en nærmere forklaring på en opfordring, som angiveligt er sendt til kommunens medarbejdere, om ikke at gå til pressen med bekymringer om kritiske arbejdsmiljøforhold i kommunen.

Ifølge mediernes omtale af sagen er opfordringen sendt i en mail fra kommunens såkaldte hovedudvalg til både ledere, medarbejdere og politikere.

Ombudsmanden har også bedt Nyborg Kommune om at oplyse, hvordan mailen skal forstås i lyset af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden har bedt kommunen om at svare inden 4 uger.

Ombudsmanden afventer nu kommunens oplysninger.



Læs ombudsmandens brev til Nyborg Kommune.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._kommune/brev/

Ytringsfrihed i Nyborg Kommune

I et tv-indslag på TV2 Fyn den 12. september 2022 omtales en sag, hvor ho- vedudvalget i Nyborg Kommune angiveligt i en nyligt udsendt mail har opfor- dret bl.a. medarbejdere og ledere i kommunen til ikke at gå til pressen.

Af indslaget fremgår det, at hovedudvalget har skrevet bl.a. følgende i mai- len:
”Hovedudvalget opfordrer til, at ansatte benytter sig af de sædvanlige kanaler, som nærmeste leder, tillidsmandssystemet eller HR og perso- nale i stedet for at gå anonymt til pressen, når der opleves et behov for at rejse bekymringer om kritisable eller utilfredsstillende arbejdsmiljøfor- hold. (...) Hovedudvalget opfordrer medarbejdere, ledere samt politikere i Nyborg Kommune til fremover at undlade at kommentere på anonyme henvendelser, da det ikke bidrager konstruktivt.”

Med henvisning til § 17 i ombudsmandsloven, beder jeg Nyborg Kommune om at orientere mig om baggrunden for den omtalte mail. Jeg beder også om, at kommunen sender mig en kopi af mailen og eventuelle andre bilag, som er relevante for at belyse baggrunden for mailen.

Jeg beder samtidig Nyborg Kommune om at oplyse, hvordan hovedudvalgets mail skal forstås i lyset af de regler, der gælder om offentligt ansattes ytrings- frihed.
Jeg vil lægge en nyhed om min forespørgsel på min hjemmeside.

Jeg beder om at modtage Nyborg Kommunes udtalelse og kopi af mailen og eventuelle andre relevante bilag inden 4 uger fra datoen på dette brev.
Med venlig hilsen




Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

FAKTA

Ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager og af egen drift iværksætte en undersøgelse eller bede en myndighed om nærmere oplysninger om en sag. Det fremgår af ombudsmandslovens § 17. Det sker ofte på baggrund af omtale i medierne.

Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed er beskrevet bl.a. i Justitsministeriets vejledning nr. 10062 af 28. oktober 2016 om offentligt ansattes ytringsfrihed.


https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10062

Hilsen Peter

Bilag

DR.dk
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-en-forklaring

Uroen ulmer på rådhuset i Nyborg: Nu vil Ombudsmanden have en forklaring

En sag om krænkelser, fyringer og ytringsfrihed vokser sig større og større

Sidst redigeret af phhmw; 14-09-2022 kl. 21:37.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-09-2022, 22:48   #85
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fejl i sagsbehandlingen af byrådsmedlems sag – men ikke særbehandling

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agsbehandling/

14. september 2022 | Nyhed

Egedal Kommune begik fejl i behandlingen af en sag om et byrådsmedlem, der fik tilladelse til at opføre en medhjælperbolig på sin landbrugsejendom. Det viser ombudsmandens undersøgelse af sagen.

Men undersøgelsen har ikke givet ombudsmanden grundlag for at antage, at der skulle være sket særbehandling, eller at regler om habilitet er blevet overtrådt.

Ombudsmanden gik efter omtale af sagen i medierne ind i sagen. Det centra*le tema har været, om reglerne om habilitet blev overholdt, og om byrådsmedlemmet fik særbehandling af kommunen. Som led i undersøgelsen har ombudsmanden ikke kun gennemgået den konkrete sag, men også de øvrige sager om medhjælperboliger, som Egedal Kommune har behandlet inden for de sidste 10 år.

Ombudsmandens undersøgelse har vist, at kommunen har begået fejl i byrådsmedlemmets sag med hensyn til sagens oplysning samt notat- og journaliseringspligten.

”Sagen understreger, hvor vigtigt det er, at en myndighed har styr på de relevante oplysninger for en sag og kan dokumentere, hvad der er sket og lagt vægt på i sagen. Både for at den enkelte afgørelse bliver korrekt og for at sikre, at der helt generelt kan være tillid til, at alt går rigtigt til”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Egedal Kommune har som følge af sagen indskærpet den almindelige notat- og journaliseringspligt og vil fremover foretage en mere detaljeret undersøgelse i sager om medhjælperboliger.

Læs ombudsmandens afsluttende brev i sagen.

Den 31. marts 2022 bad jeg Egedal Kommune om en udtalelse på baggrund af medieomtale af en sag om opførsel af en medhjælperbolig uden landzone- tilladelse på byrådsmedlem A’s ejendom.
Det centrale tema for min undersøgelse har været, om A i den forbindelse blev særbehandlet af Egedal Kommune, og om der skete overtrædelse af reglerne om habilitet i forbindelse med behandlingen af sagen. Det har til gengæld ligget uden for sigtet med min gennemgang af sagen at foretage en nærmere vurdering af kommunens afgørelse i sagen.

Til brug for min undersøgelse har jeg indhentet to udtalelser fra Egedal Kom- mune og gennemgået sagens akter. Jeg har endvidere indhentet og gen- nemgået akterne i de øvrige sager om medhjælperboliger, som Egedal Kom- mune efter det oplyste har behandlet inden for de seneste 10 år.
Egedal Kommune har beklaget, at der er begået fejl i A’s sag. Kommunen har således ikke taget notat om en række mundtlige oplysninger af væsentlig betydning, der blev afgivet af A, ligesom kommunen ikke har journaliseret alle relevante akter på sagen, herunder en mail med oplysninger fra A.

Dette har bl.a. betydet, at kommunen efterfølgende har været nødt til at rekonstruere oplysninger ud fra sagsbehandlernes hukommelse samt indhente yderligere oplysninger fra A. Egedal Kommune har som følge af sagen indskærpet den almindelige notat- og journaliseringspligt, ligesom kommunen fremover vil fo- retage en mere detaljeret undersøgelse i sager om medhjælperboliger.
Jeg er enig i, at Egedal Kommune har begået fejl med hensyn til sagsoplys- ning, notatpligt og journaliseringspligt, og jeg finder samlet set Egedal Kom- munes sagsbehandling i sagen kritisabel. Jeg bemærker i den forbindelse, at regler om notatpligt og journalisering ikke gælder ”for deres egen skyld”, men at de understøtter vigtige hensyn til korrekte afgørelser, tillid til forvaltningens ageren og mulighed for efterfølgende ansvar.

Min undersøgelse af A’s sag og de øvrige indhentede sager har derimod ikke givet mig anledning til at antage, at Egedal Kommune skulle have foretaget en usaglig særbehandling af A’s sag.

Jeg har ved min gennemgang af de modtagne oplysninger således kunnet konstatere, at kommunens sager om medhjælperboliger i den angivne peri- ode adskiller sig væsentligt fra hinanden, både for så vidt angår sagernes konkrete omstændigheder og de (forskellige) retsgrundlag, de er afgjort efter. En række af de andre sager, som Egedal Kommune har haft om medhjælper- boliger, har således vedrørt andre bestemmelser i planloven end den be- stemmelse, som A’s sag er afgjort efter, herunder en mere restriktiv bestem- melse i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, hvorefter det er et krav for at indrette el- ler opføre en medhjælperbolig, at boligen er erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbrugsejendommen. Dette er ikke et krav i den foreliggende sag.

For så vidt angår spørgsmålet om habilitet har Egedal Kommune oplyst, at ansøgninger fra borgere i sager reguleret af planloven behandles af kommu- nens administration, og at A ikke har haft indseende med eller indflydelse på sagen i kraft af sine udvalgsposter. Der er desuden ikke i forbindelse med min gennemgang af sagen fremkommet oplysninger, der giver mig grundlag for at antage, at der er sket overtrædelse af reglerne om habilitet i forbindelse med behandlingen af sagen.

Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i anledning af sagen. ...
Jeg har sendt en kopi af dette brev til A til orientering.

Med venlig hilsen


Læs eventuelt også artiklen ”Tørre regler giver kvalitet i forvaltningen” fra Folketingets Ombudsmands beretning for 2018.
https://www.ombudsmanden.dk/findvide...forvaltningen/

Flere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-09-2022, 22:59   #86
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Notatpligt og journalisering som del af forvaltningens rygrad

https://www.ombudsmanden.dk/findvide...forvaltningen/

To sager om kommuners håndtering af børn og unge viser, hvor vigtigt det kan være at overholde formelle krav til sagsbehandlingen.

Notatpligt, journalisering, formkrav og dokumentation. Det er ikke ord, der klinger godt i disse års diskussion om rigtig brug af kræfterne i den offentlige sektor. Det giver associationer til kolde hænder, spild af tid, papirnusseri og djøficering.

Men er det nu altid den rigtige måde at se det på?

Ombudsmandsinstitutionen skal sikre, at myndighederne overholder de regler, der gælder. Men naturligvis refekterer vi også over reglernes formål, og vi gør os umage med at forklare disse formål til myndighederne. Vi har nok alle lettere ved at huske at følge reglerne, hvis vi ikke bare forstår, at de er der, men også hvorfor de er der.

Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om, hvorvidt der generelt stilles for store krav til dokumentation mv. i den offentlige sektor. Men jeg vil gerne – fra den virkelige verden – give et par eksempler på, at regler, der ved første øjekast kan forekomme bureaukratiske og formalistiske, bygger på vigtige hensyn. Og at det kan være svært at bruge de varme hænder rigtigt, hvis man ikke overholder dem.

Manglende dokumentation i Ry-sag

Det første eksempel er den såkaldte Ry-sag, som vi afsluttede i oktober 2018.

En 16-årig dreng på en skole i Ry var tilbage i februar 2017 blevet udsat for overfald med en brandbombe. Han blev alvorligt forbrændt, og fire jævnaldrende drenge blev efterfølgende dømt som gerningsmænd i sagen.

Vores børnekontor gennemførte en omfattende undersøgelse af, hvordan skolen og Skanderborg Kommune havde håndteret de involverede drenge i perioden op til det voldsomme overfald. Indtrykket var, at overfaldet var kulminationen på et langstrakt, kompliceret og konfiktfyldt forløb, og at der indgik en række problemstillinger af bl.a. pædagogisk og socialfaglig karakter.

Men der var også begået forskellige juridiske fejl. Det gjaldt f.eks. i forhold til reglerne om notatpligt og journalisering. Bl.a. havde skolen generelt ikke haft retningslinjer eller ensartet praksis for notatpligt, og der havde ikke været ét bestemt journaliseringssystem. På det konkrete plan var der begået fejl i forhold til f.eks. beslutninger om udelukkelse fra undervisning, som der ikke var gjort notat om, og i forhold til e-mailkorrespondance og anonyme henvendelser til skolen, som ikke var journaliseret og gemt.

Nu stopper læseren måske allerede op. En dreng var blevet overfaldet og alvorligt forbrændt. Fire jævnaldrende drenge var blevet straffet. Børn var mærket for livet. Og ombudsmanden interesserede sig for notat- og journaliseringspligt?

Forklaringen er, at den manglende overholdelse af reglerne havde haft vigtige konsekvenser. F.eks. havde fejlene haft betydning for både skolens og kommunens løbende overblik over det lange og konfliktfyldte forløb. Fejlene betød også, at skolen og kommunen havde vanskeligt ved bagefter at forklare og begrunde, hvad der var sket i sagen.

Det er naturligvis ikke muligt i dag at fastslå, i hvilken udstrækning korrekt efterlevelse af reglerne om notat- og journaliseringspligt ville have medvirket til at undgå det samlede forløb, i sidste ende det tragiske overfald. Men vi havde grundlag for at sige, at korrekt efterlevelse – alt andet lige – ville have været egnet til at medvirke til at undgå det.

Skanderborg Kommune har nu iværksat en række initiativer, der skal sikre mod lignende fejl fremover. Det er naturligvis godt.

Hovedkonklusioner i Ry-sagen
Notatpligt og journalisering som del af forvaltningens rygrad

Reglerne om notatpligt og journalisering fndes især i offentlighedslovens §§ 13 og 15.

Grundbestemmelsen om notatpligt i lovens § 13 siger bl.a., at en myndighed i afgørelsessager snarest muligt skal notere indholdet af oplysninger om sagens faktiske grundlag, som den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med (medmindre oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter). Bestemmelsen siger også, at en myndighed snarest muligt skal tage notat om ”væsentlige sagsekspeditionsskridt”, der ikke i øvrigt fremgår af sagen.

Grundbestemmelsen om journalisering i lovens § 15 siger bl.a., at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, hvis de har betydning for sagen eller for sagsbehandlingen i øvrigt. Det skal ske snarest muligt.

Hvorfor har vi disse regler?

Langt hen ad vejen tjener reglerne om notatpligt og journalisering samme formål. De sikrer f.eks., at der er styr på, hvad oplysningsgrundlaget i en sag er, at der er samling på dette grundlag, og at det kan fndes frem, når der er brug for det. De bidrager også til, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i en sag. Og de understøtter, at der er mulighed for aktindsigt.

Måske er det nemmest at forstå betydningen af reglerne, hvis man forestiller sig, at de ikke var der.

Det ville for notatpligtens vedkommende f.eks. betyde, at sagsbehandlingen kunne holdes på mundtligt plan uden mulighed for efterfølgende dokumentation af forløbet eller adgang til aktindsigt. Og at myndigheden – når afgørelsen skulle træffes – måtte bygge på, hvad måske skiftende medarbejdere mere eller mindre tilfældigt kunne huske.

For journaliseringspligtens vedkommende ville det f.eks. betyde, at sagens dokumenter kunne opbevares spredt og tilfældigt – lidt på computeren, lidt i skuffen, lidt hos andre medarbejdere og lidt derhjemme.

Regler om notatpligt og journalisering gælder altså ikke for deres egen skyld. De understøtter vigtige hensyn til korrekte afgørelser, åbenhed i forvaltningen og mulighed for efterfølgende ansvar. De er på den måde en del af rygraden i god forvaltning.

Sagsbehandlingsfejl i sag fra Randers

Konkrete sager illustrerer altid bedst betydningen af generelle principper. Så lad os tage en mere – en sag fra Randers, som vi afsluttede i november 2018. Her taler vi om en anden form for formelle regler.

Tilbage i november 2016 modtog vi i ombudsmandsinstitutionen en henvendelse fra tre medlemmer af Randers Byråd i anledning af kommunens ”Handlingsplan for økonomisk stabilisering af Familieområdet 2.0”. Byrådsmedlemmerne var bekymrede for handlingsplanens konsekvenser for bl.a. anbragte børn.

Vi gik ikke nærmere ind i selve handlingsplanen, bl.a. fordi den udtrykkeligt sagde, at alt skulle ske ”inden for rammerne af lovgivningen på området”. Og at f.eks. afgørelser om at hjemgive anbragte børn og unge skulle være ”fagligt forsvarlige at gennemføre”. Men for at sikre, at det nu også var tilfældet, bad vi samtidig om en oversigt over sager fra 1. halvår 2017 om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Af dem valgte vi som stikprøve at gennemgå fire sager.

Resultatet var ikke godt. I ombudsmandsinstitutionen har vi ikke den fagkundskab, der skal til for at vurdere, om det i sidste ende var rigtigt for børnene at blive hjemgivet. Men vi kunne konstatere, at vigtige krav til sagsbehandlingen ikke var overholdt. Bl.a. kunne vi ikke se, at der inden beslutningerne om hjemgivelse var holdt de samtaler med børnene, som lov om social service foreskriver. Vi kunne heller ikke se, at handleplanen for børnene – som loven også foreskriver – var blevet revideret inden hjemgivelsen.

Igen kan man spørge, om det nu er så meget at gå op i. Er det ikke bare papirarbejde? Hvis hjemgivelsen er rigtig, er alt vel godt? Til det er at sige, at de to ting ikke kan skilles ad. For regler som de nævnte skal netop understøtte, at der foretages en korrekt vurdering af, om hjemgivelse af et anbragt barn er det rigtige, og at der i givet fald følges rigtigt op. Børnesamtaler sikrer f.eks., at barnet kommer til orde over for kommunen, så kommunen kan træffe afgørelse på det bedst mulige grundlag. Og revision af handleplanen skal sikre, at der er en fast og opdateret retning for, hvor fokus for det enkelte barn skal ligge efter hjemgivelsen.

Intet af dette så ud til at være sket i de sager, vi tog ud til stikprøve. Derfor gav vi udtryk for alvorlig kritik af kommunen og for generel bekymring for kvaliteten i kommunens behandling af sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge.

Randers Kommune har efterfølgende redegjort for, hvordan man fremover vil sikre, at reglerne bliver overholdt. Det er naturligvis godt.

Afsluttende bemærkninger i Randers-sagen
Kolde og varme hænder

Jeg vender for et øjeblik tilbage til Ry-sagen.

Som nævnt forelå der her en række fejl med hensyn til bl.a. notatpligt og journalisering. Myndighederne anførte i den forbindelse, at skolen havde ”identifceret sig som en skole, der (…) har haft fokus på læring, undervisning samt en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til håndtering af konfikter eller udfordringer med den enkelte elev”.

Dette var utvivlsomt rigtigt. Og skolen syntes at have prioriteret et sådant fokus højere end fokus på f.eks. regler om notatpligt og journalisering. Mon ikke det samme gælder for andre folkeskoler? De fleste, der vælger at arbejde på en skole, brænder nok mere for den daglige indsats for eleverne end for notatpligt og journalisering.

Men i mange tilfælde – f.eks. i Ry-sagen – er der tale om en falsk modsætning. Ry-sagen er et eksempel på, at korrekt efterlevelse af bl.a. regler om notatpligt og journalisering kan være meget vigtig for netop at understøtte ”en løsnings- og udviklingsorienteret tilgang til håndtering af konfikter eller udfordringer med den enkelte elev”. For hvordan klarer man den tilgang, hvis man f.eks. ikke har overblik over sagen? Hvordan bruger man så de varme hænder rigtigt?

Jeg begyndte artiklen med at sige, at jeg ikke skal blande mig i diskussionen om, hvorvidt der generelt stilles for store krav til dokumentation mv. i den offentlige sektor. Men jeg har prøvet at vise, at man ikke altid skal tale regler ned, der ved første øjekast kan se formalistiske og bureaukratiske ud. De kan betyde mere, end man lige tror.


Hilsen Peter

Bilag

Aktindsigt ved Jounallisten

https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401

Journaliseringsliste.

Ombudsmanden har desuden udtalt, at der ved meddelelse af aktindsigt automatisk også bør gives aktindsigt i journallisten
37.


Hvad er en journalliste?

Journallisten er en liste, oversigt eller fortegnelse, der angiver hvilke dokumenter, bl.a. ind- og udgående post, som er journaliseret i forbindelse med en sag.

Retten til aktindsigt i en sådan liste er udtrykkelig sikret i offentlighedsloven § 5, stk. 1, nr. 2.
Journallisten skal ikke forveksles med en ”journalplan”, som er en oversigt
over myndighedens sagsområde opdelt i sagsgrupper med dertil knyttet nummereringssystem.

Hvorfor bede om aktindsigt i en journalliste?

Journallisten skal sikre, at myndigheden selv og borgere, der søger aktindsigt, kan få et overblik over dokumenterne i en sag.
Pointen med at få aktindsigt i journallisten er således, at man ud fra listen og
de dokumenter, man har fået udleveret fra myndigheden, skal kunne se, hvilke
dokumenter, der ikke er givet aktindsigt i.


En myndighed kan ikke nægte aktindsigt i journallisten med henvisning til, at
sagens dokumenter hel eller delvist er undtaget fra aktindsigt. Det er kun muligt i de tilfælde, hvor journallistens indhold i sig selv kan undtages helt eller delvis med hjemmel i offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser.


Retten til aktindsigt i journallisten er særskilt sikret i offentlighedsloven § 5, stk.1, nr. 2, og det betyder, at journallisten ikke kan undtages fra retten til aktindsigt med den begrundelse, at der er tale om et internt arbejdsdokument.
Ombudsmanden har udtalt, at der ved meddelelse af aktindsigt automatisk også bør gives aktindsigt i journallisten

phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-11-2022, 09:07   #87
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ministeriets embedsmænds hjælper politikerne med private opslag

https://www.dr.dk/stories/1288510966...s-some-opslag/

Ombudsmanden stiller væsentlige spørgsmål


Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principielle spørgsmål
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...dier/#cp-title

En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere.

På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker.

Principelle spørgsmål

Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på de sociale medier efter hans opfattelse rejser en række principielle spørgsmål.

Ministerens profiler på Facebook og Twitter handler om hans aktiviteter både som minister og som privatperson og partipolitiker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at embedsværket udarbejder udkast til opslag på de to profiler om ministerens aktiviteter som minister, og ministeriet anslår, at embedsværket har udarbejdet udkast til godt 40 pct. af opslagene på ministerens to profiler. Hvis dette skøn er retvisende, vil ministeriet i perioden fra juni 2019 til juni 2022 have udarbejdet i alt over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.

”Der tegner sig dermed et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder personlig profilering og branding af deres minister – på private sociale profiler. Disse private profiler er kendetegnet ved, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed ikke gælder, og at ministeren frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten på den pågældende profil. Det bør efter min opfattelse give anledning til nærmere at overveje rammerne for en sådan bistand fra embedsværket,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden konstaterer, at den tidligere regering har meldt ud, at der vil blive nedsat et udvalg, der blandt andet skal belyse og vurdere embedsværkets bistand til ministre på de sociale medier – det såkaldte Demokratiudvalg. Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst til ombudsmanden, at Statsministeriet og Justitsministeriet påtænker at revidere de eksisterende retningslinjer i deres ”Notat om retlige forhold ved ministres brug af sociale medier.”

Ombudsmanden går ud fra, at spørgsmål om bl.a. omfanget af embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler vil indgå i dette arbejde.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-12-2022, 16:27   #88
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmanden gør meget ud af aktindsigt, her i smsèr

Statsministeriets behandling af anmodning om aktindsigt i SMS-beskeder om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...om_aktindsigt/

En journalist bad om aktindsigt i de SMS-beskeder med lykønskninger, som statsministeren havde modtaget fra europæiske regeringsledere mv. om aftenen den 1. juni i år, hvor der var folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold inden for EU-samarbejdet.

Journalisten henviste i sin aktindsigtsanmodning til, at statsministeren på valgaftenen kort før klokken 22 ankom til Christiansborg, og han anførte: ”Da hun blev spurgt til reaktioner på valgresultatet, sagde hun, at ’SMS’erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne’.” Journalisten præciserede, at han ønskede at vide, bl.a. hvor mange SMS'er det drejede sig om.

Statsministeriet svarede, at ministeriet forstod aktindsigtsanmodningen således, at journalisten bad om aktindsigt i SMS-beskeder fra ”europæiske regeringsledere mv. vedrørende resultatet af folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.” Der var herefter identificeret i alt ti SMS-beskeder. Fem af dem var modtaget den 1. juni og resten i dagene efter folkeafstemningen. Ministeriet afviste at give aktindsigt i indholdet af SMS’erne og oplyste heller ikke om, hvornår på døgnet de enkelte beskeder var modtaget.

Efterfølgende oplyste Statsministeriet, at aktindsigtssagen var afgrænset sådan, at den også omfattede SMS-beskeder, der var modtaget, før resultatet af folkeafstemningen forelå.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet undtog indholdet af de omhandlede SMS-beskeder fra aktindsigt med henvisning til rigets udenrigspolitiske interesser mv. Han fandt imidlertid, at Statsministeriets brede afgrænsning af aktindsigtsanmodningen i kombination med ministeriets snævrere beskrivelse heraf indebar, at journalisten ikke fik et dækkende og retvisende billede i forhold til den information, han havde bedt om.

”Det er ikke i sig selv problematisk, at en myndighed udvider afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning. Men det er vigtigt, at en sådan udvidelse ikke indebærer, at modtageren risikerer at få et skævt billede af, hvilken information der udleveres. I den foreliggende sag betød Statsministeriets afgrænsning og beskrivelse heraf, at journalisten kunne få et indtryk af, at der var modtaget flere SMS’er efter resultatet af folkeafstemningen forelå, end tilfældet var,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Ombudsmanden beder på den baggrund Statsministeriet om at genoptage behandlingen af aktindsigtsanmodningen.

FAKTA

Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning

En aktindsigtsanmodning afgrænser temaet for en aktindsigtssag. Den danner grundlag for, at myndigheden kan identificere de ønskede sager og dokumen**ter og vurdere retten til aktindsigt heri. En grundig indledende vurdering af anmodningen – og klarhed fra start over, hvad ansøgeren er og ikke er interesseret i – kan bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for myndigheden og ansøgeren. Afgrænsningen skal være både saglig og loyal over for anmodningen, således at afgrænsningen reflekterer det, som ansøgeren efterspørger.

Hvis myndigheden er i tvivl om forståelsen eller afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren for at få en bedre forståelse af, hvilke dokumenter og oplysninger mv. ansøgeren har interesse i.

Hvis myndigheden – hvor den er i tvivl om afgrænsningen af aktindsigtsanmodningen – undlader at indgå i en dialog med ansøgeren ved behandlingen af anmodningen, bør myndigheden i sin afgørelse tydeligt beskrive afgrænsningen af anmodningen for ansøgeren, således at denne har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning.

Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. i overblik #23 i https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...igtsanmodning/


Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020. https://www.ombudsmanden.dk/findvide...aa_rette_spor/


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-01-2023, 13:39   #89
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agevejledning/

Et jobcenter i en kommune brugte en skabelon med en klagevejledning beregnet på afgørelser på socialområdet i en række afgørelser om aktindsigt og behandling af personoplysninger. Borgeren havde derfor fået forkert klagevejledning.

”Sagen viser, at det er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, hvilket regelsæt en afgørelse behandles efter, så borgeren vejledes korrekt og får mulighed for at bruge sin klageadgang uden forsinkelser”, siger ombudsmand Niels Fenger. ”Vejen Kommune har nu iværksat forskellige relevante tiltag for at rette op på fejlene, men vi har set problemet flere steder. Jeg vil derfor opfordre myndighederne til at sikre den nødvendige opmærksomhed på spørgsmålet”, tilføjer ombudsmanden.

I det konkrete tilfælde var der f.eks. i afgørelser om partsaktindsigt efter forvaltningsloven og i afgørelser om behandling af personoplysninger vejledt om en klagefrist på 4 uger, og om at klagen skulle sendes til kommunen. Men efter reglerne gælder der ikke en klagefrist i disse sager, og klagen skal sendes direkte til klagemyndigheden. Der var desuden vejledt om en klagefrist på 4 uger i afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, men heller ikke efter denne lov gælder der en klagefrist i sådanne sager. I nogle afgørelser havde kommunen også undladt at give klagevejledning eller angivet en forkert klagemyndighed.

Ombudsmanden har tidligere set eksempler på, at man i en kommune har anvendt remonstrationsordningen på socialområdet i sager om aktindsigt, se f.eks. FOB 2020-21 og ombudsmandens nyhed af 26. maj 2020.
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...r/2020-21/pdf/

Læs ombudsmandens afsluttende brev til Vejen Kommune.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...vejen_kommune/

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12

FAKTA

Det følger af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. I klagevejledningen skal myndigheden angive klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.

Afgørelser om partsaktindsigt træffes efter forvaltningsloven. Efter forvaltningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., kan afgørelser om partsaktindsigt påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives direkte til klageinstansen.

Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven kan efter lovens § 37, stk. 1, påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. Der gælder heller ikke en klagefrist i disse sager. Klagen indgives i disse tilfælde til den myndighed mv., hvis afgørelse der klages over. Det fremgår af offentlighedslovens § 37, stk. 2.

Hvis der ikke er en administrativ klageinstans, skal afgørelser om afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven, der er truffet af en kommune, være ledsaget af en vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale tilsynsmyndighed, og om, at klagen skal indgives til kommunen. Det følger af offentlighedslovens § 38, stk. 1.

Det er Datatilsynet, der er klageinstans i sager om behandling af personoplysninger vedrørende en registreret, f.eks. afgørelser om anmodninger fra den registrerede om berigtigelse af oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 16. Det fremgår af databeskyttelseslovens § 39, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1. Klagen skal indgives til Datatilsynet. Der gælder ikke en klagefrist i disse sager.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-03-2023, 10:55   #90
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmandens beretning for 2022 offentliggjort

https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...eretning_2022/

Folketingets Ombudsmand besøger som led i sin tilsynsvirksomhed psykiatriske afdelinger og ser i den forbindelse bl.a. på brugen af tvang og forskellige former for ulovbestemte indgreb over for patienterne.

I ombudsmandens beretning for 2022 kan man læse nærmere om ombudsmandens fokus på de retlige rammer for netop brugen af henholdsvis tvang og ulovbestemte indgreb over for psykiatriske patienter.

Beretningen rummer også et interview med en overlæge på en psykiatrisk afdeling, som fortæller, hvordan det er at få besøg af ombudsmandens tilsynsfolk.

Beretning 2022

https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2022/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension