K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-01-2023, 15:46   #11
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Her ser vi gennem år, at kommunerne bruger alle kneb, lovlige som bevidste ulovlige

Tidligere nævnt i denne tråd.

Andre har også en mening:

"Gruopvækkende" snyd i socialsager: Kommuner fejler bevidst i sagsbehandlingen


https://www.dagens.dk/indland/gruopv...0q-qH4362wj91Y

Der begås fejl i fire ud af 10 socialsager i kommunerne – og fejlene begås ofte bevidst, så kommunerne sparer penge. Det er forrykt, mener DF og Det Radikale Venstre, som vil straffe kommuner, der snyder i sociale sager.

Ankestyrelsen opgjorde i forrige uge, at kommunerne begår fejl i fire ud af 10 social-sager. https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...ud-af-ti-sager

Fejlene betyder, at borgere ikke får de ydelser, de måske eller er berettiget til. Mange af fejlene begås bevidst af kommunerne, der kan spare penge ved at trække en sag i langdrag eller slet og ret fejlbehandle.

Sådan lød det på en konference afholdt af Advokatrådet i København sidste torsdag.

DF og R vil stoppe snyderiet
Det skal være slut med snyderiet, lød meldingen fra både Dansk Folkeparti og de radikale på konferencen, der udviklede sig dramatisk på baggrund af oplysningerne.

Hvis en kommune bevidst snyder en borger, der har ret til sociale ydelser, så skal kommunen, dens ansvarlige ledelse eller begge parter straffes med erstatningskrav og bøder, mener de to partier.

Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl har allerede før konferencen fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt at straffe kommunerne og deres ledende medarbejderne - foreløbigt i sager om omsorgssvigt over for børn.

Marianne Jelved har tidligere stemt imod et beslutningsforslag med tilsvarende indhold. Men i løbet af aftenen lod hun sig overbevise om, at noget må gøres. Hun opfordrede de tilstedeværende til at komme med materiale, som hun kunne tage med til den radikale folketingsgruppe.

- Det må have konsekvenser for kommunerne, når de laver fejl. Ellers sker der ingenting, sagde Marianne Jelved.

Fejler med vilje
På konferencen, der handlede om retssikkerhed i de kommunale forvaltninger, kunne et stort antal advokater og repræsentanter for patientorganisationerne fortælle om, hvordan der langt fra altid er tale om hændelige fejl med gode undskyldninger fra kommunernes side.

”Gruopvækkende”, kaldte forkvinden for socialchefernes forening, Kirsten Jacobsen, således de mange vrede og ofte følelsesladede indlæg.
Da både socialministeren og Kommunernes Landsforening havde sagt nej til at møde op, var det hende alene, der blev skydeskive for vreden.

De mange udsagn fra salen indeholdt en fælles historie: Mange – men dog ikke alle – kommuner træffer bevidst forkerte afgørelser. Da sagsbehandlingen kan vare i årevis, kan kommunerne spare mange penge undervejs.

Sådan foregår snyderiet
Et eksempel på snyderiet er en virkelig sag, der fandt sted for tre år siden. Her søgte en ADHD-ramt kvinde på Frederiksberg at blive godkendt til et fleksjob.

Hun kunne ikke klare et fuldtidsjob, så det var enten dét eller slet ikke noget job.

Desværre for hende fandtes der på dét tidspunkt en regel, der betød, at hvis en sag om fleksjob ikke var færdigvurderet inden for et år, mistede borgeren hele ydelsen. Og da dette år var gået, var kommunen endnu ikke færdig med at sende kvinden til nye specialister, der skulle se på, om hun dog ikke på en eller anden måde kunne klare et fuldtidsjob.

Kvinden var kun uden ydelse i cirka tre måneder, inden hun blev godkendt til fleksjob. Men der kom kun skred i sagen, fordi hun for egne midler hyrede en advokat til at føre sagen for sig.
På den vis forsøger kommunerne dermed at trække en sag i langdrag, så de til sidst ungår at udbetale ydelser til ellers berettigede borger.

Kommuner retter ikke ind efter kritik
Selv når Ankestyrelsen underkender en kommunal afgørelse, kan kommunerne finde på at lade være med at rette ind. Så må borgerne klage én gang mere.

Er kommunerne lidt mere raffinerede, kan de følge Ankestyrelsens afgørelse – men så f.eks. et år senere igen tage ydelsen fra borgeren, med en begrundelse, der til forveksling ligner den, som allerede er underkendt.

Så må hele sagsbehandlingen begynde forfra. Og igen sparer kommunen ofte meget store beløb, mens det står på.

Fakta:

I dansk ret bruger man det princip, at der skal være et konkret økonomisk tab, før man kan få erstatning. Det har betydning i mange sager, hvor f.eks. handicappede er blevet nægtet praktisk hjælp, de ifølge loven havde ret til. Det har nok lidt under den manglende hjælp, men de har ikke tabt penge, og så er kommunen ikke erstatningspligtig for sine fejl.

I Danmark er der heller ikke tradition for at straffe offentligt ansatte, selv om de begår fejl, der ifølge loven er strafbare. Den normale sanktion vil blot være en påtale fra et klagenævn. I de groveste tilfælde kan der blive tale om advarsler eller fyringer - med fratrædelsesgodtgørelse.

Selv om Anklagemyndigheden som regel vil henvise den slags sager til et klagenævn, fremgik det af konferencen, at nogle fagfolk på egen hånd er begyndt at eksperimentere med, om de kan bruge domstolene til at disciplinere kommunerne.

En konsulent fra Dansk Metal oplyste f.eks., at man allerede havde meldt flere kommuner til politiet. En barriere for at bruge domstolene er, at det er meget dyrt. Men de to politikere var åbne for, at der kan blive tale om hjælp til advokatregningen i den slags sager.


phhmw

Derfor kend din sagsbehandlingstid og datoen for din normale afgørelse, fastsat af din kommunalbestyrelsen, aldrig af kommunale ansatte.

Hvis fristen overskrides SKAL du have skriftlig besked og en ny frist.

Følger du ikke dette råd, overlader du din skæbne til kommunale ansatte, i strid med Folketingets love.

Beslutningen er din egen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-04-2023, 18:38   #12
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Derfor,...........

Tiden går TIK TAK........

ET TABT STYKKE GULD KAN FINDES IGEN.

ET TABT STYKKE TID, ALDRIG.

Derfor skal du forstå din rettighed, med Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:55.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension