K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-11-2020, 08:46   #31
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 614
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Retsikkerhed for borgeren

Tak for at oplyse om denne høring.

Sad i går og så den via:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...px?as=1#player

Undre mig også over det er k10 der skal fortælle om denne vigtige høring og ikke gennem den etableret presse og tv.

Det hænger nok sammen med, de ved deres passivitet de sidste mange år, har været med til at skubbe på denne uheldige og katastrofale udvikling, hvor et af de ben vores demokrati hviler på, nemlig retsikkerheden, er nærmest amputeret.

De, den 4. statsmagt, er medskyldige i denne tilstand og hvorfor kunne man så med rette spørge, jo det hænger nok sammen med, at den der betaler musiker også bestemmer hvad der skal spilles.

Til jer på k10, sæt 3 timer af, som en helaftens film, nærmest gyser agtig, men se denne høring.
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-06-2022, 17:33   #32
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
”Hvorfor er I journalister ligeglade, når det er de svageste, der svigtes?”

https://journalisten.dk/debat-hvorfo...le6Irx-fvLKhMA

Bjørn Pedersen

”Har man ingen grund til at frygte konsekvenser, hvorfor skulle man så føle nogen travlhed for at ændre på et system, der kun går ud over underdanskerne, paralleldanskerne, udgiftsdanskerne?” spørger Bjørn Pedersen

31.05.2022

Tirsdag den 24. maj bragte DR historien om, at kommunerne stadigvæk ulovligt trækker syge ledige, der ellers er blevet fritaget fra 225-timers kravet, i deres ydelse.

Denne nyhed blev også bragt, igen af DR, i januar i år. Og der er i onsdags, endnu engang på DR, blevet fulgt op på historien.

I sig selv er historien ekstremt trist, men det, der bliver ved at ske i kølvandet, er værre.

Hvad der for mig er mest grotesk ved denne historie er dog, at man sagtens forstår, hvorfor det kommunale system, hvorfor politikere, sagsbehandlere og deres ledere ikke har følt noget pres, ikke følt nogen grund til at ændre på deres ulovlige og bevidst førte politik.

Fordi kun to større medier, DR og Information, overhovedet betragtede det som en historie.

TV 2, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad …

Ingen af disse medier bragte så meget som en enkelt kommentar om kommunernes ulovlige praksis, om at kontanthjælpsmodtagere behandles uretfærdigt, på deres hjemmesider.

Hverken dengang eller nu.

Går man ind på TV2.dk’s søgning og skriver ”kontanthjælp” i håb om at finde den aktuelle historie, får man tværtimod snarere ældre historier om kontanthjælpsmodtagere, der snyder systemet ved at holde ferie.

I disse dage diskuterer man meget om misinformation, om konspirationsteoretikeres holdninger er lig videnskab på DR-programmer og lignende interessante spørgsmål om fakta kontra misinformation.

Men misinformation er også den bevidste udeladelse af information. Det er også, når man helt bevidst vælger kun at informere, kun at gøre ”nyheder” ud af historier om ledige, når disse historier kan sælges som forargelseshistorier, som den næste ”Dovne Robert”-historie, som en taknemmelig politiker så kan bruge til sin propaganda. Når det er den ledige, der er skurken. Har man først valgt denne strategi, og det har flertallet af de danske medier jo åbenbart, frygter man måske at tabe ansigt ved at indrømme, at systemet ikke kun behandler danskere uretfærdigt, når de beder dem om at betale mere for varme og el.

Ligegyldighed avler ligegyldighed, intet fører til intet.

Hvad nytter en transparent offentlig myndighed, hvis vi har det, hvis ingen gider at kigge bag gardinet?

Hvis kommunerne ikke skal frygte mediernes, eller måske er det endda hele samfundets, interesse, er der ingen konsekvenser.

Har man beviseligt ingen grund til at frygte konsekvenser, hvorfor skulle man så føle nogen travlhed for at ændre på et system, der kun går ud over underdanskerne, paralleldanskerne, udgiftsdanskerne?

Derfor, kære danske journalister: Forklar venligst, hvorfor denne historie om kommunernes gentagne ulovlige træk i syge lediges ydelser IKKE skal og bør, og aldrig har været dækket af jeres redaktioner?

Forklar, hvorfor I er ligeglade, når det er de svageste i samfundet, der bliver udsat for kommunalt svigt og ulovlig behandling, som I ellers er ivrige efter at skrive om, når det går ud over de gode danskere, indtægtsdanskere. Hvad er motivet bag jeres udeladelses-misinformation?

Bjørn Pedersen er B.A i historie og museumsvært


Hilsen Peter

Bilag

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...c7QcIxgxV0k_TQ

https://www.dr.dk/nyheder/indland/tu...7ZPaMg7rocrLJc

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...1vmPuu8iOw6EIk
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-07-2022, 06:26   #33
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Motivation nogle kritiske journalister

DET ER MIT HÅB OG MIN HENSIGT med nærværende indlæg – efter flere års forgæves forsøg derpå – at få motiveret nogle kritiske journalister til at gå ind i en fuldstændig og journalistisk afdækning af den de facto kvoteindhegning af pensionstilkendelser, som, jeg mener, der er basis for at anklage Mette Frederiksen for at stå bag.

Jeg kan ikke løfte opgaven alene som frivillig debattør, men har påbegyndt dokumentationsarbejdet (se linket ovenfor). En så alvorlig sag burde da være en tvungen opgave for hele pressen, ikke sandt?


Lisbeth Riisager Henriksen, cand.mag. og forfatter

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...5wP76EAxwMvtlM

Det er en meget alvorlig sag, hvis man kan bevise, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote.

Hvor bliver de kritiske journalister af?
I DENNE UGE ER DET SYV år siden, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som nu er statsminister, fik gennemført reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen i et bredt forlig mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:20   #34
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Folketinget: Utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne undersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

https://www.ft.dk/da/statsrevisorern...etning_13_2021

21.03.2022

Statsrevisorerne har den 21. marts 2022 afgivet Beretning 13/2021 om forvaltningen af handicapområdet med denne bemærkning

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne undersøgelse af kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.

Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal efter lov om social service (serviceloven) tilbydes støtte gennem sociale indsatser og tilbud. Loven indeholder bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud mv. Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressortansvar for handicapområdet og serviceloven, men med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område.

Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af service-lovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.

Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

Ankestyrelsens statistik og undersøgelsen viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som er steget løbende siden 2014 – skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning, eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.
Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp til forældre til børn med handicap, i sager vedrørende visitation af borgere til tilbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse. Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viser desuden, at der er formelle og indholdsmæssige mangler i mere end halvdelen af sagerne.
Kommunernes systemunderstøttelse og registreringer på handicapområdet er mangelfulde, og kommunerne er ikke i stand til at levere data med tilstrækkelig validitet.
At Socialstyrelsens auditfunktions initiativer ikke har været tilstrækkelige til at rette op på, at der i en længere årrække har været en uensartet praksis, fejl og uhensigtsmæssigheder i de 5 socialtilsyn, som skal føre tilsyn med de sociale tilbud.
Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

Se hele beretningen her

https://www.ft.dk/-/media/sites/stat...pomraadet.ashx

Se Kort fortalt her
https://www.ft.dk/-/media/sites/stat...t-fortalt.ashx

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)

Kort fortalt.

Kort fortalt
Forvaltningen af handicapområdet
Konklusion

Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet har været utilfreds- stillende. Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til efter serviceloven
.
Statsrevisorerne udtaler
”Beretningen viser, at der desværre er risiko for, at borgere med handicap ikke får de ydelser, som de er berettigede til ifølge lov om social service. Det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen.
Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det stri- der mod Folketingets intentioner på handicapområdet”.

Baggrund og formål med undersøgelsen
Børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne skal efter serviceloven tilbydes støtte gennem sociale indsatser og tilbud. Disse indsatser skal bl.a. tilgodese de behov, der følger af en nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne. Indsatserne gives også for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktioner og udviklingsmuligheder.

Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne det sam- lede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det sociale område. Det er således kommunerne, der har ansvaret for at tilbyde hjælp og støtte til den enkelte bor- ger, ansvaret for at sikre, at der er relevante sociale tilbud, og ansvaret for finansieringen af tilbuddene. Kommunerne skal altid træffe afgørelse ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte og ud fra, om den påtænkte indsats konkret modsvarer borgerens behov.

Social- og Ældreministeriet har det overordnede ressort- ansvar for socialområdet, herunder handicapområdet, li- gesom ministeriet er ansvarlig for bl.a. serviceloven. Mini- steriet har det overordnede ansvar for politikudviklingen på socialområdet og har i medfør af det ulovbestemte ressorttilsyn ansvaret for at overvåge området og følge op, hvis der konstateres uhensigtsmæssige forhold i forvaltningen på området.

Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i april 2020. Statsrevisorerne ønskede en undersøgelse af en række forhold vedrørende kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Æl- dreministeriets opfølgning og tilsyn på området.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Social- og Ældreministeriet har understøttet, at kommunerne forval- ter handicapområdet tilfredsstillende.

Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet.
• Social- og Ældreministeriets overvågning af og op- følgning på kommunernes forvaltning af handicapom- rådet har været utilfredsstillende.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:30   #35
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Af Monica Lylloff, jurist, mor, stifter af #enmillionstemmer

Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Monica Lylloff er jurist og mor til tre børn med handicap. Før sidste valg oprettede hun en NGO for at gøre opmærksomt på, hvordan handicapområdet ”sejler”. Nu er hendes kritik stadfæstet af Statsrevisorerne, men det har foreløbigt ikke fået nogen konsekvenser. Hun frygter, at etikken bag velfærdsstaten er forsvundet.

Det er de stærkes ret, der råder. Hvis du kan hele Karnovs lovssamling udenad og har energi til at kæmpe, så skal du nok få den hjælp, du har krav på. Men hvad med alle dem, der ikke kan?

Spørgsmålet er Monica Lylloffs. Hun er mor til tre børn med handicap, hun er jurist og primus motor for en forholdsvis ny NGO, #EnMillionStemmer, der kæmper for, at børn og voksne med handicap skal tilkendes den hjælp, de har retskrav på.

Men spørgsmålet får lov at hænge, for svaret blæser et eller andet sted i periferien af den politiske dagsorden. Forud for det kommende valg, spirer håbet, selvom skuffelsen over brudte løfter fra sidste valgkamp hænger ved i Monica Lylloffs bevidsthed.

Retskrav bliver ikke mødt
Rigsrevisionen har for længst slået fast, at kommunerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen på handicapområdet.

Samfundets mest udsatte børn og voksne får ofte ikke den hjælp de har retskrav på, og man kan lige så godt glemme at føre sag mod det offentlige.

”Man bliver lagt ned af Kammeradvokaten, og man risikerer at ende med en kæmpe advokatregning til sidst,” som Monica Lylloff formulerer det.

Så når Altinget Etik og Tro spørger om, hvordan det går med etikken på handicapområdet, ligger svaret lige for:

”Etik på handicapområdet skal man lede langt efter. Det er som at finde en nål i en høstak. Det er mere undtagelsen end hovedreglen, at etikken overholdes. Økonomi kommer før overholdelse af lovgivning og hjælp til mennesker. De involverede i beslutningerne har dertil ingen forståelse for, hvilke konsekvenser deres sagsbehandling kan have for menneskers liv flere år frem i tiden,” lyder Monica Lylloffs dom.

Tre børn med særlige behov
Etik i et samfund flytter sig gennem tiden. Man skal ikke mange år tilbage i Danmarkshistorien, da man fandt det etisk korrekt at placere mennesker med handicap på institutioner uden mulighed for at udvikle sig eller blive en del af samfundet.

Sådan er det ikke mere - stort set - og det er Monica Lylloff lykkelig for. Hun har en datter, der har cerebral parese, en datter med ADHD og autisme og en søn med ADHD og autisme. Hvordan det er at være en familie med særlige behov, har hun i flere år skrevet om i sin blog og i sin bog “SEJE MOR”.

Hendes udgangspunkt er som alle andre forældre at få sine børn godt i vej med de potentialer, de nu engang har som mennesker. Men udviklingen på samfundsplan går tilbage lige nu, og potentialet for tusinder af børn med handicap risikerer at gå tabt.
Det er den virkelighed, Monica Lylloff kæmper med i det daglige.

Selvom velfærdsstaten gennem serviceloven lover netop det, at hendes børn og andre med handicap får den støtte, der skal til for at blive inkluderet som ligeværdige borgere, sker det i stor stil, at kommunerne gennem forkert forvaltning gør præcis det modsatte.

Høje fejlrater i kommunal sagsbehandling
Sidste år udtalte Statsrevisorerne kras kritik af kommunerne på baggrund af høje omgørelsesprocenter ude i kommunerne, det vil sige, hvor Ankestyrelsen enten har omstødt en afgørelse eller sendt den tilbage til ny sagsbehandling

I 2019 var det fx flere end 40 procent af alle sager landet over, som blev underkendt i Ankestyrelsen. Tallene varierer meget fra kommune til kommune, som grafen herunder viser.



Statsrevisorerne slog fast, at både ældre og folk med handicap nu ikke længere kunne være sikret den hjælp, de har krav på og ”det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen. Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det strider mod Folketingets intentioner på handicapområdet".

Med andre ord har lovgiverne gjort deres, det er ude i forvaltningen problemet ligger. Men der har foreløbigt ikke været nogen konsekvens af de mange fejl, og Monica Lylloff er nu dér, hvor hun mest har lyst til at kravle ned fra barrikaderne og give op.

”Det er et forfærdeligt sted at være som borger. Jeg føler mig afmægtig. Fortvivlet og frustreret. Før sidste valg havde jeg håb, om at politikerne ville lytte. Men den siddende regering har gjort absolut intet for at bedre forholdene, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds,” siger hun.

I foråret lagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) op til at lægge en plan, der skal munde ud i en "helt ny arkitektur på det specialiserede socialområde med en egentlig specialeplanlægning med så meget inspiration som muligt fra sundhedsområdet," som ministeren udtrykte det.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2022, 15:38   #36
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Af Monica Lylloff, jurist, mor, stifter af #enmillionstemmer

Mor til børn med handicap: Stop med at fortælle løgnen om velfærdsstaten, for den eksisterer ikke

Monica Lylloff er jurist og mor til tre børn med handicap. Før sidste valg oprettede hun en NGO for at gøre opmærksomt på, hvordan handicapområdet ”sejler”. Nu er hendes kritik stadfæstet af Statsrevisorerne, men det har foreløbigt ikke fået nogen konsekvenser. Hun frygter, at etikken bag velfærdsstaten er forsvundet.

Det er de stærkes ret, der råder. Hvis du kan hele Karnovs lovssamling udenad og har energi til at kæmpe, så skal du nok få den hjælp, du har krav på. Men hvad med alle dem, der ikke kan?

Spørgsmålet er Monica Lylloffs. Hun er mor til tre børn med handicap, hun er jurist og primus motor for en forholdsvis ny NGO, #EnMillionStemmer, der kæmper for, at børn og voksne med handicap skal tilkendes den hjælp, de har retskrav på.

Men spørgsmålet får lov at hænge, for svaret blæser et eller andet sted i periferien af den politiske dagsorden. Forud for det kommende valg, spirer håbet, selvom skuffelsen over brudte løfter fra sidste valgkamp hænger ved i Monica Lylloffs bevidsthed.

Retskrav bliver ikke mødt
Rigsrevisionen har for længst slået fast, at kommunerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen på handicapområdet.

Samfundets mest udsatte børn og voksne får ofte ikke den hjælp de har retskrav på, og man kan lige så godt glemme at føre sag mod det offentlige.

”Man bliver lagt ned af Kammeradvokaten, og man risikerer at ende med en kæmpe advokatregning til sidst,” som Monica Lylloff formulerer det.

Så når Altinget Etik og Tro spørger om, hvordan det går med etikken på handicapområdet, ligger svaret lige for:

”Etik på handicapområdet skal man lede langt efter. Det er som at finde en nål i en høstak. Det er mere undtagelsen end hovedreglen, at etikken overholdes. Økonomi kommer før overholdelse af lovgivning og hjælp til mennesker. De involverede i beslutningerne har dertil ingen forståelse for, hvilke konsekvenser deres sagsbehandling kan have for menneskers liv flere år frem i tiden,” lyder Monica Lylloffs dom.

Tre børn med særlige behov
Etik i et samfund flytter sig gennem tiden. Man skal ikke mange år tilbage i Danmarkshistorien, da man fandt det etisk korrekt at placere mennesker med handicap på institutioner uden mulighed for at udvikle sig eller blive en del af samfundet.

Sådan er det ikke mere - stort set - og det er Monica Lylloff lykkelig for. Hun har en datter, der har cerebral parese, en datter med ADHD og autisme og en søn med ADHD og autisme. Hvordan det er at være en familie med særlige behov, har hun i flere år skrevet om i sin blog og i sin bog “SEJE MOR”.

Hendes udgangspunkt er som alle andre forældre at få sine børn godt i vej med de potentialer, de nu engang har som mennesker. Men udviklingen på samfundsplan går tilbage lige nu, og potentialet for tusinder af børn med handicap risikerer at gå tabt.
Det er den virkelighed, Monica Lylloff kæmper med i det daglige.

Selvom velfærdsstaten gennem serviceloven lover netop det, at hendes børn og andre med handicap får den støtte, der skal til for at blive inkluderet som ligeværdige borgere, sker det i stor stil, at kommunerne gennem forkert forvaltning gør præcis det modsatte.

Høje fejlrater i kommunal sagsbehandling
Sidste år udtalte Statsrevisorerne kras kritik af kommunerne på baggrund af høje omgørelsesprocenter ude i kommunerne, det vil sige, hvor Ankestyrelsen enten har omstødt en afgørelse eller sendt den tilbage til ny sagsbehandling

I 2019 var det fx flere end 40 procent af alle sager landet over, som blev underkendt i Ankestyrelsen. Tallene varierer meget fra kommune til kommune, som grafen herunder viser.



Statsrevisorerne slog fast, at både ældre og folk med handicap nu ikke længere kunne være sikret den hjælp, de har krav på og ”det skyldes en utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet i Social- og Ældreministeriet og i kommunerne, hvor der er mange fejl i forvaltningen. Dette finder Statsrevisorerne meget bekymrende, og det strider mod Folketingets intentioner på handicapområdet".

Med andre ord har lovgiverne gjort deres, det er ude i forvaltningen problemet ligger. Men der har foreløbigt ikke været nogen konsekvens af de mange fejl, og Monica Lylloff er nu dér, hvor hun mest har lyst til at kravle ned fra barrikaderne og give op.

”Det er et forfærdeligt sted at være som borger. Jeg føler mig afmægtig. Fortvivlet og frustreret. Før sidste valg havde jeg håb, om at politikerne ville lytte. Men den siddende regering har gjort absolut intet for at bedre forholdene, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds,” siger hun.

I foråret lagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) op til at lægge en plan, der skal munde ud i en "helt ny arkitektur på det specialiserede socialområde med en egentlig specialeplanlægning med så meget inspiration som muligt fra sundhedsområdet," som ministeren udtrykte det.


Men planen blev kritiseret for netop ikke at forpligte kommunerne til at følge faglighed frem for økonomi.

Økonomi vejer mere end etik
Og det er derfor Monica Lylloffs tanker kredser om etikken i velfærdssamfundet. At vi er ved at rykke os væk fra en følelse af ansvar for de svageste i samfundet til en nytteetisk beregning af, om det kan betale sig at hjælpe.

”Jeg sidder jo med en fornemmelse af, at man behandler folk med handicap, som om de ikke rigtig nytter noget som mennesker. Vi er jo oppe imod, at det er de færreste, som ved, hvad det vil sige at være ”ramt” af handicap,” siger Monica Lylloff.

Der er sket et skred i folks bevidsthed, mener hun, som om der kun er et skuldertræk til overs for dem, der ikke kan bidrage som alle andre.

”Der er meget etik forbundet med selve arbejdet på handicapområdet,” siger Monica Lylloff. ”Men desværre på grund af nogle strukturer og økonomiske forhold har vi syret nok legitimeret manglende moral og og manglende etik i arbejdet, når loven ikke overholdes.”

Mere synd for sagsbehandlerne
Hun giver et eksempel på, hvor langt ude, hun mener, vi er kommet som samfund:

”Min datter går på en specialskole, som er for nogle af de allermest ramte børn i landet. Kommunen har lige varslet nogle heftige besparelser, som får store konsekvenser for, hvor selvhjulpne de her børn bliver, og som har direkte konsekvens for deres deltagelse i samfundet, når de er voksne.”

På vejen hjem fra et møde i høringsprocessen skrev hun et opslag på Facebook, hvor hun ville give udtryk for, hvor skammeligt det er at spare på de mennesker, der er allermest udsatte, nemlig børn med handicap.

”Jeg skrev meget nøgternt og sobert, syntes jeg, og der gik ikke fem minutter, før jeg fik besked fra et kommunalbestyrelsesmedlem fra en anden kommune, som følte sig meget personligt ramt af mit opslag. Om jeg have nogen anelse om, hvor svær en opgave det var at sidde der i kommunalbestyrelsen og skulle få pengene til at passe? En anden kommunalt ansat spurgte mig, om hvor jeg mente, de skulle finde pengene til at møde kravene. Det siger bare alt om, hvor vi er.”

Hvad siger det dig, om hvor vi er?

”Det udstiller jo bare problematikken, at de går i forsvarsposition og ikke engang prøver at undskylde, at de ikke overholder loven. Som om det skal være synd for sagsbehandlerne. Det er så mærkværdigt og absurd i et samfund, der er så utroligt velhavende,” siger Monica Lylloff.

Hun ville ønske, at de i stedet for at bebrejde hende, råbte op selv og krævede bedre vilkår indefra.

På spørgsmålet om, hvad hun kunne ønske sig af det kommende valg, bliver hun helt stille. Efter flere sekunder svarer hun:

”Jeg ville ønske, jeg var lige så optimistisk som sidst lige før valget. Hvor vi for første gang i årevis fik handicapområdet på dagsordenen. Flere partier præsenterede en handicappolitik. Og så stoppede den ligesom der. Selvom det står i forståelsespapiret, så er der ikke sket noget. Min tillid til de politikere, der stillede op dengang og som blev valgt, ligger på nulpunktet.”

Hun har dog ikke mistet håbet helt. For selvom de ansatte i forvaltningerne slår fra sig ved kritik, så har de jo hørt den og måske vokser den som en bevidsthed. Det er det mest optimistiske scenario, Monica Lylloff kan forestille sig.

Afstand til det anderledes
Men sådan en bevidsthed tager tid, og imens bliver mange tabt på gulvet, fordi manglede handling har vundet hævd. Selv arbejder hun kun på deltid for at få hverdagen til at hænge sammen og kan sådan set godt forstå, at alle andre, der har travlt med deres, har svært ved at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være forældre til børn med handicap.

”Vi er også oppe imod et menneskesyn og en kultur, hvor man ikke så gerne vil have det anderledes ind ad døren. Hvor selve normsbegrebet er blevet snævrere. Jeg havde også et stereotypisk billede af handicap, før jeg selv fik erfaringen. Jeg tror, mange tænker om én person med handicap, som én i kørestol, som sidder i et hjørne, og som man ikke behøver at inddrage.”


Men vi er kommet længere som samfund, og det afspejles i loven og i Handicapkonventionen, at mennesker med handicap kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet, hvis de bliver kompenseret enten socialt eller med hjælpemidler.
”Hvis en pige er lammet i sin krop, men har en superskarp hjerne, så skal man da gøre nytte af den. I gamle dage var man som landmand handicappet i sit arbejde, hvis man havde høfeber, men med moderne medicin, er han blevet hjulpet,” pointerer Monica Lylloff og fremhæver Novo Nordisk, som har inddraget voksne med autisme, fordi man har fundet ud af, hvor god en arbejdskraft de kan være.

Og det er godt, at erhvervslivet vågner, men det er ikke nok, for det er stadig det offentlige, der skal stå for hjælpemidlerne.

Øjner et håb i midten
”Jeg synes, vi står ved en skillevej, hvor politikerne skal holde op med at hylde velfærdsstaten, de skal lade være med at fyre den løgn af, for den har vi ikke længere. Man holder folk hen i bedrag, og folk finder først ud af det, når de selv bliver ramt af en ulykke eller sygdom eller får børn med handicap. Hvis vi virkelig gerne vil have den velfærdsstat, som vi går rundt og bilder os selv og hinanden ind, at vi har, så må vi også gøre det, der skal til, og det er et politisk ansvar.”

Et lille håb ser hun fra midten. Hvis Lars Løkke Rasmussen (M) kan erkende, at kommunalreformen fra 2007, som han var hovedarkitekten bag, har haft fatale konsekvenser for handicapområdet, og hvis han kunne gøre det samme for det område, som han gjorde på sundhedsområdet med kræftpakkerne, så kan der ske noget, mener Monica Lylloff.

”Med kræftpakkerne lykkedes det ham at samle fagligheden og hjælpe de kræftramte. Tænk, hvis han kunne gøre det samme for handicapområdet. Han har jo opskriften!”

OMTALTE PERSONER
Monica Lylloff
Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
cand.jur. (Københavns Uni. 2002)


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2023, 00:28   #37
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling

I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbringelsessager....... Intet sker, det er, hvad vi vælgere finder os i.

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374896&postcount=27





Dig som er tagget dette indlæg beder jeg om, at bruge lidt tankevirksomhed på indlæggets budskab, beskrevet efter bedste evne.





Udvikling de sidste mange år i det danske samfund, har ændret sig, på mange områder, herunder det enkelte menneskes retssikkerhed.

Ingen kan være i tvivl om, at vores 98 kommuner begår sig i mange ulovligheder. Forkerte afgørelser.

Rigsrevisionen, Socialministeriets eget “Danmarkskortet” viser at påstanden desværre er nedslående korrekt.

#enmillionstemmer har anmeldt samtlige 98 kommunalbestyrelser til Ankestyrelsen Tilsynet, for bevidst ikke at følge Folketingets vedtagne i 1998 Retssikkerhedslovens herunder § 3 stk.2

En konservativ kommunalpolitiker, Mads Silberg, har gjort “Danmarkskortet” til et nedslående bevis på, at 70 kommunalbestyrelser ikke ønsker at følge Folketingets krav.

Muligvis fordi, at de kommunale politikere og forvaltninger er bevidst om, at Ankestyrelsen ikke gør brug af deres sanktioneret, dagbøder etc. mere. Som Folketinget har givet dem.




Der igennem findes der ingen konsekvenser for bevidste kommunale ulovligheder, inden for alle områder.

Danmark skulle ellers være et retssamfund. Et demokrati, hvor Folketinget vedtager landets love.


Men men,….. sideløbende har vi Ankestyrelsen, som har som opgave, at udsende nye Principafgørelser, som dels er øverste myndighed, hvor alle skal rette sig efter disse Principafgørelser. Dels Ankestyrelsens mening om, hvordan loven skal fortolkes.




Altså en styrelse, som kan og vil ændre på Folketingets love, uden om Folketinget. Gennem at udsende nye Principafgørelser.




Her skal nævnes Principafgørelse 108-13, hvor Ankestyrelsen, uden om Folketinget, gav de kommunale sagsbehandlere retten til at stoppe patienternes sygedagpenge, hvis patienterne var utrygge ved:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771 “Gældende” også i anno 2023.

CITAT”""Operation for diskusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden.””CITAT slut



1) Elektrochok

2) Lumbale operationer for diskusprolaps, hvor Ankestyrelsens jurister nærmest gjorde disse operationer for riskofrie, helt i strid med lægefagkundskaben.

3) Indtage stærkt vægtforøgende psykofarmaka, under tvang.

4) Tabe sig under tvang.




Sagsbehandleren havde retten til at stoppe patienternes sygedagpenge, som nu stod uden forsørgelsesgrundlag, indtil de blev møre og underlagde sig kommunen krav om de nævnte såkaldte “Behandlingstilbud”




Dette vanvid skete, uden om Folketinget.




Gigtforening gik ind i samarbejdet med k10.dk og #enmillionstemmer og henvendte sig og spurgte om Gigtforeningen måtte kører sagen i pressen og offentligheden for at få dette vanvid stoppet.

Alt dokumentation findes her om TVANG i den sociale sagsbehandling:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836




Det tog Folketinget 5 år at forbyde denne form for TVANG i den sociale sagsbehandling, og ved lov som forbød det beskrevne. ( bemærk at tvang stadig findes, da loven kun er i forhold til Sygedagpengeloven):

Folketinget vedtog ved lov, at tvang i forhold til Sygedagpengeloven herefter er forbudt.

https://www.ft.dk/ripdf/samling/2018...m_vedtaget.pdf




Ankestyrelsen har også udsendt Principafgørelse https://www.k10.dk/showpost.php?p=363924&postcount=333 som tvinger børn til at indtage receptpligt sovemedicin, før en kommune kan ordinerer en simpel og billig tungdyne, til både politikerne og lægevidenskabens store undren.




Igen uden om Folketinget.




De 98 kommunalbestyrelser bestemmer om borgerne skal være medlem af den 100% PRIVATE interesseforening KL, Kommunernes Landsforening, magtfuld, ej lovgivende, og med livslang kontingent til denne PRIVATE interesseforening, som har som formål at få politisk indflydelse. KL udsender Vejledninger til de kommunale sagsbehandlere.




Fakta er at KL nu kræver, at sidde med ved bordet i Ankestyrelsen hvor juristerne fremkommer med nye Principafgørelser, som er øverste myndighed, alle skal rette sig efter.

I hvilken grad KL har på de nye Principafgørelser vides ikke, men vi kan gisne.




Folketinget har i Serviceloven bla bestemt at borgerne skal have en sidste mulighed for genoptræning, for somatiske og psykiske diagnoser, hvis alle andre gængse muligheder ikke kan give patienten succes.

Servicelovens § 102, kaldet “Den Glemte §” som kommunerne sjældent vejlederom endsige budgetterer med.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

Hvor kommunerne altid har skulle vurderer om CITAT “"Kommunen skal behandle en ansøgning efter § 102 og tage stilling til, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen.””CITAT slut og ikke bare kunne afvise en ansøgning om hjælp efter § 102.



Men efter KL Kommunernes Landsforening har fået plads i Ankestyrelsen er der netop udsend en ny Principafgørelse, omhandlende Servicelovens § 102 https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8 som er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter, ……...uden om Folketinget.

CITAT”"Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.””CITAT slut.




Igen uden om Folketinget.




SPØRGSMÅL.

Hvem styrer Danmarks socialområde?

Folketinget?

Ankestyrelsen?

Trods Folketinget ved lov har nedlagt forbud imod TVANG i den sociale sagsbehandling vs Sygedagpengeloven tror læseren da at Principafgørelse 108-13 er “Gældende” eller gjort “Historisk” = ugyldig?

Check selv her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771

Hvor er vi på vej hen?

Med venlig hilsen Peter:
evil:


Bilag

“KAN og SKAL” bestemmelser

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...l-bestemmelser

“"I de fleste tilfælde betyder det ikke nogen reel forskel, om der står, SKAL eller KAN i en lovbestemmelse. Et "kan" vil i mange tilfælde reelt betyde et skal. Det har således større betydning for tolkningen af ordet kan, hvilke intentioner lovgiverne har haft med lovbestemmelsen.””

Som DUKH nok er tvunget til at ændre efter at Ankestyrelsen har devalueret Servicelovens § 102, da der fremover nok ikke findes kommuner, som ønsker brug af Servicelovens § 102.



KL har krav til Ankestyrelsen Principafgørelser 2023

HVAD ØNSKER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL Kommunernes Landsforening med ANKESTYRELSEN, før de udsender Principafgørelser?

Læs her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=374805&postcount=227
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2023, 17:05   #38
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Servicelovens § 102 beskrives i dag 10.apr.2023

Ref Vejledning VEJ nr 9341 af 08/05/2015 "Gældende"

phhmw

Hvorfor?

Fordi, efter at Ankestyrelsens principmeddelelse 4-23 om serviceloven - kan-bestemmelse - ligebehandlingsprincippet - behandling er udsendt med bla følgende tekst:

CITAT”"Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.””CITAT slut.

Må vi forudse, at ingen kommune fremover ønsker at tilbyde borgerne behandling iht Servicelovens § 102, som med fast hånd nu er blevet en "KAN-lov" og dermed bestemmer en kommune selv om de vil give dette tilbud til borgerne.

Dette opslået, da jeg forventer at Vejledningen fremover vil blive ændret og fastholdt som en "KAN-lov" som kommunen selv beslutter skal tilbydes.

Der vil bliven holdt øje med fremtidige skærpelser i Vejledningen samt holdt øje med hvilke ændringer DUKH fremkommer med i deres "KAN & SKAL bestemmelser" Her: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...l-bestemmelser

Principafgørelse 4-23 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/r...7gbNTekCXerrcY



Behandling og støtte- og kontaktpersoner efter serviceloven

Kapitel 16

Behandling efter servicelovens § 102

Serviceloven
§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

96. Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen, ud over tilbud om de forskellige former for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes. Men der kan være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l., at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.

Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i botilbud efter servicelovens §§ 107-110. https://danskelove.dk/serviceloven/107

97. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter servicelovens § 85. Om det nærmere indhold af ydelser efter servicelovens § 85 henvises der til kapitel 5.

98. Tilbud om behandling efter § 102 kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.

Hvad skriver DUKH om Servicelovens § 102 i dag apr 2023:

Praksisnyt 42 - Kan og skal bestemmelser
( Opdateres ikke )
03-01-2023
Læs mere om forskellen på kan og skal bestemmelser.
”Kan” og ”skal” bestemmelser - er der nogen reel forskel?
I nogle af servicelovens bestemmelser står der, at kommunen kan yde hjælp, og i andre bestemmelser står der, at kommunen skal yde hjælp, når bestemte betingelser er opfyldte. I DUKH oplever vi fra tid til anden, at en borger får afslag på en ydelse efter en kan-bestemmelse bl.a. med den begrundelse, at når det er en kan-bestemmelse, er kommunen ikke forpligtet til at bevilge det ansøgte, uanset at lovbestemmelsens betingelser er opfyldte.

Spørgsmålet er dog, om der reelt er nogen forskel på - kan og skal-bestemmelser i forhold til konkrete ydelsesparagraffer. Det handler denne udgave af praksisnyt om.

Eksempler på reelle kan-bestemmelser

Nogle kan-bestemmelser er såkaldte reelle kan-bestemmelser, det vil sige, det er op til kommunen, om den vil anvende lovbestemmelsen. Et eksempel er servicelovens § 117, hvoraf det fremgår, at kommunen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

I Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring er det anført i pkt. 127:

”Kommunalbestyrelsen har mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse.”

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at det i § 117, stk. 2 er anført, at der ikke kan klages over kommunens afgørelse. Det vil sige, en afgørelse om afslag ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Et andet eksempel er servicelovens § 11, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan kommunen som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte.

Kommunen kan fastsætte kriterier for tildeling af denne støtte, hvis de beslutter sig for at anvende bestemmelsen.

Det er helt op til kommunerne, om de vil gøre brug af muligheden. Også her er det anført i lovbestemmelsen, at kommunens afgørelser om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Eksempel på kan-bestemmelse, der reelt er en skal-bestemmelse
Efter servicelovens § 102 kan kommunen ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Jf. pkt. 16 i vejledning nr. 10284 af 11. december 2017 giver servicelovens § 102 lovhjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud. Det gælder når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den nødvendige specialviden eller ekspertise, eller det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering formodes ikke at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.

I principafgørelse 5-13 er omtalt en sag, hvor en kommune fandt, at ”§ 102 ikke er obligatorisk, selvom betingelserne er opfyldte. Bestemmelsen var udtryk for en ”kan” mulighed.”

Her fandt Ankestyrelsen, at kommunen skal behandle en ansøgning efter § 102 og tage stilling til, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter bestemmelsen. Hvis borgeren opfylder lovens betingelser, er han berettiget til hjælpen - også selv om der er tale om en kan-bestemmelse.

Reelt er der således ikke forskel på, om der havde stået skal i stedet for kan i § 102. Der er på sædvanlig vis klageadgang ved afslag på hjælp efter § 102, og Ankestyrelsen skal forholde sig til, om lovens betingelser er opfyldte.


phhmw NYT NYT fra den nye Principafgørelse 4-23 "Gældende" 2023

CITAT""Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven""CITAT skut


Hjælp til afklaring af kan/skal i lovbemærkninger
Efter servicelovens § 122 kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når f.eks. en nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold efter servicelovens § 119, passer en døende.

I en sag omtalt i principafgørelse C-51-03 vedrørende § 122 fandt en kommune, at den lovligt kunne afvise en ansøgning på ydelser, der var formuleret som en ”kan-bestemmelse” med henvisning til, at der ikke forelå en pligt for kommunen til at lade den pågældende ydelse være en del af kommunens serviceniveau.

Kommunen anførte endvidere:

”De fakultativt formulerede bestemmelser skulle alene ses som en sikring af et hjemmelsgrundlag for kommuner, der måtte ønske at lade ydelser omfattet af disse bestemmelser være en del af kommunens tilbudskatalog, jf. legalitets-princippet, der fordrede materiel lovhjemmel for ydelser leveret fra forvaltningen.”

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke frit kunne vælge om den alene ville yde hjælp til nogle af de ydelser, som måtte anses for omfattet af servicelovens § 122.

Ankestyrelsen fandt bl.a., at udtrykket ”kan yde hjælp” skulle fortolkes således, at hjælpen skulle ydes efter en konkret individuel vurdering af, om betingelserne var opfyldt, herunder om hjælpen var sagligt begrundet sammenholdt med bestemmelsens formål. For yderligere afklaring af ordet ”kan” i § 122 gik Ankestyrelsen tilbage til lovbemærkningerne. Fra afgørelsen kan yderligere citeres, idet lovbestemmelserne er opdaterede:

”Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 122 i lovforslaget ... fremgik, at bestemmelsen svarede med redaktionelle ændringer til bistandslovens § 57 d. Af lov-forarbejderne fra 1990, hvor bestemmelsen blev indført i bistandslovens § 57 d, fremgik det af de almindelige bemærkninger, at det i betænkningen fra Folketinget Socialudvalg afgivet den 17. maj 1989 var anført, at der skulle sikres gratis medicin og sygeplejeartikler m.v. i plejeperioden, således at plejen i eget hjem ikke påførte familien udgifter, som den ikke ville have haft, hvis den havde valgt sygehusophold.

Ankestyrelsen var derfor ikke enig med kommunen i, at formålet med loven havde været at tilgodese et eventuelt forskelligt serviceniveau i kommunerne. En sådan fortolkning ville efter styrelsens vurdering være i strid med det formål, som bestemmelsen havde til hensigt at sikre. Kommunen kunne således ikke frit vælge om den ville eller ikke ville yde hjælpen eller kun yde hjælp til nogle at de ydelser, som måtte anses for omfattet af servicelovens § 122.”

Det betyder, at den enkelte lovbestemmelse og lovbemærkningerne hertil har større vægt, end om den konkrete lovbestemmelse er formuleret som en kan-bestemmelse.

Særligt om servicelovens § 96, stk. 3 (BPA)
Efter servicelovens § 96, stk. 3 kan kommunen tilbyde bor-gerstyret personlig assistance (BPA) til borgere, der ikke er omfattet af BPA-personkredsen, hvis kommunen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Men det er helt op til den enkelte kommune, om de vil gøre brug af denne mulighed. Det er således en reel kan-bestemmelse. Fra BPA-vejledningen:

“25. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilbyde BPA efter § 96, stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen generelt beslutter at anvende bestemmelsen, vil en afgørelse om ikke at anvende § 96, stk. 3, i en konkret sag kunne påklages. Kommunalbestyrelsens beslutning om at fravælge § 96, stk. 3, i den konkrete sag vil således være en afgørelse i forhold til borgeren.

Hvis kommunalbestyrelsen generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3, vil en sådan beslutning relatere sig til fastlæggelsen af kommunens generelle serviceniveau. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, kan en sådan beslutning ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.”

Det fremgår ikke direkte af hverken lovbestemmelsen eller af lovbemærkningerne (L 154 2007/08), at kommunen ikke har pligt til at anvende en BPA-ordning efter § 96, stk. 3, men vejledningsteksten stammer fra svaret på spørgsmål 43 til Folketingets Socialudvalg under folketingets behandling af L 154. Ordet kan skal altså tages bogstaveligt.

Er der klageadgang til Ankestyrelsen?
Efter servicelovens § 166 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller i retssikkerhedsloven, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Udgangspunktet er således, at der er klageadgang, men at der kan være undtagelser fra klageadgangen. Det er tilfældet med de reelle kan-bestemmelser (§ 11, stk. 6 og § 117 omtalt tidligere), hvor det er fastsat i begge bestemmelser, at der ikke er klageadgang. Modsat er der klageadgang i sager efter § 96, stk. 3, når en kommune generelt har besluttet sig for at anvende denne lovbestemmelse.

Når der er klageadgang, betyder det, at Ankestyrelsen bl.a. kan efterprøve, om kommunen i nødvendigt omfang har foretaget en konkret og individuel vurdering i deres afgørelse af, om borgeren kan få den ansøgte hjælp.

Mere om klageadgang
Kan der klages over afgørelser efter servicelovens § 84, stk. 2? Dette spørgsmål blev rejst til Ankestyrelsens Juridisk hotline, idet spørgeren anførte, at ophold efter § 84, stk. 2 kun gælder voksne og ikke er en pligt for kommunerne.

Videre fremgår det af spørgsmålet:

”Af lovbemærkningerne til § 84, stk. 2, fremgår det, at der ikke er tale om kommunal forpligtelse, hvorfor der ikke skulle være klageadgang. Imidlertid fremgår dette ikke af ordlyden.”

Ankestyrelsen svarede den 28.05.2015 i et vejledende svar i den daværende Juridisk hotline:

”Det er vores opfattelse, at afgørelser efter § 84, stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen, idet det ikke fremgår af lovens ordlyd, at der ikke skulle være klageadgang efter Bestemmelsen.

En undtagelse fra den generelle klageadgang i servicelovens § 166 kan efter vores opfattelse ikke fastsættes i lovens bemærkninger, men må fremgå af lovens ordlyd. Dette gælder så meget desto mere, når lovens bemærkninger giver borgeren en dårligere retsstilling, end borgeren har efter lovens ordlyd.”

Afrunding
I de fleste tilfælde betyder det ikke nogen reel forskel, om der står, skal eller kan i en lovbestemmelse. Et "kan" vil i mange tilfælde reelt betyde et skal. Det har således større betydning for tolkningen af ordet kan, hvilke intentioner lovgiverne har haft med lovbestemmelsen.

Det kan som regel læses ud af lovbemærkningerne, i svar til Folketingets Socialudvalg under det konkrete lovforslags behandling eller i afgørelser truffet af Ankestyrelsen.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:
Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue)
Retssikkerhedsloven (nyt vindue)
Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (nyt vindue)
Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring (nyt vindue)
Vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i serviceloven (nyt vindue)

Ankestyrelsen principafgørelser:
5-13 (link åbner i nyt vindue)
C- 51-03 (link åbner i nyt vindue)

Ministersvar, lovbemærkninger m.v.:
Lovbemærkninger (nyt vindue)
Lovmærkningerne (L 154 2007/08) (nyt vindue)
Spørgsmål 43 til Folketingets Socialudvalg under folketingets behandling af L 154 (nyt vindue)


phhmw

[I]Vi ser hvad fremtiden bringer og om brug af Servicelovens § 102 hermed er stoppet efter at Ankestyrelsen, (måske sammen med Kommunernes Landsforenig indflydelse) Uden om Folketinget[/I]

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 10-04-2023 kl. 18:12.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-04-2023, 18:10   #39
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 614
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
13 kommuner laver masser af ulovlige afgørelser

Kommuner pålægger kontanthjælpsmodtagerne sanktioner, uden der er juridisk grundlag for dette, som ny undersøgelse fra Ankestyrelsen påpeger.

Ankestyrelsen har kontrolleret kommunernes praksis ved at tjekke 61 sager, hvor job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fået frataget ydelsen i tre måneder for ikke at stå til rådighed.

Resultatet er, at kommunerne i 52 af de 61 sager ikke burde have taget ydelsen fra borgerne.

»I 52 af sagerne ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag,« lyder det i rapporten.

Det er 85% fejl, et fejlprocent der i den grad tilsidesat sætter disse ramte borger, deres retssikkerhed og deres forsøgelsesgrundlag

https://ast.dk/publikationer/sanktio...a-til-radighed
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-05-2023, 21:10   #40
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.400
Styrke: 32
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jobcentre presser svært syge ud over grænsen

https://www.facebook.com/photo/?fbid...73467956098146

Af Lisbeth Riisager Henriksen

JOBCENTRE PRESSER SVÆRT SYGE UD OVER GRÆNSEN: HØR THOMAS' HISTORIE I REPORTERNE

I dag har Reporterne på 24syv fulgt op på den landsretsdom, jeg skrev om i går, og det problem, at svært syge borgere bliver presset ud over grænsen i jobcentersystemet for at finde borgernes maksimale arbejdsevne. Hjertelig tak til dem for det!

Endnu engang blev jeg meget rørt over, at noget af mit arbejde fra de seneste måneder med at dokumentere kommunalt jobcenterpres på syge borgere har båret frugt og er kommet igennem mediemuren og fået omtale. Flere af "mine" kilder har fået lov til at komme til orde. Det gør mig glad!

Særligt indtryk gør det på mig, at dagens vært i Reporterne, August Stenbroen, har talt med Thomas Knudsen, som er tidligere dronepilot, men de seneste fire år har været på kontanthjælp på grund af sygdom og har en igangværende sag i Jobcenter København på Lærkevej. På grund af søvnapnø har han ikke sovet ret meget i mange år, og den manglende søvn har stresset ham helt ud til grænsen af sin formåen og overlevelsesevne.

Men han har ikke oplevet at blive mødt med forståelse i sin grundlæggende voldsomme belastningssituation. “Vi skal presse dig ud over dine grænser,” sagde jobcenteret til ham, inden de sendte ham i tvungen praktik på Kofods Skole med at lave podcasts - et i øvrigt interessant arbejde.

Jeg har samlet et uddrag fra samtalen, som jeg anser for en vigtig beretning.

UDDRAG AF SAMTALEN
Stenbroen: "Hvis vi kan være meget konkret, Thomas: Kan du tage mig med ned til jobcenteret, hvor I har den her samtale om, at nu skal du altså ud i praktik? Hvad siger de til dig?"

Knudsen: "Jamen, de siger til mig, at: "Du skal ud i den her praktik." Og jeg siger: "Jamen, det her vil blive et ulovligt forløb, fordi det vil være helbredsforværrende. Det kan jeg godt gennemskue allerede på forhånd." Og jeg har da også en samtale med de konsulenter, der er involveret - man lønner mange mennesker i denne branche. Og der bliver der så sagt: "Vi skal overskride dine grænser for at se, hvor de er." Så bliver jeg sådan lidt -. Den har jeg hørt før. Så siger jeg: "Jeres hjemmestrikkede regler, står de over lovgivningen, eller hvad sker der her?""

Stenbroen: "Vi skal presse dig... Kan du gentage det?"

Knudsen: "Ja: "Vi skal presse dig ud over dine grænser, så vi ved, hvor grænserne er.""

Stenbroen: "Sagde de dét ordret?"

Knudsen: "Fuldstændig."

Stenbroen: "Nede i jobcenteret?"

Knudsen: "Yes."

Stenbroen: "Og så siger du vel det med, at det bliver helbredsforværrende, det bliver grænsende til ulovligt?"

Knudsen: "Ja".

Stenbroen: "Og hvad svarer de så til dét?"

Knudsen: "Jamen, du får da ikke nogen svar, for det er jo en modus operandi, der kører hele tiden. Det er fuldstændigt systematiseret efter nogle fuldstændig knald-i-låget-opfattelser af ting."

Stenbroen: "Så det lyttede de ikke til, og du skulle i praktik?"

Knudsen: "Ja, ja, jeg gjorde mit bedste."

Så spørger Stenbroen ind til, hvad det var for en praktik, Thomas Knudsen var i. Thomas fortæller, at det hurtigt blev tydeligt, at praktikken gik ud over alt andet i hans liv. Han råbte op igen og igen over for både praktikstedet og sagsbehandleren og sagde til dem: "Det her er -. I er ved at slå mig ihjel! Det er så kritisk. I må gøre noget!"

På et tidspunkt sad han ude på praktikstedet med den, der er konsulent, og den, der står for praktikafdelingen, og han sagde til dem: "Jeg er så syg! Det er helbredsforværrende, og det er ulovligt!"

Og, tilføjer han så over for Stenbroen om situationen: "Så sidder de og kigger ud i luften! Jeg siger: "Undskyld, jeg har lige sagt noget ret alvorligt, og I sidder bare og f-- glaner ud i luften. Hvad sker der for jer?""

Interviewet berører også konsekvenserne af det pres, Thomas Knudsen bliver udsat for fra jobcentret og i praktikken. Han kom i forvejen fra en belastende situation med kronisk søvnmangel og stress igennem mange år. Men presset fra jobcentret og praktikken satte en masse andre ting i gang oveni. Han havde f.eks. slet ikke overskud til at købe ind og lave mad - han havde ikke siden praktikken kunnet lave mad! Han fortæller, at han er ret skadet af den behandling, og at den genoplivede og ribbede op i en masse stress. Den væltede simpelthen læsset for ham. For eksempel betyder det, at han ikke længere orkede at være sammen med nogen og derfor sad alene hjemme endog en juleaften og en nytårsaften.

Han præciserer: "Jeg er jo ikke et deprimeret menneske. Men noget af det vigtigste for mig er jo bare sådan noget som at kunne være sammen med mennesker og snakke med mennesker. Det er en stor del af min livskvalitet. Men selv dét kunne jeg ikke mere."

På et tidspunkt ville jobcentret sende ham til psykiater for at få en psykiatrisk speciallægeerklæring. Men han fejler ikke noget, der hører hjemme inden for det psykiatriske speciale, påpegede han over for jobcentret. Ikke desto mindre blev han pålagt denne kontakt, hvor psykiateren konkluderede, at der ikke var "...nogle PSYKIATRISKE grunde" til, at han ikke skulle kunne være i en praktik.

Hans egen læge har støttet ham og frarådet jobcentret at sende ham i praktik. Lægen har advaret jobcentret eksplicit om, at han ikke ville kunne tåle det. Men det har de ikke lyttet til, og i praktik kom han.

Han uddyber konsekvenserne af mødet med jobcentret og praktikken: "På den måde kommer jobcentret til at være en virkelig, virkelig forfærdelig ting for de mennesker, der kommer med stress eller sygdom og alt muligt andet, fordi du presses og udsættes for vold/ trusler, der er meget massive - der er mange former for vold: Der er psykisk vold, strukturel vold, økonomisk vold. Men mange mennesker ved måske ikke, at kontanthjælpen er meget lille (...) og er en midlertidig ydelse. Du kan ikke leve for den..."

Har han haft selvmordstanker i denne forbindelse?

"Ja," svarer Thomas Knudsen. "Det har jeg. Jeg ringede til Selvmordslinjen [han mener Livslinien, red.] for en måneds tid siden. Ikke fordi jeg som sådan var selvmordstruet. Men fordi jeg bliver så "fucked up i hovedet"-frustreret over at skulle udsættes for de her ting og ikke have nogen som helst retsstilling."

Selvfølgelig er dét, at han overhovedet lever, en kvalitet, siger han. Men hvis man ikke kan sove ordentligt om natten i mange år, så er det svært at udføre ret meget egentligt arbejde. Så er man ikke frisk til at kunne udføre rutiner, passe tidsskemaer, bruge sin hukommelse og tænke klart. Så har man nok at gøre alene med at overleve. Han mener derfor ikke, at dét at være i live i sig selv skal være ensbetydende med, at man skal være "et byttedyr for jobcentret". Man bør have ret til at sove, vaske sit tøj, lave mad, tale med andre mennesker osv. - altså at leve det almindelige liv - før man skal kunne påføres en pligt til at blive arbejdsprøvet.

Han har forsøgt at få sin frustration ud i et brev til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Her kalder han jobcentersystemet for "folkemord på landets sygeste og svage". Hvorfor går han så langt?

"Jamen, det handler jo om, at de fleste mennesker fifler med begreberne og er hykleriske," forklarer Thomas Knudsen. "Og man kan sige: Hvis man sidder det her overhørig - fordi én ting er, at jobcentre skulle have noget med beskæftigelse at gøre, men jeg mener 75-80 procent er syge, som ikke nødvendigvis kan arbejde - så har.... Jeg kan jo mærke, hvordan det her har tvunget mig ud i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, eller om jeg skal overleve, slå mig selv ihjel. Og jeg er en af dem, der er "en kriger", der kan stå op åbenbart. Men det, der gør mig rigtig ondt, det er at se de mennesker, som måske ikke har intelligensen, sproget eller viden, som bliver kastet ind under bussen."

Hvordan kommer det til at have karakter af folkemord? Slår jobcentret folk ihjel?

"Jamen, det er jo indirekte", siger Knudsen. "Vi kan jo tale om, at der er så mange former for vold. Alle ved jo, at du kommer kun i mistrivsel af at være i jobcentrets klør. (...) Jeg kender da til folk, der har begået selvmord."

Dette opslag er færdiggjort 13. maj.

------

Livslinien:
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefonnr. 70 201 201.

Hør hele udsendelsen her:

https://24syv.dk/episode/jobcenteret...5-GO2AT7BnwXgM

Se mit opslag om landsretsdommen for links til alle opfølgende indslag i medierne om dommen og voldsom pression af syge i jobcentersystemet:
https://facebook.com/story.php?story...00003048409159

Foto: Thomas Knudsen har selv taget fotoet af ham selv. Bringes efter aftale. Se mindre
— sammen med Alexander Brøndum og
2 andre


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:53.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2023, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension