Kommende børn og evt ftp?

[LUM]

Jeg er selv ADHD´er, og jo der ER mere arbejde i det end for en ikke ADHD´er, men ADHD´en alene gør ikke en værgen dårlig eller god forælder, der er fordele og ulemper, og det meste kan man indrette sit liv efter, fx har jeg ofte behov for en time for mig selv, det at lukke døren på klem ind til puteren, så jeg har høre med ungerne, men samtidig slipper for dem, det gør meget (men nu er mine også så store at de sagtens kan "klare dem selv" en times tid)

Om du vidergiver ADHD´en... meget sandsynligt, det er trods alt 80% arvligt. Min store unge er sten sikkert, og der er det igen både en fordel og en ulempe at jeg selv er, altså jeg forstår meget bedre hvad der foregår i knolden på ham, og kan derfor bedre beskytte ham mod uretfærdighededer fra andre voksende, og har en anden form for kontakt med ham, netop fordi jeg forstår, og kender det fra mig selv. På den anden side, så har jeg vanskligheder i forhold til hvordan man opfører sig og får hverdagen til at fungere, altså jeg kan af gode grunde ikke lære ungen noget jeg ikke selv er i stand til at gøre.

Fx dur jeg absolut ikke til at tingene er skemalagte, med kl xx gør du det, kl xx det osv, og så er jeg altså hamrende ligeglad med at det er ADHD venligt, det fungere bare ikke for mig, hvilket jo er ret skidt, idet at jeg så heller ikke kan lære min unge at bruge det redskab, han kan jo se det ikke fungere for mig, at jeg bliver stresset af det, ud over den der med at jeg selv sagt ikke kan lære ham noget jeg ikke selv er i stand til.

Min hverdag fungere altså bare bedst når jeg netop ikke skal noget bestemt til en bestemt tid, eller inden et bestemt tidspunkt, fx aftensmaden... ikke 2 dage i ugen spiser vi på samme kl-slet, for det fungere ikke for mig bare at smide hvad jeg har for nu er kl fx 17 og der skal laves mad... nej det er: nå kl er 17-17.30 stykker, hvad skal vi så have at spise i dag?? hum nå det tager vi så, hov vi mangler sørme mælk hey unge hvad siger du til at smutte over efter mælk... og så kommer jeg bare ikke videre før jeg har fået (hentet) mælken, heller ikke selv om at jeg sagtens ville kunne gå i gang uden i teorien, men i prksis fungere det ikike for mig, for så stresser jeg over den manglende mælk.

Af samme grund skal jeg helst vide ting jeg skal i meget god tid, det skal være så jeg kan tage det når det passer for mit hoved (og ikke for alle andre, for så fungfere det ikke) så når vi skal i byn fx afsætter jeg altid mega meget tid til at blive klar, bad 1 time sætte hår 1 time tøj 1 time, ungerne 1 time og alt efter pogrammet for dagen, så skal jeg helst lige afsætte en time til alt mulig andet også, så stemmer det uden stress og jag, også selv om at alle 3 rolliunger ender med et raserrianfald og bliver totalt umulige, har jeg af en eller anden åsag bare ikke massere af tid, går det altså galt... så det har jeg naturigvis "bare" indrettet min hverdag efter, og det fungere fino, vi går ikke sultne i seng, og kommer ud af døren til tiden (faktisk får vi ros for at vi aldrig kommer for sent, på trods af at de fleste med småbørn altid kommer halsens i sidste øjeblik, det gør vi stort set aldrig) Dog efter jeg har fået børn, før hen kunne jeg nøjes med 1 time til ekstra tid, for hvert barn er der lige lagt en time på, men sådan er det så, og det er helt ok, for det bliver vel bedre når en gang de bliver støtrer (det ved jeg for jeg kan mærke det med de 2 store)

Jeg kan sagtens tåle at skulle noget til en bestemt tid, bare jeg har så jeg kan sætte massere af tid af til det, for uden massere af tid, stresser jeg, og som bekendt så er jeg som ADHD´er stresset selv uden noget at stresse over, og derfor er det bare super vihgtigt at jeg har så jeg kan, lukke ned en time her og 30 min der, hvis jeg får behov for det, viser det sig så at jeg lige den dag alligevel ikke havde det behov, jamne så skidt pyt, jeg kan med min kreative hjerne altid finde på noget at lave, så det stresser jeg ikke over (om end jeg ved mange stresser over at have FOR god tid)

[lisapigen]

Hej LUM

Jeg genkender det med at man lige skal være sig selv lidt. Det bruger jeg meget pt. Især fordi jeg er meget stresset, kommunen er til ***, stress der, flytning pga mandens nye arbejde, min sag, pakke ting ned og sådan.

Vi laver lister og får snakket tingene igennem og så længe jeg får lavet noget tidliggt på dagen så går det nok det hele, men jeg formår ikke kunne slappe af når jeg ved opvasken skal ordnes, i det hele taget, hvis bare der er noget jeg skal ordne, eller der er en impulsiv ide, så skal det hele gå lige efter mit hoved, ellers bliver jeg hysterisk (Det er dog blevet bedre, da jeg har en meget planlagt mæssigt mand, hvor alt skal tænkes over flere gange og man ikke bare gør ret meget spontant, det er han dog blevet bedre til, som jeg er blevet bedre til at være mindre impulsiv.)

Hvis jeg sætter tingene på min tavle, i min mobil, og får ordnet tingene via lister så går det NOGENLUNDE, det med at opretholde strukturen, er jeg så bare ikke skdie godt til.... :S Jeg får tit tosset ideer, men der holder angsten mig heldigvis osse i skak, fordi jeg ikke tør tage beslutninger alene og sådan. Jeg underordner mig andre, det har jeg det fint med.. det forstår folk bare ikke.. meeen så længe jeg slipper for at tage beslutninger, så er jeg glad. Manden tvinger mig dog til det, men det er også gode øvelser i sig selv.

Jeg skal jo helst ha lagt mit tøj, div ting frem dagen før om aften, hvis jeg skal noget næste dag. Jeg skal ha afprøvet tøjet og tænkt igennem hvordan og hvorledes, hvis ikke det sker, såååååå ender jeg ofte med ikke at komme afsted, eller alene det at komme forsent. Og jeg bliver heller hjemme end at komme forsent, fordi det synes jeg er så pinligt... Jeg er gerne til mine aftaler 10-15mins før tiden. Så har jeg os tid til at slappe af inden møde, aftale, eller lignende....

Det eneste der irritere mig ved min punktlighed, er at jeg har svært ved at acceptere at folk ikke er sådan. Svarer altid tilbage på sms, mail, brev eller lignende... At jeg ikke tit hører efter hvad folk siger til mig, hvis ikke de har min opmørksomhed, irritere mange, men det kan jeg som sagt ikke gøre for. Det er i sig selv svært at få manden til at huske han skal sørge for jeg er opmærksom på hans spg eller lignende, ellers er det bare "Hvad sagde du".... **** han er meget irriteret over den last ....

Det med at være social, elsker jeg, jeg er bare virkelig dårlig til det. Jeg bliver forstyrret af andre i rummet, eller samtaler eller "Hey se der er en fugl" agtigt...... Plus jeg har meget svært ved at kommunikere rent verbalt, på skrift er der ikke noget, men det høre jeg vel også mig selv sige, inden jeg skriver det ned? Jeg ved det ikke.. Det volder mig i hvert fald problemer. Jeg skriver også helere end jeg ringer fx, fordi allllt for mange informationer, det er KAOS.... og KAOS, det arbejder jeg ikke godt med

Det var lidt... Jeg er træt nu... 11flyttekasser er pakket og jeg er utroligt anspændt, fordi jeg er stresset :S

Knus Lisa

[LUM]

Jamen det indretter du jo "bare" dit liv med børn efter, og så er det faktisk ikke det store problem.