K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-12-2022, 21:31   #21
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Glædelig Jul politikere

https://www.facebook.com/photo/?fbid...a.456484948985

Af Maja Halberg

Min glædelig 1.decemberhilsen går til alle de børn i Danmark, der sidder derhjemme.

I skolevægring eller uden skoletilbud. Fordi skolen eller institutionen er for svær at være i.

Fordi det er blevet normalt, at børn ikke får hjælp med sine udfordringer men i stedet overlades til en hverdag på værelset derhjemme. Uden et tilhørsforhold, uden en plan. Uden et håb.

Uden en lærer, der hilser godmorgen, væk fra børnefællesskab og kammerater at lege med. Uden at tilbydes den undervisning, som ellers er en menneskerettighed for alle børn.

Kære barn derhjemme, rigtig glædelig december. Selvom det er svært at tro, så er du værdifuld og du har en plads i verden.

En dag skinner solen igen og du kommer ud i verden og vokser og flyver på stærke vinger.

Vid, at det ikke er dig, der er forkert. Det er ikke en skam ikke at kunne klare sig i det, som vores samfund er blevet til.

Det er samfundet, der er forkert, og ikke dig!

DEL GERNE, hvis du kender et barn, der sidder derhjemme i stedet for at gå i skole.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-12-2022, 09:50   #22
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny behandling af autisme

Ny behandling af autisme: Nu træner psykologen med far og mor i stedet for Sophus

Efter at have været med et forsøg lever Sophus ikke længere i sin egen boble.


https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...-stedet-sophus

Når syvårige Sophus kommer hjem fra skole, er humøret er højt, og hverken mund eller krop står stille.
Derfor står der små piktogrammer på et lille bord, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske resten af dagen.

Sophus er en af de to procent af danske børn, der har en autismediagnose. Og det gør, at han har sværere ved at kommunikere og skabe social kontakt end andre børn.
- Han kunne sidde og zoome fuldstændig ud, og vi havde virkelig svært ved at komme i kontakt med ham. Han levede i sin egen boble.
Det fortæller Martin Winther-Gaasveg om tiden op til, at sønnen Sophus fik diagnosen som femårig. Samtidig havde Sophus næsten intet sprog, og meget af det, han sagde, var volapyk.
En hård hverdag
Som barn med autisme har Sophus svært ved det sociale, svært ved at kommunikere, og han reagerer i det hele taget anderledes end mange andre børn. Og når tingene ikke går som planlagt, bliver han ekstremt frustreret.

Familien bruger små piktogrammer, som skal hjælpe Sophus til at forstå, hvad der skal ske. (Foto: © Niels Baldus)
- Det kan for eksempel være, hvis han får våde handsker - så bryder hans verden fuldstændig sammen, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
Derfor stod Martin Winther-Gaasveg og hans hustru også rådvilde og magtesløse i hverdagen med deres søn.
- Vi kørte jo rundt i et alarmberedskab, hvor vi hele tiden skulle slukke ildebrande, siger han.

Ny metode

Det er cirka et år siden, familien fra Tommerup på Fyn fik mulighed for at komme med i et pilotprojekt, hvor man, forud for et større landsdækkende forskningsprojekt, skulle afprøve en ny behandlingsmetode til familier og børn med autisme.
Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg fra Syddansk Universitet.
- Det, der er det effektive ved den her metode, er, at man træner forældrene i stedet for barnet.

Og det er netop det, at man fokuserer på forældrene i stedet for barnet, der har betydet, at man har opnået så gode resultater i England, hvor metoden allerede er afprøvet i stor skala, mener Niels Bilenberg.
- De børn, hvor forældrene havde fået den her træning, fungerede langt bedre end kontrolgruppen. Men det revolutionerende var, at børnene bibeholdt den gode udvikling, selv efter seks år, da man målte igen, siger han.
Hjemmevideo fra familiens hverdag

Metoden tager udgangspunkt i små videoer fra familiens hverdag, hvor den behandlende psykolog kan få et sjældent ærligt indblik i familiens mønstre.
Forløbet består af 18 sessioner fordelt på et år, hvor forældrene det første halve år mødes med en psykolog hver anden uge. Her får de feedback og små opgaver i forhold til samværet med deres barn.

Sonja Ziegler er psykolog og var den ansvarlige behandler i Sophus' familie.
- Jeg oplever, at jeg bliver en bedre psykolog af at arbejde på den her måde, hvor jeg arbejder sammen med forældrene. For de er eksperterne i deres barn, siger hun.

Fra vred og indelukket til opsøgende
Sonja Ziegler oplevede også en meget vred og frustreret Sophus, da hun første gang så videoer af familien.
- I begyndelsen blev Sophus ofte meget frustreret. Familien ville gerne nå ind til ham, men han blev frustreret, når de forsøgte at komme i kontakt med ham.

Og det er nogle meget konkrete råd, forældrene har fået med sig fra sessionerne med psykologen. Noget af det, som forældrene blandt andet har trænet, er at gå meget mere grundigt til værks, når de skal i kontakt med Sophus, fortæller Martin Winther-Gaasveg.
- Det handler om at få øjenkontakt med ham, og hvis han zoomer ud, må vi lige røre ved ham og dermed give ham et fysisk tegn. Og så er det også vigtigt, at vi bevæger os helt fysisk ned i hans niveau.
Og forløbet hos psykologen har gjort en stor forskel. Sonja Ziegler er imponeret over, hvor langt Sophus er kommet.
- Nu kan han spontant komme op til Martin og Tinne og udtrykke sine følelser og sine ideer. Og selv henvende sig til dem.
Ny virkelighed
Og for familien, der foruden Sophus også rummer Felix på 10 og Nova på 12 år, har forløbet betydet en hel ny virkelighed.

Familien sørger for at være i øjenhøjde med Sophus, når de kommunikere med ham. (Foto: © Niels Baldus)

- Tidligere havde han ikke nogen udvikling. Men nu, hvor han ikke har de der nedsmeltninger, kan vi jo se, at han udvikler sig sprogligt.
Men det har også gavnet hele familien.

- Nu hvor vi har været igennem det her forløb, kan vi meget bedre komme i kontakt med ham og reducere hans stressniveau. Så han har det bedre. Og når han har det bedre, så har vi det jo bedre i hele familien, siger Martin Winter-Gaasveg.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 22:44   #23
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autisme børn vs Ebberød Bank, uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatri

Debat
Bedre Psykiatri: Fuldstændig uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatrien

Problemet med afviste henvisninger risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Bag graferne og tabellerne er der imidlertid mennesker i konstant kamp mod sygdom, skriver generalsekretær Jane Alrø Sørensen.

https://www.altinget.dk/sundhed/arti...6XHK101skApYow

Hvor må det være opslidende. Efter uendelige opkald, møder og armlægninger med lærere, pædagoger og sagsbehandlere har lægen endelig givet din datter en henvisning til udredning på en psykiatrisk afdeling. Nu skal eksperterne endelig finde ud, hvad hun fejler og hjælpe hende og dig videre. Men nej, desværre – farvel og tak og bedre held næste gang.

Sådan lyder beskeden alt for ofte til børn og voksne med psykisk sygdom, som bliver henvist fra deres praktiserende læge til udredning i psykiatrien. Mennesker med psykisk sygdom er uden sammenligning dem, som oftest bliver afvist på trods af henvisning.

Næsten 90 procent af alle læger svarede sidste år i en PLO-undersøgelse, at de ”jævnligt oplever problemer med afviste henvisninger” til psykiatrien. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt.

Først og fremmest fordi, der bag hver eneste afvisning ligger en lille tragedie. En syg, bange og udmattet patient, og en familie med skuffede forventninger, som må tage endnu tur i manegen med frustrationer, sorg og frygt. Men selvfølgelig også fordi det er et gigantisk tids- og ressourcespild.

Fire områder skal fungere bedre
Som i sundhedsvæsenets mange andre sammenhængsproblemer er det indlysende, at der ikke findes simple løsninger. Men her er ikke desto mindre fire konkrete problemområder, som skal fungere bedre, hvis mennesker med psykisk sygdom skal undgå at blive tabt imellem deres praktiserende læge og sygehuset.

Blandt de mest oplagte, men også sværeste, løsninger er at give flere patienter mulighed for en indledende afklaring hos en praktiserende psykiater, i stedet for eller inden de bliver henvist til sygehuset. Der er ekstremt lang ventetid i dag, og der er desværre ikke andre veje til markant kortere ventetid, end at uddanne flere psykiatere. Det tager tid og har store udfordringer, men det er ikke desto mindre vigtigt.

Pårørendevejledere i kommunen eller i sundhedshusene kan også være en del af løsningen. Når syge bliver afvist og skal vente eller er ved at fare vild i systemet, ender koordineringsopgaven nemlig gerne hos de pårørende.

Men mange pårørende ender med at bruge så meget tid på opgaven, at det går ud over deres arbejde, familieliv og helbred. De har derfor brug for hjælp, og her er en kommunalt ansat pårørendevejleder det, som står øverst på de fleste pårørendes ønskeliste.

Praktiserende læger mangler psykiatrimuskler
Noget af problemet i dag kan være, at lægerne indimellem henviser til psykiatrien som en sidste udvej, når alt andet er prøvet. Men mon ikke der er nogle af de mange fejlslagne henvisninger, som kunne undgås, hvis kommunerne havde flere og bedre tilbud til mennesker med psykisk sygdom, som lægerne kunne samarbejde med og henvise til?

En del af løsningen må være at give de praktiserende læger bedre muligheder for at forstå og hjælpe patienter med mistrivsel eller psykisk sygdom. Det ville øge chancen for at ramme plet med henvisningerne og i nogle tilfælde gøre, at henvisningerne helt kunne undgås.

Det er indlysende, at dem som har brug for decideret psykiatrisk behandling, stadig skal have det på sygehuset. Men sygdom i den mildere ende skal nogle gange kunne håndteres i almen praksis.

Problemet med henviste patienter, som bliver afvist, risikerer at fremstå som et teknisk eller strukturelt problem. Det er det måske på overfladen, men bag graferne og tabellerne er det mennesker og familier i konstant kamp mod sygdom og et liv på kanten af samfundet.

Langt de fleste kan få et almindeligt liv med familie, arbejde og fællesskab. Men ikke hvis vi svigter dem og lader deres sygdom blive værre, mens de bliver kastet rundt mellem henvisninger, afvisninger og ventekøer. Lad os gøre det til en topprioritet at hjælpe dem bedre.

Tak, til Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-01-2023, 20:15   #24
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skoleledere sæt Jer ind i lovgivningen og stram op på Jeres niveau

Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.

phhmw

Serviceloven nævner intet om "Diagnoser" men udelukkende "Funktionsevne"

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-funktionsevne

”Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.”

Mange forældre er fortvivlede over, at de ikke får tildelt hjælp fra skolen, selvom deres barn får en diagnose. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten ‘Spørg om skolebørn’. I dette afsnit om diagnoser møder vi en far, der selv har kæmpet en hård kamp for at få støtte til sit barn.

Her får du et uddrag.

https://skoleborn.dk/podcast-diagnos...vaXuCpB_YMh6sU

Far:
Skolen satte nogle helt urimelige krav. De mente, at bare fordi man har en diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp. I starten var vores dreng diagnosticeret med ADHD, og det betragtede skolen lidt med et træk på skulderne. De var meget sådan: ”Prøv at se bort fra diagnosen. Se på drengen og se, hvad han har brug for.” Men han var ikke i trivsel og lærte ikke, så vi blev nødt til at gøre noget.

Rikke, Forældrerådgivningen:
Når forældrene har fået udredt deres barn og kommer tilbage med en eller anden bogstavskombination, så har de jo en forventning om at blive mødt i skolen. Altså nu har vi jo fået en forklaring, så nu synes vi også, at skolen bør handle anderledes og tage større hensyn til barnets behov. De har en forhåbning om, at barnet får tildelt flere ressourcer. Nogle forældre oplever så, at der ikke sker noget som helst, og så opstår der en frustration.

Far:
På et tidspunkt bliver vores søn diagnosticeret med autisme også. Vi bliver booket ind til et møde, hvor chefen for den enhed, der skal bevillige støtte i skoleregi, deltager. Det er helt tydeligt, at der er en meget optrappet stemning omkring, at nu kommer der nogle meget urimelige forældre, der ønsker at hele verden skal designes efter deres idéer. Og mens vi sidder og drøfter det her, går det op for mig, at ham der sidder overfor mig, slet ikke har læst casen. Og så siger jeg: ”Undskyld, men er du med på, at vi taler om et barn, der er udredt med autisme?”. Han bliver han helt askegrå i ansigtet: ”Undskyld, hvad? Er det rigtigt? Men så er det jo en ganske anden sag”. Ja, tak.

Frederikke, Københavns Professionshøjskole
Jeg vil sige, at vi taler rigtig meget om diagnoser, fordi vi på mange måde har et hjælpesystem i kommunerne, som er bygget op omkring, at en diagnose kan bidrage til, at man får noget hjælp. Det er ikke en del af loven, at man skal have en diagnose for at få hjælp, men det er praksis i mange kommuner. Man kan sige, at en diagnose understreger alvoren i en problematik, hvilket kan gøre det lettere at få den støtte, som barnet har behov for.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-01-2023, 14:47   #25
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forældre til skolevægrende børn bliver udskammet i årelange forløb

https://skolevaegring.mediajungle.dk...lange-forloeb/

Det tager år for forældre med børn med bekymrende skolefravær at få hjælp fra skole og kommune. En af grundene er en traditionel fraværsdiskurs, der udskammer forældrene og giver familien hele problemet

Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen

”Han ligger med stresssammenbrud, så kan jeg jo ikke sende ham i skole. Hvordan skulle jeg gøre det? Skulle jeg slæbe ham derhen? Give ham hundehalsbånd på og sætte ham på en vogn eller hvad?”

Sådan beskriver sognepræsten Line Bønding, der er mor til dreng i nu 8. klasse det komplekse i, at man som forældre både ønsker, at barnet går i skole og er i trivsel. For hendes dreng har de to ting bare ikke hængt sammen.

Line Bøndings søn har skolevægring

At have skolevægring betyder, at barnet ikke magter at være i skolen, hvilket kan udmønte sig i et bekymrende fravær.

Line Bøndings søn reagerede allerede i børnehaveklassen. Hun beretter om et årelangt forløb, hvor hendes bekymringer afvises eller negligeres. I 4. klasse bliver Line Bønding opmærksom på begrebet skolevægring ved et tilfælde. Men det tager over et år før skolen og Line Bønding er enige om, at det er problemet.

Line Bønding presser på for en udredning, da hun er bekymret for om han kunne have en diagnose. Men da sønnen ikke er nok i skole, kan han ikke indstilles, siger skolen. Derfor går 5. og 6. klasse uden at sønnen er stabilt i skole, mens Line Bønding er frustreret over ikke at blive hørt og at der ikke sker noget.

I 7. klasse bliver han henvist til børnepsykiatrisk udredning. På grund af ventetid bliver han henvist til en privat aktør, og kun to måneder senere har Line Bøndings søn flere diagnoser.

I dag går Line Bøndings søn i 8. klasse. Han får af skolen otte lektioner sygeundervisning om ugen, men Line Bønding håber dog på en plads på en specialskole, hvor han kan komme til at trives og gå rigtigt i skole.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-04-2023, 08:44   #26
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dette er historien om forældrenes kamp mod et skrantende system

TAK, til Tante Berlingske som tager dette alvorlige emne op.




Jakob fra Virum har ikke været i skole i 158 dage. Dette er historien om forældrenes kamp mod et skrantende system

Når børn får skolevægring eller skoleangst, falder mange ned i et system, der dræner familierne emotionelt og kaster dem rundt. En ekspert kalder kommunernes indsats »discount«. Kommunernes Landsforening indrømmer, at man er nødt til at håndtere den stigende mistrivsel anderledes.

https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om

De havde forsøgt at forhindre det i årevis. Men da Vibeke og Peter Barkentins søn, Jakob, begyndte i 5. klasse, blev han ramt af massiv angst og skolevægring.

Nu er familien blevet kastet ud i en proces af kafkaske dimensioner for at få deres søn tilbage i skole. Hun har været nødt til at fratræde sit lederjob i erhvervslivet, mens han er blevet sygemeldt med stress i jagten på at finde vej gennem et skrantende system.

Som Vibeke Barkentin siger: At have et barn med skolevægring »er som at være i en labyrint«.

»Jeg har en lang uddannelse og mange års erfaring fra både det private og det kommunale system. Men efter fem måneder ved vi stadig ikke, hvem der er ansvarlig for Jakobs skolegang, eller hvilke muligheder og rettigheder han har,« siger hun.

Ifølge eksperter er deres fortælling langt fra enestående.

Dette er historien om en families kamp for at finde rundt i et skolesystem, der stiler efter at inkludere alle, men ender med at ekskludere dem, der ikke passer ind.

Familien Barkentins liv er ændret

Dagene forløber ikke, som de gjorde for et halvt år siden i familien Barkentins rækkehus i Virum.

Nu foregår dagene efter et skema.

Jakob ligger ofte på sit værelse ovenpå med sin iPad. Så går han en tur med sin far. Så hjem og hvile med en pude over hovedet i et mørkt rum. Spise, drikke. Ud at gå en tur igen.

Nogle gange kan han holde til at tage over på skolen i et frikvarter og hilse på vennerne. Det er ifølge forældrene hans højeste ønske at komme tilbage til sine klassekammerater.

Vibeke Barkentin var leder i en stor ingeniørvirksomhed i Nordsjælland. Men efter sin søns sygemelding kunne hun ikke varetage et så tidskrævende job. Hun fik forhandlet en fratrædelse og et halvt års løn.

Peter Barkentin har arbejdet med virksomhedskommunikation og var jobsøgende, da Jakob begyndte at udvikle det, der til sidst blev til skolevægring. Hans dage går nu med at tage sig af Jakob.

Peter Barkentin er så tynget af situationen, at han har fået en stressreaktion og er sygemeldt fra sin jobsøgning.

Familien regner nu med, at de kan holde sig økonomisk kørende til december, før de skal begynde at overveje eksempelvis at tage lån i huset. Og det kan godt blive nødvendigt.

»Vi ved jo ikke, om Jakob kan få en skoleplads fra sommer,« siger Peter Barkentin.

Usikkerheden dræner. Men det værste er ifølge familien, at tiden arbejder mod dem.

For selvom skolevægring er en stresstilstand, kræver den ikke bare ro. For hver dag barnet ikke er en del af fællesskabet, bliver det sværere at komme tilbage. Sådan er det også med Jakob.

En hurtig reaktion er derfor altafgørende. Men efter fem måneder er den mulighed ligesom forduftet.

I stedet for har familien gentagne gange oplevet at blive sendt rundt mellem skole og kommune og endda indkaldt til møder, hvor de relevante myndigheder slet ikke møder op.

Pas på skolevægringens sorte hul

Forældrerådgivningen, der leverer uvildig rådgivning til forældre til skolebørn, ser en markant stigning i henvendelser fra forældre, der oplever et trægt system, når deres børn bliver ramt af skolevægring.

Rådgivningens leder, Rikke Alice Bille, sagde forleden til Berlingske, at det er en »forælders mareridt« at ryge ud i skolevægring.

Berlingske har spurgt tre eksperter, hvordan det kan være, at det er så svært at få hjælp.

De tre er forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professor og skolevægringsekspert Mikael Thastum og pædagogisk konsulent hos uddannelsesinstitutionen Sputnik Gunnar Dehn.

To pointer går igen:

Kommunerne prioriterer ikke ressourcer til området.
Systemet har ikke en ansvarlig instans – så forældre bliver en kastebold.
Gunnar Dehn påpeger, at der mangler »procedurer for, hvordan man får et barn ud af skolevægring«. Det ser han, når han som specialist inden for skolevægring hjælper kommuner og skoler med problemerne.

»Forældre bliver ofte hevet ind i en proces, der ikke er styret af åbenhed, og ejerskabet er væk,« siger han.

Skolevægringsekspert og professor Mikael Thastum har selv stået i spidsen for projektet »Back 2 School«, der fokuserede på en hurtig og planlagt hjælp til skolevægrende børn.

Det var en succes, men sådan et forløb er dyrt.

»Kommunerne tilbyder discount i øjeblikket. Efter min mening er niveauet i mange kommuner under al kritik,« siger han.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra uddannelsesinstitutionen VIA UC pointerer, at meningen med inklusionsloven i sin tid var, at flere børn med særlige behov – børn som Jakob – skulle ind i den almene skole.

»Man forestillede sig, at man kunne spare på specialområdet. I stedet er der kommet et øget behov for støtte til børn med særlige behov. Systemet er bare ikke bygget til det,« siger han.

Psykologen møder ikke op

Jakob har til dato stadig ikke været i kontakt med Lyngby-Taarbæk Kommunes såkaldte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Det er ellers ifølge kommunens hjemmeside PPR, der »gennem test, observationer, samtale med forældre og børn« skal »pege på behov for yderligere tiltag og støtte« til børn, der mistrives eller har brug for en særlig indsats.

Men PPR-området er presset over hele landet, hvor der er ventetider i op til et år. Lyngby-Taarbæk opgør ikke deres ventetider.

Familien har selv betalt 70.000 kroner til en privat psykolog, der har vurderet, at Jakob formentlig har opmærksomhedsforstyrrelsen add (Attention Deficit Disorder, red.) og autisme.

Men formelt er den vurdering ingenting værd i det offentlige system.

Psykologen har også gentagne gange forsøgt at få Lyngby-Taarbæks PPR på banen. Første gang var 15. november.

Hun har blandt andet i en underretning til kommunen udtrykt bekymring for Jakobs, men også »forældrenes velbefindende«. Men intet er sket.

I stedet har familien to gange oplevet, at PPR er udeblevet fra et møde. Den ene gang havde familien ellers betalt Jakobs private børnepsykolog 4.000 kroner for at deltage i mødet, så hun kunne overlevere Jakobs sag til PPR.

Ser bort fra rettigheder

Jakobs rettigheder er heller ikke overholdt. Han har eksempelvis ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning.

»Det har vi ikke mulighed for,« skrev børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i december til familien. I stedet lavede regionen en udredningsplan.

Men nu er det april, og Jakob er stadig ikke udredt. Efter planen bliver han tilset for sidste gang i slutningen af april. Hvad der sker derefter, ved familien ikke. Men de håber, at Jakob får et tilbud, hvor han kan få en fast skolegang igen.

Peter Barkentin beskriver folkeskolen som »totalt uforberedt« på at håndtere elever, der har diagnoser eller er i mistrivsel.

»Det svarer jo lidt til, at hver tiende sad i kørestol, men at alle folkeskoler havde trapper over det hele,« siger han.

KL: Vi må tænke nyt

Berlingske ville gerne have interviewet Lyngby-Taarbæk Kommune om håndteringen af Jakobs sag. Det har ikke været muligt.

Kommunernes Landsforening har sendt et skriftligt svar fra formand for Børne og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen (S). Han skriver, at »flere og flere børn har brug for noget andet end det, vi kan give dem – derfor er vi nødt til at finde nye veje til målet«.

»Der er brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at folkeskolen i langt højere grad kan rumme mange forskellige børn,« skriver han.

Hvis du har et barn med skolevægring og har oplevet problemer med systemet, så skriv til [email protected].


Hilsen Peter

Bilag

https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Et »forfærdeligt« problem spreder sig blandt skolebørn: »Det er en forælders mareridt. Man er fanget i systemet«

Kommunerne i hovedstadsområdet bruger næsten en halv milliard kroner årligt på at kompensere forældre, der ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan gå i skole. Lise Margrethe Nielsen er en af dem.


Mere Bilag fra virkeligheden:

https://open.spotify.com/episode/2wf...9s9aqfgvI&nd=1

Beskrivelse af episode
Det at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende retssikkerhed på handicapområdet, som flere rapporter fra blandt andet Rigsrevisionen har dokumenteret. I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud.

Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for.”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen.”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få.

Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.”Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkNote fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium:www.mellem2stole.dk


Samt

https://www.facebook.com/monica.lyll...eric&ref=notif

TT Advokater

De sidste seks år har advokat Thomas Taguchi modtaget henvendelser fra forældre, der ønsker juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til deres barn.
Sagerne vedrører primært afgørelser, hvor forældre har fået afslag på et specialiseret skole- eller behandlingstilbud, som, forældrene mente, var det rigtige for barnet.
Flere forældre må kæmpe for at få det rigtige skoletilbud til deres børn, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle.
TV 2 har sat fokus på, at forældre i flere tilfælde er blevet nødt til at involvere en advokat, når de ønsker et nyt skoletilbud til deres barn.
TT Advokater/Socialretsadvokaterne er blandt andet specialiseret i skolesager og er blevet interviewet til artiklen.


https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-...A-IvwpEjvqvsRQ

En far fortæller til TV 2, at han på kort tid fik omgjort afslag på datters skoletilbud ved hjælp af en advokat.
Det er ikke mere end seks år siden, at advokat Thomas Taguchi modtog sin første henvendelse fra en forælder, der ønskede juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til sit barn.
Siden har henvendelserne taget fart, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle.

Sidst redigeret af phhmw; 03-04-2023 kl. 08:54.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-04-2023, 12:03   #27
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbri

Her er hvad vi vælgere, børnefamilier finder os i. phhmw

I 17 år har skiftende socialministre været bekendt med ulovlig sagsbehandling i anbringelsessager....... Intet sker, det er, hvad vi vælgere finder os i.

https://www.berlingske.dk/kronikker/...dt-med-ulovlig

KRONIK
Mandag d. 03. april 2023

Camilla-Dorthea Bundgaard, cand.ling.merc., stud.theol

»At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog,« skriver Camilla-Dorthea Bundgaard i et svar til Anja Stensgaard, tidligere afdelingsleder i en børne- og familieafdeling.

»Vi har brug for de helstøbte fortællinger. Ikke kun historier fra forældre, som har mistet deres børn, og advokater som tjener stort på, at forældrene har brug for dem, eller fra uvidende som tolker på overordnede tal,« skrev Anja Steensgaard, https://www.berlingske.dk/kronikker/...g-journalistik tidligere leder af en børne- og familieafdeling, sidste måned i Berlingske med udgangspunkt i de mange sager, der har været om børn og familiers manglende retssikkerhed i mødet med kommunen.

Egentlig ville jeg rose en fagperson for at deltage i debatten i stedet for som borgmestre, kommunaldirektører, Ankestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Astrid Krag, tidligere minister på området, at have en »vi alene vide«-tilgang, der ikke lader Frederik 6. meget tilbage at ønske. Men Stensgaards indlæg ender, sikkert ubevidst, i det, man i hvert fald i andre sammenhænge kalder »DARVO«: Deny, Attack, Reverse Victim and Affender (benægt, angrib, byt rundt på offer og gerningsmand).

Først benægtelsen. I stedet for at skrive om de store problemer på området, gør hun dem til spørgsmål om formalia, »mindre relevante ting« og »fortrædeligheder«. Hun påpeger, at de fleste familier nok er glade for kommunens hjælp, og mener, at sagerne drejer sig om datosjusk, rækkefølger »eller om forældrene blev partshørt i alle underretninger, uanset relevansen for barnets sag«. Hun modstiller barnets tarv og regelefterlevelse i kommunerne, og hun spørger retorisk: »Skal vi forebygge skader eller lade tvivlen komme forældrene til gode?«

Offerrelationen vendt på hovedet

Men at underkende, at børnefamilier er blevet krænket af kommuner https://web.24syv.dk/audio_clips/292346 , er ikke o.k. At mange familier får god hjælp af kommunen, betyder ikke, at andre ikke krænkes. Og at sammenstille datosjusk med, om forældre bliver hørt i deres barns sag, taler sit eget klare sprog. Lige så med det retoriske spørgsmål, der modstiller børn tarv og forældre.

I for eksempel https://nordjyske.dk/nyheder/nordjyl...uE3vU6JSm2btTU en sag fra Hjørring, hvor tre børn uretmæssigt blev tvangsfjernet, fordi en person anonymt havde påstået, at faderen havde tilbudt seksuelle ydelser fra børnene som afdrag på gæld, var det i børnenes interesse at lade tvivlen komme faren til gode. Samtlige af de sager, der har været i medierne om uretmæssige tvangsanbringelser har demonstreret, præcis hvorfor det er forkert at modstille lovkrav og formalia med barnets tarv. Uden retssikkerhed risikerer man vilkårlig magtudøvelse, der går ud over børnene.

Og det er i den forbindelse, Stensgaard også får vendt offerrelationen på hovedet, for ved at insistere på, at medierne fokuserer på »mindre relevante ting« og i stedet bør fokusere på hvor tungt og svært et job, sagsbehandlerne har, når forældre bliver vrede og medierne, angiveligt, jagter dem, så går der whataboutism i den. Selvom sagsbehandlernes job er svært, gør det det ikke okay, at børn og forældre skal frygte den kommune, de søger hjælp hos. Og det betyder heller ikke, at man skylder sagsbehandlere at tie stille om det.

Og således kom vi til Stensgaards angreb. Vi i medierne er »uvidende« og overfladiske. Journalister jagter hårdtarbejdende sagsbehandlere med »ensidig« journalistik, hvilket er »etisk uforsvarligt«, når modparten ikke kan forsvare sig. Forsvarsadvokater, der udtaler sig om børnesager, »tjener stort« på dem. Derfor er det pressen, og ikke kommunernes lovbrud, der gør forældre bange for kommunen og er skyld i, at der måske på sigt er færre, der vil være socialrådgivere.

Men pressens job er at fokusere på problemer. Kritikken af de uretmæssige https://www.folkeskolen.dk/autisme-s...ernelse/988281 tvangsanbringelser og underretningskulturen, https://www.information.dk/debat/202...enke-fortvivle der udspringer af Folketinget og udøves af kommuner og sundhedsvæsen, er ikke møntet på faggrupper, men på lovgivning, retspraksis og forvaltningskultur. Sagerne tager ikke bare udgangspunkt i tal, men i grundige læsninger https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo af sagsakter, lægejournaler, aktindsigt i forvaltningen med videre og ikke mindst udsagn fra den ene lektor, overlæge, uafhængige jurist og ekspert efter den anden. Og i øvrigt tjener de beskikkede forsvarsadvokater i børnesager elendigt.

Myndigheder svarer ikke

Hvis mediedækningen fremstår ensidig, er det måske fordi repræsentanter for myndighederne og politikere nægter at svare på de spørgsmål, dækningen rejser. Kommunalpolitikere må gerne udtale sig om enkeltsager https://www.kl.dk/media/10955/det-po...-og-udvalg.pdf – og i flere tilfælde har forældre samtykket til, at myndigheder og politikere må udtale sig om deres sag – ligesom de gerne må udtale sig om generelle forhold. De gør det bare ikke. https://24syv.dk/episode/den-med-ska...GGkOsHc4UWB1EU

Og det er altså ikke medierne, men sagerne, https://web.24syv.dk/audio_clips/300...y6JZ3JklPvNlBA der er skyld i, at min telefon ringer, og allerede ringede i 2018, hvor jeg begyndte at skrive om børne- og familiepolitikken, og hvor vores samfund var på vej hen. https://politiken.dk/debat/debatindl...g-og-dine-børn Den ringer endnu mere nu, ja, men det er virkeligheden https://www.berlingske.dk/kronikker/...-du-en-familie – forældrenes møde med kommunen – der skræmmer.

Alt imens har Ombudsmanden i 2017 https://www.information.dk/indland/2...ingelser-boern og Rigsrevisionen i 2020 https://rigsrevisionen.dk/Media/B/5/305-20.pdf udtrykt voldsom kritik af Social- og Indenrigsministeriet for siden 2006 at have været vidende om, at loven bliver brudt i den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager, uden at gøre noget.

Skiftende socialministre har altså gennem 17 år været bekendt med ulovlig sagsbehandling.

I Langeland https://www.tv2fyn.dk/langeland/advo...and-kidnapning , Frederikssund https://www.bt.dk/samfund/kommune-beder-hospital-saette-foedsel-i-gang-ville-tvangsfjerne-inden-ferien , Frederiksberg https://www.berlingske.dk/metropol/efter-systematisk-svigt-og-uretmaessig-tvangsfjernelse-af-born-nu-siger , København https://www.information.dk/debat/2017/05/boernefaglig-sjusk-ved-anbringelser?lst_cntrb , Tårnby, https://ekstrabladet.dk/dagsorden/af...porter/8604063 Guldborgsund https://www.tv2east.dk/guldborgsund/haard-kritik-af-guldborgsund-kommunes-sagsbehandling-vi-aner-ikke-vores-levende-raad og Hjørring Kommune https://www.udeoghjemme.dk/skaebner/...om-daarlig-mor , har vi set eksempler på, hvordan børn er fjernet på et usagligt og ulovligt grundlag. Det er ikke småfejl!

Lad os bare tage Sofie fra Frederikssund https://web.24syv.dk/audio_clips/304255?fbclid=IwAR0IYkT-HuOuz2IQV4Ebo5EYvs5xcXHws47yCWBlovI71mR1VSf_Hexybw o , hvis fødsel kommunen bad et hospital sætte i gang, så man kunne fjerne barnet inden juleferien. Kommunens vurdering af hendes forældreevne påstår, at hun drikker energidrik i et omfang, der svarer til 60 kopper kaffe om dagen og 10.000 kroner om måneden. Hvordan overlever man det?

At hun ryger. At hun har svære psykiske problemer og ADD, selvom en grundig psykiatrisk udredning har vist, at det ikke er tilfældet. At hun har tics. Hvordan påvirker det forældreevnen? At hun, under observation, ikke fik skoldet sutter ofte nok, ikke skiftede babys bluse efter gylp, ikke altid fik smidt bleer ud med det samme, ikke fik noget særligt ud af at klæde baby fint på og ikke tog et dagligt bad lige efter fødslen – ting jeg og 95 procent af min kedelige middelklasse-omgangskreds også gør os skyldige i efter en fødsel.

Problemet er, at Sofie, som har fået fjernet sit barn, overhovedet ikke er alene om at opleve den type sagsbehandling. Hun synes nærmere repræsentativ for de sager, hvor man opdigter samtaler og diagnoser og samler og sammensætter elementer fra social- og sundhedssystemet i en uhæderlig pærevælling. https://web.24syv.dk/audio_clips/304...mR1VSf_Hexybwo

Ankestyrelsen svigter

Læg hertil, at borgernes klageinstans, Ankestyrelsen, ikke virker. https://web.24syv.dk/audio_clips/280804 Trods Rigsrevisionens kritik stadfæster styrelsen 99 procent af kommunens afgørelser; den finder ikke anledning til at ændre i afgørelser, selv når den fastslår, at en sag indeholder urigtige oplysninger; og trods 500.000 behandlede klagesager gennem de seneste ti år har den ikke igangsat én tilsynssag eller sanktioneret én kommune. https://www.information.dk/debat/202...es-klagesystem

Læg dertil vidnesbyrd fra tre tidligere beskikkede medlemmer hos styrelsen https://web.24syv.dk/audio_clips/298421 , med tilsammen 20 års erfaring og mere end 1.000 ankesager i bagagen. De omtaler blandt andet tvivl om retfærdigheden af afgørelsen i op til halvdelen af sagerne.

De har et klart indtryk af, at forældrene er dømt på forhånd, at de selv har haft svært ved at få lov at afgive »dissens«, og at de har fået besked om, at styrelsen ikke må bede kommunerne om at få udredt tvangsfjernede børn for udviklingsforstyrrelser, fordi det er »udgiftsdrivende« for kommunerne – selvom loven netop pålægger Ankestyrelsen belyse alle sager ordentligt.

Men det kan selvfølgelig også være lige meget, når loven er sådan indrettet, at de to beskikkede medlemmer er kransekagefigurer https://ast.dk/born-familie/artikler...forlober-sagen . Siger de nej til at fastholde en tvangsanbringelse, men Ankestyrelsens jurister siger ja, så gælder det sidste. Ankestyrelsens vicedirektør har, som Stensgaard også påpeger i sin kronik, begået et skriv i maj 2022, men det adresserer styrelsens formelle rammer, ikke dens praksis, og det er det sidste, der er problemet. https://www.altinget.dk/social/artik...d-i-alle-sager

Camilla-Dorthea Bundgaard er cand.ling.merc., stud.theol. og freelance kommunikatør

TAK til Camilla_Dorthes Bundgård og Tante Berlingske


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-04-2023, 20:47   #28
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Voksende behov for specialundervisning presser kommunerne

Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet. Se din kommune kommune i kortet.

Igen og igen skal der findes årsager og sættes navn på de store økonomiske fortædeligheder som påstås. Specialundervisning.

Men er det her nu virkelig SÅ mærkeligt KL?

Eller er det kløgtigt spin?

Lad os se lidt på det…

I 2012 blev der indført en målsætning om, at 96 % af eleverne i folkeskolen skulle inkluderes i den almindelig undervisning.
I 2015 afskaffede man målsætningen
.”

Og så passer det vel egentlig meget godt med dét, som KL så kan se i tallene - en stigning i antallet af børn, der segregeres til specialtilbud?

For på det tidspunkt får nogle børn lige pludseligt - stille og roligt “lov” til igen at have behov…?!

Samtidig ser man ude i kommunerne konsekvenserne af dén indførte politik - og at dét er umuligt at kurere børn og unge - blot ved at konstatere deres helbredelse skriftligt?

Var dét muligt - ville kræftområdet sikkert gerne modtage en del skrivelser…

Dé stigninger KL ser i tallene - det svarer jo sådan set bare til, hvis det politisk var blevet bestemt - at alle børn uden ben fra år 2012 - nu kunne gå - og derfor sagtens kunne klare sig uden en kørestol…

Og derfor havde man fjernet kørestolen for alle uden ben…

Med årene måtte man så desværre konstatere, at det ikke fik hverken børn eller unge til at gå…

Det skabte bare enorm eksklusion, fordi de nu ikke havde mulighed for at leve et liv på lige vilkår med andre…

Nu var de i en klasse, hvor deres klassekammerater og lærere var frustrerede over, at de forsinkede alle andre - og det skabte voldsom frustration og depression - for havde de bare haft en kørestol, havde ingen lagt mærke til dem - nu var de pludselig voldsomt udstillet…

Men de måtte vente - til målsætningen blev fjernet - for indtil det skete - var dét altså bestemt, at de kunne gå…

Sådan var det!

Og så kom der pludselig en stigning i mængden af udleverede kørestole - for nu måtte kommunerne godt lidt - ikke meget og ikke gode kørestole - og ikke for længe - hvis de gik godt - så skulle de altså afleveres tilbage…

Det er klart!

Af
Kristina Viktoria Thrane Ditlev som skal have stor tak for vinklingen.

Artikel fra Kommunernes Landsforening 25. januar 2023:

Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet

Andelen af elever i de kommunale grundskoler der går i et specialtilbud har været voksende i mange år. Det presser kommunernes økonomi på skoleområdet, hvilket blandt andet viser sig i stigende udgifter til specialskoler. I denne artikel kan du følge udviklingen og se, hvordan udviklingen har været i din kommune.

https://www.kl.dk/okonomi-og-adminis...HG-soVHIOs7oGg

25. januar 2023

Voksende behov for specialundervisning presser kommunernes økonomi på skoleområdet

Andelen af elever i de kommunale grundskoler der går i et specialtilbud har været voksende i mange år. Det presser kommunernes økonomi på skoleområdet, hvilket blandt andet viser sig i stigende udgifter til specialskoler. I denne artikel kan du følge udviklingen og se, hvordan udviklingen har været i din kommune.


Hilsen Peter som er stærkt kritisk over for KL denne private interesseforening, som er topprofessionelle i deres politiske arbejde
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-04-2023, 19:38   #29
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Autisme som fylder mest, skolefravær, selvskade

https://sbst.dk/nyheder/2023/her-opl...-socialomraade

Her oplever kommunerne de største udfordringer på det specialiserede socialområde
20-04-2023
Autisme, skolefravær, selvskade og borgere med flere komplekse problemer. Det er nogle af de områder, der topper listen, når kommunerne skal nævne deres største udfordringer. Det fremgår af en ny kortlægning.

Hvor oplever I de største udfordringer på det specialiserede socialområde?

Det har Social- og Boligstyrelsen spurgt alle landets kommuner om i en stor undersøgelse sidste år, og nu offentliggøres resultaterne fra undersøgelsen i to rapporter, som dækker henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Vi arbejder tæt sammen med kommunerne om at udvikle sociale indsatser, der hjælper børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger. Skal vi lykkes med dette udviklingsarbejde, har vi brug for at være ajour med praksis og have et systematisk indblik i de udfordringer, der er,” siger Social- og Boligstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen.

Autisme og selvskade fylder mest
På børne- og ungeområdet er selvskadende adfærd en af de problemstillinger, der fylder mest. 60 pct. af kommunerne oplever udfordringer her, og næsten lige så mange, 59 pct., fremhæver autisme. Problemerne bunder særligt i, at målgrupperne er i vækst.

Skolefravær byder også på mange udfordringer. Næsten ni ud af ti kommuner har udfordringer med at skabe klarhed over, hvornår skolefraværsproblematikker skal håndteres med en indsats hhv. på almenområdet, på det specialiserede socialområde eller begge dele. Mange kommuner mangler desuden viden og kompetencer til at håndtere bekymrende skolefravær. På begge områder ses en markant stigning siden 2020.

Selvskade fylder også på voksenområdet. Igen er det særligt væksten i målgruppen, der presser kommunerne, og samtidig oplever de udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag.

Mange kommuner oplever desuden udfordringer i arbejdet med borgere med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt, og borgere med psykiske vanskeligheder og samtidig misbrug.

Udfordringer med en dækkende tilbudsvifte
På det organisatoriske område er sikring af en dækkende tilbudsvifte noget af det, der er mest udfordrende. På børne- og ungeområdet er det 37 pct. af kommunerne, der oplever udfordringer her, hvilket er en stigning på 10 pct.-point siden 2020. På voksenområdet drejer det sig om 42 pct. af kommunerne, hvor det i 2020 var 25 pct.

Også samarbejdet med andre sektorer byder ofte på vanskeligheder, viser kortlægningen. 44 pct. af kommunerne har generelt udfordringer med det tværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet, mens det på voksenområdet er 36 pct.

Fremskridt i arbejdet med data
Arbejdet med data giver også anledning til udfordringer mange steder, men sammenlignet med 2020 er der dog på flere parametre sket en positiv udvikling. Det gælder især på børne- og ungeområdet, hvor der for eksempel nu er klart færre kommuner, som har vanskeligheder med at bruge data til at måle barnets/den unges fremskridt.

Mange velfærdsområder er under pres, og det øger behovet for adgang til pålidelig viden om, hvad der virker, så ressourcerne kan målrettes bedst muligt. Derfor er det meget positivt at se, at selvom det fortsat er udfordrende at arbejde med data, så går udviklingen nu den rigtige vej flere steder,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen.

Hent rapporten om udfordringer på børne- og ungeområdet


Hent rapporten om udfordringer på voksenområdet

Tidligere rapporter

Den daværende Socialstyrelse udgav i 2021 to tilsvarende rapporter om kommunernes udfordringer på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Rapporterne hvilede på en undersøgelse, der var gennemført året før.

Se rapporten 2021 om børne- og ungeområdet

Se rapporten 2021 om voksenområdet


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-04-2023, 21:44   #30
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunale udfordringer på det specialiserede socialområde for børn og unge

https://sbst.dk/udgivelser/2023/komm...-boern-og-unge

Her oplever kommunerne de største udfordringer på det specialiserede socialområde
20-04-2023
Autisme, skolefravær, selvskade og borgere med flere komplekse problemer. Det er nogle af de områder, der topper listen, når kommunerne skal nævne deres største udfordringer. Det fremgår af en ny kortlægning.

Hvor oplever I de største udfordringer på det specialiserede socialområde?

Det har Social- og Boligstyrelsen spurgt alle landets kommuner om i en stor undersøgelse sidste år, og nu offentliggøres resultaterne fra undersøgelsen i to rapporter, som dækker henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Vi arbejder tæt sammen med kommunerne om at udvikle sociale indsatser, der hjælper børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger. Skal vi lykkes med dette udviklingsarbejde, har vi brug for at være ajour med praksis og have et systematisk indblik i de udfordringer, der er,” siger Social- og Boligstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen.

Autisme og selvskade fylder mest
På børne- og ungeområdet er selvskadende adfærd en af de problemstillinger, der fylder mest. 60 pct. af kommunerne oplever udfordringer her, og næsten lige så mange, 59 pct., fremhæver autisme. Problemerne bunder særligt i, at målgrupperne er i vækst.

Skolefravær byder også på mange udfordringer. Næsten ni ud af ti kommuner har udfordringer med at skabe klarhed over, hvornår skolefraværsproblematikker skal håndteres med en indsats hhv. på almenområdet, på det specialiserede socialområde eller begge dele. Mange kommuner mangler desuden viden og kompetencer til at håndtere bekymrende skolefravær. På begge områder ses en markant stigning siden 2020.

Selvskade fylder også på voksenområdet. Igen er det særligt væksten i målgruppen, der presser kommunerne, og samtidig oplever de udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag.

Mange kommuner oplever desuden udfordringer i arbejdet med borgere med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt, og borgere med psykiske vanskeligheder og samtidig misbrug.

Udfordringer med en dækkende tilbudsvifte
På det organisatoriske område er sikring af en dækkende tilbudsvifte noget af det, der er mest udfordrende. På børne- og ungeområdet er det 37 pct. af kommunerne, der oplever udfordringer her, hvilket er en stigning på 10 pct.-point siden 2020. På voksenområdet drejer det sig om 42 pct. af kommunerne, hvor det i 2020 var 25 pct.

Også samarbejdet med andre sektorer byder ofte på vanskeligheder, viser kortlægningen. 44 pct. af kommunerne har generelt udfordringer med det tværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet, mens det på voksenområdet er 36 pct.

Fremskridt i arbejdet med data
Arbejdet med data giver også anledning til udfordringer mange steder, men sammenlignet med 2020 er der dog på flere parametre sket en positiv udvikling. Det gælder især på børne- og ungeområdet, hvor der for eksempel nu er klart færre kommuner, som har vanskeligheder med at bruge data til at måle barnets/den unges fremskridt.

Mange velfærdsområder er under pres, og det øger behovet for adgang til pålidelig viden om, hvad der virker, så ressourcerne kan målrettes bedst muligt. Derfor er det meget positivt at se, at selvom det fortsat er udfordrende at arbejde med data, så går udviklingen nu den rigtige vej flere steder,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen.

Hent rapporten om udfordringer på børne- og ungeområdet


Hent rapporten om udfordringer på voksenområdet

Tidligere rapporter

Den daværende Socialstyrelse udgav i 2021 to tilsvarende rapporter om kommunernes udfordringer på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Rapporterne hvilede på en undersøgelse, der var gennemført året før.

Se rapporten 2021 om børne- og ungeområdet
https://sbst.dk/Media/63817414172998...0og%20unge.pdf

Se rapporten 2021 om voksenområdet


Hilsen Peter [/QUOTE]
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:08.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension