Ny sagsbehandler.

[SoLost]

Hej.

Jeg ville lige høre, om der er nogen der har et svar på mit spørgsmål.

Jeg har været sygemeldt og på kontanthjælp siden oktober 2008, det vil sige 1½ år nu. På grund af længerevarende svær depression.

Jeg har været i gang med flere forskellige udd. og jobs og altid vidst at der var noget anderledes ved mig.

I September 2009, fik jeg så stillet diagnosen, Infantil Autisme. Det er nu et halvt år siden og jeg har stadig ingen hjælp fået, fra kommunen.

Min psykolog siger, at jeg skal hen på Autisme Centret. Men min sag går hele tiden i stå hos kommunen.

Nu er det da endelig kommet så langt (kun på grund af min store indsats), at min sagsbehandler på Jobcentret har fået sendt henvisningen til den rigtige sagsbehandler på handicap teamet.

Og hun skulle så lige til at indkalde til en rundbordssamtale, efter hvad jeg havde fået af vide af hende selv bl.a.

Men så ringede jeg til hende i Onsdags, for at følge op og fik der af vide af hende, at nu skulle hun altså have nyt job og så skulle hun ikke længere være min sagsbehandler, så nu kunne hun ikke indkalde til rundbordssamtale alligevel, fordi hun ikke vidste hvem min nye sagsbehandler skulle være.

Sorry, det blev en lang forklaring, men mit spørgsmål er så, om hun bare godt kan sige sådan, skal hun ikke meddele mig det i god tid og skal hun ikke have styr på hvilken sagsbehandler der så skal være den der skal til rundbordssamtalen, så hele min sag ikke bare går i stå igen ???

[Webmaster]

Tja jeg er ked af at sige det...men det er desværre sådan det foregår rigtig mange steder...

I den idelle verden...jow der burde de vide hvem din nye sagsbehandler er...og evt have lagt besked til vedkommen om den rundbordssamtale...

Det eneste du kan gøre...det er at blive ved med at være efter dem så sagen ikke går i stå igen...og ja det kan være usandsynligt svært når man samtidig er syg osv....men det er nok den eneste måde man kan gøre det på...

[Iben L]

Jeg har haft 6 forskellige sagsbehandlere siden juni 2009, har lige fået ny igen. Hver gang går det hele i stå, hvis ikke man selv presser på for at der sker noget. Bed om en samtale med den nye sagsbehandler, så han/hun kan få sat gang i de ting som din tidligere sagsbehandler nu smider på gulvet.
Én enkelt gang har jeg fået afvide hvem der var min nye sagsbehandler. Det er træls at de skifter sådan, men man kan jo kun forsøge at opdatere den nye hurtigst muligt, evt håbe på at den nye er bedre end den gamle

[SoLost]

Jeg har haft 6 forskellige sagsbehandlere siden juni 2009, har lige fået ny igen. Hver gang går det hele i stå, hvis ikke man selv presser på for at der sker noget. Bed om en samtale med den nye sagsbehandler, så han/hun kan få sat gang i de ting som din tidligere sagsbehandler nu smider på gulvet.
Én enkelt gang har jeg fået afvide hvem der var min nye sagsbehandler. Det er træls at de skifter sådan, men man kan jo kun forsøge at opdatere den nye hurtigst muligt, evt håbe på at den nye er bedre end den gamle

Okay, ja det var mange. Så har jeg da nok været lidt heldig i det mindste, kun at have 1 på 1½ år.
Jeg syntes også at jeg presser rigtig meget på, selvom det er svært lige med det handicap jeg har, er det tit svært for mig at forstå dem.
Det er ligesom at de bare bliver ved med at love alt muligt og virke SÅ søde, når man snakker med dem.
Og så sker der bare ikke en skid bagefter, alligevel.
Det ville jeg også rigtig gerne, men jeg kan desværre ikke bede om en samtale med min nye sagsbehandler, da min nuværende sagsbehandler bare siger, at hun ikke ved hvem min nye sagsbehandler er.
Den ene gang, i hvor god tid før du skulle have din nye sagsbehandler, fik du så af vide hvem det var?
Ja, jeg syntes bare det er meget hårdt, hele tiden at skulle starte på ny og fortælle den samme lange historie, til en ny person. Men sådan er det åbenbart desværre bare, i dette system.

[Iben L]

Man skal i hvert fald presse så meget på som man kan
Jeg har oplevet de søde, ligeglade, sure, forstående og bedrevidende...
Den ene gang jeg fik det afvide på forhånd, det var ca en uge før skiftet.
Til maj skal jeg til opfølgende sygesamtale med den nye, som jeg i øvrigt ikke ved hvem er, andet end det skulle være en mand denne gang....

[SoLost]

Man skal i hvert fald presse så meget på som man kan
Jeg har oplevet de søde, ligeglade, sure, forstående og bedrevidende...
Den ene gang jeg fik det afvide på forhånd, det var ca en uge før skiftet.
Til maj skal jeg til opfølgende sygesamtale med den nye, som jeg i øvrigt ikke ved hvem er, andet end det skulle være en mand denne gang....

Ja, det har jeg nu også begyndt og indse, at jeg bliver nødt til, selvom jeg er jo ikke meget for hvis man bliver uvenner med nogen af dem.

Men hvor meget kan man presse på, hvor tit kan man rykke dem, for svar på de forskellige ting.

Den anden dag hørte jeg hende nemlig snakke om mg til en anden, hvor hun irriteret sagde: hun ringer hver dag. (om mig).

Men kontakter hende jo kun, når der er noget jeg skal have svar på, fra hende, eller der ikke er sket noget. Og altså ikke hver dag.

Så min opfattelse er bare, at de åbenbart hurtigt syntes det er for ofte. Og har jo ikke lyst til at blive uvenner med den, der skal hjælpe mig.

[Iben L]

Hvis det er muligt for dig, så prøv at holde meget af kontakten via e-mail. Så kan de heller ikke løbe fra hvad der er blevet "sagt".
Når jeg har skulle vide en del og søge om noget som jeg skulle bruge hjælp til, så har det været en gang i ugen jeg har skrevet. Skriver ned hvis jeg kommer i tanke om noget, og samler så lidt, inden jeg sender det, netop for ikke at skrive eller ringe for tit.
Det at hun siger sådan til en anden kan du vælge at kommentere og håbe det ikke sker igen, eller ganske enkelt at glemme, så du ikke bruger energi på det.

[SoLost]

Hvis det er muligt for dig, så prøv at holde meget af kontakten via e-mail. Så kan de heller ikke løbe fra hvad der er blevet "sagt".
Når jeg har skulle vide en del og søge om noget som jeg skulle bruge hjælp til, så har det været en gang i ugen jeg har skrevet. Skriver ned hvis jeg kommer i tanke om noget, og samler så lidt, inden jeg sender det, netop for ikke at skrive eller ringe for tit.
Det at hun siger sådan til en anden kan du vælge at kommentere og håbe det ikke sker igen, eller ganske enkelt at glemme, så du ikke bruger energi på det.

Ja, det tror jeg også mere at jeg vil gøre fremover, syntes bare der er nogen mails der så ikke har blevet svaret på, i forhold til opkald. Men kan jo være at det hjælper, med den nye sagsbehandler.
Okay, ja det kan da godt være jeg har været lidt mere pågående så. Men syntes det er svært bare at lave ingenting og vide ingenting, dag ud og dag ind. Og der er intet sket, siden diagnosen blev stillet, for et ½ år siden.
Det glemmer jeg bare, det har jeg ikke energi til at tænke mere på.

[Iben L]

Kender desværre godt det med at man ikke synes der sker noget. Jeg har gået sygemeldt siden september 2009, og har været til 3 møder siden. Har haft lidt kontakt via telefon og mail. Men der sker ikke mere, før der er nogen der tør sige om jeg bliver bedre, stabil eller værre. Så jeg venter og venter også
Forsøger at undlade at tænke på det, men det er da svært. Forsøg at skabe dig en hverdag hvor kommunen ikke indgår helt så meget i dine tanker, det trætter meget hurtigt at spekulere. Held og lykke med det hele