K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-10-2021, 15:33   #251
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny dom: Beskæftigelsesministeriet kendt erstatningsansvarlig for langsommelighed

https://jurainfo.dk/artikel/ny-dom-b...campaign=daily

Østre Landsret har i dom af 22. oktober 2021 fastslået, at Beskæftigelsesministeriet er erstatningsansvarlig for, at man først mere end 4 år efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 i Ole Andersen-sagen ændrede funktionærlovens § 2 a, så den blotte mulighed for at oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension ikke længere indebar, at man fortabte sit krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagen drejede sig om, hvorvidt et antal medlemmer af Finansforbundet, som var blevet opsagt i perioden fra juni 2013 til september 2014 kunne gennemføre et erstatningskrav mod staten for den fratrædelsesgodtgørelse, som de var afskåret fra at kræve fra deres tidligere arbejdsgiver, fordi funktionærloven på tidspunktet for deres opsigelse ikke var blevet ændret i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Efter Ole Andersen-dommen havde Beskæftigelsesministeriet i 2011 forelagt spørgsmålet om en eventuel lovændring for Implementeringsudvalget med den bemærkning, at man ikke mente, at det var nødvendigt at ændre funktionærloven, fordi lovens formulering ikke forhindrede de danske domstole i at fortolke loven i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-Domstolen. I 2012 måtte Implementeringsudvalget konkludere, at man ikke kunne nå til enighed om at udarbejde nye regler.

Først i efteråret 2014 tog Beskæftigelsesministeriet initiativ til at fremsætte et lovforslag om ændring af funktionærloven, og loven blev først ændret med ikrafttræden den 1. februar 2015.

Højesteret fastslog i ”Ajos-dommen” den 6. december 2016, at det i forhold til private arbejdsgivere var gældende dansk ret, at der ikke skulle betales fratrædelsesgodtgørelse, hvis der blot var mulighed for, at den opsagte funktionær kunne oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension efter fratrædelsen. Højesteret fandt, at det måtte kræve en lovændring at bringe retsstillingen i overensstemmelse med Ole Andersen-dommen.

Det stod herefter klart, at funktionærer på det private arbejdsmarked, som var blevet opsagt før den 1. februar 2015, ikke kunne gennemføre krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse, hvis de havde været ramt af bortfaldsreglen, selvom den var i strid med EU-retten.

Østre Landsrets dom
Landsretten lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet efter Ole Andersen-dommen i 2010 havde en forpligtelse til at træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

Landsretten anfører, at da det i 2012 stod klart, at man i Implementeringsudvalget ikke kunne nå til enighed om en anbefaling, var det Beskæftigelsesministeriets ansvar ”hurtigst muligt at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten”. Landsretten konstaterer, at ministeriet forholdt sig passivt.

Landsretten fandt, at Beskæftigelsesministeriet derved havde tilsidesat EU-retten ”på en tilstrækkelig kvalificeret måde og dermed har pådraget sig erstatningsansvar ved ikke på tidspunktet for sagsøgernes opsigelse at have ændret funktionærlovens § 2 a, stk. 3”.

Bech Bruuns kommentar
Det er vanskeligt at sige, hvilke konsekvenser dommen får. Højesteret har i 2019 afgjort, at krav mod staten om erstatning for fratrædelsesgodtgørelse er underlagt 3-årig forældelse, som løber fra fratrædelsen, og at forløbet i forhold til Ajos-sagen ikke gav anledning til at suspendere forældelsesfristen.

Sagsøgerne i den konkrete sag havde sikret sig mod forældelsesindsigelsen ved at indgå suspensionsaftale med Beskæftigelsesministeriet.

Sagen blev ført af advokat Morten Ulrich.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-11-2021, 13:33   #252
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afgørelse fra Ankestyrelsen sanktioner var ulovlige

Mogens Rerup politiker og socialrådgiver Haderslev kommune


(Vundet sag fra Ankestyrelsen - mest af principiel karakter. Dette var den første af 5 klager, jeg fik på 1½ uge vedr. en for mig indtil da ukendt ansat ved navn Mikkel Knudsen. Sanne Nielsen bad jeg straks om, at gå efter bolden og ikke efter manden, men hun havde slet ikke opdaget, at hun og Mikkel Knudsen havde sparket bolden helt ud af stadion. Sagen er en af de sager som relaterer til den ulovlige ulovlige beslutning om besparelse af 15. sept. 2019):

Afgørelsen er skrevet, men ikke sendt til XXCXXXXXXXXX. Vi sender afgørelsen tilMogens Rerup, som repræsenterer XXXXXXXXXXX.

Afgørelse

Duhar klaget over HaderslevKommunes afgørelse omsanktion i ressourceforløbsydelse. Kommunenafgjorde sagen den 30. september 2019.
Ankestyrelsen har nu afgjort dinsag.

Resultatet er: Du skal ikke sanktioneres i din ressourceforløbsydelse for din udeblivelse fra samtale den 18. september 2019.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen kontakter dig. Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har genvurderet sagen og sendt den til Ankestyrelsen inden for fristen på fire uger.Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.Venlighilsen1. november 2021.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at du har haft en rimelig grund til at udeblive fra samtale med kommunen den 18. september 2019. Kommunen kunne derfor ikke sanktionerei din ressourceforløbsydelse for denne dag.

Hvad er afgørende for resultatet.

Du modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb bl.a. på grund af psykiske helbredsmæssige problemer i form af angst, post traumatisk stresssymptomer og søvn-og koncentrationsbesvær. Kommunen har ved brev af 11. september 2019 indkaldt dig til en samtale den 18. september 2019 som led i dit ressourceforløb. Du er i brevet blevet vejledt i overensstemmelse med reglerne. Du er efterfølgende udeblevet fra samtalen den 18. september 2019.Kommunen har den 23. september 2019 partshørt dig om grunden til din udeblivelse fra samtalen. Vi lægger vægt på dine og din samlevers oplysninger om, at din helbredstilstand, især den psykiske, er blevet dårligere siden august 2019, og du har oplyst, at du har haft en del kontakt til din læge. Du har haft mange angstanfald og flashbacks, som har bevirket, at du sover på forskellige tidspunkter. Din samlever oplyser, at du den pågældende dag ikke havde sovet i over et døgn, og at lægen havde sagt til hende, at hun i sådanne perioderskal lade dig sove, når du endelig falder i søvn.

Efter reglerne er sygdom en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i sit ressourceforløb. En forværring i den generelle helbredstilstand, som man er visiteret til ressourceforløb på baggrund af, kan efter omstændighederne, dog være en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.På baggrundaf dine og din samlevers oplysninger ikke det kan udelukkes, at din generelle helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet var forværret i et sådant omfang, at du havde en rimelig grund til at udeblive fra samtalen den 18. september 2019. Vi lægger også vægt på, at der ikke foreligger oplysninger i sagen om, at kommunen har undersøgt din helbredstilstand på udeblivelsestidspunktet nærmere.Kommunen har ikke bedt dig dokumentere en forværring i din generelle helbredstilstand, fx ved at kræve, at du tager kontakt til din eller ved atindhenteoplysninger fra lægen i forbindelse med jeres oplysninger om din helbredstilstand. Der foreligger derfor ikke aktuelle lægelige oplysninger om din helbredstilstandpå udeblivelsestidspunktet den 18. september 2019.

Kommunen er forpligtet til at oplyse sagen. Hvis en personudebliver på grund af sygdom, kan kommunen bede om dokumentation for den konkrete sygemelding. Kommunen har ikke anmodet om lægelig dokumentation for din aktuelle helbredstilstand.

Om reglerneEfter reglerne skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, en person uden rimelig grund er udeblevet fra en opfølgningssamtale i et ressourceforløb. Der foretages fradrag for det antal dage, der går, fra personen skulle have væretmødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Der foretages fradrag for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret senere samme dag.Efter reglerne er fradraget i ydelsen betinget af, at kommunen samtidig med indkaldelse til samtale skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtale. Personen skal også skriftligt informeres om, hvilke skridt vedkommende skal tage for igen at blive berettiget til ydelse. Efter de dagældende regler er der alene tale om udeblivelse med rimelig grund, hvis:-tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud, -man er syg, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis man fortsætter i tilbuddet,-afstanden mellem bopæl og tilbuddet medfører en urimelig belastning på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, -man er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, -man har ret til orlov i forbindelse graviditet, barsel og adoption, eller fordi man passer handicappet barn eller døende nærtstående, -man har ret til ferie, hvis man aftjener værnepligt,-arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller hvis-arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Når en ressourceforløbsydelsesmodtager udebliver, skal det efter Ankestyrelsens praksis vurderes, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive, herunder om grunden til at udeblive er omfattet af en af de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f.eks. sygdom, og om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Det skal i den forbindelse vurderes, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Efter reglerne skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en modtager af ressourceforløbsydelse med henblik på at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen. Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen fortsætte med at oplysesagen, når en borger oplyser, at udeblivelsen skyldessygdom, indtil derer tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren var syg og dermed havde rimelig grund til udeblivelse.

Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra enlæge om, hvad borgeren fejlede, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i samtalen. Kommunen kan kun tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelse skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det. Hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

En afgørelse på det foreliggende grundlag kan være til skade for borgeren.Det er dog en betingelse for at træffe afgørelse til skade for borgeren, at-borgeren er bekendt med sin pligt til at medvirke til oplysning af sagen.-kommunen har vejledt om konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning.-usikkerhed om årsagen til udeblivelsen skyldes borgerens manglende medvirken.
Efter Ankestyrelsens praksis kan borgere, der modtager ressourceforløbsydelse, pålæggesen sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp, og som er aktivitetsparate.

Ankestyrelsens principmeddelelser om sanktioner til borgere, der modtager uddannelses-eller kontanthjælp kan derfor anvendes ved fortolkning.

Bemærkninger til klagen

Din partsrepræsentant klager bl.a. over sagsbehandlingen i kommunen.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen kan behandle klager, der vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling. Vi kan derimod ikke behandle klager om personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har behandlet din sag på, skal du henvende dig til kommunen eller borgmesteren -i kommuner med magistratsstyre til rådmanden.

Din partrepræsentant har også oplyst, at du og din samlever altid er blevet indkaldt sammen. Vi bemærker, at kommunen har gennemgået deres praksis for indkaldelser til dig og din samlever, og at kommunen har konstateret, at I altid har fået separate indkaldelser til samtaler, uanset at samtalerne indimellem har ligget samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Din partrepræsentant har i øvrigt oplyst, at kommunens sagsbehandler i en intern mail af 11. november 2020 vurderer, at afgørelsen om sanktion skal ophæves, men at kommunen den 12. november 2020 har genvurderet afgørelsen og fastholdt sanktionen.

Din partsrepræsentant mener, at der dermed er foretaget en ulovlig sanktionering i din ressourceforløbsydelse. Vi er opmærksomme på kommunens interne mail af 11. november 2020.

Uanset sagsbehandlerens vurdering, har kommunen efterfølgende foretaget en konkret og individuel genvurdering om at fastholde afgørelsen. Vi bemærker desuden, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Bemærkninger til kommunen

Vi kritiserer, at kommunen har angivet et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen.
Kommunen burde også have henvist til Aktivlovens § 13, stk. 7 og 8, § 69, stk. 1 og 4, og § 69 c, stk. 1. Det har ikke betydning for afgørelsens resultat. Grunden er, at vi har henvist til det korrekte retsgrundlag i vores afgørelse.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har overholdt genvurderingsfristen på fire uger, og at kommunen ikke har indsendt genvurderingen til Ankestyrelsen inden for fristen. Kommunen har modtaget klagen den 8. oktober 2019. Genvurderingen er først foretaget den 12. november 2020 og sendt til Ankestyrelsen samme dag.Det fører dog ikke til et andet resultat.

Grunden er, at sagen er sendt til os. En overskridelse af en lovbestemt tidsfrist kan ikke føre til et andet resultat i sagen, men kan alene føre til kritik.

Vi bemærker, at uanset borgers oplysninger om, at vedkommende ikke har set indkaldelsen til samtalen, skal kommunen fortsat tage stilling til, om der er en rimelig grund til, at borger ikke kunne møde til samtalen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen ud fra:

Oplysninger vi har modtaget fra kommunen.
Afgørelse af den 30. september 2019.
Klagen af den 8. oktober 2019.
Genvurdering af den 12. november 2020. Henvendelser, vi har modtaget efter genvurderingen. Din partsrepræsentants henvendelser den 9., 11. og 28. januar og 1. oktober 2021, samt telefonnotat af 13. oktober 2021.

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser. Da gældende før 1. januar 2020 lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019.§ 13, stk. 7 og 8, om rimelige grunde til at udeblive.


Hilsen Peter og stor TAK til Mogens Rerup
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-11-2021, 21:37   #253
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tilskadekomstpension skal ikke fradrages i tabt arbejdsfortjeneste

https://elmer-adv.dk/nyheder/tilskad...dsfortjeneste/

Baggrund
Når en tjenestemand afskediges som følge af helbredsmæssige forhold, der skyldes en arbejdsskade med et erhvervsevnetab på minimum 15 %, har tjenestemanden ret til tilskadekomstpension svarende til fuld pension (37 pensions år).

Arbejdsulykken skete under omstændigheder, hvor en motorkøretøjsforsikring var ansvarlig og dermed forpligtet til at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven (EAL), herunder tabt arbejdsfortjeneste, der opstod fra tjenestemanden, fratrådte sin stilling. Forsikringsselskabet påstår, at der skal ske fradrag for tilskadekomstpension. Det er sagens hovedspørgsmål.

Efter EAL § 2, stk. 2 skal der ske fradrag for forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Højesteret har i U2014.933H afgjort, at forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne (f.eks. på en firmapensionsordning) er summaforsikringsydelser, der ikke har karakter af en virkelig skadeserstatning. De fandt heller ikke, at forsikringsydelserne kunne karakteriseres som lignende ydelser. Østre Landsret fandt i U2018.632Ø, at ordinær egen pension efter tjenestemandspensionsloven § 2, stk. 2, måtte betragtes som summaforsikringsydelse og dermed ikke skulle fradrags i tabt arbejdsfortjeneste.

Det var på det juridiske grundlag, at forsikringsselskabet ”gik i krig” mod dels ØL-dommen fra 2018 og karakteren af tilskadekomstpension. Deres synspunkt er, at tilskadekomstpension ikke er en forsikringsydelse (da ordningen ikke er omfattet af forsikringsaftaleloven) og nærmere må sidestilles med førtidspension, der anses for at være en lignende ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.



Rettens afgørelse
De 3 dommere indledte med at konstatere, at det karakteristiske ved en summaforsikringer, at forsikringsydelsen er fastsat på forhånd, og at den kan forlanges udbetalt uafhængigt af det faktisk lidte tab. Retten udtalte videre følgende:

Ifølge tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, udløses retten til tilskadekomstpension, når afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, der skyldes følger af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, og som begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Under disse omstændigheder er den pågældende berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Ydelsen kan derfor i princippet anses for at være fastsat på forhånd. Endvidere er retten til tilskadekomstpension efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne til bestemmelsen uafhængig af skadelidtes reelle økonomiske tab. Tilskadekomstpensionen efter tjenestemandspensionslovens § 8 har således betydelige lighedspunkter med en summaforsikring.

På den baggrund anså retten ikke, at der er hjemmel til at fradrage tilskadekomstpension i tabt arbejdsfortjeneste.



Yderligere spørgsmål
Sagen angik derudover et af tilskadekomstpensionen afledt spørgsmål. Tjenestemanden gennemførte efter afsked fra Politiet en SU-berettiget uddannelse. Da der blev tilkendt tilskadekomstpension, opstod der pga. for høj egen indtægt krav på tilbagebetaling af stort set hele den udbetalte SU.

Forsikringsselskabet mente, at den nu tilbagebetalte SU også skulle fradrages i kravet om tabt arbejdsfortjeneste, da tilbagebetalingskravet var udløst af den tilkendte tilskadekomstpension, og dermed uafhængigt af forsikringsselskabets pligt til at betalte tabt arbejdsfortjeneste. Det fik selskabet heller ikke medhold i med den simple begrundelse, at der ikke kan ske fradrag for en ydelse, der ikke er modtaget.

Endelig angik sagen, om skadelidte havde krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab udover de 15 %, som forsikringsselskabet havde betalt, og som havde bragt retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Det krav blev forsikringsselskabet frifundet for.



Kommentarer
Forsikringsselskabet, der er repræsenteret af advokat Christina Neugebauer, har anket dommen men alene i forhold til hovedspørgsmålet om fradrag for tilskadekomstpension. Fradrag for den tilbagebetalte SU gentages ikke i landsretten og dermed sker der nu udbetaling af godt 500.000 kr. i yderligere erstatning.

Det forekommer mest nærliggende at sammenligne tilskadekomstpension med en forsikringsydelse, der kommer til udbetaling, når den sikredes arbejdsevne er nedsat med halvdelen på en firmapensionsordning. Det er rigtigt, at tjenestemandspensionsordningen ikke er omfattet af FAL, og derfor finder U2014.933H ikke direkte men alene indirekte anvendelse. Det vil være meget anstrengt at betegne tilskadekomstpension som førtidspension, alene fordi tjenestemænd også kan være berettiget til førtidspension. Den træder derfor ikke i stedet for en offentlig ydelse, der skal fradrages i tabt arbejdsfortjeneste.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til advokat Karsten Høj, der repræsenterer skadelidte.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2021, 10:01   #254
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen dømt til at anerkende arbejdsskade

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...-arbejdsskade/

Københavns Byret har den 30. september 2021 dømt Ankestyrelsen til at anerkende, at en politibetjent blev påført en arbejdsskade i form af en nakkeskade, da han i 2015 blev påkørt bagfra med lav hastighed.

Sagen
I forbindelse med sit arbejde var politibetjenten i 2015 involveret i et færdselsuheld, da han blev påkørt bagfra og skubbet op i bilen foran, mens han holdt for rødt lys. Skadevolder oplyste til politibetjenten, at hun kørte 15-20 km/t, men oplyste til politiet, at hun havde kørt 5-10 km/t.

Umiddelbart efter uheldet fik politibetjenten smerter og gener i nakken, og han henvendte sig derfor på skadestuen, hvor man konkluderede, at han formentlig havde fået et piskesmæld. Dagen efter blev han sygemeldt, og han blev i den efterfølgende periode løbende behandlet ved fysioterapeut.

I 2017 fandt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at skaden ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, da de vurderede, at uheldet ikke var egnet til at forårsage mere end forbigående nakkesmerter.

Ankestyrelsen stadfæstede i 2018 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen efter en lægelig vurdering havde medført beskeden belastning af nakken, at påkørslen var sket ved lav hastighed, at bilen politibetjenten sad i holdt stille, da uheldet skete, at der var beskedne skader på de involverede køretøjer, og at blandt andet de nakkesmerter, der var beskrevet i egen læges journal efter uheldet, måtte være udtryk for en forværring, som ikke kunne henføres til uheldet.

Med støtte fra Politiforbundet udtog vi herefter stævning mod Ankestyrelsen.



Retslægerådet
Tvisten angik således, om påkørslen var egnet til at medføre varig nakkeskade, og under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet.

Retslægerådet blev i spørgsmål 1 bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i skadestueepikrisen på dagen for uheldet, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet, at det kunne de ikke vurdere, fordi det fremgik af en journal fra kiropraktor, at politibetjenten før ulykkestilfældet havde fået ”kiropraktisk undersøgelse/behandling for højre skulder.”

Retslægerådet blev også bedt om at vurdere, om de gener, der var beskrevet i en senere speciallægeerklæring, var forårsaget af uheldet. Hertil svarede Retslægerådet: ”Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøgers klager over smerter i nakken kan være relateret til ulykkestilfældet, men der kan jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1 ikke angives nogen sandsynlighedsgrad for dette.”



Københavns Byret
Under hovedforhandlingen i Københavns Byret forklarede politibetjenten, at kiropraktorbehandlingen i højre skulder var forårsaget af, at han havde overbelastet skulderen i forbindelse med styrketræning.

På baggrund af den forklaring og Retslægerådets vurdering af, at generne kunne være relateret til ulykkestilfældet, fandt retten det godtgjort, at politibetjentens nakkeskade skyldtes færdselsuheldet, og Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende nakkeskaden som en arbejdsskade.



Elmers bemærkninger
Formålet med Arbejdsskadesikringsloven er at yde erstatning og godtgørelse til skadelidte eller deres efterladte ved arbejdsskade. Det har derfor heller aldrig været intentionen, at det skulle være svært at få anerkendt en arbejdsskade. Det fremgår også direkte af forarbejderne til det ulykkesbegreb, der blev indført i 2003, at ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse, der umiddelbart forklarer skaden, stilles der ikke store krav til beviset for årsagssammenhæng. Det er kun i de situationer, hvor der er tale om en skade, der kan opstå uden ydre årsag, eller hvor der ikke er påvist en ydre årsag, der kan forklare skaden, at det er relevant at dykke ned i spørgsmålet om egnethed.

Det stemmer derfor også bedst overens med formålet med Arbejdsskadesikringsloven og forarbejderne, at en skadelidt uden forudbestående nakkegener, der får nakkegener umiddelbart efter en påkørsel, og som efterfølgende løbende behandles for selvsamme nakkegener, får anerkendt nakkeskaden som en arbejdsskade.

Dette understøttes også af, at retten fandt, at fordi Retslægerådet udtalte, at nakkesmerterne kan være relateret til ulykkestilfældet, og fordi Retslægerådets eneste forbehold for at fastslå årsagssammenhæng var et notat i en kiropraktorjournal, som politibetjenten kunne forklare, var hans nakke uvedkommende, så var bevisbyrden løftet.

Dommen er ikke anket, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal nu behandle spørgsmålene om varigt mén og tab af erhvervsevne. Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Julie Harder, der førte sagen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-12-2021, 16:41   #255
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afslag på varigt mén og erhvervs*evnetab ændret efter stævning og udtalelse fra Retsl

https://elmer-adv.dk/nyheder/afslag-...tslaegeraadet/

PTSD efter traumatisk oplevelse uden selv at være i fare – afslag på varigt mén og erhvervsevnetab blev efter stævning og udtalelse fra Retslægerådet ændret til 15% varigt mén og 90% erhvervsevnetab

Om sagen

En sygeplejerske med knap 30 års erfaring havde i en lang årrække arbejdet på intensivafdelinger og derigennem haft mange oplevelser med alvorligt tilskadekomne.

Efter en meget voldsom hændelse i 2009 blev hun sygemeldt og vendte aldrig tilbage til sygeplejefaget. Den voldsomme hændelse bestod i, at der efter en alvorlig trafikulykke blev indbragt en lille pige til afdelingen.

Pigens mor og storebror var døde ved ulykken, en anden voksen var hårdt kvæstet og den lille pige døde kort efter indlæggelsen. Udover selve den lægelige behandling skulle sygeplejersken også tage vare på de pårørende, og deres chok og sorg, herunder at pigens faster i desperation løb ud på gaden og kastede sig foran en bil.

Anerkendt som arbejdsskade, men PTSD-diagnose afvist

Hændelsen blev anerkendt som en arbejdsskade i form af et psykisk chok, men der blev givet afslag på såvel varigt mén som erhvervsevnetab, med den begrundelse at diagnosen PTSD ikke kunne stilles, da ”hændelsen ikke har været af exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter”; eftersom hun ”ikke havde anledning til at føle [sig] truet eller på nogen måde være i livsfare”, og at hun ”[…] i kraft af [sin] uddannelse og mangeårige erhvervserfaring må antages at have et beredskab i forhold til at kunne håndtere en hændelse som denne.”

Hendes beskrevne psykiske gener – depressive symptomer – kunne altså efter Ankestyrelsens opfattelse med overvejende sandsynlighed ikke tilskrives den anerkendte arbejdsskade.

Et forsøg på at anmelde de psykiske gener som en erhvervssygdom grundet flere års belastende hændelser, herunder hændelsen i 2009, førte til afvisning.

Stævning og udtalelse fra Retslægerådet

Herefter udtog vi stævning på vegne af Dansk Sygeplejeråd mod Ankestyrelsen og bad om en vurdering fra Retslægerådet.

Retslægerådet udtalte, at Sygeplejersken led af ”posttraumatisk belastningsreaktion muligvis kompliceret af depression”, at der i forhold til hændelsen forelå et ”relevant traume i form af en kaotisk situation” og at der forelå en sandsynlig sammenhæng, herunder fordi hun ikke tidligere havde lidt af nogen psykiatrisk sygdom eller opsøgt læge på grund af psykiske symptomer.


Den nye afgørelse

Efter dette ændrede Ankestyrelsen sine tidligere afgørelser om afslag på méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning som følge af den anerkendte ulykke og afslag på anerkendelse af de samlede belastninger som erhvervssygdom og bad AES om at træffe nye afgørelser.

AES har herefter både anerkendt de samlede belastninger som en erhvervssygdom og tilkendt i alt 15% i varigt mén og 90% erhvervsevnetab fordelt med halvdelen på hver af de nu anerkendte arbejdsskader.

Kommentar

Det har særlig relevans, at Retslægerådet vurderer, at diagnosen PTSD kunne stilles selvom sygeplejersken ikke selv var truet eller i fare og således underkendte Ankestyrelsens opfattelse heraf.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen på vegne af skadelidte.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-02-2022, 22:55   #256
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Social - og Ældreminsteriet stævnet.

Elmer Advokater kræver på vegne af fire personer godtgørelse af Social- og Ældreministeriet som følge af krænkelse af deres menneskerettigheder på Børnehjemmene Godthåb

https://elmer-adv.dk/nyheder/4-tidli...kerettigheder/

Elmer Advokater har med hjælp fra Børns Vilkår rejst krav om godtgørelse til fire personer, som har været anbragt på Børnehjemmene Godthåb i perioden 1950-1967, og som har været udsat for fysisk og psykisk vold, omsorgssvigt, mobning, seksuelle krænkelser og anden nedværdigende behandling.

Forholdene på Børnehjemmene er afdækket i Godhavnsrapporten og i dokumentaren ”Jagten på mig selv”, som kan ses på DRTV. Vi skal for en god ordens skyld understrege, at vi ikke repræsenterer dokumentarist Per Wennick i sagen.

Vi afventer nu Social- og Ældreministeriets tilbagemelding på de rejste krav.

Social- og Ældreministeriet har under stor mediebevågenhed udbetalt godtgørelse på 300.000 kr. til 45 personer, som var anbragt på Drenge- og Lærlingehjemmet Godhavn i samme periode.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-02-2022, 14:47   #257
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
350 år gammel lov sikrer Kirsten millionerstatning

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...lionerstatning

Det var indirekte en kollegas skyld, at Kirsten Christensen fik en arbejdsskade og et liv med kroniske smerter. Men en lov fra 1683 betød, at arbejdsgiveren uden problemer påtog sig erstatningsansvaret.

Social- og sundhedsassistent Kirsten Christensen flytter en el-seng ind i en tom lejlighed på det plejehjem, hvor hun arbejder. Det er lørdag, og det skal gerne gå lidt hurtigt. En sygeplejerske fra hjemmeplejen hjælper hende med at vippe sengen ned. Men sygeplejersken slipper for tidligt og med en kraft, der svarer til 120 kilo, bliver Kirsten trukket ned og lander oveni sengen.

Det ryk, hun udsættes for, går ud over kravebenet og nakken. Hendes skulder hæver, og hun oplever en smerte som efter et kraftigt slag. I dag – næsten seks år efter uheldet, som skete 27. februar 2016 – er smerterne ikke forsvundet.

De er allerværst, når vejret bliver koldt.

"Smerterne er en kæmpe belastning, og jeg kommer til at gå med det resten af mit liv. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg allerhelst have haft min skulder. Prøv at tænke på, hvordan det føles at få en lammer. Den smerte har jeg hele tiden," siger Kirsten Christensen.

Arbejdsgiverens ansvar

Det juridiske efterspil har til gengæld været næsten smertefrit, fordi håndteringen af den type sager allerede blev beskrevet i Danske Lov i 1683. Her fastslås det, at arbejdsgiveren har erstatningsansvaret for 'uforsvarlige skadegørende handlinger'.

"Skaden skete, fordi kollegaen giver slip på sengen, hvorefter den falder, og medlemmet falder oveni. Det er arbejdsgiverens ansvar. Det fremgår af denne ældgamle lov, at arbejdsgiveren hæfter for fejl og forsømmelser begået af en arbejdstager," forklarer Tine Marie Andersen, der er advokat i FOA og førte sagen for Kirsten Christensen.

Tine Marie Andersen understreger, at det er vigtigt, at eksempelvis FOAs medlemmer er opmærksomme på, at man kan have ret til erstatning, hvis man er kommet til skade grundet en kollegas fejl. Også selvom hensigten ikke har været ond.

"Man behøver ikke at vide, hvem der har begået fejlen eller pege fingre ad nogen," siger hun.

Savner i høj grad jobbet

I Kirstens Christensens tilfælde forsøgte hendes daværende arbejdsgiver, en østjysk kommune, heller ikke at undslå sig det ansvar. I december 2021 fik den nu 58-årige social- og sundhedsassistent en foreløbig erstatning på 1,5 millioner kroner, og hun er lettet over, at hun nu kan tilkøbe hjælp i dagligdagen.

Det ændrer dog ikke på, at hun har betalt en høj pris. Hun er kommet på førtidspension og har mere eller mindre måttet opgive dans, gåture og havearbejde, men det er især tabet af hendes store hobby håndbold, der har betydet noget.

"Der er et stort tomrum, efter at jeg ikke længere kan dyrke min sport. Det sociale samvær mangler i høj grad," siger Kirsten Christensen.

Og så savner hun i mindst lige så høj grad arbejdet og oplever, at hun har været i en form for identitetskrise:

"Førhen blev jeg stolt, når jeg sagde, at jeg var social- og sundhedsassistent. For jeg vidste, at jeg gjorde en forskel. Nu har jeg skullet vænne mig til at sige, at jeg er førtidspensionist. Jeg skynder mig altid at sige, at det skyldes en arbejdsskade."

KEND DIN RET: DANSKE LOV

Danske Lov blev nedskrevet i 1683 af Christian V, som samlede for eksempel Jyske Lov og Skånske Lov, og med Danske Lov stod man med en samlet lovgivning for hele kongeriget. Nogle dele af loven bliver stadig brugt, som for eksempel Danske Lov 3-19-2. Den betyder, at arbejdsgiveren har ansvaret for skader, der bliver påført en medarbejder af en anden medarbejder. Loven bliver brugt i dag, også i retssager, men det er sjældent, at der bliver dømt efter den.

Kilder: Danmarkshistorien.dk og advokat i FOA Tine Marie Andersen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-03-2022, 21:51   #258
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Giv aldrig op.....

DAGENS LANDSRETSDOM - MEDHOLD TIL SKADELIDTE - ERSTATNING
BLEV ELLERS AFVIST AF BÅDE ERSTATNINGSNÆVNET OG BYRETTEN -
MEN SKADELIDTE - OFFER FOR VOLD - FIK MEDHOLD I LANDSRETTEN
I DAG

STORT TILLYKKE TIL SKADELIDTE

og til advokat Camilla Abildskov som førte sagen hos ErstatningsAdvokaterne.

Skadelidte blev for flere år siden offer for vold med omfattende følger, herunder såvel varigt mén som erhvervsevnetab, men Erstatningsnævnet og byretten afviste erstatning for de omfattende følger, fordi skadelidte havde anmeldt overfaldet


6 timer for sent



i forhold til lovens krav om at et voldsoffer skal indgive anmeldelse inden 72 timer efter overfaldet.



6 timer…. Det var nok til afvisningerne.


Både Erstatningsnævnet og byretten afviste at yde erstatning efter lovens dispensationsregel om i særlige tilfælde at gøre undtagelse fra hovedregelen om anmeldelse inden 72 timer efter overfald.

ErstatningsAdvokaterne påberåbte sig denne regel, og dokumenterede hændelsesforløbet, skadens art osv. Men dette blev afvist af nævnet.

Vi stævnede Erstatningsnævnet, som blev repræsenteret af kammeradvokaten. Erstatningsnævnet vandt sagen i byretten.

Vi ankede sagen.

Og i dag omgjorde Landsretten så såvel Erstatningsnævnet (repræsenteret af kammeradvokaten) som byrettens afgørelser.

ErstatningsAdvokaterne førte sagen for skadelidte - og vi bringer dommen hurtigst muligt.

DEL GERNE

Venlig hilsen Britha Bunk (L) -
ErstatningsAdvokaterne
Telefon 80 200 700

https://www.facebook.com/Erstatnings...2971246379499/


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-03-2022, 17:15   #259
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny højesteretsdom om opgørelsen af sygedage efter 120-dages-reglen

https://jurainfo.dk/artikel/ny-hoeje...campaign=daily

Højesteret har i en ny dom netop taget stilling til, om fridage, weekender og helligdage skal medtages i fraværsopgørelse ved fuldtidssygefravær.
120-dages-reglen kort beskrevet
Det fremgår af funktionærlovens § 5, stk. 2, at:

”Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.”

Der er ikke i funktionærloven eller dens forarbejder taget stilling til, hvordan de 120 dage efter § 5, stk. 2, skal opgøres.

Allerede i UfR 1951.166 SH nåede man frem til, at en arbejdsgiver var berettiget til at medtage alle dage – også kalenderdage og således ikke kun arbejdsdage – i sin opgørelse af 120 sygefraværsdage for en fuldtidssygemeldt medarbejder. Med dommen i UfR 1998.737 V blev det fastslået, at arbejdsfrie dage (lørdage, søndage og helligdage) også kunne medregnes i opgørelsen af 120 dage, hvis der har været fravær på begge sider af den arbejdsfrie periode.

I forbindelse med dommen i UfR 2018.815 H er det fastslået, at den praksis, der havde udviklet sig om medtælling af søn- og helligdage og andre arbejdsfrie dage ved opgørelsen af sygedagene, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor det drejer sig om delvist sygefravær.

I de situationer, hvor en medarbejder bliver opsagt under henvisning til 120-dages-reglen, vil opsigelsen typisk blive anset for at være saglig.

Sagen kort
Sagen angik en medarbejder, som blev afskediget med henvisning til 120-dages-reglen. Medarbejderen var ansat med en ugentlig arbejdstid på 32 timer, der var fordelt på ugens fire første dage, således at hun arbejdede mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Medarbejderen blev opsagt med forkortet varsel på en måned fra sin stilling. Opsigelsen blev begrundet med, at medarbejderen havde været sygemeldt i 120 dage inden for de seneste 12 måneder, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2.

Spørgsmålet i sagen var, om der i perioden, hvor medarbejderen var fuldtidssygemeldt, skulle medregnes søndage, helligdage og andre arbejdsfri dage ved opgørelsen af sygedage i henhold til 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, eller om det kun var det faktiske sygefravær, der skulle medregnes. I den konkrete sag var det faktiske sygefravær de fire arbejdsdage.

Parterne var enige om, at spørgsmålet, om hvorvidt arbejdsgiveren kunne opsige under henvisning til 120-dages-reglen, alene afhang af, om søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage kunne medregnes ved opgørelsen af antallet af sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, i den periode, hvor hun var fuldtidssygemeldt.

Højesterets dom
Højesteret henviser til, at:

”Som anført i Højesterets dom af 22. november 2017 (UfR 2018.815) følger det af Sø- og Handelsrettens dom af 6. september 1950 (UfR 1951.166/2), at ikke kun arbejdsdage, men også søn- og helligdage skal medregnes ved opgørelsen af de 120 dage i perioder, hvor en funktionær er fuldtidssygemeldt. På grundlag af denne dom har der udviklet sig en retspraksis, hvorefter søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage medregnes i de 120 dage, hvis den ansatte har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage. Denne praksis har været fulgt af arbejdsmarkedets parter i mange år, og lovbestemmelsen er ikke blevet ændret i forbindelse med senere ændringer af funktionærloven.”

I forlængelse heraf fandt Højesteret, at funktionærlovens § 5, stk. 2 må forstås sådan, at der ved fuldtidssygemelding kan medregnes søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage ved opgørelsen af antallet af sygedage, hvis den ansatte har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

Bech-Bruuns kommentarer
Det er nu endegyldigt slået fast, at weekender, helligdage og andre arbejdsfrie dage skal tælles med ved beregningen af, hvornår en fuldtidssygemeldt medarbejder har været syg i 120 dage i henhold til 120-dagesreglen, hvis medarbejderen har været fuldtidssygemeldt dagen umiddelbart før og dagen umiddelbart efter den eller de pågældende arbejdsfri dage.


Hilsen Peter

Bilag.

Sygedagpengestop, som skal kendes af alle.

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-03-2022, 22:06   #260
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.202
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forældre med handicappet barn omfattet af handicapbeskyttelsen

https://handicapbarn.dk/index.php/ny...ahaJBSeOs_mTFs

Med den nye kendelse fra Ligebehandlingsnævnet så er en forældre til et handicappet barn også omfattet af handicapbeskyttelsen på arbejdsmarkedet begrundet i barnetsm handicap.

I kendelsen står der blandt andet "Kalgerens søn lider af svær OCD, ADD, angst og tourette. Af lægeattest til rehabiliteringsteam af 3. december 2019 vedrørende klagers søn fremgår, at sønnen ikke kunne gå ud af hjemmet, at han ikke ville mødes med andre mennesker, og at han havde mange tvangstanker. "

Faderen havde fået orlov fra en stilling som sproglærer til at passe sin alvorlig syge barn, men blev opsagt i forbindelse med nedskæringer på arbejdspladsen. Det var nødvendigt for sprogcenteret at foretage besparelser, og i den forbindelse blev sprogkonsulenten afskediget. I forbindelse med afskedigelsen talte sprogkonsulenten med den centeransvarlige leder, som blandt andet udtalte, at de øvrige medarbejdere havde ”knoklet med det som sådan nogle bæster” og at ”det er jo heller ikke fair”, hvorved den centeransvarlige leder henviste til de øvrige medarbejderes indsats ved valget af den, der skulle afskediges.

Nævnet vurderede indledningsvist, at sprogkonsulentens søn havde et handicap, og at sprogkonsulenten forestod den primære pleje af sønnen. På den baggrund var sprogkonsulenten omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven.

Samtidig vurderede Ligebehandlingsnævnet at arbejdsgiver var eller burde være bekendt med at sprogkonsulentens søn havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede videre, at sprogkonsulenten blandt andet på baggrund af indholdet af telefonsamtalen mellem ham og den centeransvarlige leder havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var herefter op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Sprogkonsulenten fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 370.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Du kan læse hele afgørelsen ved at trykke her

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20220922925

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forskelsbehandling ”by association” - afskedigelse - medhold

J.nr. 19-61937
En sprogkonsulent, der arbejdede hos et sprogcenter, blev afskediget fra sin stilling. Sprogkonsulenten var fraværende fra sit arbejde, fordi han havde tjenestefrihed til pasning af sin alvorligt syge søn.

Nævnet vurderede indledningsvist, at sprogkonsulentens søn havde et handicap, og at sprogkonsulenten forestod den primære pleje af sønnen. På den baggrund var sprogkonsulenten omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven.

Det var nødvendigt for sprogcenteret at foretage besparelser, og i den forbindelse blev sprogkonsulenten afskediget. I forbindelse med afskedigelsen talte sprogkonsulenten med den centeransvarlige leder, som blandt andet udtalte, at de øvrige medarbejdere havde ”knoklet med det som sådan nogle bæster” og at ”det er jo heller ikke fair”, hvorved den centeransvarlige leder henviste til de øvrige medarbejderes indsats ved valget af den, der skulle afskediges.

Nævnet vurderede, at indklagede var eller burde være bekendt med, at sprogkonsulentens søn havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede videre, at sprogkonsulenten blandt andet på baggrund af indholdet af telefonsamtalen mellem ham og den centeransvarlige leder havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det var herefter op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Sprogkonsulenten fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 370.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Læs mere om forløbet


Ligebehandlingsnævnet
https://ast.dk/naevn/ligebehandlingsnaevnet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:21.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension