K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-07-2022, 19:12   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.732
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fedt farvel: Vragede politikere scorer 70 millioner – uden at arbejde

Denne tråd, er ikke forargelsens holdeplads, hvor smålige syge og handicappede, kan komme af med deres smålighed.

Men en tråd, som dokumenterer eller bare debatterer holdninger om, hvad vores fælles økonomi, bruges til.

Men en tråd, der også handler om moral og etik, inspiration til at ændre, det vi plejer at mene og gøre.

Men en tråd, der også handler om retfærdighed, sammenholdkraft og demokrati.

De sidste 20 år er mange eksempler, holdninger og dokumentationer kommet frem i offentlighedens kendskab, samtidig med at syge og handicappede, børn som voksne, er blevet mødt med, en til tider bizar kontrol, af de bevillinger, som er tilgået syge og handicappede.

Eksempelvis krav om at beskrive, hvordan man tørre sig i numsen.


https://fagbladet3f.dk/artikel/vrage...Y6KpvI6w04ya0Q

Hver eneste af de 52 politikere kan tage mere end 1,3 millioner kroner med sig, når de holder op med at arbejde i Folketinget. Som vraget minister kan Anders Samuelsen få endnu mere.

En række danske politikere fik ikke genvalg ved folketingsvalget. Men de færdige folkevalgte forlader ikke jobbet på Christiansborg tomhændet.

52 ekspolitikere kan fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag - en slags aftrædelsesløn.

Det viser en gennemgang af de folketingsmedlemmer, som ikke har fået genvalg eller stopper af andre årsager i denne valgperiode, som Fagbladet 3F har lavet.

- Politikerne har lavet en meget lang opsigelsesperiode til sig selv på to år, når man bliver opsagt af vælgerne. Man kunne mene, at politikerne er lidt for flinke ved sig selv her, siger Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab fra DMJX.

Hvis en politiker får et nyt arbejde i den periode, de modtager eftervederlaget, skal deres nye løn modregnes.

Men det er ikke altid det, der sker, vurderer Roger Buch:

- Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for sig selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark. Der er ofte ingen kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og på den måde skiller politikerne sig ud, for der er ikke mange andre steder i samfundet, hvor man kan få ydelser på denne måde.

Får op til 1,3 millioner
Årets folketingsvalg er af mange kommentatorer blevet beskrevet som et decideret jordskredsvalg, hvor stemmer har vandret mellem partier i uhørt grad.

Og det får konsekvenser, ikke mindst for en række profiler fra borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har fået genvalg.

- Det er en usikker branche at være politiker. Man står om op morgenen 5. juni, og først dagen efter ved man, om man har indkomst eller ej, siger Roger Buch.

Han fortæller, at en af grundene til den rundhåndede betaling er for at sikre, at andre tør stille op en anden gang

Samuelsen og LA-ministre scorer mest
En af de folkevalgte, der må se sit mandat forsvinde efter valget, er den nu tidligere leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Med 6.004 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds opnåede Anders Samuelsen ikke genvalg.

Men da han - ud over at være medlem af Folketinget - også var udenrigsminister i VLAK-regeringen, modtager han et særligt minister-eftervederlag i 18 måneder.

Kort fortalt betyder det, at Anders Samuelsen i løbet af de næste to år kan skrabe i alt 2,3 millioner kroner ind i løn fra staten - uden at arbejde overhovedet.

Andre afsatte LA-ministre får også vederlag i millionstørrelsen.

Hverken undervisningsminister Merete Riisager, kulturminister Mette Bock eller ældreminister Thyra Frank var på valg til Folketinget.

Fagbladet 3F har kontaktet Liberal Alliance for at høre, om de tidligere ministre overvejer at frasige sig eftervederlaget.

- Det har vi ingen kommentarer til. Slet ikke. Kan du have en god weekend?

Farvel, siger presserådgiver for Liberal Alliance, Inger Schroll-Fleischer, og smækker røret på.


Farvel med stil

I alt forlader 69 politikere Folketinget efter denne valgperiode.

Af dem har 34 ikke opnået genvalg, mens 23 ikke er genopstillet.

Derudover har en række prominente navne forladt Folketinget i løbet af valgperioden til andet arbejde. Heriblandt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de tidligere ministre Brian Mikkelsen (K) og Esben Lunde Larsen (V).

Dertil kommer fem suppleanter, som har siddet i kortere og længere perioder i Folketinget op til valget.

Hverken suppleanter eller politikere, som har forladt Folketinget inden valget indgår i regnestykket med 70 millioner.

Det efterlader 52 eks-politikere, som alle modtager en ekstra månedsløn på 56.494 kroner om måneden i to år.

Det svarer til, at de i alt får over 1,35 millioner kroner for ikke at arbejde.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension