Førtidspension, brøkpension og § 27a i aktivloven

[A-Odense]

Vi undrer os, hvordan er det muligt, at studerende fra EU lande har ret til fuld SU , og andre EU borgere, samt etniske danskere, som har boet i Danmark i årevis og blev ramt af sygdom, har ret kun til brøkpension og skal leve i fattigdom resten af deres liv.Hvis optjeningprincippet er i strid med EU regler i tilfælde af SU, så er den også i strid med EU ret i tilfælde af pension.Det samme mener flere EU eksperter
Holland måtte ikke indføre optjeningskrav

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) henviser til, at et optjeningsprincip i Holland har resulteret i en anden EU-dom, der i sommeren 2012 slog fast, at det er diskriminerende og juridisk set ikke i orden at kræve, at studerende skal have boet tre år af de seneste seks år for at kunne modtage SU.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/15/115339.htm

[Jellyfish]

Skriftlig forespørgsel nr. 190/76 stillet den 21.5.1976 af medlem af EU-Parlamentet Frans van der Gun, som var af den opfattelse, at bopælskrav betyder forskelsbehandling.

EU-Kommissionen svarede den 30.11.1977:

"4. Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en oversigt over kravet om bopæl i de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne.

Det fremgår heraf, at der må skelnes mellem de tidsrum, hvor der kræves fast bopæl:

— til opnåelse af ret til ydelser;
— til beregning af ydelserne;
— til indrømmelse af de fordele, der er fastsat i overgangsbestemmelserne i en lovgivning, der for nylig er trådt i kraft.

a) For så vidt angår opnåelsen af retten, gør reglerne for sammenlægning af perioder i forordning (EØF) nr. 1408/71 det muligt at tage hensyn til forsikrings- eller bopælsperioder opnået i andre medlemsstater på samme måde som, hvis der var tale om bopælsperioder i vedkommende land.

Således er ordningen med hensyn til f. eks.:

— de seks ugers fast bopæl, der kræves for retten til ydelser ved sygdom i Danmark;

— den bopælsperiode, der kræves i lovgivningen i Det forenede Kongerige til ydelse af familietilskud (child benefits).

b) For så vidt angår beregningen af ydelserne, er den omstændighed, at der indrømmes en del af ydelsen i forhold til, hvor længe den pågældende har haft fast bopæl, ikke en diskriminering i strid med traktaten. Dette gælder f. eks. for så vidt angår:

— den faste del af de luxembourgske pensioner (1/180 af den fuldstændige ydelse for hver måneds bopæl);

— de danske dele (1/40 af den fuldstændige pension for hvert bopælsår).

c) For så vidt angår overgangsbestemmelserne i en ny lovgivning, må det menes, at kravet om bopæl en vis tid, og indrømmelsen af en ydelse der er uden forbindelse med forsikrings- og beskæftigelsesperioder i det pågældende land, ikke udgør en diskriminering i strid med traktaten. Således forholder det sig f. eks. med overgangsbestemmelserne i den nederlandske lov om alderspension (A.O.W.), der gør retten til en fuldstændig pension til personer, der har nået 65 års alderen ved denne lovs ikrafttræden afhængig af, at de har haft bopæl i Nederland 6 år efter deres fyldte 59 år.”

EU-Kommissionens svar findes her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...ULL%3ADA%3APDF

Den 22.4.2013 modtog vi EU-Kommissionens svar på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp, som 80 klagere fra Danmark sendte den 9.7.2010.

Som forventet svarede EU-Kommissionen, at sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på danske regler om åbning af ret til dansk folke- og førtidspension, men ikke ved beregningen af pensionens størrelse.

Dansk folke- og førtidspension skal kun beregnes på grundlag af bopæls- og beskæftigelsesperioder i Danmark.

For de forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i andre EU-lande, vil en vandrende arbejdstager modtage en særskilt pension.

Formålet med dette pensionssystem er, at en vandrende arbejdstager ikke opnår dobbeltydelser for samme periode og dermed 2 eller flere fulde pensioner.

Det lyder indlysende, men det forudsætter vel, at danske folke- eller førtidspension også beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som ligestilles med dansk bopælstid efter § 8, stk. 1, nr. 1 - 5 i de danske pensionslove.

Efter vores opfattelse må de danske myndigheder ikke anvende § 8, stk. 2 i lov om social pension og foretage fradrag i dansk folke- eller førtidspension for den periode, hvor en vandrende arbejdstager samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i en anden medlemsstat.

Men det spørgsmål undlod EU-Kommissionen at afgive et svar på.

EU-Kommissionen svarede også, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark ikke har ret til et supplement til brøkpension op fuld førtidspension efter § 27a i aktivloven.

Efter vores opfattelse har EU-Kommissionen også her udvist manglende forståelse af den danske lovgivning.

Vi er stadig af den opfattelse, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension.

EU-Kommissionens svar af 22.4.2013 på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp samt vores svar af 2.5.2013 på tysk og den danske oversættelse findes på

http://eu-borger-rettigheder.dk/velkommen

under menuen "Fællesklager".

[A-Odense]

Rettigheder for EU-borgere

1. Unionsborgerskab - traktatens bestemmelser - personelt anvendelsesområde - statsborger i en medlemsstat med lovlig bopæl på en anden medlemsstats område - omfattet - retsvirkninger - udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union - en medlemsstat, der giver en af sine statsborgere, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, en behandling, der er mindre gunstig end den, den pågældende ville få, hvis han ikke havde gjort brug af denne ret - ulovligt

Da en unionsborger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation, ville det være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sine beføjelser efter traktaten for så vidt angår borgernes bevægelighed.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...224%3ADA%3ANOT

Har min polske hustru ret til dansk folkepension?
Såfremt Polen bliver optaget i EU, vil din ægtefælle blive ligestillet med andre EU-borgere og derfor berettiget til fuld folkepension, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-561.html

[A-Odense]

Det er svært at finde en lovlig og logisk forklaring på, at ligebehandlingsprincippet og sammenlægningsprincippet gælder i tilfælde af SU og børnepenge ( selv om børnene ikke bor i Danmark )men ikke gælder for syge borgere, hvor det fleste har boet og arbejdet i Danmark i mange år

[A-Odense]

Oprindeligt indsendt af A-Odense

Det er svært at finde en lovlig og logisk forklaring på, at ligebehandlingsprincippet og sammenlægningsprincippet gælder i tilfælde af SU og børnepenge ( selv om børnene ikke bor i Danmark )men ikke gælder for syge borgere, hvor det fleste har boet og arbejdet i Danmark i mange år

Ligebehandling gælder alle Eu borgere, ikke kun udvalge grupper