Så kører vi igen på felksjob!

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af gh72

Man kan bare ikke gøre det sådan op. For de få, der arbejder fuld tid, hvad er det for et arbejde?? Er det på et beskyttet værksted?? Er det et job, hvor effektiviteten er så lille, at man aldrig ville kunne oppebære en løn? Det faktum, at vedkommende kan arbejde, skyldes det, at der ikke er så mange forpligtelser forbundet med jobbet, således at man ikke får stress eller feks andre psykiske symptomer? Det job, man udfører, til hvilken løn er det og er det realistisk, at jobbet ville være der enten som et fleksjob eller et ordinært job? Alt sådan noget står der ikke noget om.

Og skal en højtuddannet, vellønnet fleksjobber straffes for, at pressen hiver dem frem som det dårlige eksempel??
Rent samfundsøkonomisk så ryger der vel en god slat penge tilbage til systemet i skat/topskat, i mange tilfælde vel endda med et beløb større end tilskuddet, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med en lavtlønnet.

Skal vi have et system, hvor en højtlønnet skal sælge sin arbejdskraft billigt?

Jeg skriver jo netop at der er ingen der ved om de evt. har fået deres pension stillet i bero, det kan selvfølgelig også være i skånejob på beskyttet værksted, til tusinde kroner om måneden.

Og nej det er jo netop min pointe at man ikke kan regne det sådan ud, men det vil rigtig mange almindelige borgere da alligevel gøre. Og det er derfor ikke mig jeg snakker om men hvorledes det opfattes af befolkningen generelt.

Men så kunne man spørge, hvis en førtidspensionist arbejder fuld tid, evt. på et beskyttet værksted, hvorfor skal vedkommende så ikke ligeså godt have fuld lønkompensation, eller hvis det ikke er på et beskyttet værksted, men på det ordinære arbejdsmarked, så forventes det vel at man stiller sin pension i bero. Hvorfor skal disse førtidspensionister ikke have ligeså god ret til deres fulde pension + lønnen?

Jeg kunne da godt tænke mig fuld lønkompensation i forhold til det arbejde jeg havde umiddelbart før jeg blev syg, i stedet for de 97.500 jeg har brutto om året nu.

Og da der er en pulje til velfærd og sociale ydelser, så gælder det vel om at fordele denne pulje på den mest retfærdige måde blandt samtlige der har behov for en social ydelse. Jeg har sørme det man kalder en mellemlang uddannelse, En BA i virksomhedsledelse, samt 2 uddannelser (mesterlære) + voksenpædagogik og noget psykologi, jeg sled og slæbte på arbejdsmarkedet indtil ryggen sagde stop, op til 60-70 timer om ugen, men det var der ingen der tog hensyn til da jeg fik tildelt min pension.

Min pointe er at jeg mener puljen af sociale ydelser kan fordeles bedre end den bliver det på nuværende tidspunkt, men det kræver to ting:

Større solidaritet - burde være en selvfølge.
og at der vil være nogen der bliver ramt på pengepungen, og den er svær at sluge hvis man ellers har haft en god indkomst som f.eks. fleksjobber.

Som det er i øjeblikket er der nogen der sidder til bords og spiser flæskesteg, og resten sidder på gulvet og gnaver benene.



Ragdoll

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af superkok

nej men flexjobber refusion behøver jo ikke være 400.000 årligt hvad hans/hendes løn er troer jeg folk er pisse ligeglade med men refusion er noget andet

Fuldstændig enig Superkok

Ragdoll

[gh72]

Det vil altså sige, at i synes, at de fordelagtige fleksjobvilkår, kun bør gælde for de lavtlønnede? Altså hvis man bliver syg og kan tjene 400.000 af sig selv, så har man ikke ret til fleksjob? Det er der da ikke meget solidaritet over.
Den højtlønnede betaler mere i skat og har måske også en stor studiegæld, der skal betales tilbage. De har brugt lang tid på at tage en god uddannelse.

At man er ligeglad hvad lønnen er, men at det handler om tilskuddet. Tja, det kan man sige, men hvor store er chancerne så for at få et fleksjob? Der ér jo idag indført et loft på tilskuddet, hvilket er ganske rimeligt, ingen tvivl om det, men en arbejdsgiver kan jo ikke bare gå ind og ansætte en person til langt under den overenskomstmæssige løn, så kommer der - heldigvis for det - problemer med de faglige organisationer. Desuden kan det blive misbrugt som billig arbejdskraft, eller det kan gøre, at personen slet ikke kan opnå ansættelse. Det offentlige kan jo feks heller ikke bare gå ind og ansætte en højtlønnet til en meget stor udgift, hvis tilskuddet sænkes, for så vil det jo også være galt, at man kan betale én medarbejder sådan en høj løn. Derfor tror jeg ikke på superkoks teori om, at folk er ligeglade med lønnen. I forvejen er der mange, der er dybt misundelige over, at en fleksjobber kan få fuld løn med en lille arbejdstid, og hvis man så oveni købet sænker tilskuddet, så arbejdspladsens udgift forøges, så tror jeg ikke, folk er spor ligeglade med det!

Jeg synes, solidaritet bør gælde begge veje. Og hvis der i samfundet er en standard for en given løn, hvorfor skal en person så ansættes til langt under den løn?? Det burde i så fald gælde for alle og ikke kun for en højtuddannet. Hvis en arbejdsgiver kan tage en højtlønnet til en billig løn, hvornår tror i så, de vil forlange at ansætte alle andre til en billig løn også?

Er ganske sikker på, at der herinde ville være ramaskrig, hvis man indførte, at man ikke skulle gå til den overenskomstmæssige løn, men det er måske okay, når vi taler om en bestemt gruppe?? Det forstår jeg ikke!! Er også ganske sikker på, at mange raske, ville synes det var helt fair, at de syge kun fik løn for den tid, de reelt arbejder og så suppleres med feks ledighedsydelse for resten af tiden. Og her tror jeg faktisk ikke, at de raske skelner mellem højt- eller lavtlønnet. Sådan kan vi alle skyde på hinanden i stedet for at stå sammen og kæmpe for gode vilkår for ALLE syge og ikke kun for nogen.

Mht pensionister og løn, så kender jeg da et par psykisk udviklingshæmmede, der arbejder fuld tid på beskyttet værksted. De ville aldrig nogensinde kunne have et job på ordinære vilkår, men ja, i statistikken ser det ud som om, det hele er rosenrødt. Hvordan det så hænger fast i folks bevidsthed; jamen det kan hverken de eller jeg bruge til noget.

Og så tror jeg faktisk man stikker sig selv meget blår i øjnene, hvis man tror, at fordi tilskuddet evt. skulle ændres for en højtlønnet, at så ville de sparede kroner gå direkte til de, der ikke tjener så meget. Det tror jeg simpelthen ikke på vil ske! Og kan egentlig heller ikke se, hvorfor en, der har taget en lang uddannelse skulle give en del af sin løn til en, der ikke har meget uddannelse. Men igen, hvad der er sparet er tjent, så jeg tror ikke på, at en lavtlønnet ville få mere i posen, selvom de højestlønnede ikke kunne oppebære samme løn!

Så står der også skrevet et sted, at man bare kan forsikre sig mod tab af erhvervsevne osv. Jamen det kan alle jo ikke bare. Hvad med de, der er født med en kronisk lidelse, eller har fået lidelsen konstateret som teenagere? Hvor mange forsikringsselskaber tror i, der ønsker at forsikre dem mod noget?? Der kan jo igen også være nogle lavtlønnede, der ikke har råd til at tegne de forsikringer. Og andre igen får det betalt gennem arbejdet. Livet er ikke altid så enkelt. Jeg selv fik feks stillet en diagnose i starten af 20´erne og dengang var jeg slet ikke uddannet endnu og begyndt at tænke på sådan noget. Når man så ér blevet syg, så står selskaberne altså ikke i kø for at tegne en forsikring på dig.

[gh72]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Der er forskel på at sælge sin arbejdskraft og at få kompensation for ikke at kunne sælge sin arbejdskraft.


Når man er visiteret til et fleksjob, så skyldes det, at vurderingen er, at arbejdsevnen er reduceret pga. en funktionsnedsættelse.

Hvis man således er vurderet til at kunne yde en arbejdsevne svarende til det man må forventes svarer til fx 20 timer / uge, så har fleksjobberen altså ikke 37 timer / uge at sælge ud af - hverken til høj eller lav pris - men kun 20 og mangler således 17 timer / uge at faldbyde til arbejdsgiver.

Skal arbejdsgiver nu udbetale fuld hyre for sammenlagt 37 timer erlægger fælleskassen kompensation for de 17 timer (op til et vist beløb - en størrelse der kan diskuteres).

Om arbejdsgiver vil udbetale 17 timers lønkompensation ud over kompensationens størrelse bør være fælleskassen ligegyldig.

Fælleskassen bør blot sikre sig at pengene bliver anvendt, der hvor ydelsen gør bedst gavn efter en helhedsvurdering.

Har man som funktionsnedsat med forringet arbejdsevne en timeløn på fx 400 kr / time lønarbejde og reelt arbejder hvad der normalt svarer til fx 20 timer / uge, så har man en årlig brutto lønindtægt på: ca. 416000.

Er man enlig lavtlønnet "kassedame" uden funktionsnedsættelse med 3 børn og arbejder 37 timer / uge har man vel en årlig brutto lønindtægt på ca: 193000.

Hvorfor skal "kassedamen" på fuld tid, være med til (via fælleskassens forsikringssystem) at kompensere flekseren, der ved egen kraft kan kan oppebære et forsørgelsesgrundlag på over 400000 brutto ?

Fælleskassen bliver nød til benhårdt at overveje hvor behovet er størst og hvor midlerne gør mest gavne - det gælder ikke mindst, når fælleskassen vælger at minimere indtægtsgrundlaget ved fx at give "rødvins-lettelser" i tide og utide ...

Det aktuelle Finanslovsforslag taler sit klare sprog ... sundhedsvæsnet skal fx virkelig skære dybere end ind til benet ... så her må også prioriteres.

Jeg har hørt, at man nu inden for fx psykiatrien er kommet dertil, at man må se sig nødsaget til at afvise selv svært deprimerede ... og det gør området altså ikke fordi man har r*ven fuld af ressourcer, herunder synes det er sjovt ...

Men har du tænkt på at det højtlønnede karrieremenneske har betalt en højere skat for at den enlige mor der går til en løn på 19.000 kan få udbetalt tillæg som enlig forsørger, boligsikring, fripladstilskud. Ej, helt ærligt, så kommer det for langt ud, hvis man skal sidde og regne på den måde.
Det kan da aldrig blive en veluddannets skyld, at en kassemedarbejders løn ikke er højere end det, og kassemedarbejderens løn stiger ikke, fordi den højtlønnede ikke kan få sin løn!

Skal det nu hedde sig, at nej, jeg er kassedame, jeg vil ikke være med til at betale, hvis en "rig" bliver syg, men kun hvis det er en "fattig"?? Tænk på, hvad den rige - via sin skat og topskat - betaler tilbage til samfundet.
Jeg synes godt nok, det er meget i den forkerte retning, hvis man vil til at underbetale medarbejdere, og det kommer helt sikkert i sidste ende til at gå ud over den lavere lønnede, for så varer det nok ikke længe, inden man kun får løn, for den tid, man arbejder - rig som mindre rig!

Hvis det er denne holdning, den lavere lønnet har til den højere lønnet, så kan jeg godt forstå, de bliver trætte af at betale en høj skat. Når alt gøres op, så tror jeg, de højest lønnede, er dem der procentvis bidrager mest til fælleskassen og samtidig får mindre udbetalt gennem livet.

[Tobeka]

Her er lidt fakta:

"§ 71. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom."

Så uanset om man får 1 Mil, eller 700.000,00 i løn, får arbejdsgiver kun refunderet for 395.000, det vil sige at 2/3 af 395.000 er 263.333, så hvis man tjener mere en 395000
er det fint. Tilskudsberegningen er altid ud fra mindstelønnen på arbejds/fag området.

i mit tilfælde får min arbejdsgiver refunderet 10150 om måneden (1/2 tilskud)

så det er biliger for kommunen at jeg er flekser fremfor:

sygedagpenge ca 15000 om måneden
førtidspension ca 16200 om måneden
revalidering ca 16000 om måneden
ledighedydelsen ca 13600 om måneden

så det der foregår i aviserne er en hetz, for at ramme fleksordningen således man også gør med efterlønnen, samt unge på førtidspension

[PiaCP]

jeg har lagt mærke til den hetz :-)

Jeg er selv flexer nu og måske fp snart - men må tilstå,
at den hetz regeringen er startet på ligner for mig,
den billigste måde at skaffe vælgere på.

ca. 240.000 fp - er jo ikke mange hvis man regner med 4-5 mill.vælgere - så det er et ufarligt sted at prikke til, vælgermæssigt.

Hvis vi begynder at råbe op - ja, så er der sq ikke mange der gider høre efter mere, for vi er jo bare gøgeunger og skattefordyrende og snydepelse og hvad efterhånden ellers har fået sat på os af mærkater, blot for at vinde vælgere....

Man skulle tro at vi alle sammen sidder her, hvor vi sidder, fordi vi synes det hamrende sjovt!

Haaaallllooo kunne jeg vælge havde jeg stadig mit job - havde jeg stadig en virkelig god løn - kunne jeg en masse med min familie og min største fortrydelse : Jeg havde kunnet spille badminton - kongespil osv. med min søn - havde kunnet cykle lange ture med ham - havde kunnet klatre i alt muligt ja, så havde mit liv søreme nok set anderledes ud!

[Ragdoll]

gh72 skriver: Mht pensionister og løn, så kender jeg da et par psykisk udviklingshæmmede, der arbejder fuld tid på beskyttet værksted. De ville aldrig nogensinde kunne have et job på ordinære vilkår, men ja, i statistikken ser det ud som om, det hele er rosenrødt. Hvordan det så hænger fast i folks bevidsthed; jamen det kan hverken de eller jeg bruge til noget.

Hvordan det hænger fast i folks bevidsthed, det kan hverken de eller jeg bruge til noget.

Det er korrekt det er der ingen af os der kan bruge til noget. Men politikerne kan, i allerhøjeste grad bruge det til noget, til at vende den dårlige stemning der i forvejen er i forhold til os på samfundets bund, til at blive endnu værre. Man skal aldrig være ligeglad med den offentlige mening, og den er i øjeblikket ikke særlig positiv, og den kunne blive meget værre.

Lad os se på en mere fair løsning som sikkert bedre kan forstås af den brede befolkning.

Hvis man satte en 100% eller 37 timer = 275.000 kroner om året.
Dette ville nogenlunde svare til 275.000 : 52 = 5.288 kroner per uge.
5.288 : 37 = 143 kroner i timen

Lad os sige at indenfor et givet erhverv, vil den normale årsløn ligge på 865.800 : 52 = 16.650 : 37 = 450 kroner i timen.

En person er visiteret til 15 timer fleks om ugen, jobbet er fundet og arbejdsgiveren betaler de 450 kroner i timen eller 6.750 kroner om ugen = 351.000 om året

Det offentlige betaler oveni 143 kroner for de manglende 22 timer = 3.146 kroner om ugen, eller 163.592 om året,

351.000 + 163.592 = 514.592 kr. i indtægt om året. En lønnedgang i forhold til før personen blev syg på 865.800 - 514.592 = 351.208, men stadig en særdeles god lønindkomst.

I et andet eksempel, har personen før sygdom en årsindtægt på 264.550.

264.550 : 52 = 5.087,59 kroner om ugen : 37 = 137,50 i timen.
Visiteret til 15 timers fleks ville regnestykket se således ud. Arbejdsgiver betaler fortsat 137,50 i timen, og da det ikke overskrider de fastsatte grænser på 275.000, betaler det offentlige ligeledes 137,50 i timen. 15 + 22 = 37 x 137,50 x 52 = 264.550 om året, lønnedgang i forhold til før sygdom 0 kr.

Dem som er visiteret til fleks, men hvor hverken dem selv eller kommunen har kunnet finde et arbejde, skulle så nyde godt af at få det der svarer til dagpenge indenfor deres område, da de jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og derfor skal der ingen flekser være, der måske i årevis skal leve på kontanthjælp, som de reelt set kan miste hvis de er gifte.

Dette ville være mit forslag til en reform af fleksordningen.

Jeg ville se det som en overordentlig fair løsning som ingen, ej heller de fuldtidsarbejdende kolleger kunne blive sure over.

Ordningen som den er nu finder jeg meget usolidarisk overfor resten af borgerne men så sandelig også overfor de fleksere, hvor der ikke har kunnet findes et arbejde til dem.

Og jeg vil da endnu engang gerne spørge, hvis fleksjobbere i arbejde, for det er jo kun dem det drejer sig om, skal have fuld lønkompensation, hvorfor så ikke alle andre der er ramt, FPere, dem på sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøtelse, osv. Det kender vi vist alle svaret på, for det kunne statsbudgetterne ikke holde til, Danmark ville gå konkurs.

Så hvad er det, at dem der ender på fleks har gjort i forhold til andre, der er så fantastisk, at de skal have en ordning der reelt set, ville sende landet i gulvbrædderne hvis en lignende ordning gjaldt for alle? Det ville jeg da gerne høre fleksjobbernes egen mening om, og indtil nu har jeg kun hørt om studielån, uddannelse, og det de evt. har betalt i skat. Men kunne de samme argumenter ikke bruges af mange af dem der er på andre former for offentlige ydelser?

For der er jo ingen anden ordning der på den måde kompenserer en borger sådan som fleksordningen gør.

gh72 siger at vi er usolidariske hvis vi ikke vil bakke op om fuld lønkompensation, til de fleksere der er i arbejde, og som på en eller anden vis har gjort sig særligt fortjent, jeg mener at usolidariteten ligger hos de fleksere der mener det er ok at de får fuld lønkompensation, mens en anden flekser sidder med kontanthjælp, eller fordi vedkommende er gift og manden tjener 22.000 om måneden, slet ingen indkomst har.

Dette mener jeg ikke er fair, og hvis det gør mig usolidarisk, jamen så er jeg det.



Ragdoll



Ragdoll

[superkok]

Derfor tror jeg ikke på superkoks teori om, at folk er ligeglade med lønnen. I forvejen er der mange, der er dybt misundelige over, at en fleksjobber kan få fuld løn med en lille arbejdstid, og hvis man så oveni købet sænker tilskuddet, så arbejdspladsens udgift forøges, så tror jeg ikke, folk er spor ligeglade med det!

jo nogen er misundelige desvære og ja flexjob er da luksus ordning arbejde 20 timer få for 37 så noen er misundelige sådan er det folk er også misundelige over folk får måske 15 kr mere i timen end anddre der handler det om at kunne forhandle til mere men refusion på millionløn i flexjob der er det efter min mening refusion der fejler

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af superkok

jo nogen er misundelige desvære og ja flexjob er da luksus ordning arbejde 20 timer få for 37 så noen er misundelige sådan er det folk er også misundelige over folk får måske 15 kr mere i timen end anddre der handler det om at kunne forhandle til mere men refusion på millionløn i flexjob der er det efter min mening refusion der fejler

Derfor mener jeg også at det skal skilles ad så arbejdsgiveren betaler for det antal timer han får, og kommunen yder derefter et tilskud direkte til fleksjobberen.



Ragdoll

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Og jeg vil da endnu engang gerne spørge, hvis fleksjobbere i arbejde, for det er jo kun dem det drejer sig om, skal have fuld lønkompensation, hvorfor så ikke alle andre der er ramt, FPere, dem på sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøtelse, osv. Det kender vi vist alle svaret på, for det kunne statsbudgetterne ikke holde til, Danmark ville gå konkurs.

Ragdoll

Fordi de udfører et reelt stykke arbejde indenfor et fag, hvor der er en mindsteløn!!

Og igen, tror i virkelig, at hvis loftet for refusionen sænkes så er det lig med, at der ikke sidder fleksere på kontanthjælp???