K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 08-11-2007, 14:33   #1
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
Angry Er jeg en Social Zombie?

Ja jeg spørger fordi jeg ved det ikke selv... hvad er jeg? ... hvor hører jeg til? ... hvor kan jeg være uden at folk kommer rendene med "formaningens kors" og plager mig?

End ikke min egen læge ved det, selv om han er nået til konklusionen at jeg ikke hører til noget sted i det sociale system eller arbejdsmarked han kender. Han siger at det må være op til kommunen, om de vil førtidspensionere mig, og fralægger sig nu ethvert ansvar for at gøre mere for mig. Medicinen virkede jo ikke...

Mine medmennesker ved det heller ikke... de ser mig slet ikke for den jeg er, og forstår det ikke... jeg ser jo frisk og rask ud på afstand hvor jeg ligner alle andre, og Fogh siger der er job til alle, så hvad venter jeg på!? ... Egentigt tror jeg også bare de er ligeglade... de har jo nok i sig selv i dag. Dette må jeg konkludere når der slet ikke er fokus på nogen som mig i valgkampen, for politikerne snakker jo om det der gir' stemmer, og ingen har nævnt fysisk og psykisk syge mennesker på kontanthjælp i valgkampen endnu, og det på trods af at vi ER der, og enten bliver syltet eller kørt systematisk ned af systemet... Der tales så meget om den psykiske tilstand blandt asylansøgere i centrene og deres velfærd... men hvad med os "usynlige" syge i kontanthjælpssystemet som ingen åbenbart ser? ... der er ingen debat om os i valgkampen... lidt sjovt egentligt, når hele valg-showet er baseret på netop velfærd.

Min sagsbehandler ved det åbenbart heller ikke... hun svarer ikke på mine emails til hende mere. Hun var dog rimelig sikker på, at det ikke er førtidspension jeg hører hjemme i, for "det er der ikke belæg for i min sag"... nå ja.... havde glemt at jeg kun har været i kontanthjælp systemet i nu 19 år, aldrig haft kunnet håndtere et job trods adskillige forsøg fra både sagsbehandleres og min egen side... Det betyder selvfølgelig heller ikke noget, at jeg har diagnose på social angst og svær depresion.... Det betyder ikke noget at jeg har 4 mislykkede uddannelser bag mig samt 3 mislykkede rigtige jobforsøg. Ej heller to mislykkede arbejdsprøvninger betyder noget... Jeg kan dog konkludere, at jeg heller ikke hører til på arbejdsmarkedet, for jeg hører jo intet fra systemet mere (syltes)... er overladt til mig selv og en kontanthjælp der ikke rækker, samt de formaninger omverdenen stiller en kontanthjælpsmodtager overfor... men det er jo ikke så mærkeligt at den ikke rækker, for den skal jo skræmme mig ud i det arbejde jeg ikke kan håndtere. Gad vide om de også kræver at lamme skal gå? Måske skulle de ansætte Jesus som sagsbehandler?

Beskæftigelsesministeren, Hr. Claus Hjort Fredderiksen ved det vidst heller ikke... han kan slet ikke se mig. Han siger at syge mennesker ikke findes på kontanthjælp da syge ikke hører til der. Hvor vifter man med flaget henne hr. Hjort? JEG ER LIGE HER!!! ... og jeg er snart godt øm bag i af at side her i "hullet" efter 19. år i træk, og jeg er snart godt træt af at få "hældt jord i hullet" af dig, inden du har sikret dig at jeg er "helt død".

Nej... i det sociale system vi har i dagens danmark eksisterer jeg åbenbart slet ikke. Jeg svæver mellem "liv og død", et "twilight zone" hvor jeg åbenbart er for syg til at blive hjulpet videre til et fleksjob, og for rask til at få en førtidspension... eller måske snarere er jeg for syg til at bruge penge på, og for rask til at bruge penge på. Jeg er en social zombie, en social udød... tvunget til at vandre rundt i periferien og stønne i mine "laser".... og sådan skal jeg vandre alt imens jeg må lytte til ordene af "Danskerne har aldrig haft det bedre!".

Mange tak VKO... og en speciel tak til Claus Hjort Fredderiksen.

BRAAAAAINS!!!!!!!!!!!
  Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Jeg er social-liberal logikeren Politik og Samfund 7 12-04-2011 16:31
Social Darwinisme Ragdoll Politik og Samfund 5 27-05-2010 16:42
social anamnese SoLost Alt det andet 5 12-04-2010 14:58
social-lægen Fodfolket Alt det andet 8 08-12-2009 16:46
www.social.dk ????? zuza Dit og Dat 2 18-07-2008 14:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension